Manaslu rundt - rundt om Manaslu

Rundt om Manaslu - en af Nepals flotteste trekkingture


"Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser."
Afrejse
Pris
 
13. okt. 2024
25.998,-
Garanteret

4. apr. 2025
25.998,-
Ledig

10. okt. 2025
25.998,-
Ledig


Inkluderet

Fly og transport

  • Flyrejse København-Kathmandu retur på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser via skovrejsning i Danmark - læs mere her.
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • Lufthavnsskatter og –afgifter
  • Transfer og transport

Overnatninger

Overnatning i delt dobbeltværelse

Mad

  • Morgenmad i Kathmandu
  • Vand på trekkingturen, 5 liter i døgnet (vi har vandrensningsfiltre med)

Oplevelser

  • Dansk rejseleder
  • Lokale engelsktalende guider og staff
  • Sherpaguide (certificeret trekking guide) 
  • Køkkenhjælp (vi har egen ekstra privat kokke-hjælper med på trekkingturen som hjælper tehusene med hygiejne og ikke mindst tilberedning af maden til gruppen)
  • Bærere eller lastdyr til din bagage (du skal ikke bære bagagen selv). Typisk en bærer til to personer

Praktisk

  • Alle nepalesiske turistskatter og afgifter samt evt nationalparkafgifter
  • Restricted Area Permit
  • Manaslu Conservation Area Project (MCAP)
  • Annapurna Conservation Area Project (ACAP)
  • Forsikring af det lokale mandskab (syge og ulykkesforsikring af guider og bærere samt hjælpere)
  • Trekking permits og Tims (Trekker`s information management system)
  • Paksæk (rejsetaske til trekkingturen). Ca. 75 liter stor paksæk som du kan pakke din bagage i til trekkingturen. Denne udleveres i Kathmandu
  • Informationsmateriale om Nepal - praktiske oplysninger og pakkelister
  • 10% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken og Danske lægers Vaccinationscenter
  • 10% rabat på kort og guidebøger i Nordisk Korthandel
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

Ikke inkluderet

  • Enkeltrejseforsikring/Årsrejseforsikring hvor afbestillingsforsikring op til 30.000 kan tilkøbes. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække trekkingrejser over 4.000 meter. Gouda rejseforsikring dækker trekking i alle højder
  • Afbestillingsforsikring 
  • Visum til Nepal (vi anbefaler at søge hjemmefra)
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Mad udover det nævnte (beregn 200,- pr dag) og personlige udgifter
  • Drikkepenge (Beregn 100-110 USD)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

Tilkøb

Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Dunjakke i Nepal til trekkingturen
Pris fra 650 kr.
pr. person
Dunsovepose til trekkingturen
Pris fra 398 kr.
pr. person
Praktisk information

Sæson for rejser til Nepal

Jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec

Vejret i Nepal

Type: Gruppe (9-20 deltagere)

På vores grupperejser med dansk rejseleder går vi går op i oplevelsesdetaljen såvel som fællesskabet. Og i al beskedenhed har vi samlet en håndfuld af landets bedste rejseledere og ekspeditionsledere. Du kan tilmelde dig alene, som par eller venner etc.
Der er ingen tillæg ved tilmelding for solorejsende.

Profil for Rundt om Manaslu

Manaslu er med sine 8.153 meter verdens 8. højeste bjerg. Trekket rundt om bjerget præsenterer en perfekt sammensmeltning af natur og kultur.

5.106

meter

530

start højde

4.400

højeste sovehøjde

Sværhedsgrad

D


Sværhedsgrad

  • Fysik, kondition og højder:

    D (Middel+)

Fysik, kondition og højder: D
Kræver god fysisk form

Yderligere information om Rundt om Manaslu


Porter i Nepal

Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.

 

Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a. ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.

Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.

 

Nogle af indsatserne i Nepal er:

 

  • Vi leverer nødvendigt trekkingudstyr som støvler, jakker, fleecehætter, sokker og briller på vandreture i store højder.
  • Løn ift. TAAN (Trekking association of Nepal), så ingen skal leve af drikkepenge alene
  • Bærere skal være myndige, dvs. over 18 år, så der ikke kan være tale om børnearbejde
  • Mad og overnatningsbudget udover løn
  • Ekstra madbudget på de helt høje ture og toppe
  • Bærerne er forsikret på en bulk- dvs. fællesforsikring. Vi dækker også deres læge- og transportudgifter etc., hvis de får en skade eller bliver syge undervejs
  • Vi har et lille førstehjælpssæt med til staff
  • Nødvendige briefinger samt kurser om hygiejne og bæredygtighed. Typisk en gang årligt
  • Vi forsøger at lade dem arbejde sig op til at blive assisterende guider og ultimativt sherpa-guider, såfremt de har evne og lyst. Her sponsorerer vi alle nødvendige kurser (samt evt. briller), inklusive guide-licensen.

 

Du kan læse mere om Kipling Travels tanker om bæredygtighed her

He rkan du se højdeprofilen på Rundt om Manaslu med Kipling Travel. Vi stiger støt og stille hele vejen op gennem Bhuri Gandakidalen indtil vi rammer den østvestgående Nupri dal )9.-13. dag), hvor vi bor og overnatter over 3.000 meter. Her har vi kortere dage og en yderligere akklimatiseringsdag. Passet krydses, hvorpå stierne dykker ned gennem Dudh Khola-dalen til Annapurnatrekket.

Manaslu rundt højdekurver

Rundt om Manaslu trek

Manaslu dækker hele Nepals kalejdoskopiske befolkningskludetæppe. På turens første tredjedel går vi i basarbyer og større bygder med blandet befolkning. Her er Magar, Gurung, Newar og kastefolk samt præstekasten brahmin og krigerkasten chhetri.

Siden kommer vi i mellemlandet og derefter start i Namrun, ved Sho træder vi ind i det buddhistiske land, et ægte og frit Tibet beliggende i Transhimalaya nord for den principielle hovedkæde. Her finder vi områderne Nupri og Kutang og landsbyerne Lho, Sama og Samdo, hvor nogle af turens største kulturelle oplevelser vil finde sted. Vi har god tid i alle 3 byer. Her er vi i yakoksens land et goldt sæterland, men en varm og gæstfri befolkning med de store bjerge som naboer.

Vi har været rundt om Manaslu mange gange siden 1992 og har siden 2003 haft omkring 36 hold af sted på Manaslu. 

Som sædvanlig er vores vartegn tilstede: stærke kulturoplevelser med landsbyophold, god og gedigen akklimatisering med hviledage – dvs. vi ikke haster af sted – og små overraskelser undervejs så snart de tilbyder sig.

Andres oplevelser på Manaslu

Du kan læse Lars Olsens oplevelser på Manaslu trekkingturen her

Manaslu trek, du kan læse om Tommy Jensens oplevelser her

Tehus Manaslu

Manaslu var et telt trk indtil 2013, hvor tehusene blev introduceret. Således vi kan overnatte under rimelige, dog lokale, forhold i hyggelige og ret gode dobbeltværelser undervejs. 

Kipling Travel har sammen med Himalayan Academy of Travel & Tourism, Explore Himalaya og det Hollandske svar på DANIDA SNV støttet oplæring og uddannelse i Sustainable Tourism Products 
og ikke mindst en fornuftig og bæredygtig tehus-dannelse på Manaslu-ruten. Vi har fået erfaringer fra vore Homestay og lodges i Nuwakot og Samari og bla. brugt dette til træningen på Manaslu. 

Tehusene i Bhuri Gandaki er ganske gode, men kapaciteten er stadig væsenlig mindre. Det er et fantastisk projekt, som ligner en klar nyklassiker allerede fra start i 2013. Men tag nu endelig afsted, for Manaslu vil helt sikkert udvikle sig til det nye Annapurna ret hurtigt - og dermed gå fra de nuværende godt 4.000 trekkere til Annapurnas titusinder af trekkere inden for en relativt kort horisont.

Velkommen på Manaslu Rundt - nu som Manaslu tehus trek eller Manaslu lodge trek.

Manaslu trekking

Graderingen er den øvre mideslgrad, altså D, svarende til Everest Base Camp og Rundt om Annapurna. Der vandres typisk 5-7 timer dagligt, med et længere frokoststop undervejs. Overskridningen af Larkya La passet er anstrengende og tager formodentlig 10-12 timer.
Stierne er mestendels gode og stigningerne er til at overse. Du vil på Manaslu få hele aspektet af Nepal med. Manaslu Rundt rummer det hele og kan bare ikke anbefales for meget.
Du skal ikke bære bagagen selv. I Kathmandu udleverer vi en stor rejsetaske, som du kan pakke al dit tøj ned i. Denne bliver båret af bærere og/eller ladsdyr, hvorfor du selv kun bærer en dagtursrygsæk med typsk omkring 3-5 kg.

Dette program giver den bedst mulige indsigt i Manaslu Rundt. Det skal bemærkes, at dette er en Adventure-rejse, hvorfor der formodentlig vil komme ændringer under rejsens forløb. Du er altid velkommen til at kontakte Kipling Travel for yderligere oplysninger.

Vi har gratis vand til dig på trekkingturen. Du skal medbringe en drikkedunk/feltflaske, da vi har vandfilter med på tehus trekkingturene. Det gør at vi kan rense al vand med vores Katadyn Pocket Filter, Rolls Royce modellen inden for vandrensningsfiltre.

Du behøver altså ikke umiddelbart at købe vand undervejs (med mindre, du drikker ekstra meget og så selvfølgelig te, kaffe, sodavand eller andet i supplement). Vi sørger for ca. 5 liter pr person pr dag, da væskeindtagelsen er meget vigtig i akklimatiseringsprocessen. Desuden undgår vi det primære problem med plasticflasker undervejs på trekkingturen.

Vil du læse mere om rejser og turisme i Nepal
Visitnepal har masser af oplysninger om udvikingen i Nepal med nyheder fra Nepals rejseverden

Miljø, kultur og lokal indflydelse
De seriøse trekkingoperatører arbejder ud fra rimelige og gennemtænkte miljømæssige krav. Guider og hjælpere (sherpaer/portere) skal have ordentligt udstyr og forsikres forsvarligt. Det lyder jo alt sammen meget selvfølgeligt, men fakta er, at konkurrencen om at være billigst og gøre tingene så billigt som muligt, kan betyde, at bærere dør i snestorme, fordi de ikke har det nødvendige udstyr og de nødvendige forsyninger. Manglende overholdelse af de minimale miljøkrav kan tillige betyde, at den sparsomme beplantning bruges som brænde og udryddes (med erosionsproblemer til følge), og at folks affald flyder alle vegne. Alt dette er en gammel problemstilling, som mange ser som et billigt marketingtrick, men der kan i det små gøres en forskel. I Kipling Travel har vi over 30 års Himalaya-erfaring, og vi er aktive i og støtter kulturforeninger og en række lokale NGO-baserede foreninger som IPPG, KEEP. Derfor vil vi også gerne slå til lyd for gode råd til den rejsende. Derfor bør afsnittet i informationsmaterialet, der fremsendes ved rejsebestilling, læses med omhu.

Dansk Nepalesisk Selskab
Er en upolitisk og ikke-kommerciel kulturel forening, hvis formål er at fremme de kulturelle og turistmæssige forbindelser mellem Danmark og Nepal. Der er en række møder med gode foredrag i København og Århus. Desuden udgives medlemsbladet Nepal Vision to gange årligt med en stribe interessante artikler.
Medlemskab koster blot fra 150,- årligt. Få folderen på kontoret eller se www.nepal.dk
 
KEEP (Kathmandu Environmental Education Project)
KEEP er en af de mest succesfulde miljøorganisationer i Nepal, når det drejer sig om resultater indenfor minimering af den negative indvirkning- og maksimering de positive og udviklende aspekter ved turismen i Nepal. Turismen er, som de fleste ved, yderst vigtig for Nepals økonomi. 
KEEP er støttet af WWF - Verdensnaturfonden, BBC, National Geografic TV, Lonely Planet og diverse nepalesiske organisationer. 
 
IPPG (International Porter Protection Group) 
Kipling Travel er medlem af IPPG, som sørger for at bærernes forhold langsom forbedres og sørger for at beskytte dem mod de mest uprofessionelle trekkingagenter. Ligeledes foregår der et stort oplysningsarbejde med at udbrede viden om bærernes forhold, og få dem til at blive en mere integreret del af trekkinggrupperne. Kipling Travel forsikrer alle bærere på lige fod med resten af vores lokale staff.
 
CARE nedbryder fattigdom og skaber udvikling
CAREs projekter nedbryder den fattigdom, som præger hverdagen for millioner af mennesker i den tredje verden. Her bor langt de fleste mennesker på landet, og fattigdommen tvinger dem ofte til at overdyrke den jord, som de er så afhængige af. Resultatet er en udpint, gold jord og yderligere fattigdom. 
CARE vender udviklingen og sikrer, at familierne opnår en mere sikker fødevaresituation. 
Der indføres bedre afgrøder og dyrkningsmetoder, etableres køkkenhaver, genplantes skov, skabes alternative indkomstmuligheder og meget mere. Derudover er CARE med til at sikre lokalbefolkningerne indflydelse på, hvordan naturen og dens ressourcer skal forvaltes i deres områder. CARE opbygger partnerskaber med organisationer i u-landene, og sørger for at der skabes et bredt og effektivt samarbejde mellem lokalbefolkning, lokale organisationer og myndigheder om en god og fornuftig udnyttelse af naturens ressourcer. 
Målet er skabe varige forbedringer for både menneske, miljø og natur, og at de gode resultater rækker langt ind i fremtiden og kommer befolkningernes børn og børnebørn til gode.
Gå til www.care.dk og støt de mange rigtige gode projekter – også i Nepal.

Kipling Travel og Nepal
Danmarks største ekspertise på rejser til Nepal. Helt uden at ryste på hånden siger vi, at vi dels har Danmarks største udvalg i rejser og trekkingture i Nepal - og sågar hele Himalaya - men også den største ekspertise grundet vores utallige rejser i Nepal. 
Vi har selv rejst intensivt i Nepal siden 1987 og det er efterhånden blevet til utallige rejser i landet. Dels har vores rejseledere den største ekspertise, med samlet langt over 100 rejser og trekkingture i Nepal. Vores rejseledere tæller de største eksperter inden for Nepal. Kort sagt finder du hos os en unik ekspertise på Nepal, og det er grunden til at vi tør kalde os eksperter.

Forbehold og ændringer
Rejserne i dette Manaslu program, er en Adventure-rejse i yderste potens, hvorfor vi tager forbehold for ændringer - for de vil stort set altid komme. Kipling Travel og vore samarbejdspartnerne tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet. Vi er naturligvis underlagt lokale forhold, herunder force majeure-situationer, politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold, der kan hindre fuld gennemførelse af vores program. Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede fly- og transportafgange medføre ændringer i rejsen, og programpunkter kan risikere at udgå. Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og samarbejdspartnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne.

Forsikring og Nepal

Hvis du bliver alvorligt syg eller kommer til skade, kan man blive evakueret af en helikopter med forsikringens og lægelig godkendelse.

Men ved helt almindelig og lettere udmattelse, lettere højdeproblemer, kulde, træthed osv., er man ikke syg. Og så skal du selvfølgelig have resten af oplevelserne med, nemlig ved at ved at gå ned med fuld hjælp fra os. Med andre ord er helikoptere kun til absolut nød og efter lægelig godkendelse.

 

Og så en lille bøn og ord til overvejelse

Det er desværre blevet halvnormalt at hyre en helikopter ned til eks. Lukla eller Kathmandu. Enten fordi det er koldt, man er småtræt eller tror, trekkingturen er “færdig”, blot fordi grænsen er nået. Men for det første mister lokale arbejde, miljøet presses til det yderste. For det andet er trekket slet ikke overstået. Hele vejen ned ad den anden rute, hvor det bliver varmere fra dag til dag, er både spændende og enormt smukt. Det hører helt klart med til den samlede oplevelse.

Der skal siges, at der kun er meget få Kipling-deltagere, der flyver ned, men desværre er det samlet set blevet en relativ "ny normal" - og det skal ændres.

Hvis du vælger at forlade trekkingturen før tid, er overnatninger, transport og forplejning naturligt for egen regning. Og husk, at vejen er målet. Nogle glemmer det undervejs, og det er synd, for der ligger store oplevelser og venter hele vejen ned igen.

Foredrag
Periode
Nepal
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
20. mar. 2024 kl. 19:30