Højder, højdetilvænning og akklimatisering

 På toppen af Mount Elbrus med Kipling

 

Det skal du vide om højder

I de høje bjergkæder som Himalaya, Kaukasus og Andesbjergene er luften meget tynd. Dvs. at der er færre iltmolekyler i luften pr. kubikmeter end ved havoverfladen, og du får derfor meget mindre ilt i et åndedræt, end din krop er vant til.

Når du bevæger dig fra havoverfladen op i tyndere luft, begynder kroppen at producere flere røde blodlegemer. De røde blodlegemer er dem, der transporterer ilt rundt i kroppen, og ved at producere flere af dem bliver blodet tykkere, og der kommer mere ilt rundt til kroppens organer, som derved kan arbejde bedre i den tynde luft. Denne proces kaldes akklimatisering, og det er vigtigt at slå fast, at det er en langsom proces, man ikke bør forsøge at fremskynde!

Kroppen akklimatiserer ved let motion i gradvist tyndere luft, og det er altså essentielt ikke at gå for højt for hurtigt eller at presse kroppen for hårdt under opstigningen, da kroppen i så fald ikke har tid til at danne de nødvendige røde blodlegemer.

Resultatet af en for hurtig opstigning kan være højdesyge, også kaldet AMS (Acute Mountain Sickness) og de alvorlige versioner HACE (High Altitude Cerebral Edema) og HAPE (High Altitude Pulmonary Edema), altså hjerne- og lungeødemer, der i allerværste fald kan være dødelige.

 Himalaya med bedeflag

 

Forebyggelse af højdeproblemer

Det altid er nemmere at forebygge højdesyge end at behandle oppe i højden, når tilstanden først er opstået. Selvom der aldrig er nogen garanti for, at højdesygen ikke rammer, er der heldigvis er meget, man kan gøre for at forebygge problemerne. Hvis du følger disse anvisninger, minimerer du risikoen for alvorlige komplikationer:

1. Drik vand - og drik meget af det!

 I højden har du brug for langt mere væske end ved havoverfladen, og det anbefales derfor, at du drikker mindst fire liter om dagen, også hvis du ikke er tørstig.

Det øgede væskeindtag vil medføre et behov for markant flere toiletbesøg, og dette er faktisk en god målestok for, om du får drukket nok: Skal du ikke på toilettet oftere end normalt, drikker du simpelthen for lidt! Det gælder også om natten, hvor du vil vågne oftere, når du sætter din blære på overarbejde. Det er uundgåeligt i tynd luft, så du kan lige så godt udnytte muligheden for at få kigget på den klare nattehimmel, hvor stjernerne står skarpere og i millioner flere, end du nogensinde ser i byen.

2. Spis - meget!

Det kan lyde banalt, men et af symptomerne på højdesyge er, at du mister appetitten og kan have svært ved at spise, og du forebygger det faktisk bedst ved at spise godt, inden det opstår.

I bjergene kan det blive meget koldt, og kroppen bruger derfor store mængder energi bare på at holde sig varm efter solnedgang, samtidig med at de aktiviteter, du laver i løbet af dagen, kræver store mængder energi pga. det lave iltindhold i luften. Du har derfor også brug for at spise mere og indtage flere hurtige kulhydrater og sukker, end man ville anbefale ved havoverfladen. Udover dine måltider er det derfor godt at supplere med både chokoladebarer og mange kopper varm te eller kakao med sukker. Det er ikke i bjergene, du skal tænke på din slankekur!

Det er også vigtigt at huske, at det ikke kun er sukkerindtaget, du bør være opmærksom på. Det kan være en rigtig god ide at medbringe egne elektrolytter og hydreringssalte, som kan blandes i din drikkedunk undervejs.

En favorit blandt erfarne bjergbestigere er desuden at supplere måltidet med ekstra ost og salami, fordi den salte smag er et behageligt modstykke, efter man har bundet sin fjerde kop sukker-te den dag for fjerde dag i træk! 

 Trekkere i Himalaya

3. Gå langsomt og pres ikke kroppen for hårdt

 Som nævnt akklimatiserer kroppen bedst ved let motion i tynd luft, og det vil også sige, at du som sådan ikke akklimatiserer, mens du sover, fordi du under søvn ikke anstrenger dig. Restitution er dog en vigtig del af akklimatiseringsprocessen, og da kroppen ikke restituerer lige så godt i tynd luft, som den gør ved havoverfladen, er det vigtig, at du ikke presser kroppen for hårdt i løbet af dagen. Har du presset din krop for hårdt, kan den have svært ved at komme sig, og du risikerer at vågne med symptomer på højdesyge.

Mange uerfarne trekkere og bjergbestigere (og særligt yngre mænd), der er i god form, har en tendens til at presse kroppen for hårdt i løbet af dagene på bjerget. De går simpelthen for hurtigt, fordi deres fysiske form tillader det, og fordi der tit går konkurrence i den, når man skal ud og prøve sig selv af på et stort eventyr. Lad være! Det handler om at spare på energien undervejs, så dit restitutionsbehov er mindre, når dagen er slut. Gem dine kræfter bedste til topforsøget. Du får brug for dem!

 4. Søvn - og mangel på samme

 Søvn er vigtigt, særligt i bjergene, hvor du udsætter din krop for store anstrengelser i løbet af dagen, så den har brug for at restituere i løbet af natten. Men det er også i bjergene, du kan blive udfordret på din søvn. Ikke fordi, du ikke går tidligt i seng (i bjergene går man ofte i seng og står op med solen), men fordi man ofte ikke sover lige så godt i tynd luft. Du ligger ikke lige så godt, som i din egen lune seng, dit telt er koldt, din teltmakker larmer, du skal på toilettet om natten, og når du endeligt sover, kan den tynde luft gøre dine drømme vildere og din vejrtrækning ustabil. Hvilken fest!

Et af de mere karakteristiske symptomer på søvnforstyrrelse, du kan opleve, når du sover i tynd luft, er Cheyne-Stokes. Det er et vejrtrækningsmønster, hvor du under søvn skiftevis trækker vejret meget hurtigt og meget langsomt, hvorefter vejrtrækningen kortvarigt kan ophøre. De perioder, hvor vejrtrækningen ophører, kan føre til en brat opvågning, hvor du hiver efter vejret et par gange, indtil din vejrtrækning igen er stabiliseret.

Cheyne-Stokes er en form for søvnapnø, som kan ske hos ellers raske mennesker, der ved havoverfladen ikke har problemer med søvn, og den bliver gradvist mere almindelig, jo højere du sover.

Mønsteret opstår, fordi hjernen bliver ”forvirret” over de signaler, kroppen sender som følge at det lave iltindhold i luften: Ved havoverfladen kontrolleres din vejrtrækning naturligt af mængden af CO2 i blodet (Hvis du holder vejret, kan du hurtigt mærke, at CO2 opbygger sig og skaber behovet for at udånde). I højderne trækker du vejret hurtigere, fordi du får mindre ilt i et åndedræt, og derved bliver behovet for ilt en større drivkraft bag din vejrtrækning end opbygning af CO2. Dette alternative vejrtrækningssignal kan din hjerne sagtens håndtere – når du er vågen. Men når du sover, betyder den manglende opbygning af CO2 i blodet, at hjernens naturlige ”træk vejret” -signal kan udeblive. Din krop får simpelthen ikke besked på at få CO2’en ud af blodet, og derfor ”glemmer” den at trække vejret i 5-15 sekunder. Når kroppen registrerer, at den mangler ilt, vågner du brat og trækker vejret hurtigt for at rette op på ubalancen.

Cheyne-Stokes er ikke farligt, men det kan føles ubehageligt. Samtidig afbryder det søvnen, hvilket kan efterlade dig uhensigtsmæssigt udmattet. Nogle oplever dog, at Cheyne-Stokes reduceres, når de sover på siden i stedet for ryggen, og det kan hjælpe på din vejrtrækning at udnytte opvågningen til at drikke lidt ekstra.

 randspalte på Mera Peak

 

Skal du tage Diamox i bjergene?

Nogle trekkere og bjergbestigere benytter medikamentet Diamox til at forsøge at fremskynde akklimatiseringsprocessen. Det er altid en personlig beslutning, men husk, at kun en lægefaglig person kan rådgive dig om brug af Diamox i lige præcis din situation. Du kan f.eks. tale med din læge om fordelen ved at benytte Diamox på sektioner af ruter, hvor terrænet ikke tillader nok tid til akklimatisering mellem to overnatningssteder, for at forsøge at forebygge eventuelle højdeproblemer, eller hvis du allerede ved, at Diamox hjælper dig i bjergene.

Kipling Travel anbefaler ikke som udgangspunkt at benytte Diamox som en substitut for ordentlig akklimatisering. Ideelt set er den sikreste løsning at lave et solidt akklimatiseringsprogram, så kroppen kan nå at tilvende sig højden naturligt uden brug af kunstige hjælpemidler. Det er dog vigtigt at understrege, at der er forskel på, hvor godt og hvor hurtigt man tilvænner sig højden, og derfor kan Diamox være et effektivt middel i akklimatiseringsprocessen, som nogle kan opleve større behov for det end andre.

 

Højdesymptomer - hvilke skal du være opmærksom på?

De fleste, der bevæger sig op i højden, vil mærke nogle svage, begyndende symptomer på AMS eller højdesyge, som ikke er alvorlige, og som vil blive mindre eller helt forsvinde efterhånden, som kroppen akklimatiserer. Normale og ikke alvorlige symptomer inkluderer bl.a. let hovedpine, let træthed, reduceret appetit og let svimmelhed.

Forværres symptomerne i stedet for at blive bedre, er løsningen at gå ned til en lavere højde, indtil symptomerne forsvinder, hvorefter du langsomt kan prøve at bevæge dig op igen. I nogle tilfælde er symptomerne så alvorlige, at det er udelukket at forsøge at gå op igen – tilstande som HACE (hjerne ødem) og HAPE (lungeødem) kræver akut nedstigning, også om natten, og lægebehandling, hvorefter du skal holde dig fra højden i mindst seks måneder!

Se fakta og tal for højder.

 Udsigt fra Everest Base Camp

 

Hvad sker der med din krop, hvis du får højdesyge?

Der forskes meget i højderelaterede sygdomme, og dommen er klar: I langt de fleste tilfælde er de et direkte resultat af en forsømt akklimatiseringsproces.

Ved for hårdt pres, og uden nok tid til akklimatisering, vil dine organer kæmpe for hårdt med at udføre deres sædvanlige opgaver på vej op ad bjerget, hvilket fører til, at trykket inde i arterierne stiger for meget. Det er ikke et resultat af dårlig form, men derimod et resultat af, at din krop ikke har fået lov til at tilpasse sig højden. I de værste tilfælde kan det føre til tilstande som HACE og HAPE, hvorfor vi på det kraftigste anbefaler, at man tager akklimatisering alvorligt. Gør man det, vil der sjældent være store problemer.

Begge disse tilstande, og særligt HAPE, udvikler sig ofte over natten, når man efter en hård dag sover alt for højt i forhold til aftenen før. Det anbefales ideelt set ikke at øge sovehøjden med mere end 300-500 højdemeter pr. nat over 3000 m. I nogle tilfælde tillader terrænet ikke en helt så konservativ rute, og i disse tilfælde bør et fornuftigt akklimatiseringsprogram inkludere ekstra sovedage i den nye højde.

Hvordan opdager man HACE og HAPE?

På en trekking- eller bjergbestigningsrejse med Kipling Travel vil både den erfarne rejseleder samt lokale bjerguider altid holde et vågent øje med alle deltagere, og du kan derfor være sikker på at være i de bedste hænder, hvis symptomer på højdesyge skulle melde sig. Mange deltagere på trekkingture og bjergbestigningsekspeditioner sætter dog stor pris på og også at kunne holde lidt øje med sig selv og ønsker at forstå, hvordan højde påvirker kroppen. Derfor oplyser vi hellere end gerne om højdesyge og symptomer, inklusiv de mere alvorlige tilstande, selvom det er usandsynligt, at du vil blive ramt af dem, da vi vægter sikkerhed og god akklimatisering højest af alt.

Der er flere symptomer, der kan være en indikator for HACE og HAPE, som man kan være opmærksom på.

HACE eller hjerneødem vil ofte efterlade den påvirkede forvirret, desorienteret eller ude af stand til at gå i en lige linje.

Har man mistanke om HACE, kan man bede den påvirkede om at sætte den ene fod direkte foran den anden og gå i en lige linje, hæl til tå. Kan den påvirkede ikke bestå denne test, skal personen følges ned ad bjerget øjeblikkeligt. Det samme gælder, hvis den påvirkede har svært ved at svare på basale spørgsmål, som hvor de er, hvem de er og hvad de laver.

HAPE eller lungeødem vil påvirke vejrtrækningen, der vil blive hurtig og overfladisk, og det kan føles som om, der er vand i lungerne. Brystkassen kan føles stram, og den påvirkede kan hoste farvet slim op, ligesom både læber og fingerspidser kan have en let blå-lilla farve.

Spottes nogle af disse symptomer, er en god og hurtig test for HAPE at bede den påvirkede prøve at holde vejret – det vil føles umuligt. Øjeblikkelig nedstigning er den eneste rigtige løsning! Om nødvendigt skal den påvirkede hjælpes ned eller endda bæres ned ad bjerget, da anstrengelse kan forværre tilstanden. 

 Mera Peak

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

CAKEPHP - 1 uge

Hjemmesiden bruger denne cookie til at huske den besøgende. På webshops bruges den fx. til at huske brugerens kurv.

CakeCookie[vmcmsPersonalizedNodes] - 5 år

Hjemmesiden sætter denne cookie, for at huske hvilke sider der er blevet vist, for senere at kunne fremhæve disse sider.

catalog-travel-ids - 180 dage

Denne cookie bruges til at huske hvilke rejser der er blevet tilføjet kataloget.

Cookie-indstillinger

CakeCookie[vm-gdpr] - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-Indstillinger.

CakeCookie[vm-gdpr-accept] - 1 måned

Angiver om cookie-indstillinger er blevet gennemgået / accepteret.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

gwcc - 90 dage

Google Website Konvertering af opkald.Google Analytics samler oplysninger, der gør det muligt for at forstå interaktioner med Googles websteder og i sidste ende forbedre brugeroplevelsen for bedre at kunne betjene dig som bruger.

Google Tag Manager

_dc_gtm_UA-# - Slettes når browseren lukkes

Bruges af Google Tag Manager til at kontrollere opstarten af Google Analytics-koden. # = ID fra Google Analytics.

Facebook Pixel

fr - 118 dage

datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke, om browseren understøtter cookies.

IDE - 1 år

Bliver brugt af Google til at registrerer og sende information omkring hjemmesidens brugere og deres handlinger efter de har fået vist reklamer, for bedre at kunne vise reklamer til den enkelte bruger

OptinMonster

_omappvp - 11 år

OptinMonster bruger denne cookie til at se om brugeren har besøgt hjemmesiden før.

_omappvs - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at se om brugeren har besøgt hjemmesiden før i sessionen.

om-session-pageviews - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at tælle antallet af sidevisninger.

om-session-start - Slettes når browseren lukkes

OptinMonster bruger denne cookie til at se hvor langt tid brugeren bruger på en side.