Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
I New Zealand venter kultur, natur og masser af aktive oplevelser på jer. Landets spændende kultur er præget af både europæisk historie og maoriernes traditioner. Māori er New Zealands oprindelige folk, og deres sprog, kunst og skikke er en synlig og smuk del af landets kultur den dag i dag.
New Zealand består af to hovedøer, Nordøen og Sydøen, som har meget forskellige landskaber. Naturen varierer fra lange kyststrækninger og regnskove til bjerge, vulkaner, søer og gletsjere. Landet er samtidig kendt for sin store biodiversitet og mange endemiske dyre- og plantearter.
Alt det betyder også, at New Zealand er en oplagt destination for aktive rejser. Vandring er populært, blandt andet på de såkaldte Great Walks, og der er gode muligheder for kajak, cykling og andre udendørsaktiviteter.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Fuldstændig fantastisk hele vejen rundt ...
Mette M.
Virkelig god og vidende chauffør/guide ...
Villy S.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.
Øst for Australien, omringet af Stillehavet, ligger den aflange todelte ø, New Zealand. En rejse hertil er en eventyrisk oplevelse. Det frodige landskab er både unikt og mangfoldigt. De storslåede bjerge baner sig vej gennem naturen og deler landet på langs. De brusende floder står i stærk kontrast til de vindstille enge. Oppe over os flyver farverige fugle og langs kysten svømmer både hvaler, delfiner og sæler.
New Zealands befolkning er både gæstfrie og imødekommende. De holder sig ikke tilbage for at lære fra sig om deres store stolthed — maorikulturen. Her er en lang række af traditioner, som du vil se og opleve på din New Zealand rejse. Blandt andet har maorierne en helt specielt krigsdans, som nu udføres ved forskellige sportsbegivenheder. Din rejse rundt i New Zealand vil være en kulturrig oplevelse med verdens måske smukkeste landskab som kulisse.
Det imponerende land ligger på den sydlige halvkugle af jorden. Det betyder, at når du rejser til New Zealand, vil du opleve den modsatte årstid, end hvad du netop har forladt i Danmark. Er det vinter hjemme, er det sommer i New Zealand og ligeledes omvendt. Landet har sin placering ganske tæt på Antarktis, dér hvor hullet i ozonlaget er relativt stort. Det giver nogle ret voldsomme vejrforhold.
Rejser du i den new zealandske sommer, skal du være ekstremt opmærksom på solen, da du lynhurtigt kan ende voldsomt forbrændt — også selvom temperaturen ikke er så høj. Om vinteren kan det føles enormt koldt — særligt på sydøen. Nogle gange kan der endda opstå snestorm. Der falder forholdsvist meget regn i New Zealand og fra tid til anden medfører mængden jordskred. Selvom New Zealand er et fantastisk sted at rejse på alle tider af året, så er det vigtigt, at man tager vejrforholdene seriøst.
Det skal du opleve i New Zealand
Grotterne i Waitomo
Waitomo er en lille by 200 km. syd for Auckland. Den kan være nem at overse på landkortet, men der er god grund til at indstille GPS’en hertil. Under bjergene der bugter sig i landskabet findes de mest eventyrlige, underjordiske grotter i mands minde. Kalkstenshulerne varierer i størrelse og udseende.
De er et helt landskab for sig med små rislende floder og væg-formationer som fortæller historier. Det mest fantastiske ved grotterne i Waitomo finder du ved at kigge op. Her lever små, selvlysende sankthansorme, og deres tilstedeværelse skaber en funklende stjernehimmel.
De selvlysende, grønne orme er et naturfænomen, som du kun finder ved at rejse til New Zealand. Du finder dem overalt i landet, men Waitomo grotterne er det absolut bedste sted at opleve sankthansormene. Du skal nok sætte 2,5 time af til dette stop. Det kan lyde af meget, men grotterne er en betagende oplevelse, som du vil ønske at have tid nok til.
I Tongariro Nationalpark bevæger vi os igennem det boblende New Zealand i hjertet af Nordøen. Her kan den vulkanske aktivitet mærkes, ses og lugtes. Parken ligger placeret i syd på The Pacific Ring of Fire, som er et bælte med vulkansk og jordskælvsaktivitet. Tongariro er mangfoldig. På den ene side af de himmelsøgende vulkaner er naturen grøn og frodig. Den anden side er gold og tør.
De smukke omgivelser i Tongariro Nationalpark blev for alvor bemærket, da parken udgjorde kulissen til den berømte trilogi, Ringenes Herre. Det var nemt at tro at det smukke landskab fra filmene var kunstigt skabt, men det skulle vise sig, at denne natur-skat kunne opleves ved at rejse til New Zealand.
Der er mange forskellige aktiviteter at tage sig til her. Nationalparken er eksempelvis et oplagt sted at vandre. Du kan både tage på små ture der varer et par timer, dagsture eller den berømte Northern-Circuit, som er en 3-4 dages rute. Du kan også prøve kræfter med riverrafting, kajakture eller mountainbike. Når sneen falder er Tongariro Nationalpark et fantastisk sted at stå på ski.
I 1998 åbnede New Zealands nuværende Nationalmuseum, Te Papa. Hvis du på din rejse vil helt ind under huden på den kultur, der hersker i landet, så skal du aflægge besøg her. En lang række udstillinger kan opleves fast på museet, mens andre periodevis optræder her. Uanset hvornår du besøger Te Papa, kan du dog være sikker på at få masser af læring om New Zealand med dig hjem.
Blandt de faste udstillinger, er en enorm samling af Herbarium og fossiler. De fortæller en masse om den natur, din rejse i New Zealand byder på, og hvordan den har udviklet sig med tiden. Du finder over 250.000 tørrede planter og over 70.000 fossiler fra både fugle, padder, krybdyr og pattedyr. Heriblandt er verdens største fossil af en kæmpe blæksprutte. Den vejer 495 kilo og er 4,2 meter lang.
Maorikulturen er også bredt repræsenteret på museet. Der er blandt andet en historisk samling af traditionelt tøj, som går helt tilbage til 1600 tallet. Derudover finder vi en stor samling af kulturskatte, som trækker tråde tilbage til maorierne og deres spændende livshistorie. Te Papa ligger i hovedstaden Wellington.
Denne nationalpark står ud blandt de ellers brillierende nationalparker i New Zealand. Får du muligheden for at rejse hertil, bør du gribe den. En vandring gennem Abel Tasman Nationalpark tager dig til gyldne bountystrande med udsigt over azurblåt hav. På vejen støder vi på fredfyldte laguner, hvor der er rig mulighed for at stoppe og tage en dukkert. Bag os rejser sig en væg af grønne bjerge, som står i kontrast til den blå himmel.
Vil du vandre på din New Zealand rejse, så har parken de perfekte omgivelser for netop dette. En af New Zealands populæreste ruter er Coastal Track — en 51 kilometer lang rute langs kysten. Turen går gennem det smukkeste landskab. Når der skal slås ly for natten, kan det både gøres under åben stjernehimmel eller i gode, komfortable lodges.
Abel Tasman Nationalpark er opkaldt efter den første europæer, som rejste til New Zealands kyst. Selvom det faktisk er landets mindste Nationalpark, så er det uden tvivl den mest besøgte. Men det er ikke kun til lands, at parken er spækket med aktiviteter. Tag eksempelvis en sejltur med kajak langs den smukke kystlinje. Her kan både delfiner og sæler opleves på tæt hold.
Over 80 % af verdens hvaler og delfiner svømmer langs Sydøens østlige kystlinje. Derfor er Kaikoura et af verdens bedste steder at spotte de store dyr. Den enorme kaskelothval er der næsten garanti for at se.
Stillehavet omkring New Zealand huser mange forskellige typer hvaler og delfiner. På hvalsafari kan du være heldig at få øje på blåhvalen, pukkelhvalen, flere slags delfiner, søelefanten og mange flere.
Auckland er New Zealands tidligere hovedstad og landets største by. Her lever 1,4 millioner indbyggere, hvilket udgør en tredjedel af landets befolkning. Rejs til Auckland i New Zealand for pulserende storbyliv.
Når du har shoppet Queen Street tynd og nydt byudsigt fra toppen af Mount Victoria eller North Head, kan du tage færgen til Devonport — en charmerende forstad med smukke bygninger, sandstrande og specialbutikker.
Rotorua er kendt for at være Maoriernes uofficielle hovedstad. Her dyrkes den traditionsrige kultur stadig i stor stil. Oplev deres særegnede danse og en kulinarisk oplevelse med en traditionel Hangi-middag.
I Rotorua har man fundet ud af at udnytte den høje aktivitet i jorden. Derfor byder byen på et væld af spa-muligheder i varme kilder og boblende mudderpøle. Du kan også komme helt tæt på de sprudlende gejsere.
Siden 1865 har den dynamiske by, Wellington, været New Zealands hovedstad. Wellington er placeret på Nordøens sydspids og ligger derfor centralt i landet. Storbyen er omkranset af grønne bakker og den idylliske havn.
Vil du besøge New Zealands nationalmuseum, Te Papa, så er Wellington det rette sted at rejse hen. Byen fortæller historier, uanset hvor du bevæger dig hen. Derudover bugner det med kulinariske oplevelser.
Uanset din form og erfaringsgrundlag, så findes der en trekkingrute i New Zealand, som passer til dit niveau. De snoede stier tager os gennem vildtgroende terræn, åbne marker og buede bjerglandskaber. Velkommen til vandrernes smukke paradis.
På din New Zealand rejse vil du hurtigt bide mærke i en indskreven kultur, som formentlig kun hersker her. Det er umuligt at undgå levn fra den fantastiske Maori-kultur, som i øvrigt fortsat lever i bedste velgående. New Zealand har alt fra storbyliv til rolige landsbyer.