
For at finde frem til Annapurna skal du på en eventyrlig rejse mellem Himalayas høje tinder. Ruten, uanset hvilken rute du vælger, krydser afsindigt smuk natur, hvor både farverige rhododendron-skov og råt stenlandskab har sin plads.
Annapurna er Nepals største bjergkæde og går fra grønne og frodige dale på sydsiden til klostre og tibetanske landsbyer i 4.000 meters højde godt gemt væk af Himalayas højeste tinder – herunder Annapurna på 8.091 meter. Vi bevæger os gerne højere op i bjerglandskabet, hvor udsigterne er usammenlignelige, og de høje luftlag kan mærkes. Der er sat god tid af til akklimatisering, så vi undgår højdesyge, og i stedet kan nyde turen i fulde drag.
På trekket mærkes ikke kun ømme muskler, men også den tibetanske og nepaeslske kultur som viser sig på utallige måder. Vi runder gamle handelsstationer, klostre og hyggelige landsbyer, hvor Gurung-folket stadig bor i okkerfarvede lerhuse.
Vi har årtiers erfaring med trekking i området omkring Annapurna, og vi er derfor ikke blege for at udnævne os selv som førende Nepaleksperter. Alle rejser planlægges med fokus på god og sikker akklimatisering samt masser af tid til at nyde alle de seværdigheder, vi lægger vejen forbi.












































Brug for ekspert-rådgivning?
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.


Annapurna Base Camp trek er blandt de populæreste ruter i verdens bedste trekkingland, Nepal. Trekket tager mellem 11-24 dage, afhængigt af hvilken rute du vælger, og om trekket kombineres med vandring I Himalayas øvrige skatkamre.
Den smukke gletsjer dal, hvor Annapurna Base Camp ligger, befinder sig 4.000 meter over havet. Udsigten er bjergtagende, for rundt om dalen troner bjergtinderne op. Hele 10 af disse rejser sig over 6.000 meter over havet.
Vi har Annapurna Base Camp Trek på både B, C og D-niveau. Det fantastiske bjergområde indbyder alle trekkere, uanset erfaring, til at snøre støvlerne og opleve den velbevarede kultur og natur omkring Annapurna. Læs her på siden mere om, hvilke eventyr der venter på vejen.

Annapurna Base Camp ligger i 4.000 meters højde omringet af nogle af Himalayas højeste bjergtoppe –blandt andet Annapurna I som imponerer med sine 8.091 meter over havet.
På vores Annapurna trek bevæger vi os i forskellige højder, og derfor varierer temperaturerne. Du skal pakke til stort set alt slags vejr, men bare rolig – vi guider dig grundigt inden afrejse.

Når solen stiger op bag bjergtinderne, er Poon Hill det bedste sted, du kan befinde dig. Fra denne bjergplatform i 3.210 meters højde har du en fantastisk 360 graders panoramaudsigt over Himalayas eventyrlige bjergtinder.
Vi tør næsten garantere, at det er første gang, at du oplever morgenens første solstråler i så smukke omgivelser. Blandt andre bjergtoppe kan både Dhaulagiri (8.167 m.) Annapurna (8.091 m.) og fiskehalebjerget Machapuchare (6.993 m.) spottes i horisonten. .



Bjergpasset Thorung er nok Himalayas populæreste pas. Ruten strækker sig ca. 30 kilometer fra Manang til Muktinath, og runder naturligvis Thorung La i 5.416 meters højde.
På vores trek over Thorung passet bruger vi især strækningen til at vænne os til højderne. Derfor går vi langsomt frem og nyder i stedet de smukke omgivelser af råt klippelandskab.
Trekket sluttes af i den hellige by, Muktinath, som befinder sig 3.800 meters højde. Muktinath er et af det indiske subkontinents syv hellige steder. Mange munke og buddhister tager på pilgrimsrejse med kurs mod byen.





På vores trek til Annapurna Base Camp er der god chance for, at vi slår vejen forbi byen Tatopani. Den lille by med mindre end 4.000 indbyggere har i sig selv ikke meget at byde på. Naturen er dog storslået, som den er på hele trekket.
Vejen forbi Tatopani er dog skøn for os med trætte ben og ømme muskler. Her kan vi nemlig trække i badetøjet og nyde Tatopanis varme kilder. De varme bade er i tre niveauer, hvorfra vi har udsigt til den brusende flod, Kali Gandaki.



Den lille landsby Tal er en kulturel perle, hvor stemningen er til at tage og føle på. Byen består af én lang vej. På begge sider ligger spændende butikker og souvenir-shops side om side med hyggelige lodges. Det er let at købe sig fattig i traditionelt kunsthåndværk og farverige tingeltangel til minde om turen.
Vi overnatter typisk i byens tehus, og der sættes tid af til, at du kan suge cowboybyens stemningsfyldte atmosfære til dig. Nok er Tal lille, men byen printer sig fast i det indre minde-kartotek. Tal betyder sø, og navnet kommer sig af, at byen førhen var én stor sø.



Annapurna Base Camp befinder sig 4.000 meter over havet. Dalen, hvor campen befinder sig, ligger godt pakket ind blandt Himalayas fantastiske bjergtoppe. Rundt om Annapurna Base Camp er der blandet andet hele 10 bjerge med en højde på over 6.000 meter.
De bedste Annapurna Base Camp treks opnås i marts og april samt i oktober og november. Vi anbefaler ikke at tage trekket i januar og februar, hvor der er ualmindeligt koldt, samt i juni til august hvor Nepal har regntid.
Vores rejser som inkluderer trek til Annapurna Base Camp tager mellem 11 og 24 dage. Trekkene er forskelligt sammensat, hvor nogle også lader dig opleve andre smukke steder i Himalaya.
Generelt vil du nok opleve, at vores trek er en kende længere end ved andre rejsebureauer. Vi har stor respekt for den påvirkning, vi alle mærker, når vi trekker i højere luftlag. Derfor tager vi os altid ekstra god tid på vores rejser, så vi får alle vores medrejsende med til rejsens slutpunkt.
Vi anbefaler, at du vælger trek til Annapurna Base Camp ud fra dit erfaringsniveau med trekking i højderne, din kondition og naturligvis hvad du har lyst til at opleve. Du kan altid spørge os til råds, inden du bestiller din rejse til Annapurna.
Vi har flere forskellige ruter med Annapurna Base Camp som destinationsmål. Du kan derfor vælge mellem ruter på niveau B, C og D. Det betyder, at langt de fleste med en ok kondition og en stor eventyrlyst kan rejse med os på Annapurna Base Camp trek. Læs gerne mere om sværhedsgrader.
Priserne varierer alt efter, hvor lang en rejse du vælger. Foruden kost og logi kan ruten have betydning for prisen, da nogle strækninger kræver betaling. Vores priser her på hjemmesiden er vejledende, da flypriser mm. varierer året rundt. Du kender dog din endelige pris, inden du takker ja til dit Annapurna eventyr med os.
Det kan vi alle, når vi trekker i de højere luftlag. Hos Kipling Travel gør vi dog meget ud af at sikre den bedst mulige akklimatisering. Skulle højdesyge alligevel indtræffe, vil vores dygtige guider hjælpe dig igennem det. Det gøres eksempelvis ved at ændre ruten eller ved at finde lægehjælp.
Vi oplever sjældent højdesyge og yderst sjældent højdesyge af alvorlig grad. Skulle det indtræffe, kan vi via vores faste samarbejdspartnere altid garantere en helikopter uden forsinkelser, som henter dig på stedet.
Efter du har udfyldt formularen, bliver du kontaktet af én af vores specialister, som vil rådgive dig.
Få de bedste rejsenyheder!
Kipling Travel