Tehus trekking i Nepal
Vores fuldkomne guide

Når man overvejer at tage på trekking i Nepal for første gang, kan det godt være lidt svært at visualisere, hvad man egentlig går ind til. Det er en helt anderledes oplevelse end det, mange har prøvet før.

Badeferie på stranden under sydens sol? Det ved det fleste, hvad drejer sig om. Kulturrejse udenfor Europa? Okay, lidt mere eksotisk, men dog stadig et velkendt begreb for mange.

Men flere dages trekking gennem det høje Himalaya? Dét afføder ofte et par spørgsmål eller fjorten fra førstegangstrekkere. Derfor har vi sammensat denne guide, hvor vi giver svar på nogle af de mest almindelige, lavpraktiske spørgsmål om tehus trekking i Nepal.

Hvis du allerede kender til trekking i nepal, så kan du også hoppe direkte til det trek du vil læse om herunder:

 

Hvordan foregår tehus trekking i Nepal?

Dette er som regel det første spørgsmål, folk stiller. Hvordan foregår det i det hele taget, det der vandring over flere dage i et land som Nepal?

Det korte svar er, at man vandrer fra tehus til tehus. Man starter om morgenen og vandrer nogle timer indtil frokost, hvorefter man vandrer et par timer igen til det næste tehus. Så er det rinse and repeat, indtil trekket er slut, og man er mættet af en god portion flotte udsigter.

Hvis man er på en grupperejse med dansk rejseleder, starter gruppen sammen hver morgen. Nogle grupper går tæt sammen hele dagen, mens andre sætter et lidt differentieret tempo for deltagerne (inden for rimelighedens grænser). Det afhænger alt sammen af, hvor stor sprædningen er blandt deltagernes komfort-tempo. Den enkelte rejseleder vurderer strategien fra gruppe til gruppe, da gruppen af sikkerhedsmæssige årsager ikke må blive spredt mere ud, end at rejselederen og de lokale hjælpeguider kan holde godt øje med alle.

Hvis man er på et individuelt trek med en lokal, engelsktalende guide, går man sammen med guiden i det tempo, der passer en. Det giver en del mere frihed i forhold til tempo, men færre mennesker at snakke med.

I begge tilfælde er turen sat sådan sammen, at man kun skal bære sin egen dagstursrygsæk. Dvs. en rygsæk på 30-40 liter med de ting, du skal bruge i løbet af dagen. Det gælder vand, solcreme, solbriller, regntøj, kamera, solhat, snacks osv.

Ens bagage bliver transporteret fra tehus til tehus med enten muldyr eller en bærer. Alle der tager på trekking i Nepal med Kipling Travel får udleveret en 100 liter stor duffelbag, som man bruger på trekket, så kufferten eller den store rygsæk kan blive på hotellet i Kathmandu.

Hvordan bor man på en trekkingtur i Nepal?

Der findes to typer overnatningsmuligheder på Nepals mange vandreruter: Tehus og telt.

Teltovernatning benyttes kun på ruter i egne af landet, der endnu ikke er særlig udviklet.

På langt de fleste ruter, der ser bare et nogenlunde antal turister årligt, er der efterhånden blevet bygget tehuse langs ruten, som man kan overnatte i. Det giver en del mere komfort end at overnatte i telt i et par uger, men man skal endelig ikke forvente for meget af tehusene – Nepal er et udviklingsland, og de små tehuse er langt fra de smukke, moderne og veludstyrede alpehytter, man finder i f.eks. Schweiz og Frankrig.

Tehuse i Nepal er simple – og mange af dem er dårligt isoleret. Til gengæld er nogle af dem faktisk virkelig hyggelige og et socialt samligssted for trekkere, når dagens etape er overstået.

En god tommelfingerregel er, at tehusene bliver simplere, jo højere man går. Kommer man højt nok op eller langt nok fra alfarvej, minder nogle af dem sågar om et blikskur. Men den overordnede indretningsstil forbliver den samme.

Man skal have en god varm sovepose med på trekket, da mange tehuse ikke har dyner. Hvis de har, kan man ikke altid være sikker på, hvornår de sidst er blevet vasket.

Der er ofte et stort fælles spiserum i tehusene, som bliver opvarmet af en pejs i midten af rummet om aftenen – max hyggefaktor – og på nogle af de meste populære ruter, som Everest base camp, er der endda bygget et par pubs og cafeer på ruten. Hvem sagde avocadosmoothie og yakoksebøf? - Velkommen til Namche Bazaar!

Nogle bliver overraskede over, hvor simple tehuse på særligt de mindre populære ruter kan være, mens andre nærmest hungrer efter at komme derud, hvor den mest avancerede bygningsstruktur er et hullet haveskur. Sidstnævnte bør nok genoverveje ruter som Everest base camp og Annapurna, mens lidt mindre kendte ruter som Mardi Himal kommer en smule nærmere. Man bør dog ikke lade sig afskrække – det handler ganske enkelt om at dukke op med den rette indstilling, og de fleste steder kan må trods alt som minimum få sig en balje varmt vaskevand.

Læs mere om overnatning på de forskellige trekkingruter herunder:

Tehuse i Nepal

Nepals Tea House Trek - Everest, Manaslu og Annapurna

Læs mere

Nepal komfort lodges

Comfort Trekking Lodges ved Everest og Annapurna

Læs mere

Nepal Tea House trek

Tehuse i Nepal - Kanchenjunga og Makalu

Læs mere

Kiplings Lodge - Nuwakot

Vil du opleve noget meget unikt, kan du eksklusivt med Kipling Travel opleve Nepal på landet uden andre turister. Det er i dejlige højder mellem 1.000 og 2.000 meters højde i et klima, der minder om Kathmandu.

Læs mere

Hvordan er det at være på tehus trek?

Nogle gange er det elendigt – og andre gange er det helt fantastisk. At kalde noget elendigt er måske ikke det bedste selling point at lægge ud med, men i det mindst er det ærligt – og ofte kun gældende en brøkdel af tiden, hvis overhovedet.

Sandheden er, at noget så basalt som vejret har ufatteligt meget at sige, når man vandrer gennem de store bjerge. Og vejret er blandt de få ting, vi som rejsebureau ikke kan garantere - og så alligevel.

Nepal har to primære sæsoner, hvor vejret for det meste er flot, stabilt og velegnet til trekking i de høje bjerge: forår og efterår. Nok kan vi ikke garantere vejret, men vi kan anbefale, at man lægger sit trek i de måneder, hvor vejret statistisk set er ret stabilt.

Den bedste tid er ultimo marts til medio maj og ultimo september til ultimo november. I disse måneder falder der meget lidt regn, og de store mængder sne, der kan gøre høje bjergpas ufremkommelige, er enten smeltet eller ikke faldet endnu. Skal man ikke så højt op, kan sæsonerne snildt strækkes lidt. Vi anbefaler dog altid at undgå sommermånederne, hvor monsunen skyller ind over landet og vasker de gode, sikre stier væk.

Langt det meste af tiden er det en sand fornøjelse at være på trekking i Nepal i foråret og efteråret. Når rodondendronbuskene blomstrer om foråret, eller luften er særlig klar en efterårsdag, vil de fleste kalde det en sand – omend en my anstrengende – fornøjelse at vandre gennem Himalaya.

 

Kort over trekkingområder i Nepal


Hvor hårdt er det at vandre i Nepal?

Det kommer an på, hvor højt du vil op, og hvor god form du er i.

Nepal er et land med meget høje bjerge, og med høje bjerge følger tynd luft. Når man vandrer i Nepal, skal man derfor akklimatisere. Dvs. at kroppen skal tilpasse sig den reducerede iltmængde, der er i luften, når man kommer højt op – og det er en proces, der tager tid, og som man ikke kan skynde på eller træne hjemmefra.

Undervejs op vil du sandsynligvis føle, at du er i dårligere form, end du troede – det er den tynde luft, der skaber den illusion, og det er helt forventeligt.

Bliver man under eller omkring de 3.000 højdemeter på trekket, kræves der ikke helt så meget af formen. Men vi anbefaler stadig, at du har en nogenlunde kondition og er vant til at gå eller bevæge dig en del hjemmefra.

De fleste, der har et nogenlunde godt helbred og er fri for de store fysiske skavanker, kan klare et trek i Nepal. Og det er selvfølgelig ikke alle skavanker, der er en hindring. Kan man ikke gå ret langt uden at få meget ondt i knæet, bliver det nok ikke en sjov oplevelse. Men en tennisalbue kommer næppe i vejen.

 

Oversigt over treks i Nepal

Her kan du se en oversigt over populære ruter i Nepal, indelt efter geografisk område, trekkets sværhedsgrad, maks. højde og trekkets længde målt i antal dage, så du let kan udvælge et trek der passer til dit temperament og fysiske form.

 

Oversigt efter område

Oversigt efter sværhedsgrad

Oversigt efter maks. højde

Oversigt efter antal trekkingdage


Hvad spiser man på et tehus trek?

Man spiser dal bhat. Punktum.

Nej, seriøst: Maden på et tehus trek i Nepal varierer fra rute til rute. Eller rettere; variationen af maden varierer.

Den eneste ret, du kan være helt sikker på at finde i tehuset, uanset hvilke rute du vælger, er dal bhat. Det er en ret, der består af kogte ris og linser, og det er nepalesernes foretrukne spise, hvorfor den er at få her og der og alle vegne.

Rigtig mange tehuse har dog lidt mere end dal bhat på menuen (men du skal ikke forvente at se din sherpa spise andet). Et typisk menukort består af simple men mættende retter, hvor ris, nudler eller pasta er hovedingrediensen og grøntsager blandes i efter ønske. Vil man have kødudgaven, betyder det kylling eller dåsetun – og begge dele smager overraskende godt efter en lang dag på benene.

Mange tehuse formår endda at lave maden, så den ikke er stærk, hvis man vel og mærke beder om det. Vil man derimod gerne have lidt bid i retten, skal man bare bede om at få den Nepali style.

På nogle ruter kan maden være decideret god – det gælder alt fra en virkelig lækker hjemmelavet grøntsagslasagne til den førnævnte yakoksebøf. De fleste steder er udgangspunktet dog mere simpelt.

Hvordan foregår frokost?

Frokost foregår nogle gange med stop på et tehus halvvejs gennem dagens etape, hvor man bestiller mad fra køkkenet. Hvis der ikke er et tehus, holder man frokost on the road, når sulten melder sig.

I sidstnævnte tilfælde får man en madpakke med, når man forlader tehuset om morgenen. Madpakkerne i Himalaya er, som meget andet, simple og kan f.eks. bestå af en slags sandwich eller andet bagværk, et kogt æg, et stykke frugt (hvis man ikke er for højt oppe), en lille juicekarton, måske en pølse eller et stykke kylling og en chokoladebar. Indholdet varierer igen fra sted til sted.

Kan man købe noget undervejs?

Ofte, ja, men udvalget er begrænset – erfaring viser f.eks., at det kan være umådeligt svært at skaffe gaffatape midt i Himalaya, men du har nok en rimelig sandsynlighed for at kunne købe en cola.

Den evige undtagelse er selvfølgelig store knudepunkter som Namche Bazaar, hvor man kan finde lidt af hvert. Her kan man endda købe sig et helt nyt sæt trekkingudstyr, hvis vandrebukserne allerede er revnet eller vandrestavene er knækket i løbet af de første to dage. I nogle landsbyer vil man også kunne få sig en ny hue eller et par handsker, men regn ikke med det.

Tehusene, der er blandt de få steder, man kan købe noget, når man kommer højt nok op, sælger de mest basale snacks, som turisterne efterspørger. Det gælder sodavand, chokoladebarer og nogle gange en æske Pringles eller en pose chips.

Mange af de lidt større landsbyer har dog nogle små shops, som de lokale også benytter. Her kan man nogle gange købe virkelig nyttige ting som skolim, plaster, en kopi-barbiedukke eller klipklapper, hvis du skulle have glemt dine egne derhjemme.

Trekking områder i Nepal

Herunder kan du læse om alle trekking områder i Nepal:

 

Annapurna-området

Billedskønne Annapurna er Nepals største trekkingområde, og her findes et utal af vandreruter, der kan opfylde ethvert behov. Området tilbyder masser af overnatningssteder og vandreturene varierer fra bare én dag til over tre uger.

At vandre i Nepal bliver ganske nok aldrig "let" som vi forstår det, når vi går langs Danmarks flade veje og stier, men Annapurna-regionen præsenterer landets bedste muligheder for at opleve Himalayas kuperede landskab til fods, selvom man ikke måtte være hverken superatlet eller i sit livs form. Her finder man de kortere, "lette" ruter som Poon Hill trekket og de meget overkommelige dagsvandreture ved Begnas Søen, ligesom regionen er hjem for den mangeårige klassiker, Annapurna Base Camp.

Området bærer sit navn, som betyder "Høstens Gudinde", efter bjerget Annapurna I, en sand kæmpe i Himalaya, der med sine 8.091 meter interessant nok var den første 8.000'er, der nogensinde blev besteget. Det skete på en fransk ekspedition allerede i 1950, selvom bjerget stadig den dag i dag regnes for et af verdens farligste at bestige.

Annapurna-området er let at komme til fra både Kathmandu, enten i bil eller fly, og regionens største by, Pokhara, er særdeles populær blandt rejsende. Herfra starter og slutter langt de fleste treks, og byen befinder sig derfor i en konstant summende bobbel af trekkere, der spændt afventer begyndelsen på deres eventyr eller nyder byens afslappende kulisser efter dets afslutning. 

 Læs mere om Annapurna-regionens fantastiske treks herunder.

 

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 11

Højde (maks.): 4.400 m.

Se Kiplings: Annapurna Base Camp trek

 

Annapurna Base Camp er en af Nepals helt store trekkingklassikere, og ruten er kun steget i popularitet over årene. Årsagen er simpel: Annapurna Base Camp trek byder simpelthen på helt fænomenale bjergudsigter, som de færreste trekkingture kan konkurrere med.

Dette Nepal trek starter i Naya Pul, ca. 40 km udenfor Pokhara. De første par dage går vandringen ad bugtede stier og trappetrin gennem grønne marker, opdyrkede landområder og rodondrendronskov, med verdens højeste snehvide tinder som baggrundstæppe. Herefter går ruten til toppen af den berømte Poon Hill ved solopgang, der giver nogle af Himalayas smukkeste panoramaudsigter fra de lavere højde. Der er fuld udsyn til Dhaulagiri, der med sine 8.167 meter er verdens 7. højeste bjerg, det meget æstetiske Fiskehalebjerg, Manaslu og selvfølgelig Annapurna-bjergene. 

Herfra fortsætter ruten gennem mere rodondendronskov og ind i jungleområde, hvor aber og andre dyr svinger sig gennem træernes toppe. Stien snor sig ind ad porten til Annapurna Sanctuary, gennem dale og bambusskov og forbi både vandfald, klipper og Machhapuchhre Base Camp, før Annapurna Base Camp nås. Belønningen er uhindrede 360 graders panoramaudsigter til verdens største tinder.

På tilbagevejen dykker stien igen ned gennem rodondendronskove og landsbyer, inden eventyret slutter i Naya Pul.

Læs mere om Annapurna Base Camp

 

Rundt om Annapurna Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 12

Højde (maks.): 5.416 m.

 

Trekket Annapurna Rundt udgjorde, sammen med Everest Base Camp trekket, de to must-do treks i Nepal gennem mange år. Længe var de to treks de eneste, rejsende til landet viste interesse for. Det ændrede sig dog efterhånden som der kom flere og flere trekkere til Nepal, og de smukke bjergudsigter på ruten Annapurna Rundt blev påvirket af flere store vejbyggerier, hvilket kostede trekket lidt på populariteten og ændrede ruten. 

I dag er Annapurna Rundt stadig blandt de mest populære treks i Nepal og en af de store klassikere. Trekket starter i den lille by, Tal. For alle naturelskere er det en enestående oplevelse på få dage at stige op gennem forskellige klimazoner: det subtropiske lavland, hvor ris og hirse står og sopper i vand, det store tempererede område, hvor floraen spænder over et væld af plantearter, samt de dunkle og fugtige rhododendronskove, som i foråret eksploderer i et væld af blomster, for til sidst at nå op i den zone, hvor is og sne hersker uindskrænket. Hele ruten går gennem hyggelige landsbyer og giver store kulturelle oplevelser.

Turens landskabelige højdepunkt er det 5.416 meter høje og barske Thorung La pas, hvilket til tider er en harsk, men god og stor oplevelse. Herfra dykker stien ned til pilgrimsbyen Muktinath og til den berømte Thak Khola, hvor Thakali-folket bor, inden trekket slutter i Jomsom.

 

Trekking Begnas Tal med Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: B (let)

Antal dage: 2-8

Højde (maks.): under 2.000 m.

Se Kiplings: Begnas Tal  

 

Begnas Tal, Annapurna-regionens anden største sø, ligger kun ca. 45 minutter fra Pokhara i bil, men det er som at komme til en helt anden verden. Begnas er det travle, summende Pokharas modsætning; her er stille og fredeligt og kun ganske få turister bruger området som udgangspunkt for trekkingture gennem det lavtliggende, bakkede landskab. 

Al trekking i Begnas-området foregår under 2.000 meters højde, og de mange fine vandrestier forbinder områdets mange landsbyer, der udgør kulturelle højdepunkter på trekkingturene. Der gives et fantastisk indblik i livet blandt regionens minoriteter samt flora og fauna, mens de høje Himalaya-bjerge rejser sig stolt i baggrunden. Blandt trekkingmulighederne er Royal Trek, der er en fire dages trekking rute, som Englands Prins Charles vandrede i 80'erne. Ruten starter ca. en times kørsel udenfor Pokhara og slutter ved Begnas. 

Overnatningen ved Begnas er helt unik for Nepal. Kipling åbnede i oktober 2018 landets eneste permanente teltlejr med canvastelte i afrikansk safaristil. Teltene er hele 35 kvm. store og har privat bad og toilet samt rigtige senge og veranda med udsigt til Begnas-søen. Det er en ekstra bonus, at det nærmest kun er Kiplings egne gæster, der vandrer i området.

 

Damodar trekkking i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 19-21

Højde (maks.): 5.700 m.

 

Vil man opleve et eventyr helt udover det sædvanlige, er dette trek til Annapurna-egnens mindst besøgte områder som skræddersyet. Denne tur går virkeligt langt væk fra vestlig civilisation, andre turister samt lands lov og ret.

Trekket starter med et par dage på den populære Annapurna-rute, som forlades ad stenede stejle stier, der fører os nordpå til den isolerede landsby Nar. Derfra går ruten videre langs Labse Khola ("Khola" betyder flod) op i et område, der yderst sjældent besøges af trekkere – eller andre.

Højdepunktet på trekket er det sneklædte Teri La, et pas, der blev opdaget af Bill Tilman i forbindelse med den engelske Annapurna-ekspedition i 1950. Senere nås den nordlige afstikker af floden Kali Gandaki, og de næste par dage bruges til at udforske det gamle kongerige, Mustang og hovedbyen Lo Manthang.

Trekket er for eventyrere, der ikke er bange for at udsætte sine sanser for lidt af hvert - udsigter til verdens højeste bjerge, en spændende kultur og natur og fugle- og dyreliv, som varierer alt efter højde, klima og religion.

Trekket slutter i Koto, hvorfra det går videre med jeep til Besisahar og derefter Kathmandu.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 15

Højde (maks.): 5.335 m.

 

Den 8.167 meter høje Himalaya-kæmpe, Dhaulagiri, der var målet for den første danske 8000 meter ekspedition i foråret 1991, ligger afsides, helt i udkanten af Annapurna-regionen. Trekket, der starter i Baglung 2,5 times kørsel fra Pokhara, er for virkelige eventyrere: Ruten snor sig langt væk fra både alfarvej og landsbyer og bliver over 4.500 meter i adskillige dage.

Bjerget Dhaulagiri er måske tidligere Nepal-trekkere bekendt, da den ses fra Kali Gandaki-dalen pa den berømte Annapurna rute. Da målet for trekket er Dhaulagiri-massivets indre, der er omgivet som et amfiteater af stejle tinder, går vandringen ad gletscher og sne et par dage. Efter Hidden Valley er der mulighed for at gå op på en 6-tusinder, Dhampus Peak.

Dette utrolige trek er en af Nepals mest eventyrlige højalpine vandreture. Ruten kombinerer det populære område ved Pokhara med flere dages gletchervandring ved Dhaulagiri Base Camp og gennem Hidden Valley. Herfra går trekket gennem Kali Gandaki-dalen, inden det slutter i Jomsom.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 7

Højde (maks.): 4.255 m.

Se Kiplings: Mardi Himal trek

 

Mardi Himal ligger ikke langt fra et af Nepals mest populære treks, Annapurna Base Camp trek, men alligevel kommer her forsvindende få trekkere.

Trekket starter i den lille landsby Phedi udenfor Pokhara, og stien snor sig gennem åbne markområder og dybe rodondendronskove, inden den stiger op og ud ad skoven i 3.300 meters højde. Her ændrer landskabet sig drastisk til alpint og giver flotte udsigter til Annapurna, Fiskehalebjerget og ikke mindst Mardi Himal. 

Herfra går vandringen via en højderyg, der giver udsigt til smukke dale på begge sider og Annapurna-bjergkæden mod nord. Rutens højeste punkt nås ved "Upper View Point" i 4.255 meters højde, hvorefter stien går tilbage og dykker ned til den hyggelige landsby Sidhing.

Trekket slutter ved Lumre, hvorfra bilen går tilbage til Pokhara.

 

Trekking i Nepal, Mustang

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 11

Højde (maks.): 4.000 m.

Se Kiplings: Mustang trek

 

Mustang kendes også som det glemte kongerige, der i mange år var helt lukket for turister, og som i dag stadig kun kan trekkes med en specialtilladelse.

Trekket starter i Mustang-regionens "hovedstad", Jomsom, og går gennem en bred floddal til byen Kagbeni, der er grænsen ind til det øvre Mustang. Her registreres trekkere, inden de får lov til at krydse grænsen ind i det forbudte land. Stien går ind i tørt, tibetansk højland med eroderede klipper, gennem flere mindre landsbyer, hvor Mustangs klassiske røde, hvide og sorte chörtener markerer landsbyernes hellige steder.

Mustang er et stort, tørt ørkeland med små spredte landsbyer, der bliver mindre og simpler, jo dybere man bevæger sig ind i det gamle kongerige. Undervejs ser man, hvordan kultur og traditioner skifter fra landsby til landsby; nogle steder ser man klassiske hvidmalede huse, andre steder bemærker man "dæmonfælderne" i form af fårehorn, der hænger over husenes døre. 

Undervejs er der oplagte besøg på små klostre og tehuse. Et af rutens flottest klostre finder man i Tsarang, efter at have passeret en flere hundrede lang bedemur. 

Fra Tsarang bugter stien sig over bjergpasset Lo La, hvorfra man kan se Mustangs muromkransede hovedstad, Lo Manthang, der kan er åben fra nordsiden. Det moderne Nepal i form af administration, skole, lægehus og politistation findes uden for den hvidmalede bymur, der er hele 300 meter lang og 150 meter bred og gennem tiden har beskyttet byen mod både vind og vejr og udefrakommende angreb. Lo Manthang blev grundlagt omkring år 1450 af den legendariske Ame Pal, der erobrede og forenede de mange små kongeriger i det øvre Mustang. Byen er aldrig blevet udvidet, og diverse arkæologer finder det som bevis for, at Lo med sine ca. 1.200 indbyggere stort set ikke har ændret sig de seneste 500 år.

Fra Lo Manthang går stien vestpå ned mod Ghemi, og undervejs krydses turens højeste punkt, Marang La, i 4.230 meters højde, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Annapurna. Herefter følger krydsning af yderligere to højdepas på ca. 4.000 meter, inden ruten dykker nedad, tilbage til Kagbeni. Fra Kagbeni trekkes til Jomsom, hvor trekket slutter.

 

Nar & Phu Annapurna Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 15

Højde (maks.): 5.320 m.

Se Kiplings: Nar & Phu trek

 

Nar og Phu-dalene ligger nord for den klassiske rute Annapurna rundt, og her bevæger kun få trekkere sig hen. Området, der først blev åbnet for turister i 2002, er dog i udvikling og populariten stiger. Vil man opleve Nar og Phu som det ukendte Himalaya-land, det er i dag, er det derfor bedst ikke at vente for længe.

Trekket starter og slutter i Jagat, som ligger nordøst for Pokhara, og går gennem klippedale og skove, over floder og broer og forbi landsbyer og store vandfald i fem dage, inden Nar-Phu-landet nås.

Indgangen til Phu er fantastisk, og landskabet står ganske uberørt her 12-14 kilometer fra grænsen til Tibet. Kulturen er udpræget højtibetansk med klassiske to-etagers stenhuse med en gård i midten. Der er kun få tehuse, men den lille landsby med under 200 indbyggere, alle af tibetansk afstemning, er i udvikling.

Fra Phu går ruten mod syd med to dages vandring til Nar, der er lidt større end Phu. Husene er samme stil, men nogle af dem er hvidmalede, og byen byder på nogle fine klostre. I Nar er man meget tæt på den klassiske rute Annapurna rundt, men alligevel kommer her ikke et øje, og området bærer intet præg af turisme. 

Fra Nar går det op over Kang La passet i 5.320 meters højde, der må være et af Himalayas smukkeste med fantastiske udsigter og stejle bjergkanter på begge sider. Herfra bugter stien sig langsomt nedad de næste par dage indtil trekkets afslutning ved Jagat.

 

Poon Hill trek, Annapurna, Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: B (let)

Antal dage: 6

Højde (maks.): 3.080 m.

Se Kiplings: Poon Hill trek

 

Det korte og relativt lette Poon Hill trek er landets mest populære med hele 70.000 trekkere årligt. Som andre trek i Annapurna-området starter det ud ikke langt fra Pokhara, i dette tilfælde fra den lille landsby Naya Pul. Trekket følger den første del af det klassiske Annapurna Base Camp trek, der går rundt om grønne marker og opdyrket land og gennem de smukkeste rodondendronskove, der i forårets højsæson står i fuld flor. 

Gennem hele trekket tårner Himalayas højeste hvide bjergtoppe i baggrunden, og til tider er der fulde panoramudsigter til flere 8.000'ere på én gang. Ruten når sit højeste på toppen af Poon Hill, der er egnens bedste udsigtspunkt og, ligesom på Annapurna Base Camp trekket, det bedste sted at opleve en solopgang over Himalaya. Fra toppen er der fuld udsyn til Dhaulagiri, der med sine 8.167 meter er verdens 7. højeste bjerg, det meget æstetiske Fiskehalebjerg, Manaslu og selvfølgelig Annapurna-bjergene. 

Fra Poon Hill fortsætter trekket gennem nogle af egnens mest charmerende landsbyer. Det smukke Fiskehalebjerg troner langs ruten det meste af vejen, efterhånden som det går nedad mod mere åbne områder.

Trekket slutter i Naya Pul.

 


 

Everest-området

Det famøse Everest Base Camp trek til foden af verdens højeste bjerg er blandt de mest populære trekkingruter på kloden. Det er ikke uden grund, da ruten udover at slutte ved foden af det mægtige Himalayas største kæmpe undervejs passerer både charmerende sherpa-landsbyer og et smukt kloster. Ruten byder på nogle helt ubeskrivelige landskaber, hvor æstetiske toppe som Ama Dablam troner i horisonten. 

Men regionen, der selvfølgelig tager sit navn efter det rekordhøje bjerg, byder på flere andre smukke ruter, der bugter sig over høje bjergpas og gennem åbne dale, og disse ser langt færre besøgende end "The Everest Highway". Det er altså fuldt ud muligt at trekke gennem Everest-området uden at løbe ind i de store trekkingrupper, selv i højsæsonen, så snart man kommer over det summende Namche Bazaar.

Namche er sherpaernes fascinerende og veludstyrede hovedstad i regionen og nok et af de få steder i verden, hvor man kan købe noget så sofistikeret som en frisk avocadosmoothie i 3.600 meters højde. Den lille by er et knudepunkt på regionens trekkingruter, der i de fleste tilfælde passerer gennem byen.

Hvad enten man går efter klassikeren eller hellere vil vandre ad mindre betrådte stier, byder Everest-området altså på nogle af Nepals smukkeste og mest berømte landskaber.

Læs mere om ruterne herunder, og de flere deltajer og beskrivelser af Everest-ruterne i vores udvidede Guide til Everest.

 

Everest Base Camp Kipling Travel

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 15

Højde (maks.): 5.635 m.

Se Kiplings: Everest Base Camp trek

 

Ruten til foden af verdens højeste bjerg er, ikke overraskende, blandt verdens mest populære trek og en af Nepals absolutte klassikere. 

For de fleste trekkere starter turen til Everest Base Camp med et bjergfly til den lille by Lukla, der i 2.800 meters højde ligger som porten til Khumbu-regionen, som Everest-regionen også kaldes. Landingsbanen i Hillary-Tenzing Airport i Lukla er blandt verdens korteste, hvilket gør indflyvningen til noget af en oplevelse i sig selv.

Fra Lukla bugter ruten sig op og ned, inden en stor hængebro forbinder stien med den frygtede Namche Bakke, der i et langt, sejt stræk leder forpustede trekkere op til Everest-regionens evigt summende hovedstad.

Mens de fleste "landsbyer", man finder i Nepals Himalaya-bjerge blot er små flækker bestående af enkelte huse og et par mindre butikker, har Namche Bazaar faktisk størrelse af en stor landsby med dertilhørende faciliteter. Her hviler række efter række af bygninger i lag på bjergets skråning. Der er adskillige tehuse, et museum og et utal af caféer, restauranter, boghandlere, udstyrsbutikker, souvenirbutikker og kunsthandlere. Alle er de forbundet med trappesystemer, der ofte er særdeles stejle. Vil man vide, om en trekker er på vej op eller ned af Everest-ruten, behøver man i Namche Bazaar aldrig at spørge; man hører det nemt på åndedrættet, når de bevæger sig op ad byens trapper.

Fra Namche Bazaar vandrer de fleste trekkere op til The Everest View Hotel, der ligger over byen i ca. 4.000 meters højde. Det er et fantastisk akklimatiseringstrek, der giver nogle af rutens bedste panoramaudsigter til Everest og Ama Dablam. Derefter fortsætter ruten opad gennem små sherpa-landsbyer, den ene mindre end den anden. Landskabet bliver goldere og mere øde jo højere, man går. Ruten passerer gennem Khumjung-dalen, hvor der er opstillet mindesten for mange af de bjergbestigere, der gennem tiden har måtte lade livet i forsøget på at nå toppen af verdens højeste bjerg.

Det smukke Tengboche-kloster, der er regionens største, er et af rutens mest kulturelle destinationer, som må og skal besøges på vejen op eller ned ad bjerget. Ofte får besøgende mulighed for at overvære en af de buddhistiske munkes ceremonier, der kan vække en hver bjergvandrers indre spiritualitet.

Inden dagen endelig oprinder, hvor besøget til selveste Everest Base Camp skal stå, runder ruten sit højeste punkt på 5.635 meter på toppen af Kala Pattar, hvorfra udsigten til Mount Everest bare ikke bliver bedre. 

På vejen tilbage slutter trekket igen i Lukla, hvorfra flyet går retur til Kathmandu.

Læs mere om Everest Base Camp

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 17

Højde (maks.): 5.635 m.

Se Kiplings: Everest Base Camp & Gokyo trek

 

Everest Base Camp og Gokyo er en variant af det klassiske Everest Base Camp trek, der tilføjer nogle dages trekking i den smukke Gokyo-dal til ruten. 

Gokyo-versionen følger den klassiske Base Camp-rute fra Lukla til Namche Bazaar, videre til Thame og gennem Kumjung-dalen indtil trekkets 6. dag, hvor ruten drejer ind i Gokyo-dalen på stier, der ser langt færre trekkere end den gængse "Everest Highway". Her er landskabet barskere og mere øde. En vandrebestigning af den 5.483 meter høje Gokyo Ri er på programmet, inden ruten fortsætter gennem dalen og til sidst smelter sammen med Everest Highway ved Lobuche i 4.950 meters højde. 

Herefter går turen, ganske som på det klassiske Base Camp trek, mod trekkets højeste punkt, Kala Pattar. Her i 5.635 meters højde er udsigten til Mount Everest helt fænomenal og uforstyrret. Fra Kala Patter fortsætter ruten langs den klassiske rute til Everest Base Camp i 5.364 meters højde, og herfra returnerer ruten til Lukla, med stop ved det smukke Tengboche-kloster.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: E (hård)

Antal dage: 20

Højde (maks.): 5.635 m.

Se Kiplings: Everest Tre Pas trek

 

Everest tre pas er et ægte højalpint trek for den erfarne trekker, der krydser gennem det meste af Everest-regionen. Ruten går over tre forskellige bjergpas over 5.300 meter samt tre bjergtoppe over 5.400 meter. Som et ægte Everest-trek svinger ruten selvfølgelig også forbi Everest Base Camp og for at det ikke skal være løgn, er også et besøg til den smukke Ama Dablam Base Camp flettet ind i ruten - der er altså tale om det mest fuldendte trek i hele Everest-regionen. 

Trekking starter ad den klassiske vej, fra Lukla op til Namche Bazaar og videre til Kumjung, hvor faldne bjergbestigeres eftermæle holdes i live med smukt dekorerede mindesten. Herefter forlades "The Everest Highway" og begiver sig mod Himalayas nok smukkeste bjerg, Ama Dablam. Et besøg på skønhedens Base Camp i 4.600 meters højde er et af trekkets højdepunkter, inden ruten igen slår et smut ind på "The Everest Highway" ved Dingboche. Besøget er kortvarig, og ruten fortsætter i stedet igen ad mindre betrådte stier til trekkets første bjergtop, Chhukung Ri, i 5.557 meters højde.

Dagen efter nås trekkets første højdepas, Kongma La, i 5.528 meters højde, hvorfra der er skønne, uhindrede panoramaudsigter til adskillige omkringliggende snehvide bjergtoppe. Allerede dagen erfter svinger stien igen helt op i højden, når Kala Pattar, den klassiske 5.635 meter høje Everest Base Camp top står på programmet, efterfulgt af et besøg til Everest Base Camp dagen efter.

Herfra kræves hele to dages vandring gennem forrygende smukt landskab, inden ruten igen bliver tyndere på toppen af Cho La bjergpasset i 5.420 meters højde, hvor udsigter til Ama Dablam og Cholatse dominerer landskabet. Herefter drejer ruten ind i Gokyo-dalen og går til toppen af den 5.483 meter høje Gokyo Ri bjergtop, Fra Gokyo-dalen krydses over Renjo La bjergpasset, der præsenter trekkets sidste helt uhindrede panoramaudsigter til det reneste Himalaya i 5.340 meters højde. 

Ruten begynder nu at bugte sig langsomt nedad mod Thame og namche Bazaar og endeligt tilbage til Lukla, inden afgang tilbage til Kathmandu.

 

Trekking i Solu, Nepal med Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 5

Højde (maks.): 3.450 m.

 

For de fleste besøgende til Everest-området starter turen med en indflyvning til den lille by Lukla i 2.800 meters højde. Men sådan har det ikke altid været. 

Den berømte og berygtede Tenzing-Hillary lufthavn i Lukla blev etableret så sent som i 1971 og før den tid, gik den eneste indgang til Everest-regionen ad snoede vandrestier gennem de grønne bakker i Solu-delen af Solukhumbu-regionen. 

Ruten fra den lille by Jiri til Lukla er den ægte, gamle klassiker, der faktisk stadig nemt kan gøre det ud for en smuk trekkingtur gennem det lave Himalayas forrygende landskaber. Af praktiske årsager bliver ruten tit valgt fra til fordel for trekking gennem det øvre Khumbu, og det lave antal trekkere betyder, at ruten den dag i dag kan tilbyde både smuk, historisk og uspoleret trekking til eventyreren, der ønsker at trekke i de gamle bjergbestigeres fodspor og samtidig undgå Khumbu-regionens store turistflokke.

Solu-trekket kan klares på under en uge, og ruten topper i 3.530 meters højde, inden vejen går mod Lukla. Eventyret begynder med en syv timer lang bustur fra Kathmandu til Jiri, trekkets udgangspunkt. Fra Jiri trekkes over det lille Deorali-pas til Bhandar og derefter gennem skovlandskab til Sete via Lamjura-passet, hvor ruten rammer sit højeste punkt. Undervejs passeres mange mindre tehuse og landsbyer befolket med lokale lavtboende sherpaer.

Næste destination er Junbesi, der er en af områdets største byer, men dog stadig kun en landsby. På vej videre mod Kingmo Khola kan det første glimt af Mount Everest spottes, omend den er langt væk og ser meget mindre ud end de bjerge, der ligger tættere på. 

Ruten fortsætter til landsbyen Nunthala og videre opad til Bupsa. Herfra går det opad til Lukla. 

 


 

Langtang-området

Langtang-regionen ser langt færre trekkere and både Annapurna og Everest, men området har bestemt ikke mindre at byde på. Faktisk er Langtang-området helt ideelt, hvis man er lidt begrænset på tid, men stadig gerne vil opleve Himalaya-bjergene i deres fulde pragt langt fra de gængse turiststier. Med kun ca. 7.000 trekkere årligt kan Langtang tilbyde den eftertragtede "far out"-oplevelse samtidig med, at områdets faciliteter er gode omend lidt simple. 

Langtang har set et fald i besøgende siden jordskælvet i 2015. Området led en del skade, tehuse styrtede sammen, og faciliteter var for en stund sat ud af brug. Området er dog længe blevet genopbygget, tehusene står igen, og Langtang venter derfor kun på, at trekkere igen vender blikket mod regionen.

Læs om ruterne i Langtang herunder.

 

Langtang trekking i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 8

Højde (maks.): 3.900/4.985 m.

Se Kiplings: Langtang trek

 

Trekket gennem Langtang-dalen giver overvældende Himalaya-landskaber på kun få dage  og er derfor ideelt, hvis man er presset på tid, men gerne vil opleve det bedste Nepal har at byde på. 

Der køres til Syabrubensi, hvorfra trekket starter. Stien er god og går langs floden gennem skoven, hvor langur-aber og røde pandaer bor. Den fortsætter forbi vandfald og gennem dale, inden selve Langtang-området nås. Her er mere tørt, men stadig med stor vegetation og store dele af ruten går stadig gennem skovområder, der byder på masser af spændende dyreliv. 

Efterhånden som ruten stiger opad bliver landskabet mere alpint, og Himalayas store, hvide kæmper kommer til syne i horisonten. Over 3.000 meter begynder yakokserne at vise sig på stier og græsmarker og flere små landsbyer dukker op på ruten. Ved Kyanjin Gompa, den højest beliggende beboelse i Langtang-området, tårner de høje, hvide tinder så tæt på, at det synes, at de findes lige for enden af den nærmeste bakke. Den lille by har et mindre kloster og noget så fascinerende som en schweisisk ostefabrik, hvor man kan smage på lækre yakoste og yoghurt.

Efter Kyanjin Gompa er der flere muligheder for dagture til bl.a toppen af Kyanjin Ri eller Tsergo Ri, der begge er næsten 5.000 meter jøje og udgør rutens højeste punkt. Herfra går vejen gennem det centrale Langtang, som ligger noget lavere, og ned gennem den mere ukendte del af Langtang, inden stien går tilbage til Syabrubensi, hvor trekket slutter.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 12

Højde (maks.): 4.620 m. /4.985 m.

 

Som et andet Shangri La mellem høje sneklædte bjerge og lukket inde bag en dyb slugt ligger Langtang-dalen.

En smal sti fører under den tætte, tempererede regnskov op gennem slugten, hvor dalen ovenfor trægrænsen åbner sig med frodig landbrugsjord, små landsbyer og et bjergpanorama skabt af tinder og gletschere.

Langtang ligger i den øvre del af dalen, hvor landskabet er højalpint. Stien passerer en del græssende yakokser, nogle flotte manivægge, og fortsætter herefter gennem de små landsbyer Muuna og Singdu til Kyanjin Gompa. Herfra vandres til toppen af den 4.985 meter høje Tsergo Ri, inden ruten vender om.

Vejen tilbage går via pilgrimssøerne ved Gosainkunda, et smukt, øde landskab med fire søer beliggende på et højplateau. Herfra fortsættes til Helambu, hvor klimaet bliver mildere og vandringen går langs rismarker og gennem lunde af bananpalmer. Helambu byder på smukke terasse-landskaber og spændende landsbyer.

Trekket slutter i Sermathang.

 


 

Manaslu-området

Manaslu-området har ca. samme antal årlige besøgende som Langtang og er kendetegnet ved uspoleret natur og tårnende høje, hvide bjergtoppe. Området oplever i disse år en stigende popularitet, hvilket særligt skyldes den meget smukke rute Manaslu rundt. Ruten er for mange blevet et godt alternativ tilden ellers populære rute Annapurna rundt, der mistede sin charme grundet store vejbyggerier langs ruten. 

Området er opkaldt efter verdens 8. højeste bjerg, der rejser sig hele 8.153 meter mod himlen og ligger på en gammel salthandelsrute. At vandre i Manaslu-området er lidt som at træde tilbage i tiden. Her har kulturer og landskaber ikke ændret sit ret meget i mange år, udover at der efterhånden er åbnet flere tehuse, der byder trekkere hjerteligt velkommen.

Læs om ruterne ved Manaslu herunder. 

 

Manaslu trekking Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 12

Højde (maks.): 5.110 m.

Se Kiplings: Manaslu Rundt trek

 

Trekket Manaslu Rundt er et godt alternativ til klassikeren Annapurna rundt, der ser betydeligt flere trekkere.

Manaslu Rundt er en rute, der har det hele: gode vandrestier med en god højdeprofil, fantastiske panoramaudsigter og fine landsbyer med masser af kultur. 

De første dage går forbi stejle klippevægge og gennem skovklædte varme dale. Højdemæssigt stiger stien kun ganske langsomt og giver altså nogle af de bedste akklimatiseringsforhold for så smukt et trek i Nepal. Undervejs kommer man igennem buddhistiske landsbyer og får indblik i livet i de skovklædte dale. 

Efter nogle dage løfter stien sig til midtandets silkefyr og rhododendron, og bjergene begynder lige så stille at komme tættere på. Herfra går det op mod de tibetanske højdale med klostre, yakokser og verdens højeste bjerge på klods hold, og det blottede Manaslu hviler majestætisk i landskabet. Vandringen går forbi den gamle Manaslu Base Camp, som japanerne opstillede i 1955 ved gletchersøen ved bjergets fod, og en del af deres rute op ad bjerget er stadig synlig.

Videre går det gennem en tibetansk landsby tæt ved grænsen på Tibet, og herefter gennem Sanam-dalen langs den gamle karavanerute eller mod toppen af det 5.220 meter høje Samdo Ri, hvorfra der er de smukkeste udsigter ud over dalen. Stien holder sig i højlandet og snor sig nu ind i trekkets nok smukkeste område, hvor Larkya Bazaar, ruinerne af en tidligere karavanehandelsby kommer til syne. Der er hvide bjergtinder overalt, man retter blikket.

Den moderne Manaslu Base Camp blotter sig i 4.400 meters højde, og ruten fortsætter yderligere opad over Larkya passet i 5.110 meters højde. Fra toppen af passet dykker stien ned gennem dale og skove, inden trekket slutter, og det går med bil tilbage til civilisationen. 

 

Tsum dalen og Mu Gompa trekking i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 16

Højde (maks.): 4.000 m.

Se Kiplings: Tsum & Mu Gompa trek

 

Skjult bag tætte skove og trange kløfter, højt oppe i Himalaya på grænsen til Tibet, ligger en af Nepals mest spændende og samtidig mindst besøgte dale, det hellige Tsum.

Tsum blev åbnet for trekking i 2008, men den skjulte dal har været kendt i tusinde år som et buddhistisk Shangri-La. Med kun to bjergpas mellem Tsum og Tibet har befolkningen i Tsum haft tættere kontakt til deres slægtninge mod nord end til de nepalesiske folkeslag mod syd. Talrige manimure med tibetanske inskriptioner og blafrende bedeflag langs trekkingstierne fortæller, at buddhismen stadig er det grundlæggende kulturelle omdrejningspunkt.

Trekket starter ved Soti Khola i Manaslu-området efter en køretur fra Kathmandu, og stien går gennem små landsbyer, frodige kartoffel- og hirsemarker, forbi prægtige klostre og glitrende Himalaya-tinder. Den tibetanske indflydelse bliver mere og mere udpræget, jo dybere man bevæger sig ind i området. 

Ruten hat to absolutte højdepunkter: Besøget i Mu Gompa, som ligger i 3.700 meters højde i smuk isolation mellem tindrende hvide bjerge og Ganesh Base Camp, hvor bjergpanoramaerne matcher de flotteste i Himalaya. 

Det lille Mu Gompa-kloster, der er et af Nepals mest sagnomspundne klostre. I følge legende skulle klostret have været besøgt af selveste Guru Rinpoche, der førte buddhismen til Tibet, og klostret står endvidere tæt omkranset af høje, dramatisk udsende hvide bjerge til alle sider.

Ganesh Base Camp, fem dage senere, kan være en udfordring at nå; stien er dårligt markeret, og området er trangt og tæt bevokset, men lykkes det, ankommer man til en del af Himalaya, der ser forsvindende få turister. Bjerget bestiges ligeledes kun yderst sjældent.

Efter besøget til Ganesh Base Camp snor stien sig igen nedad, tilbage til Soti Khola, hvor trekket har sin slutning.

 


 

Vestnepal

Vestnepal ser forsvindende få turister, og kun et meget lille antal trekkere vover sig ud på egnens smukke og uberørte stier. Historisk set var denne del af Nepal mest af alt et stoppested for rejsende på vej mod Tibets hellige bjerg, Mount Kailash, og områdets største trækplaster er stadig den isolation, de store, uberørte landskaber fører med sig. For de mest eventyrlystne trekkere, er dette netop, hvad der gør Vestnepal så interessant.

Nogle af egnens bedste trekkingruter finder man i Dolpo, der er destinationen for et af de store Himalaya-treks, som går gennem Dolpo og Shey Gompa. Her lever den uberørte tibetanske højlandskultur i bedste velgående, som den har gjort det i århundreder blandt nomadefolk, der ikke har oplevet megen indflydelse fra resten af verden. 

Overnatning på trekkingture i Vestnepal foregår i telt på ægte gammeldags ekspeditionsmanér. Adgang til området via fly går til områdets største by, Nepalganj, der med sin beliggenhed kun seks kilometer fra den indiske grænse bærer tydeligt præg af stor indisk indflydelse. Fra Nepalganj går fly videre til nogle af de ødeste egne af Vestnepal, hvor landets mest uberørte stier findes. Forholdene i området er meget simple, men også meget autentiske, og der er således en verden til forskel mellem Vestnepal og de meget besøgte Annapurna- og Everest-regioner.

Læs mere om ruterne i Vestnepal herunder.

 

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 10

Højde (maks.): 3.548 m.

 

I den ekstreme natur i det nordvestlige og uberørte hjørne af Nepal ligger det spektakulære Mount Api, der med sine imponerende 7.132 m. er Vestnepals højeste tinde. Men turen til Mount Api Base Camp byder udover de fantastiske bjerge også på alt det bedste af Nepal. Det er udenfor lov og ret, og turen involverer derfor en del kørsel gennem bakker, dale og byer før og efter selve trekket.

Vandringen starter i den lille by, Latinath i lige over 1.000 meters højde og går gennem den fantastiske Mahakali-dal, der med sine stejle skrænter, alpin og subtropisk vegetation, enge, vandfald, krystalklare søer, spektakulære bjergudsigter og en særdeles alsidig fauna, allerede fra første dag bombarderer sanserne. For fugleelskere er området en guldgrube med alle muligheder for at iagttage nye arter.

Befolkningen langs ruten og i de idylliske landsbyer er utroligt gæstfrie, og man stifter på hyggeligste vis bekendtskab med de forskellige kulturer, religioner, traditioner og levevis i et område, hvor der kun sjældent færdes trekkere.

Ca. halvvejs gennem turen nås Api Base Camp, der ligger i 3.861 meters højde på et stort, åbent plateau, omgivet af nogle af Himalayas smukkeste kæmper. 

Trekket går retur og slutter igen i Latinath.

 

Nepal trekking Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: B (let)

Antal dage: 10

Højde (maks.): 3.430 m.

 

Trekket fra Annapurna til Dhorpatan er meget sjældent besøgt af turister – og det er en skam! Ruten går fra Pokhara og Annapurna-bjergene, syd om Dhaulagiri, over Jaljale-passet til Dhorpatan, der er et jagtreservat og en pragtfuld højdal på den gamle handelsvej til Dolpo.

Stien går gennem forskelligartede og smukke landsbyer med hver deres interessante byggestil. Naturen er helt i top: smukke stier gennem den tætte rhododendronskov med udsigter til Himalayas evige snebjerge.

Dhorpatan er en stor, flad dal med spredt bebyggelse: her er ingen basar og intet egentligt centrum. Der bor magar og tibetanere i Dhorpatan, hvoraf tibetaterne er i klart overtal. En del af dem er flygtninge, der kom til Nepal i 1950'erne i begyndelsen af den brutale kinesiske besættelse af Tibet. Buddhistiske bedeflag vejer over næsten alle husene, og utallige manivægge løber gennem dalen.

Fra Dhorpatan går det ned mod lavlandet ad karavanestien til den gamle hovedby, Tansen, der føles som en større provinsby; som Kathmandu for 50 år siden. 

Trekket Pokhara-Dhorpatan-Thamgas-Tansen er for dem, der vil opleve det oprindlige Nepal i en natur, der fuldt ud kan konkurrere med andre ruter i Nepal.

 

 

Trekking i Dolpo i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: C (let middel)

Antal dage: 8

Højde (maks.): 3.600 m.

Se Kiplings: Dolpo Panorama trek

 

Trekket til Dolpo og Phoksumdo-søen dækker den første tredjedel af Domple og Shey Gompa-trekket. 

Trekket starter i Juphal i Dolpo-regionen, som ligger i 2.350 meters højde, og herfra går det nedadtil Dolpos administrative hovedstad, Dunai i 2.140 meters højde. Derefter går det opad og nordpå, ind i Shey Phoksumdo nationalparken, gennem frodigt skovterræn og forbi små landsbyer, der bærer tydeligt præg af tibetansk kultur.

Stigen rejser sig gennem landskaber af kalkklipper, op til byen Ringmo, der ligger ved sydenden af Phoksumdo i hjertet af Dolpo. I følge sagnet blev Dolpo skabt af Guru Rinpoche, der førte Buddhismen til Tibet, som tilflugtssted for Buddhister i krigstider. Dolpo, der også kaldes for Yakoksens Land, ligger gemt bag nogle høje pas vest for Dhaulagiri og nord for Kanjiroba Himal. De godt 3.500 Indbyggere er blandt de højstboende i verden, og de lever af højtliggende terrassemarker, hvor de dyrker byg, boghvede og kartofler, og selvfølgelig holder yakokser.

Det er værd at tilbringe ekstra tid i området og studere Dolpos religiøse traditioner og kultur. Den smukke, usædvanlig blå Phoksumdo-sø er et helt særligt syn. 

Fra Dolpo og Phoksumdo går ruten tilbage gennem dalen, inden trekket slutter i Juphal.

 

Trekking i Dolpo

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: E (hård)

Antal dage: 23

Højde (maks.): 5.635 m.

Se Kiplings: Dolpo & Shey Gompa trek

 

Trekket gennem det øvre Dolpo og Shey Gompa er et af Himalayas største, og det er samtidig blandt de hårdere. Ruten krydser hele syv bjergpas over 5.000 meter og går gennem en meget isoleret del af det nordvestlige Nepal, hvor nomadefolkets tibetanske kultur stadig er upåvirket af tid og turisme. Det betyder også, at overnatningen foregår i telt på gammeldags ekspeditionsmanér og oplevelsen er helt igennem autentisk. 

Trekket starter i Juphal i Dolpo-regionen, som ligger i 2.350 meters højde, og stien bugter sig derfra ind i Shey-Phoksumdo Nationalparken til Phoksumdo-søen. Her rejser stien sig opad mellem kalkklipper og går mod nord, langs søens høje bred og derefter over flere bjergpas i omkring 5.000 meters højde på vejen mod Krystalbjerget og Shey Gompa.

Shey Gompa er Dolpo-regionens religiøse centrum og en magisk kulturel højborg, hvis kloster er omgivet af lange manimure og flere chörtener. Her lever den tibetanske kultur som i det gamle Tibet, uden kinesisk indflydelse. 

Efter Shey Gompa går vandringen mod nord, og over flere bjergpas; stien er på vej til den berømte Shimen Gompa, hvor en NGO har bygget en lille skole i ca. 4.000 meters højde. 

Stien går videre, langt fra velbetrådte stier, over endnu et bjergpas på vejen mod Chharka. Fra Chharka forlader stien det indre Dolpo, og de næste tre højdepas krydses med Himalaya-kæmpen Dhaulagiri i horisonten. Ruten falder derefter ned under 4.000 meter og går først til fæstningelandsbyen Sangda og siden til den lille landsby, Dhangarjung.

Resten af ruten går nedad, og der er udsigt ind til Mustang. Trekket slutter i 2.710 meters højde ved Kagbeni i Mustang.

 

Trekking fra Dolpo til Mustang i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel +)

Antal dage: 23

Højde (maks.): 5.700 m.

 

Trekket fra Dolpo til Mustang er et rent sansebombardement af afsidesliggende ørkenlandskaber omgærdet af mystik, høje bjergpas, middelalderklostre, forladte hulebyer og selvfølgelig den eventyrlige sneleopard. Med fem pas over 5.000 meter og 23 dages udfordrende trekking er dette en tur for den veltrænede og eventyrlystne rejsende.

Det hele er besværet værd; Ruten starter i Juphal og byder hver dag på ubeskriveligt smukke scenerier og uspoleret kultur, hvor den oprindelige buddhisme stadig stortrives. Blandt de fantastiske oplevelser i den lave del af Dolpo er den smaragdblå Phoksundo-sø og den charmerende landsby Chharka, som er skildret i Eric Vallis oscarnominerede storfilm, Himalaya.

Efter Chharka bliver det til vild natur og hjemsted for det ekstremt terrængående blåfår og det gådefulde rovdyr, sneleoparden. For få år siden observerede en af vores grupper sneleopardens spor op mod passet, Ghami La. Der kommer ekstremt få mennesker på disse kanter, så det er et sandt privilegie at kunne opleve dette øde område og beundre storheden af dale og tinder. Trekkere får følgeskab af blåfår, ulve, gribbe og ørne m.m. I Ghami La kan man forvente sne, hvilket gør turen både mere udfordrende og magisk.

Det lille kongedømme Mustang åbner for sin skattekiste af oplevelser, efterhånden som vandringer går igennem det. Fra århundrede gamle huler, hvor datidens befolkning boede, til tårnhøje klipper og dramatiske slugter udgør Mustang et bombardement for sjæl og sanser. Stien fortsætter langs vestsiden af dalen til den historiske hovedstad, Lo Mantang, inden vandringen går tilbage ad den ukendte og spektakulære østside.

Dette er kort sagt en helt speciel, spektakulær og inspirerende tur, der slutter i Chussang, efterfulgt af en køretur til Jomsom. 

 

Rara Søen i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: B (let)

Antal dage: 5

Højde (maks.): 3.100 m.

 

Rara Daha, beliggende i 3.062 meters højde, er Nepals største sø, med en omkreds på godt 13 kilometer. Søen er ligger i det vestlige Mugu-distrikt, og den udgør centrum i den kun 106 km2 store Rara National Park, der blev etableret i 1975.

Trekket starter ved Tila-flodens bred, i Jumla, der er nordvestlige Nepals største markedsby. Stien går op langs skovklædte bjergsider, gennem landsbyer og over et lille bjergpas, inden den fortsætter gennem skovområder, først af rodondendron, siden af valnød, bambus og birk. 

Indgangen til Rara National Park går gennem en smal, stejl dal, og gennem parken fortsætter stien over endnu et bjergpas, smukt dekoreret med farverige beeflag. Vandringen går nu langs en højderyg, hvorfra der er flotte panoramaudsigter til Rara-søen. 

Det er muligt at vandre rundt om søen, inden ruten går ruter gennem landsbyer, over endnu et lille bjergpas og ned gennem agerland, inden trekket slutter i Jumla. 

 


 

Østnepal

De allerøstligste egne af Nepal ser færre turister end den centrale del af landet og er derfor en ideel destination for eventyrlystne rejsende, der vil helt ud på nogle af landets mest ubetrådte stier. Her møder man med stor sandsynlighed ikke et øje ud over de lokale landsbyboere, der hilser besøgende velkommen med et varmt smil. 

Det østlige Nepal er bedst tilgængelig via fly til Tumlingtar eller Sukhetar, der er gode indgange til regionen. Herfra går smukke, usolerede vandrestier til makalu, Kanchenjunga og over Lumbasumba-passet. Overnatning i denne del af Nepal foregår overvejende i telt, da området endnu ikke tilyder mange af de gængse turistfaciliteter, man finder i de mere populære trekkingregioner. Enkelte simple tehuse kan dog findes på ruten mod Makalu Base Camp.

Regionen kan bryste sig af at have flere berømte Himalaya-toppe, der hver især byder på særdeles store udfordringer for eventyrlystne bjergbestigere, der måtte vove sig ud på ruten mod toppene. Kanchenjunga, som pryder østlige grænse mellem Nepal og Indien, har den tvivlsomme ære at have den højeste dødsrate blandt bjergbestigere i nyere tid. Makalu, der ligger noget tættere på det berømte Mount Everest, er med sine 8.462 meter verdens 5. højeste bjerg har lige ledes en del dødsfald på samvittigheden. Stierne til bjergenes Base Camps er dog noget mere fredelige og kan nydes af gode trekkere, der tiltrækkes af den uspolerede natur og muligheden for at campere på god gammeldags ekspeditionsmanér.

Læs om ruterne i Østnepal herunder.

 

Kanchenjunga Base Camp Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 20

Højde (maks.): 5.996 m.

 

Trekket til Kanchejunga Base Camp er meget langt fra alfarvej. Her kommer meget få turister, og alligevel er det muligt at inkvartere i små, lokale tehuse. Trekket er blandt de lidt hårdere og længere, men oplevelserne dybt inde i det højeste Himalaya er alle anstrengelserne værd.

Trekket starter i den lille by Taplejung og går gennem dale med tæt skovområde de første par dage. Stien bugter sig op og ned, men stiger overordnet set, og undervejds passeres flere dybe vandfald og små landsbyer, hvor indbyggerne primært er af tibetansk afstamning. Arkitekturen i landsbyerne afslører de buddhistiske traditioner og tro, særligt som stien rejser sig op i tyndere luftlag. 

Da stien når over 4.000 meter, er det tydeligt, at landskabet er blevet mere åbent, dalene er brede, og de høje bjerge kommer for alvor til syne, når stien fortsætter gennem alpine elve. Stien snor sig stadig ind og ud af skovområder, men de store, tætte skove fra de lavere egne er nu skiftet ud med skove af primært rodondendron, birk og silkefyr. 

Tehusene er blevet simplere, og ruten fortsætter østover. Vandringen langs Kanchenjunga Gletcheren er anstrengene og bugter sig meget op og ned. Området kan være både koldt og blæsende, da ruten her nærmer sig de 5.000 højdemeter.

Halvvejs gennem trekket nås Kanchenjunga Base Camp. Vejen ind går ad en flad, åben slette, op på en skrænt, langs gletcheren til en flad græseng med en enorm klippe blok i 5.020 meters højde. Derefter passeres et par stenskredsområder, inden Kanchenjungas enorme nordside endeligt kommer til syne. 

Vejen tilbage dykker ned gennem dalen, inden en længere række bjergpas på mellem 3.900 og 4.700 meter skal krydses. Ruten fortsætter om Kanchenjungas sydside, og bjergpanoramerne står knivskarpt hele vejen rundt. 

Herefter dykker stien ned gennem lavlandet, tilbage til de tætte skove, hvor landskabet er varmere og luften mere iltrig. Ruten snor sig om terassemarker og gennem små, livlige landsbyer, inden trekket slutter i Talplejung.

 

Kanchenjunga, lumbasumba trekking, Kipling

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 19

Højde (maks.): 5.160 m.

Se Kiplings: Lumbasumba trek

 

Trekket over Lumbasumba-bjergpasset går hele vejen fra Kanchenjunga til Makalu i det østligste hjørne af Nepal. Området er først for ganske få år siden blevet åbnet for turister, og turistfaciliteterne er derfor sparsomme. Der er altså tale om et gammeldags ekspeditionstrek, hvor overnatning foregår i telte, der slås op undervejs, da man ikke kan regne med at kunne finde overnatning i tehuse langs ruten. 

Efter en flyvetur til Suketar starter trekket, og ruten bevæger sig ind i det frodige Kachenjunga Conservation Area, der byder på grønne skove, enkelte simple klostre, små landsbyer, gamle karavanehandelsbyer, floder og dybe dale. Efter nogle dage gennem dette varierede landskab når ruten den første "større" by, Walungchung, der har omkring 60 huse og et relativt stort kloster. Derfra går det ind i ukendt land, helt væk fra civilisationen. 

Stien går nu opad, og luften bliver mærkbart tyndere. Landskabet bliver mere alpint, men er stadig frodigt, og vandringen går fortsat gennem brede, åbne dale. Dagene lige inden ruten krydser over Lumbasumba-passet, stiger den op i den højalpine zone, og når Lumbasumba-passet rammes ved trekkets højeste punkt i 5.160 meters højde, er der efter hvad der minder om en alpin start inden solopgang på trekkets længste dag.

Lumbasumba er et dobbeltpas, og der må forventes sne på toppen, der byder på fantastiske panoramaudsigter med Kanchenjunga mod øst og Makalu mod vest. 

Fra Lumbasumba dykker stien hurtigt og stejlt nedad, og ruten taber flere tusind højdemeter på bare få dage. De sidste par dage går vandringen gennem lav højde, gennem grønne skove og dale, med besøg i små landsbyer, inden trekket slutter ved Num.

 

Makalu Base Camp trek i Nepal

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: D (middel+)

Antal dage: 15

Højde (maks.): 5.500 m.

Se Kiplings: Makalu Base Camp trek

 

Makalu ligger godt isoleret, bag adskillige bjergpas, langt fra landsbyer og civilisation, og derfor ser Makalu Base Camp trek lige under 1.000 trekkere årligt. Der er altså tale om et helt ideelt trek, hvis man gerne vil se det store Himalaya uden de store turistgrupper. 

Trekket til Makalu Base Camp starter i den lille flække Num, som nås i bil efter en flyvetur til Tumlingtar. Makalu Base Camp er lige over en uges trekking væk, og den første del af ruten går støt stigende gennem terassemarker ind i Arun- og Kasuwa-dalene, langs højderyggen mellem to floder. Ruten passerer to landsbyer inden for de første dage, Rumruna og den charmerende Tashigeon, der er områdets historiske og kulturelle perle. 

Skoven sluger stien inden ankomsten til Tashigeon, og den holder fast og pynter ruten med smukke orkideer, indtil ruten stiger op i tyndere luft, hvor landskabet blotter sig og viser Himalaya fra bedste side. Ruten går over bjergpas fint dekoreret med farverige bedeflag og udsigter til flere af Himalayas kæmper, deriblandt Makalu, rundt om højsøer, for endeligt at dykke lidt ned igen gennem rodondendronskove og sno sig gennem den højtliggende Barun-dal. Her er dyrelivet rigt, da området ligger for afsondret til beboelse, og lokale jægere jager derfor sjældent på disse enge.

Fra Barun-dalen går det igen opad til det højalpine Himalaya, forbi gletchere til åbne plateauer og videre til Makalu Base Camp i knap 5.000 metrs højde, der er rutens absolutte højdepunkt. Her midt i det smukkeste Himalaya føles den civiliserede verden meget langt væk, og det er næsten som at gå ind i en anden dimension. 

Fra Makalu Base Camp går stien retur gennem Barun-dalen til den lille flække, Dovate, i 3.500 meters højde og herefter over Shipton-bjergpassene. Fra toppen af passene dykker ruten ned og inden længe nås Tashigeon igen, efterfulgt af Sedua og Num, hvor trekket slutter. 

 


 

Hele Nepal

Nepal er uden tvivl verdens bedste trekkingland, og her findes et stort, finmasket net af mere eller mindre betrådte stier, fra de meget besøgte Annapurna- og Everest-regioner til de mest isolerede og øde egne af landet i øst og vest. De mange muligheder lader rejsende til landet vælge trekkets geografiske område, længde, højde og sværhedsgrad, så det passer præcist til deres ønsker. 

Fælles for alle de store ruter i Nepal er dog, at hvis man vitterligt ikke kan eller vil vælge imellem dem, så er det faktisk muligt at slippe - og trekke dem alle sammen, fra det yderligste østlige hjørne til det øde vest! Ruten, der sammenfletter alle Nepals store trekkingruter, kaldes også Great Himalayan Trail, og vil man prøve kræfter med den, skal man forberede sig på at bruge i omegnen af et halvt år til fods gennem Himalaya. 

Læs mere om Great Himalayan Trail herunder.

 

Great Himalayan Trail

Praktiske oplysninger:

Sværhedsgrad: E (hård)

Antal dage: 152

Højde (maks.): 6.146 m.

Se Kiplings: Great Himalayan Trail 

 

Det høje Himalaya har altid tryllebundet eventyrer, og det 20. århundrede så de største bjergbestigere flokkes dertil i håbet om at blive de første til at sætte fod på toppen af verdens højeste tinder.

halvvejs gennem århundredet havde kapløbet mod toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest, været i gang i årtier. Efter en lang række af fejlslåede, primært britiske ekspeditioner til Everest fra Tibet-siden af bjerget, åbnede Nepal landets grænser for udlændinge i 1950. Samme år lykkedes det en fransk ekspedition at nå toppen af den første 8.000'er nogensinde, Annapurna i det centrale Nepal, og kun tre år efter, i 1953, lykkedes det Nepalesiske Tenzing Norgay og New Zealandske Edmund Hillary at nå toppen af verdens højeste bjerg. >Det var en fantastisk bedrift, og stilen var dermed sat for eventyrrejser til bjerglandet Nepal.

Da 1960'erne kom var idéen om Nepal som verdens bedste trekkingland klækket, og den lille perle i Himalaya begyndte at tiltrække rejsende, der drømte om at vandre ad bugtede stier med verdens højeste, hvide tinder som baggrundtæppe; Klassikerne Annapurna Rundt og Everest Base Camp trekket var født, og Nepal havde etableret sig som eventyrturismens fødested. Der var dog stadig kun et fåtal af rejsende, der var villige til at tage hele vejen til det høje Himalaya "bare" for at brugle nogle uger på at vandre gennem bjergene, og der gik derfor lang tid, inden man rigtigt begyndte at tænke på andre og større eventyr end de to mest veletablerede , must-do-ruter.

I 1980'erne og 90'erne begyndte en helt særlig tanke at gro hos de mest enthusiastiske eventyrrejsende til Nepal; idéen om at sammenflette alle Nepals store trekkingruter til ét langt trek, der skulle strække sig fra landets østligste til det allervestligste hjørne; en højalpin rute, der ville overgå en hver anden på kloden.

Der gik dog yderligere en del år, før den vilde drøm blev til en ligeså vild realitet. I 2009 blev ruten, der fik navnet "The Great Himalayan Trail", gået for første gang i sin fulde længde, og få år senere, i 2011, blev ruten for første gang gennemført af en kommerciel ekspedition. Der har været snak om at forlænge ruten ind i Bhutan, Tibet, Pakistan og Indien, således at den strækker sig over hele Himalaya. Dette ville resultere i en ca. 4.500 kilometer lang rute,  men indtil videre er kun den 1.700 kilometer lange nepalesiske del etableret, og den er ikke for rejsende med bløde knæ.

Ruten er indelt i 10 sektioner, der alle kan trekkes seperat. Den fulde rute starter ved Kanchenjunga i øst og går derfra over Lumbasumba til Makalu Base Camp, videre til det meget høje Sherpani Col, West Col og Amphu Laptsa og over den høje Everest Tre Pas-rute til Thame. Herfra går det videre til Tashi Laptsa og Rolwaling, til Bigu Gompa, mod Jugal og Helambu, via Panch Pokhari til det hårde Tilman-pas og derefter Langtang-dalen. Ruten fortsætter mod Somdang og Ganesh og derfra starter Manaslu-trekket over Larkya-passet Mashyangdi, inden den slår ind på old time klassikeren Annapurna Rundt og videre til det østlige Dolpo og Pokhsumdo-søen. Derfra går det til det lavere Dolpo mod jumla og til Rara-søen. Den sidste sektion af trekket går via Humla-traversen mod Simikot, gennem Yari-dalen, hvoreft4er trekket sletter i Simikot i Nepals vestligste hjørne, efter hele 152 dage til fods gennem Himalaya. 

Det er et eventyr, som kun den stærke, erfarne trekker bør overveje at prøve kræfter med. Men for de få, der vover sig afsted og kommer hele vejen igennem, veter der eventyr af den allestørste kaliber på en rejse, som kun ganske få personer kan prale af at have oplevet.

 

FAQ over trekking i Nepal

 Vil man trekke i Nepal, kræver nogle områder en offentlig tilladelse, et såkaldt "trekking permit". De mest populære områder, Everest, Annapurna og Langtang er åbne områder, hvor en tilladelse ikke er nødvendig. Bevæger man sig uden for disse områder, skal man have tilladelsen. Dette er til glæde for turisterne såvel som myndighederne, da der er større klarhed omkring, hvilke områder der besøges og hvilke, der ikke gør. En trekkingtilladelse koster fra 10$ om ugen for standardruterne til 90$ om ugen for områder, hvor kun organiserede trekkinggrupper må gå - og op til 700-850$ om ugen for Mustang, nordlige Sankhuwasabha og Øvre Dolpo.

- Efterårssæsonen (sep-nov) er højsæson for trekking i Nepal. Her er vejret allerbedst; temperaturerne er milde, nedbøren minimal og himlen er blå, mens landskaberne stråler i efterårets gyldne og rødlige farver. I lavlandet og Kathmandu-dalen er vejret stadig varmt og tørt, mens luften er køligere i bjergene, og flere lag varmt tøj er nødvendigt, når man bevæger sig op i højden. Om natten kan det blive særdeles koldt højt oppe i bjergene. Vintersæsonen (dec-feb) i Nepal bringer et mærkbart temperaturfald, og særligt i bjergene får man de lave temperaturer at føle. Lavlandet og Kathmandu kan være behageligt eller lettere køligt, men højt oppe i Himalaya kan der falde store mængder sne på denne tid af året, og nogle stier og bjergpas bliver decideret ufremkommelige.

Tilgengæld byder vintersæsonen på langt færre trekkere, og de, der vover pelsen og bevæger sig ind på en af Himalayas populære ruter, får privilegiet af at trekke nogle af verdens mest populære ruter uden de store turistflokke. Det gælder bl.a. for Mount Everest Base Camp og Annapurna Base Camp, der stadig er åbne i vintermånederne. Kan man udstå kulden, særligt i de højere luftlag, og er tøjet varmt nok, kan man i den klare luft nyde Himalaya-udsigterne i de skarpeste farver; Himalaya om vinteren er enhver fotografs drøm.

Forårssæsonen (mar-maj) byder på moderate temperaturer i bjergene, og man skal højt op, før det bliver rigtig koldt, selvom også moderate højder kan byde på kølige vinde. Nedbøren er minimal, og i lavlandet samt det lavere Himalaya står landskabet i fuld flor. Forårets blomster farver virkelig naturen; særligt rodondendronbuskene stråler i det bakkede terræn, og bjergene står stadig ganske tydeligt i horisonten de fleste dage.

Sommersæsonen (jun-aug) er lavsæson, da store mængder nedbør gør trekking i Nepal besværligt eller umuligt flere steder. Nogle stier vaskes helt væk om sommeren. Vejret er varmt og vådt, vegatationen er utrolig frodig, og på enhver mark og eng springer blomsterne ud. Enkelte områder ligger dog uden for monsunregnens rute, fordi de store bjerge holder regnskyerne væk og efterlader disse egne i nogenlunde tør tilstand. Områder som Dolpo og Mustang, der ligger nord for monsunens rute, giver muligheder for sommertrekking for den dedikerede rejsende.

Ingen dage er ens i bjergene, men vi opererer generelt efter en skabelon, der i grove træk følger nedenstående dagsrytme:

07:00 – Vi bliver vækket på lodgen. Herefter pakker vi sammen og gør os klar. Paksækken, du har fået udleveret i Kathmandu, gives til bærere og lastdyr.

08:00 – Morgenmaden serveres

08:30 – 08:45 – Dagens vandring starter. Formiddagsvandringen byder på flere muligheder for stop i tehuse osv. Vi vandrer til frokosttid mellem 11:30 og 12:30.

11:30 og ca. 1½-2½ time frem: Frokost og hvil i landsbyen på det lokale tehus

13:00-13:30: Vi starter ud med eftermiddagsvandringen og går gennem de skønne landskaber, og igen har vi mulighed for flere stop i landsbyer, på fx tehuse. Vi er typisk fremme mellem kl. 15:00 og kl. 16:00.

15:00-16:00: Ankomst til vores lodge, hvor vi får vores værelser. Lidt hygge med eftermiddagste eller lignende. Vi har tid i landsbyen eller til at nyde udsigterne.

18:00-19:00: Aftensmad og aftenhygge. Vi bliver på lodgen og sætter dagens oplevelser i relief og får samtidig briefing om morgendagens udfoldelser.

Nepal er et lille land, hvor regnbuens lys lander og i sit prisme kaster Østens farver rundt. Her er templer, små okkerfarvede landsbyer, frodige rismarker, jungle, udstrakte tempererede regnskove med 15 meter høje rododendrontræer, brusende floder, store gletsjere og Himalayas sneklædte tinder mod den dybblå himmel. Det er et af verdens smukkeste lande med nogle af de fineste vandre- og trekkingruter. Det lyder som teksten i en rejsebrochure - og kunne også ligeså godt være det. For Nepal kvalificerer sig absolut til første række af verdens eventyrdestinationer. At være på vandretur i Nepal er en af livets store oplevelser, hvor man bevæger sig langsomt gennem landskabelige og kulturelle forandringer. Oplevelserne kommer i et tempo, hvor den til tider velkendte rejsestress ikke findes. At være på trekking drejer sig om livets nærmeste værdier.

Men Nepal er meget mere end den fantastiske natur. Kathmandu-dalen er et levende museum med næsten ligeså mange templer som boliger. Farvestrålende, rigt detaljerede guld- og sølvprydede templer vidner om høj kultur og gammel tradition, hvor kontakt til guder og det oversanselige er ligeså hverdagsagtigt som den mere end overvældende natur. Nepal er både en kulturel og etnisk smeltedigel: mongolske og tibetanske folk fra det central-asiatiske højplateau nord for bjergene er blandede med kaukasiske, indoariske folk fra Indiens solsvedne sletter i syd.

Fælles for alle nepalesere er deres enestående venlighed og gæstfrihed. Netop derfor føler så mange sig så godt hjemme i dette Gudernes Kongedømme, at de kommer igen gang på gang. Nepal er verdens eneste hindu-kongedømme og hinduerne lever fredeligt side om side med buddhisterne, som udgør den største religiøse minoritet. Yogier, lamaer, nepalesere, sherpa'er, tibetanere, forretningsfolk, turister og hellige køer færdes fredeligt mellem hinanden

Siden demokratiseringsprocessen startede i 1990 har Nepal gennemgået en rivende udvikling på godt og ondt. Der er store strukturelle problemer, som ikke løses på kort sigt. Selvfølgelig de økonomisk (manglende investeringer, overafhængighed af få følsomme sektorer og en oppustet offentlig sektor). Politiske problemer (voksende korruption, nepotisme og et parlamentarisk system der trækker tingene i langdrag og med det et ulmende maoistisk oprør) samt; sociale problemer (mangelfuld undervisning, dårlig sundhedssektor og stor arbejdsløshed). Altså de klassiske U-landsproblemer. Men trods al den dårligdom tilhører Nepal alligevel et af Guds udvalgte lokaliteter. Og dog er Nepal et genfødt demokrati og de skal nok rejse sig. Regeringen har i 2001 sluttet fred med maoisterne i Vestnepal er der stort håb for fremtiden. Det er trods alt et fredselskende folk – men det bliver ikke er uden problemer for et land så fattigt som Nepal. Hvad nepaleserne ikke ejer i vestlig materiel forstand, har de til gengæld i spirituelle, menneskelige og familiemæssige værdier, og det er medvirkende til at gøre en Nepalrejse til en usædvanlig oplevelse. Da landet er fattigt med et af verdens laveste bruttonationalprodukter og har turismen som hovedindtægtskilde, har vor vestlige valuta god købekraft. Nepal er ikke noget dyrt land at rejse i. Hverken i arrangerede grupper eller på egen hånd.

Nepal opfattes som et af verdens mest spændende og naturskønne lande og er tilmed blevet åbnet mere og mere for eventyrlystne, der er parat til at tage imod bjergenes og højdernes udfordring. De vildeste drømme lader sig realisere, hvis man er villig til at betale prisen. Men medaljen har også en bagside, og flere stiller spørgsmålet om ikke turismen er en slange i paradis?

"90.000 trekkere invaderer Nepal". "Den økologiske balance er forstyrret og befolkningen er blevet kulturelt voldtaget!". Det har ikke skortet på overskrifter i pressen, der til tider har hængt trekking turismen ud som den store stygge satan.

Problemet er dog næppe antallet af turister, da Nepal faktisk kun har ca. 320.000 turister årligt fra den vestlige verden - hvilket svarer nogenlunde til, hvad Yosemite National Park (USA) oplever på en uge i sommersæsonen! Til sammenligning har Danmark ca. 2.800.000 turister, Thailand ca. 8.000.000 og Mallorca 10.000.000 turister årligt. At Nepal er overrendt, er en sandhed med stærke modifikationer, selvom økosystemerne i højlandet er relativt sarte og befolkningen må betragtes som kulturelt sårbar. Problemet i Nepal handler snarere om koncentrationen af rejsende og måden man rejser på.

Ifølge VNY98 (Nepals turistministerium) tager godt 90.000 personer hvert år på trekking i Nepal. Hele 66% tager til Annapurna området (nej - der er ikke smukkere ved Annapurna end de andre steder!). Ca. 16% tager til Everest og ca. 11% til Langtang. På disse tre ruter findes masser af tehuse og gode turistfaciliteter - men de er desværre ikke (alle) tidssvarende og miljømæssigt forsvarlige, så et telt trek er måske alligevel at foretrække. Tilbage er altså nogle få tusinde vandrere fordelt over kæmpemæssige arealer og vidunderlige områder på Nepals gigantiske sti systemer. Her er områder som Makalu, Kanchenjunga, Dolpo, Rolwaling, Dhopatan, Dhaulagiri og Manaslu - ja, man kunne blive ved.

Større spredning giver mindre belastning, men det handler i høj grad også om turisternes adfærd.

De seriøse trekking operatører arbejder ud fra rimelige og gennemtænkte miljømæssige krav. Guider og hjælpere (sherpaer/portere) skal have ordentligt udstyr og forsikres forsvarligt. Der skal medbringes brændsel, proviant, og alt affald skal destrueres, nedgraves eller bæres med tilbage. Det lyder jo alt sammen meget selvfølgeligt, men fakta er, at konkurrencen om at være billigst og gøre tingene så billigt som muligt, kan betyde, at bærere dør i snestorme, fordi de ikke har det nødvendige udstyr og de nødvendige forsyninger (det sker virkelig). Manglende overholdelse af de minimale miljøkrav kan tillige betyde, at den sparsomme beplantning bruges som brænde og udryddes (med erosionsproblemer til følge) og at folks affald flyder alle vegne.

Det er især de organiserede grupper med sherpa-hjælpere og bærere, der har måttet holde for, mens de "rigtige" turister, der gør alting selv og gerne så billigt som muligt er gået fri. Dette rummer en fordrejning af virkeligheden. Den turist, der kun bruger 8-10 $ om dagen og tinger hårdt om prisen med de lokale, der har gjort turismen til en levevej, er ikke med til at forbedre Nepals økonomi. Han betaler ej heller de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med turismen. Denne slags turisme giver ikke Nepal mulighed for at udvikle sig, men fastholder det i rollen som et fattigt U-land, der ikke har råd til at værne om miljøet.

Der er nogle ganske enkle spilleregler, der kan forbedre oplevelsen. Så tag trygt af sted til Nepal, du kan vælge ruter, hvor du praktisk talt er alene - og få en af livets største oplevelser

Kathmandu er måske asiens mest venlige hovedstad. Og en af de mest interessante – der er oplevelser nok til adskillige ugers udforskning. Hvis man vil fordybe sig i den fascinerede Kathmandu-dal, kan man få ugevis til at gå, og er man rimeligt nøjsom, kan man for 30 kr. få et enkelt, men acceptabelt logi. Det er også er billigt at gå ud at spise, og mange små restauranter har rigtig god, og varieret mad; men lad være at spise for billigt; hygiejnen er langt fra vestlig standard, og der findes en ondartet maveinfektion, som kaldes "Kathmandu - quick step". Det taler for sig selv! Lej f.eks en cykel og kør fra den ene ende af byen til den anden på under 1/2 time eller ud i dalen mellem de grønne rismarker. Cykelleje: 15-20 kr om dagen - det dobbelte, hvis du vil have en af de "mountain-bikes", som er blevet mode derude. Det er ikke cykler i syvtusind-kroners klassen; men de har gear og er robuste og gode til nepalesiske forhold, og en del bedre end de indiske og kinesiske "havelåger" man kunne leje tidligere. Se Turen går til Nepal, Rejsen rundt i Nepal eller Nepal – Travel Survival Kit for nærmere oplysninger.

Giver den bedste mulighed for at komme langt væk fra alfarvej og tæt på kulturen. Der er kyndig dansk leder med og derved kommer natur såvel som kulturen tættere på. Nogle af områderne som grupperejsergår til, kan kun i sjældne tilfælde lade sig gøre som individuelt rejsende. Enten pga. tilladelser eller også sætter prisen let sin begrænsning. Det giver klare oplevelsesmæssige fordele, at komme til de mindre besøgte dalstrøg. F.eks. blev der i år 2000 i grove tal udstedt 58.000 tilladelser til Annapurna området og 21.000 til Everest samt 10.000 til Langtang & Helambu, men kun 500 til Manaslu, 400 til Dolpo og 180 til Makalu. På de tre ruter får man den optimale trekkingtur under kyndig rejseledelse. Ulempen er, at man binder sig til en rejseplan hjemmefra og at det er mere kostbart end de mere besøgte strøg. Priserne går fra 20-29.000 kr. fra tre til fem uger alt inkl.

Her får man et rejsebureau til at hjælpe sig med planlægning, gode råd og evt. logistik hjemmefra. Man kan vælge den fuldt organiserede trekkingform eller Tehus-trekking. Tage på ekspedition eller budgetrejse. Når man køber hjemmefra er man dækket af rejsegarantifonden og har rejseankenævnet i baghånden, hvis turens planlægning ikke har været i orden. Køber man på det brogede marked i Nepal, bør man med meget stor omhu udvælge sit trekkingbureau og have ekstra tid i Kathmandu. Og man bør, grundet landets sårbare økologiske balance, sikre sig, at der er brændstof med til alle dage (uden for tehus ruterne), at ens nepalesiske hold er forsvarligt forsikret, har udstyr og penge nok til turen. Samt at guiderne kan engelsk på et rimeligt niveau. Dette bør man sikre sig er i orden inden afgang. Er man først på stierne kan man intet stille op. Priserne ligger fra 250-700 kr. pr. dag alt inkl. afhængig af trekkingtype. Her er næsten alle muligheder, afhængig af budget. Fordelen er sikkerheden og mulighederne, der næsten er ubegrænset. Det giver en stor frihed i sin turplanlægning.

Dette er jo den umiddelbare drøm. Billigt og man kan passe sig selv. Man kan trekke ved Annapurna, Everest og i Langtang. Man skal ikke engang sørge for trekkingtilladelse inden afgang. Der er gode tehuse undervejs, hvor man bor og spiser sammen med andre trekkere. Standarden er steget betragteligt de sidste år, og i mange byer er der hotel-agtige tehuse med dobbeltværelser, eget bad og elektricitet. Det daglige budget ligger generelt fra 18-25$ (fra ca. 150 kr.) pr. person pr. dag. alt inkl. Beregn noget mere i Kathmandu og byerne. Fordelen er den umiddelbare frihed, hvorimod ulempen er, at man er bundet til de meget populære ruter og at man ingen mulighed har, for at komme væk fra hovedstierne og de til tider store turistmængder. Og at man ingen kulturel indføring får - udover det sikkerhedsmæssige aspekt.

Himalaya begynder først for alvor, hvor Alperne holder op. F.eks ligger Thorung-passet (Rundt om Annapurna) i mere end 5.400 meter - 1.000 meter højere end Matterhorn i Schweiz! Dette kan indebære en risiko for højdesyge, kaldet AMS (Acute Mountain Sickness) og de værre former, HAPE samt HACE der er hhv. lunge- og hjerneødemer. Der forskes livligt i problematikken omkring menneskers tilvænning til højden, men man kender endnu ikke nøjagtigt til mekanismerne omkring bjergsygen. Man ved, at det ikke direkte har noget med kondition at gøre - det kan ramme selv den mest veltrænede og gør det ofte, hvis man overbelaster sig selv i stor højde.

Der findes populært sagt tre måder at forebygge højdesygen effektivt på: gå langsomt, gå langsomt og gå langsomt. Derudover bør man drikke rigeligt (vand og te, ikke alkohol). Man bør tage mindst to hviledage, inden man når 5.000 meter og det er klogest ikke at stige mere end 500 meter om dagen over 3.300 meter, i det omfang overnatningsmulighederne tillader det. Der er alligevel af og til nogle, der føler de lette symptomer som hovedpine, appetitmangel og søvnløshed, men det går ofte meget hurtigt over. De sværere symptomer inkluderer ekstrem træthed, svær hovedpine, svimmelhed, opkastning, og så er det på tide at søge hjælp til at komme ned. Også hvis du skal bæres ned midt om natten! Der findes nemlig også kun tre virkelige effektive midler at blive rask på: gå ned, gå ned og gå ned. Medikamentet, diamox, som du kan købe i håndkøb i Nepal (recept i Danmark), kan forebygge og delvis behandle højdesyge. 125 mg morgen og aften, men jeg kan ikke anbefale det til en normal trekkingtur, hvor akklimatiseringen bør være i orden (= hviledage nok).

Lad alligevel være med at være bekymret. Masser af trekkere har ingen problemer. Det er ofte nok at gå et par hundrede meter ned (eller ned til sidste sted, hvor man havde det godt) for at få det bedre.

Overordnet kan man sige at, jo højere man skal op, jo mere udstyr skal der med. Generelt skal man medbringe let tøj til dagene, varmt tøj til aftnerne/morgnerne. Den maksimale vægtgrænse på ens flybillet på 20 kg, er absolut rigeligt. En pakket rygsæk til fire ugers rejse med en trekkingtur til eks. Makalu vejer ca. 15 kg. De fleste rejsebureauer med speciale i trekking sender udførligt materiale med udstyrslister osv. ud ved bestilling.

Som Kipling Travel gæst får du 10-20 % rabat på dit udstyr i følgende butikker:

• Friluftsland giver 10 % rabat på rejseudstyr mod fremvisning af rejseplan og rabatkupon.

• Bjergkæden giver Kiplingrejsende 10% rabat (gælder ikke elektronik, kajak, kajakudstyr og nedsatte produkter)

• Eventyrsport giver også 10% på udstyr.

Rabatterne gælder ikke på i forvejen nedsatte varer og tilbudsvarer og kan ikke kombineres med evt. andre rabatordninger.