Overnatning på trekkingture i Nepal

Ingen dage er ens i bjergene, men vi opererer generelt efter en skabelon, der i grove træk følger nedenstående dagsrytme:

07:00 – Vi bliver vækket på lodgen. Herefter pakker vi sammen og gør os klar. Paksækken, du har fået udleveret i Kathmandu, gives til bærere og lastdyr.

08:00 – Morgenmaden serveres

08:30 – 08:45 – Dagens vandring starter. Formiddagsvandringen byder på flere muligheder for stop i tehuse osv. Vi vandrer til frokosttid mellem 11:30 og 12:30.

11:30 og ca. 1½-2½ time frem: Frokost og hvil i landsbyen på det lokale tehus

13:00-13:30: Vi starter ud med eftermiddagsvandringen og går gennem de skønne landskaber, og igen har vi mulighed for flere stop i landsbyer, på fx tehuse. Vi er typisk fremme mellem kl. 15:00 og kl. 16:00.

15:00-16:00: Ankomst til vores lodge, hvor vi får vores værelser. Lidt hygge med eftermiddagste eller lignende. Vi har tid i landsbyen eller til at nyde udsigterne.

18:00-19:00: Aftensmad og aftenhygge. Vi bliver på lodgen og sætter dagens oplevelser i relief og får samtidig briefing om morgendagens udfoldelser.

Denne artikel er tidligere bragt i Adventure World.

“A hundred divine epochs would not suffice to describe all the marvels of the Himalaya”

Dette gamle indiske ordsprog er meget betegnende for, hvad Nepal, landet på Himalayas sydside, har at byde på. Hvad enten man søger jungleophold i lavlandet, kulturrejsen i midtlandet eller en trekkingtur i bjergene er der storslåede udsigter, ekstreme naturkontraster og en spændende kulturel mangfoldighed. Jo, Nepal er eventyrenes ultimative eldorado, på trods af store forandringer, der har fejet henover landet de seneste år. Og måske især i år 2001, Nepals Annus Horibilis, med en kongefamilie fattigere.

Generel introduktion
Nepal er et lille land, hvor regnbuens lys lander og i sit prisme kaster Østens farver rundt. Her er templer, små okkerfarvede landsbyer, frodige rismarker, jungle, udstrakte tempererede regnskove med 15 meter høje rododendrontræer, brusende floder, store gletsjere og Himalayas sneklædte tinder mod den dybblå himmel. Det er et af verdens smukkeste lande med nogle af de fineste vandre- og trekkingruter. Det lyder som teksten i en rejsebrochure - og kunne også ligeså godt være det. For Nepal kvalificerer sig absolut til første række af verdens eventyrdestinationer. At være på vandretur i Nepal er en af livets store oplevelser, hvor man bevæger sig langsomt gennem landskabelige og kulturelle forandringer. Oplevelserne kommer i et tempo, hvor den til tider velkendte rejsestress ikke findes. At være på trekking drejer sig om livets nærmeste værdier.

Men Nepal er meget mere end den fantastiske natur. Kathmandu-dalen er et levende museum med næsten ligeså mange templer som boliger. Farvestrålende, rigt detaljerede guld- og sølvprydede templer vidner om høj kultur og gammel tradition, hvor kontakt til guder og det oversanselige er ligeså hverdagsagtigt som den mere end overvældende natur. Nepal er både en kulturel og etnisk smeltedigel: mongolske og tibetanske folk fra det central-asiatiske højplateau nord for bjergene er blandede med kaukasiske, indoariske folk fra Indiens solsvedne sletter i syd.

Fælles for alle nepalesere er deres enestående venlighed og gæstfrihed. Netop derfor føler så mange sig så godt hjemme i dette Gudernes Kongedømme, at de kommer igen gang på gang. Nepal er verdens eneste hindu-kongedømme og hinduerne lever fredeligt side om side med buddhisterne, som udgør den største religiøse minoritet. Yogier, lamaer, nepalesere, sherpa'er, tibetanere, forretningsfolk, turister og hellige køer færdes fredeligt mellem hverandre.

Et fattigt land i forandring
Siden demokratiseringsprocessen startede i 1990 har Nepal gennemgået en rivende udvikling på godt og ondt. Der er store strukturelle problemer, som ikke løses på kort sigt. Selvfølgelig de økonomisk (manglende investeringer, overafhængighed af få følsomme sektorer og en oppustet offentlig sektor). Politiske problemer (voksende korruption, nepotisme og et parlamentarisk system der trækker tingene i langdrag og med det et ulmende maoistisk oprør) samt; sociale problemer (mangelfuld undervisning, dårlig sundhedssektor og stor arbejdsløshed). Altså de klassiske U-landsproblemer. Men trods al den dårligdom tilhører Nepal alligevel et af Guds udvalgte lokaliteter.
Og dog er Nepal et genfødt demokrati og de skal nok rejse sig. Regeringen har i 2001 sluttet fred med maoisterne i Vestnepal er der stort håb for fremtiden. Det er trods alt et fredselskende folk – men det bliver ikke er uden problemer for et land så fattigt som Nepal.
Hvad nepaleserne ikke ejer i vestlig materiel forstand, har de til gengæld i spirituelle, menneskelige og familiemæssige værdier, og det er medvirkende til at gøre en Nepalrejse til en usædvanlig oplevelse. Da landet er fattigt med et af verdens laveste bruttonationalprodukter og har turismen som hovedindtægtskilde, har vor vestlige valuta god købekraft. Nepal er ikke noget dyrt land at rejse i. Hverken i arrangerede grupper eller på egen hånd.

Turisme; slangen i paradis?
Nepal opfattes som et af verdens mest spændende og naturskønne lande og er tilmed blevet åbnet mere og mere for eventyrlystne, der er parat til at tage imod bjergenes og højdernes udfordring. De vildeste drømme lader sig realisere, hvis man er villig til at betale prisen. Men medaljen har også en bagside, og flere stiller spørgsmålet om ikke turismen er en slange i paradis?

"90.000 trekkere invaderer Nepal". "Den økologiske balance er forstyrret og befolkningen er blevet kulturelt voldtaget!". Det har ikke skortet på overskrifter i pressen, der til tider har hængt trekking turismen ud som den store stygge satan.

Problemet er dog næppe antallet af turister, da Nepal faktisk kun har ca. 320.000 turister årligt fra den vestlige verden - hvilket svarer nogenlunde til, hvad Yosemite National Park (USA) oplever på en uge i sommersæsonen! Til sammenligning har Danmark ca. 2.800.000 turister, Thailand ca. 8.000.000 og Mallorca 10.000.000 turister årligt. At Nepal er overrendt, er en sandhed med stærke modifikationer, selvom økosystemerne i højlandet er relativt sarte og befolkningen må betragtes som kulturelt sårbar. Problemet i Nepal handler snarere om koncentrationen af rejsende og måden man rejser på.

Ifølge VNY98 (Nepals turistministerium) tager godt 90.000 personer hvert år på trekking i Nepal. Hele 66% tager til Annapurna området (nej - der er ikke smukkere ved Annapurna end de andre steder!). Ca. 16% tager til Everest og ca. 11% til Langtang. På disse tre ruter findes masser af tehuse og gode turistfaciliteter - men de er desværre ikke (alle) tidssvarende og miljømæssigt forsvarlige, så et telt trek er måske alligevel at foretrække. Tilbage er altså nogle få tusinde vandrere fordelt over kæmpemæssige arealer og vidunderlige områder på Nepals gigantiske sti systemer. Her er områder som Makalu, Kanchenjunga, Dolpo, Rolwaling, Dhopatan, Dhaulagiri og Manaslu - ja, man kunne blive ved.
Større spredning giver mindre belastning, men det handler i høj grad også om turisternes adfærd.

De seriøse trekking operatører arbejder ud fra rimelige og gennemtænkte miljømæssige krav. Guider og hjælpere (sherpaer/portere) skal have ordentligt udstyr og forsikres forsvarligt. Der skal medbringes brændsel, proviant, og alt affald skal destrueres, nedgraves eller bæres med tilbage. Det lyder jo alt sammen meget selvfølgeligt, men fakta er, at konkurrencen om at være billigst og gøre tingene så billigt som muligt, kan betyde, at bærere dør i snestorme, fordi de ikke har det nødvendige udstyr og de nødvendige forsyninger (det sker virkelig). Manglende overholdelse af de minimale miljøkrav kan tillige betyde, at den sparsomme beplantning bruges som brænde og udryddes (med erosionsproblemer til følge) og at folks affald flyder alle vegne.

Det er især de organiserede grupper med sherpa-hjælpere og bærere, der har måttet holde for, mens de "rigtige" turister, der gør alting selv og gerne så billigt som muligt er gået fri. Dette rummer en fordrejning af virkeligheden. Den turist, der kun bruger 8-10 $ om dagen og tinger hårdt om prisen med de lokale, der har gjort turismen til en levevej, er ikke med til at forbedre Nepals økonomi. Han betaler ej heller de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med turismen. Denne slags turisme giver ikke Nepal mulighed for at udvikle sig, men fastholder det i rollen som et fattigt U-land, der ikke har råd til at værne om miljøet.

Der er nogle ganske enkle spilleregler, der kan forbedre oplevelsen. Så tag trygt af sted til Nepal, du kan vælge ruter, hvor du praktisk talt er alene - og få en af livets

Kathmandu
Kathmandu er måske asiens mest venlige hovedstad. Og en af de mest interessante – der er oplevelser nok til adskillige ugers udforskning. Hvis man vil fordybe sig i den fascinerede Kathmandu-dal, kan man få ugevis til at gå, og er man rimeligt nøjsom, kan man for 30 kr. få et enkelt, men acceptabelt logi. Det er også er billigt at gå ud at spise, og mange små restauranter har rigtig god, og varieret mad; men lad være at spise for billigt; hygiejnen er langt fra vestlig standard, og der findes en ondartet maveinfektion, som kaldes "Kathmandu - quick step". Det taler for sig selv! Lej f.eks en cykel og kør fra den ene ende af byen til den anden på under 1/2 time eller ud i dalen mellem de grønne rismarker. Cykelleje: 15-20 kr om dagen - det dobbelte, hvis du vil have en af de "mountain-bikes", som er blevet mode derude. Det er ikke cykler i syvtusind-kroners klassen; men de har gear og er robuste og gode til nepalesiske forhold, og en del bedre end de indiske og kinesiske "havelåger" man kunne leje tidligere. Se Turen går til Nepal, Rejsen rundt i Nepal eller Nepal – Travel Survival Kit for nærmere oplysninger.

Hvad er trekking?
Trekking betyder egentlig at komme frem til fods i uvejsomt terræn; men dækker nu stort set alle rejseformer, hvor det er fødderne og ikke mekaniske hjælpemidler, der bringer én frem. Der er ingen bedre måde at se et land på, og i visse egne er det den eneste. Og det behøver ikke være særlig hårdt, men kan selvfølgelig være det.
Der er mange ting der spiller ind, inden man vælger en trekkingtur i Himalaya. Det kan være programmets indhold, udformning, pris, kvalitet eller måske en helt tredje ting som periode, efter gradering eller turens længde.
Man bør minimum afsætte en lille uge til en trekkingtur i Nepal. Dog giver to til fire uger ofte et større indblik i nepalesisk dagligdag, kultur og natur. Derudover henvises der til ”Trekking in Nepal” af Stephen Bezruchka, ”Trekking in Nepal Himalaya” af Stan Armington, ”Trekking in Annapurna, Everest eller Langtang” fra Trailblazer af Jamie McGuiness.

Trekkingtyper
Hvordan man vælger at trekke i Nepal afhænger både af ønsker, eventyrlyst og pengepung, men også af tid og indstilling til miljøet i Himalaya. Generelt er der tre former:

Arrangerede gruppe trekkingture:
Giver den bedste mulighed for at komme langt væk fra alfarvej og tæt på kulturen. Der er kyndig dansk leder med og derved kommer natur såvel som kulturen tættere på. Nogle af områderne som grupperejsergår til, kan kun i sjældne tilfælde lade sig gøre som individuelt rejsende. Enten pga. tilladelser eller også sætter prisen let sin begrænsning. Det giver klare oplevelsesmæssige fordele, at komme til de mindre besøgte dalstrøg.
F.eks. blev der i år 2000 i grove tal udstedt 58.000 tilladelser til Annapurna området og 21.000 til Everest samt 10.000 til Langtang & Helambu, men kun 500 til Manaslu, 400 til Dolpo og 180 til Makalu. På de tre ruter får man den optimale trekkingtur under kyndig rejseledelse. Ulempen er, at man binder sig til en rejseplan hjemmefra og at det er mere kostbart end de mere besøgte strøg. Priserne går fra 20-29.000 kr. fra tre til fem uger alt inkl.

Individuelt arrangerede trekkingture:
Her får man et rejsebureau til at hjælpe sig med planlægning, gode råd og evt. logistik hjemmefra. Man kan vælge den fuldt organiserede trekkingform eller Tehus-trekking. Tage på ekspedition eller budgetrejse. Når man køber hjemmefra er man dækket af rejsegarantifonden og har rejseankenævnet i baghånden, hvis turens planlægning ikke har været i orden.
Køber man på det brogede marked i Nepal, bør man med meget stor omhu udvælge sit trekkingbureau og have ekstra tid i Kathmandu. Og man bør, grundet landets sårbare økologiske balance, sikre sig, at der er brændstof med til alle dage (uden for tehus ruterne), at ens nepalesiske hold er forsvarligt forsikret, har udstyr og penge nok til turen. Samt at guiderne kan engelsk på et rimeligt niveau. Dette bør man sikre sig er i orden inden afgang. Er man først på stierne kan man intet stille op. Priserne ligger fra 250-700 kr. pr. dag alt inkl. afhængig af trekkingtype. Her er næsten alle muligheder, afhængig af budget. Fordelen er sikkerheden og mulighederne, der næsten er ubegrænset. Det giver en stor frihed i sin turplanlægning.

Individuelt tehus trek:
Dette er jo den umiddelbare drøm. Billigt og man kan passe sig selv. Man kan trekke ved Annapurna, Everest og i Langtang. Man skal ikke engang sørge for trekkingtilladelse inden afgang. Der er gode tehuse undervejs, hvor man bor og spiser sammen med andre trekkere. Standarden er steget betragteligt de sidste år, og i mange byer er der hotel-agtige tehuse med dobbeltværelser, eget bad og elektricitet. Det daglige budget ligger generelt fra 18-25$ (fra ca. 150 kr.) pr. person pr. dag. alt inkl. Beregn noget mere i Kathmandu og byerne. Fordelen er den umiddelbare frihed, hvorimod ulempen er, at man er bundet til de meget populære ruter og at man ingen mulighed har, for at komme væk fra hovedstierne og de til tider store turistmængder. Og at man ingen kulturel indføring får - udover det sikkerhedsmæssige aspekt.

Højderne
Himalaya begynder først for alvor, hvor Alperne holder op. F.eks ligger Thorung-passet (Rundt om Annapurna) i mere end 5.400 meter - 1.000 meter højere end Matterhorn i Schweiz! Dette kan indebære en risiko for højdesyge, kaldet AMS (Acute Mountain Sickness) og de værre former, HAPE samt HACE der er hhv. lunge- og hjerneødemer. Der forskes livligt i problematikken omkring menneskers tilvænning til højden, men man kender endnu ikke nøjagtigt til mekanismerne omkring bjergsygen. Man ved, at det ikke direkte har noget med kondition at gøre - det kan ramme selv den mest veltrænede og gør det ofte, hvis man overbelaster sig selv i stor højde.
Der findes populært sagt tre måder at forebygge højdesygen effektivt på: gå langsomt, gå langsomt og gå langsomt. Derudover bør man drikke rigeligt (vand og te, ikke alkohol). Man bør tage mindst to hviledage, inden man når 5.000 meter og det er klogest ikke at stige mere end 500 meter om dagen over 3.300 meter, i det omfang overnatningsmulighederne tillader det. Der er alligevel af og til nogle, der føler de lette symptomer som hovedpine, appetitmangel og søvnløshed, men det går ofte meget hurtigt over. De sværere symptomer inkluderer ekstrem træthed, svær hovedpine, svimmelhed, opkastning, og så er det på tide at søge hjælp til at komme ned. Også hvis du skal bæres ned midt om natten! Der findes nemlig også kun tre virkelige effektive midler at blive rask på: gå ned, gå ned og gå ned. Medikamentet, diamox, som du kan købe i håndkøb i Nepal (recept i Danmark), kan forebygge og delvis behandle højdesyge. 125 mg morgen og aften, men jeg kan ikke anbefale det til en normal trekkingtur, hvor akklimatiseringen bør være i orden (= hviledage nok).
Lad alligevel være med at være bekymret. Masser af trekkere har ingen problemer. Det er ofte nok at gå et par hundrede meter ned (eller ned til sidste sted, hvor man havde det godt) for at få det bedre.

Forsikring og vaccination
Rejseforsikring er et must (Gouda og Europæiske anbefales, da de har egen skadesbureau i Kathmandu, hvorfor hjælpen er lige i nærheden). En forsikring koster mellem 600-1.200 kr. pr. måned. Vaccinationer koster godt 800 kr. afhængig af ønsker. Se adresselisten.

Udstyr
Kunne fylde hele artiklen, men jo højere man skal op, jo mere udstyr skal der med. Generelt skal man medbringe let tøj til dagene, varmt tøj til aftnerne/morgnerne. Den maksimale vægtgrænse på ens flybillet på 20 kg, er absolut rigeligt. En pakket rygsæk til fire ugers rejse med en trekkingtur til eks. Makalu vejer ca. 15 kg. De fleste rejsebureauer med speciale i trekking sender udførligt materiale med udstyrslister osv. ud ved bestilling. Her kan Spejder Sport, Friluftsland samt Bjergkæden være behjælpelige, se adresselisten.