Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Ønsker du et virkelig højlandseventyr, er det ultimative Everest trek, også kaldet Three Pass Route med Khongma La, Cho La og Renjo La passene nok det allerbedste bud.
Det er et anstrengende trek, med vore kompetente Sherpaguider, hvor man trekker i både Imjadalen, Khumbudalen, Gokyodalen og Bhote Kosidalen, der er adskilt af pas over 5.000 meter. Desuden er panoramatoppene Kala Pattar ved Everest base camp og Gokyo Ri toppene med på dette højdetrek.
Dramatisk, stort og eventyrligt er nok hvad man kan kalde Everest og de tre pas. I skal være godt forberedt og helst have været i højderne før, inden I begiver jer ud på dette eventyr med rimelig anstrengende vandring i stor højde. De er daglig afgang i sæsonen - og som altid med vore faste Sherpaguider fra vores kontor i Kathmandu.
Velkommen til Everest og de tre pas - eller på jævnt Kiplingsk, "Everest the Hard Way"
"Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for endnu en Kipling tur hvor ALT bare fungerede ..."
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Ved ankomsten får vi en herlig modtagelse, hvorefter der køres gennem Kathmandus gader til vores hotel. I Kathmandu er Østens klassiske mystik absolut stadig hverdag.
3. dag: Fly til Lukla. Trekket starter - Monjo 2.815 meter
Bjergfly til Lukla
Trekket starter
Monjo 2.815 meter
Tidligt om morgenen kører vi den lange tur til Manthali Airstrip i Ramechhap. Herfra flyver vi cirka 20 minutter langs Himalaya-bjergene til lufthavnslandsbyen Lukla, som ligger i 2.850 meters højde.
Sherpaguiden bærer er klar og trekket starter med vandring ned til Chaunrikharka, hvorfra Kunsum Kangguru bjerget kan ses. Langsomt ved Ghat, kommer man ned til Mælkefloden. Det er let gået ladskaber ad gode stier med agerland, skov og landsbyersamt indimellem udsigter til bjergene. Fra Phakding 2.640 meter, som er en stor trekkerlandsby vælger vi at gå videre til Monjo som dels ligger højere og dermed er bedre for akklimatiseringen, men det gør også dagen til Namce kortere.
Mod nordøst tårner Thamserku sig mod himlen og efter et par timers gang kommer vi til Monjo, der er en lille hyggelig landsby med omkring 25 huse, beliggende i en smal dal ved foden af Thamserku 6.608 meter.
4. dag: Mod Sherpahovedstaden Namche Bazar 3.400 meter
Sagarmatha National Park
Mælkefloden Dudh Kosi
Namche Bazaar 3.400 meter
Monjo ligger umiddelbart inden Jorsale og indgangen til Sagarmatha National Park. Vi skriver os i bøgerne og krydser endnu engang Dudh Kosi af en smuk, høj hængebro. Kort efter mødes Imja Khola og Bhote Kosi og løber sammen i Dudh Kosi. Her skal vi ud på turens flotteste bro inden vi kommer til den berømte Namche-stigning. Efter en kort pause stiger vi de næste 1½-2 timer op ad en god zigzag sti. 2/3 oppe belønnes vi, i godt vejr, med første udsigt til Everest store og mørke tinde, stikkende op bag den gigantiske Nuptse-Lhotse-væg. Herfra flader terrænet ud og de første huse kommer langsomt til syne.
Namche Bazar er ikke uden grund måske Nepals mest berømte bjergby, som et Himalayas Chamonix. Den ligger som en drøm i et amfiteater med udsigt til Kongde Ri bjerget mod syd. Husene er smukke, traditionelle smukke stenhuse med små herlige gader og gyder. Der er efterhånden et væld af forretninger, cafeer og sågar bank, posthus og internet cafeer. Men stemningen er forblevet sjældent god. Alle steder hilses man med det traditionelle ”Namaste” – jeg hilser det guddommelige i dig. Vi overnatter så vidt muligt midt i byen.
Solvarmen er vidunderlig, da byen vender mod syd. Og alligevel kan man godt mærke de 3.400 meters højde, luften kan være rå. Vi går en tur i byens gader og skal selvfølgelig en tur op i den 300 år gamle okkerrøde, smukke gompa, klosteret. Det er her den årlige Dumji-festival udspilles i juni/juli. Resten af året møder man munke og lamaer og til tider er der diverse små festivaler. De friske kan gå langs højderyggen til Choi Gang, Namches øverste del. Her ligger Sargamatha nationalparkens hovedkvarter og man kan besøge det lille fine museum – og samtidig blive belønnet med alle tiders udsigt til Ama Dablam og Mt. Everest. Så vidt muligt forsøger vi at komme på besøg hos vore venner og få smørte eller et glas chang, den lokale herlige ris- og hirseøl.
6. dag: Via Hillary hospitalet i Kunde til Kumjung 3.791 meter
Hillary hospitalet i Kunde
Udsigt til Ama Dablam og Everest
Kumjung 3.791 meter
Vi skal ind mod Khumbu og starter med en noget rask stigning op til den gamle Hillary lufthavn i Shyangboche, hvor vi igen bliver belønnet med udsigter til Ama Dablam og Everest. Her ser man ofte Nepals nationalfugl, Danhpe, blodfasan. Vi går forbi et lille landbrugsprojekt over et undseeligt pas med chortner og manisten i det herligste landskab indtil stien dykker ned til landsbyen Kunde 3.840 meter, beliggende øverst i dalen. I Kunde besøger vi Hillary-hospitalet fra 1966. Kundes beboere hører under Pangboche klosteret, hvorimod beboerne i tvillingebyen, Kumjung hører til Thame-klosteret.
Fra Kunde går det gennem utallige stengærder, lange, til Khumbus største by, Kumjung. Modsat Namche bazar er Kumjung traditionel og ikke særlig turistet og påvirkningerne udefra er til at overse. Her er få butikker og antallet af trekkere er begrænset. Vi besøger det smukke kloster beliggende i en lund af smukke gamle fyrretræer, hvor man opbevarer en hånd og skalp fra Yetien, den afskyelige snemand. Vi er velkommen til at se begge, men de er desværre blevet låst inde og det er ikke altid vi får lov til at tage billeder.
Fra Kumjung skal vi ud i barskere landskaber. Først lidt nedad, siden over den gamle rute, der zigzagger stejlt op i et lille pas. Det er en yderst spektakulær rute – og vi møder ingen andre turister her. Vi fortsætter ad en smuk skrånende sti, i et område hvor man ofte ser den mægtige bjergged Himalaya-thar. Trætte efter en lang dag ankommer vi til det lille bjergpas, Mong La 3.973 meter. I pashøjden er en smuk chorten. Sagnet fortæller at Khumbus første Lama, Sangwa Dorje blev født her. Udsigten til Gokyodalen og ikke mindst Ama Dablam er i særklasse.
Fra Mong La er der stejl nedstigning gennem en herlig slugt til Gokyo-dalen og den herlige dalbund ved Phortse Tenga, hvor vi krydser floden på en fin lille træbro. På den anden siden af broen går det lige så meget op. Det går stejlt op gennem tæt mosbehængt skov, hvor vi har bl.a. god mulighed for at se moskushjort og blodfasan. Om eftermiddagen ankommer vi til Phortse 3.800 meter, der er en af Khumbus mest konservative landsbyer. Phortse ligger vanvittig smukt på et stort udhæng fra Tawaches top. Byen er kendt for sine fine kartofler og boghvede. Der er et stort ”fladt” områder med marker og øverst i byen ligger et smukt nybygget kloster. Om aftenen er der ofte meget smuk udsigt mod syd og vejen til Namche.
Dagen starter med rask gang op til Phortses højeste punkt, hvor man igen kommer ind i Khumbu-dalen. Herfra går det ad en af Everest-trekkets smukkeste og mest spektakulære stier, hvor vi ofte ser Himalaya-Thar. Efter en del udhængende vandring ser vi pludselig ned på Tengpoche-klosteret som vi skal besøge på tilbagevejen. Samtidig åbenbares hele Khumbudalen og vi bliver belønnet med bjergudsigter i verdensklasse – Thamserku (Gyldne dør), Kang Tega (Hestesadlen), Ama Dablam (Moderen med brochen), Lhotse (Sydbjerget) og Nuptse (Vestbjerget) og ikke mindst verdens højeste bjerg, Everest. Efter knap fire timers gang ankommer vi til Pangboche 4.000 meter. Pangboche er traditionelt den højeste permanente beboelse i Khumbu og byen er delt i to. Den nedre, Pangboche Wa Lim, hvor de fleste tehuse ligger og så den øvre, og gamle bydel Pangboche Te Lim. Det er i øvre Pangboche at klosteret ligger og det er her den traditionelle Sherpa-stemning er. Pangboche gompa er fra 1667 og områdets ældste.
Afhængig af dagen og hvor sent vi ankommer til Pangboche vil der være mulighed for at fortsætte op i landskabet til den lille ukendte Yersa (sæter) Taboche beliggende i 4.280 meters højde. Dette afgøres på stedet.
9. dag: Ama Dablam base camp 4.600 meter, Pangboche
Ama Dablam base camp 4.600 meter
Super akklimatisering
Pangboche 4.000 meter
I Pangboche har vi en akklimatiseringsdag – enten som hviledag, hvi man ikke er helt akklimatiseret, men dagens – og et af turens flotteste ture, er vandringen til Ama Dablam base camp. Vi går mod den lille bro og krydser Imja Khola og går ind mod den lille sæter Chhulungche (Rala) og Mingbo Khola. Vi følger dalen højt over floden og går det sidste stykke til Mingbo og selve Ama Dablam base camp, ca. 4.600 meter.
Ama Dablam tårner sig op over os og mod vest ses Tawache og hele Khumbus hajmund af bjerge. Det er en fantastisk akklimatiseringsdag, skøn og flot vandring.
Om eftermiddagen returnerer vi til lodgen i Pangboche – og vil være fantastisk akklimatiseret til de større højder.
Stien går let gennem småbygderne Shomare og Orsho. Landskabet bliver goldere og koldere, ofte står der en strid vind her. Ved Tsuro Og, et lille pas står en stor varde med bedeflag, der er mindesten for Michael Knakkergaard som omkom efter at have besteget Makalu i 1999.
Mod venstre ligger Pheriche-dalen, men vi fortsætter ind i den store flade, stenede og fine landsby, Dingboche 4.410 meter, hvor vi overnatter efter en forrygende dag i store højder med fabelagtige oplevelser - og akklimatisering.
Vi går nu op i højderne og stiger videre ind i Imjadalen og gå til den lille gamle søterbygd, Chhukung beliggende i 4.750 meters højde. Chhukung ligger fantastisk, godt halvvejs til Island Peak. Der er en storslået udsigt til Lhotse-væggen og igen Ama Dablam. Chhukung er traditionelt Pangboches beboeres Phu – sommergræsningssæter. Fra bygden er der udsigt til Solu-bjergene Numbur og Karyolung samt Kongde Ri, Cholatse og Tawache i utroligt flotte omgivelser.
12. dag: Chhukung Ri 5.510 meter og Chhukung 4.750 meter
Panoramatoppen
Chhukung Ri 5.510 meter
Chhukung
For at akklimatisere så godt som muligt har vi afsat formiddagen til en potentiel bestigning af den superflotte Chhukung Ri på 5.557 meter. Trekket følger den lille dal nordover indtil en lille top i 5.417 meters højde, hvorfra der er fabelagtig udsigt.
Vælger man at fortsætte, bliver terrænet lidt mere besværligt, men de sidste 150 meter giver også noget. Fra toppen af Chhukung Ri er udsigten til Lhotse sydvæg enorm, ligeså Ama Dablam og alle naboerne mod syd og sydvest. Midt på dagen returneres til Chhukung.
Det er en lang og relativt anstrengende dag, hvor vi tager bestik af situationen undervejs. Der er også mulighed for en stille højlandsdag, hvor vi på samme vis går ind i Imjadalen som er dalen ind til Island Peak og går til den lille sæter, Bibre for at fortsætte til dagens mål Chhukung, beliggende i 4.750 meters højde.
13. dag: Kongma La passet 5.528 meter til Lobuche 4.910 meter
Det første af tre pas
Kongma La passet 5.528 meter
Lobuche 4.910 meter
Som på alle højde pasdage, startes meget tidligt fra tehuset i Chhukung. Man skal købe mad med til hele dagen, da der ikke er faciliteter undervejs på den lange dag til Lobuche. Det går direkte nordover mod Nuptse gletcheren, hvorfra Amphu Laptsa pasområdet langsomt kommer til syne mod syd. Over Bibre gås ind i Nyiang dalen med Pokalde på den ene side og Chhukung Ri på den anden side. Det er til tider hård vandring og der kan være sne undervejs. Sporet drejer mod vest og bliver ikke mindre anstrengende, men efter godt 3-4 timer dukker et pas småbjergsøer op og man er nu mellem Pokalde og Khongma Tse bjergene og selve pashøjden, Khongma La 5.528 meter.
Fra pashøjden går det stejlt ned mod Khumbu gletcheren som skal krydses, inden ankomst til Lobuche 4.950 meter efter en stor, flot, lang og hård dag.
Rækkefølgen af oplevelserne bestemmer rejselederen og Sherpaerne. Men den klassiske udgave er Kala Pattar og derefter Mount Everest Base Camp. Men der er en tredje mulighed, Pumori Sydgrat.
Vi går nær Khumbu gletcheren, hvor vi efter 20 minutter kommer forbi flere mindesten, bl.a. en af Rob Hall, der omkom i 1996. Der er flere småstier, men vi forsøger at tage yak-stien, da den ofte er den bedste. Turen er lang, men nær bae camp kommer vi forbi nogle flotte istårne beliggende i et af verdens mest dramatiske landskaber i en verden af morænegrus og blåis. Selve base campen er ofte tom om efteråret, da trekkingsæsonen kommer senere end klatresæsonen.
Om foråret vil man dog ofte se en hel landsby af telte, hvor der dog ikke er adgang. Vi kan gå over mod det berømte og berygtede Khumbu isfald, der er starten på Everest.
Måske flottere, men knap så kendt som Everest base camp er turen over Pumori’s fremskudte basislejr og punkt 5.600 meter. Det er en hård og lidt krævende tur og den skal kun forsøges, hvis man vil se mere af selve Everest – og lidt mere af Sydpasset (South Col) såvel som nær Western Cwm og mod Nordpasset i Tibet.
15. dag: Kala Pattar 5.635 meter – Gorak Shep 5.170 meter
Kala Pattar 5.635 meter
Direkte udsigt til Everest
Gorak Shep 5.170 meter
Kort før solopgang vækkes vi med te. Det er dagen vi skal op på Kala Pattar. Vi ligger ud med en kort stigning, hvorefter vi går ad den høje og smukke, men lette, rute mod Everest. Vi vandrer konstant i en højder over 5.000 meter og trætheden begynder at melde sig. Men den imponerende vandring overgår det hele og efterhånden som Khumbu- og Changri gletcheren dukker op og man får snirklet sig ud og ind i de små dalskrænter bliver vandringen let nok endda. Efter et 2-3 timer ankommer vi til Gorak Shep 5.170 meter.
Efter et hvil går det stik mod Pumoris smukke sukkertop og op mod toppen af verdens smukkeste udsigtstop, Kala Pattar (Sort klippe). Stien op er god, men anstrengende og vi skal regne med et par timer til toppen af Kala Pattar. Først går det steljt opad, siden let indtil den sidste blokmark, der trækker tænder ud. De sidste meter er en prustende kamp, men at stå på toppen af Kala Pattar og se ned til Everest base camp og ikke mindst lige over på verdens højeste bjerg, Mt. Everest er helt speciel.
Vi har i alt to dage i højderne, dels i tilfælde af dårligt vejr, dels til både at besøge Everest base camp og bestige Kala Pattar. Derfor overnatter vi helt oppe i Gorak Shep, hvorfor tilbageturen er let. Nedstigningen tager omkring en time, hvorefter der er hvile i en af verdens højeste "bosættelser".
Vi tager en lettere dag og går via Tshola Tso søen ind til højlandet mellem Khumbudalen og Everest og så Gokyodalen og Cho Oyu. Det er en kortere dag, som er en halv ”hviledag” oven på de forudgående lange dage i højderne.
17. dag: Cho La passet (Chyguima passet) 5.420 meter til Dragnak 4.690 meter
Andet pas - Cho La 5.420 meter
Ngozumpa gletcheren
Dragnak 4.690 meter
Cho La passet er også en hårdere nød at ”knække” og igen states ud meget tidligt, for at have tid til at nå til Dragnak i god tid. Udsigterne til Ama Dablam og Cholatse, to af stsidens meget prominente bjerge er fantastisk. Det skrider østover og en skrap stigning løfter os op mod Chhugyuma gletcheren, hvor Cho La passet se længere fremme.
Vejrliget skal være godt, for at krydse Cho La – men er vejret med, er det en ghelt forrygende pasoverskridning. Bjergudsigterne er i særklasse og fra pashøjden stiges stejlt ned mod Ngozumpa gletcheren og den lille sæterbygd Dragnak 4.700 meter.
En let og kort dag, bringer os til Gokyosæteren i 4.790 meters højde. Kang Tega og Cho Oyu, på 8.201 meters højde står hhv. mod syd og nord og tårner sig mod himlen - udsigterne er i den grad fabelagtige. Longpongpa dukker op i 4.560 meters højde. Det går næsten lige ud til næste sø, Taujung, i 4.720 meters højde, inden det går til den tredje gletsjersø, Gokyo, og den lille Gokyo-sæter, hvorfra udsigterne til Cho You er i verdensklasse. Det er noget nær det mest fabelagtige landskab, der findes.
19. dag: Panoramatoppen Gokyo Ri 5.483 meter, Gokyo
Tredje panoramatop
Gokyo Ri 5.483 meter
Gokyo 4.790 meter
Umiddelbart bag Gokyo ligger den store top, Gokyo Ri. Dagen starter tidligt med en kraftig stigning, det går op, op og op i 1-3 timer for til sidst at ende på toppen af Gokyo Ri på 5.483 meter. Fra toppen er der et 360 graders bjergpanorama med Nepals længste gletsjer, Ngozumpa, lige neden under, med hele Gokyo-dalen og de tre meget smukke gletsjer-søer mod syd. Mod vest er Renjo-passet og mod nord Gyachung Kang og Cho Oyu. Mod øst er Makalu, Lhotse og ikke mindst Mount Everest – alt i alt 4 af verdens 7 højeste bjerge i et kig. Efter at have fordøjet den store oplevelse går det ned igen til et hvil i Gokyo-sæteren om eftermiddagen. Har man overskud kan vi godt anbefale en tur op på morænevæggen.
Der er også mulighed for at få flere alpine oplevelser med hjem ved at fortsætte ind i dalen og nærmest komme ind under Cho Oyu. Bag Gokyo Ri stoppes ved Fourth Lake for at nyde de storslåede omgivelser. Der er også muligheder for at fortsætte til Fifth Lake og den lille top Ngozumpa Ri på 5.553 meter. Under alle omstændigheder sker det i så flotte omgivelser, at det betyder mindre om det ene eller andet mål vælges – dagen er bare storslået.
Midt på dagen eller om eftermiddagen returneres til Gokyo – medmindre man har valgt at holde en hviledag ved sæteren.
20. dag: Renjo La passet 5.340 meter til Lungden 4.380 meter
Tredje pas - Renjo La 5.340 meter
Ind i Bhote Kosi dalen
Lungden 4.380 meter
Vi starter tidligt ud, nærmest en såkaldt 'alpin start', kort inden solopgang. Vi skal igen nordover, hvorfra vi drejer vestover for at krydse Renjo La passet 5.340 meter. Passet er ikke teknisk svært, men absolut hårdere vandring, stejlere og pokkers koldt, og alle forhold skal være i orden – præcis som de to forudgående pas. Og igen skal mad og drikke medbringes med hele vejen, da der ikke findes tehuse på ruten over Renjo La passet. Vi starter ud og går omtrent 4-6 timer opad mod selve pashøjden med verdensklasseudsigter til Everest og Makalu – samt Gokyosøerne under os. Selve Renjo passet er smalt som Kang La ved Nar og Phu, et fint lille og stejlt beliggende pas i 5.340 meters højde – et af de fine ”små” Himalayapas.
Vi kommer ned i Bhote Kosi dalen - og ind ad karavanevejen fra Nangpa La i Tibet og sydover. Vi kommer til bygderne Chhule, Khusem, Gomo, Dinjung som alle ligger over 4.000 meter i et barsk landskab på handelsruten til Tibet.
Vi går videre sydover i Bhote (Tibet) dalen og kommer langsomt ned til de sandede kartoffelmarker og landsbyen Thame. Kongde Ri og Teng Kangpoche stråler over hovedet på og og vi kan stadig være heldige at møde tibetanske handelskaravaner på vej til Nangpa La passet og Tibet.
Thame Gompa ligger ganske højt over landsbyen og er et af Everest områdets vigtigste klostre, men vi fortsætter tilbage mod Namche Bazar, hvilket er et herligt gensyn.
Turen fra Namche til Lukla er lang, men ikke hård. Først går vi ned til den flotte bro og checker derefter ud af Sagarmatha Nationalpark ved Jorsale. Så fortsættes gennem Monjo, TokTon, Benkar og Phakding inden den lange og lidt slidsomme og sidste stigning på trekket - vejen op til Lukla. Sen eftermiddag ankommer vi til Lukla til turens sidste overnatning på vores faste lodge gennem 14 år, Everest-Inn.
Tidlig morgen tager vi over i Luklas lille lufthavnsterminal og checker ind - og venter til flyet ankommer, så vi på behørig vis kan komme tilbage til Ramechhap og køre retur til Kathmandu og få et varmt bad på hotellet.
Dagen fri til egne gøremål i Kathmandu og Kathmandu-dalen. Byen er fyldt med stemningsfulde kroge og afkroge, aleneThamel området er en oplevelse værd med hundredevis af butikker og restauranter, cafeer med mere.
Desuden kan det anbefales at gå til Durbar Square og den gamle bydel, måske besøge Swayambhunath (Abetemplet) og/eller den gamle kongeby syd for floden, Patan.
Du kan nå alt det, som ikke var muligt i går, eller tage på videre færd til ex. Bhodnath stupaen, Bhakpatur eller dagsrafting tur på Trisulifloden blandt mange muligheder.
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Visum til Nepal (vi anbefaler at søge hjemmefra)
Mad på trekket, beregn 150-230 kr. pr. dag
Drikkepenge (beregn ca. 120-130 USD pr person)
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Fakta om trekkingturen – ofte stillede spørgsmål
Ved tilmelding til en rejse fremsender vi et omfattende informationsmateriale om Nepal med gode råd og vejledning, udstyrsråd og pakkelister med videre. Men her mange af de primære spørgsmål om Nepal:
Visum til Nepal
Alle skal have visum til Nepal. Det kan fås på ambassaden i København, hvilket tager 15 minutter ved personlig henvendelsen på hverdage mellem 10 og 12. Eller man kan få det ved ankomst til Nepal og Kathmandu lufthavn. Man skal huske et pasfoto.
Prisen for Nepal visa er: 15 dage – 150 kr. 30 dage – 240 kr. 90 dage – 600 kr.
Overnatninger i Nepal
Kathmandu I Kathmandu overnatter vi på vore faste hoteller som ex. Hotel Marshyangdi i Kathmandu – en god gammel partner helt tilbage fra de åbnede hotellet i 1991. Vi har et fantastisk netværk arbejder med en stribe hoteller i Kathmandu (og andre byer i Nepal) – og du kan selvfølgelig vælge at bo bedre, dvs. opgradere til ex. Dwarikas Hotel, Hyatt, Shankar, Summit eller andre stemningsfulde luksushoteller.
Tehuse på trekkingturene På trekkingturene over vi i Nepals tehuse (lodge-bjerghytter) - en slags simple bjerghoteller. Man bor i enkle værelser og spiser sammen med andre trekkere og møder andre mennesker under hyggelige former. I Kipling Travel benytter vi udelukkende de bedre tehuse for derigennem at kunne opgradere hygiejne og service. Tehuse er i princippet små bjerghoteller. Deres standard svinger stadig meget, men generelt kan man altid finde et fornuftigt og rent sted i hver af de byer, vi kommer til at bo i. På tehusene findes der både fælles soverum og enkelt, dobbeltværelser. I tehusene findes der også en restaurant, som man ”binder” sig lidt til at spise på, når man bor der. Maden er god og sund, menukortet er overdådigt, og maven bliver fuld for 30 kr. Frokosten spises også på tehus, mens man er undervejs på dagens etape. Kipling Travel betaler for dit værelse, mens du selv står for betalingen af din mad (beregn 100-230 kr. pr. dag afhængig af, hvad du spiser). Det betyder også lokalbesøg og en ekstra kolorit til en i forvejen fantastisk rejse.
Din Sherpaguide og bærer
Før du ankommer til Nepal, har vores faste team i Kathmandu haft travlt med at gøre alt klar din ankomst, så du kan koncentrere dig 100% om oplevelsen og det at være på rejse – det giver den bedste og sikreste helhedsoplevelse.
På et tehustrek vil der typisk være en stedkendt sherpaguide, altså guiden der kan fortælle om området, bjergene og kulturen mm. Vi kender vores sherpaguider og de går fast med vore deltagere i Nepals bjergområder. Men en sherpaguide er ikke en guide i traditionel forstand og hans engelsk kan til tider virke rigtig dårligt!
Derud over vil der være bærere til al bagage, dvs. du ikke selv skal bære din bagage. Oftest en bærer til to personers oppakning. Dette kan umiddelbart lyde som meget vægt, men nepalesere er vant til at færdes i bjergene, og højderne og 20-30 kg oppakning betyder ingenting (specielt ikke set i lyset af de ofte bærer op til 70 kg for den lokale købmand). En bærer tjener ligeså meget på en trekkingtur (på fjorten dage) som en landsbylærer gør på 1-2 måneder, hvilket fortæller lidt om, hvorfor det er så attraktivt. Guiden og bærerne har stor indsigt i det lokale område og kender ruterne, hvilket giver dig stor sikkerhed i bjergene. De kender også mange lokale i området, og du kan ofte komme på besøg i private hjem, hvilket ellers aldrig vil være muligt.
Sikkerhed og hvad hvis jeg bliver syg
Sikkerheden i Nepal er utrolig god, således er det meget sjældent vi har hørt om tyverier osv. Hvis en af jer bliver dårlig eller syg på trekkingturen, vil vores folk som ex. Sherpagudein gør alt for at afhjælpe situationen og ændre rute eller søge mod nærmeste læge. Skulle det være mere alvorligt, jamen så er der også hjælp at hente for vores faste partner gennem alle årene, Suman Pandey, er også partner i et af Nepals allerbedste helikopterselskaber, hvilek gør at vi kan garantere en helikopter uden bureaukratiske forviklinger eller forsinkelser. Det skal understreges, at det er ultra sjældent at der er behov for det, men det skal til gengæld virke med det samme, hvis uheldet skulle være ude. Og her har vi igen en afgørende faktor.
Guider, bærere og køkkenhold på trekkingturene i Nepal
Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.
Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a. ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.
Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.
Nogle af indsatserne i Nepal er:
Vi leverer nødvendigt trekkingudstyr som støvler, jakker, fleecehætter, sokker og briller på vandreture i store højder.
Løn ift. TAAN (Trekking association of Nepal), så ingen skal leve af drikkepenge alene
Bærere skal være myndige, dvs. over 18 år, så der ikke kan være tale om børnearbejde
Mad og overnatningsbudget udover løn
Ekstra madbudget på de helt høje ture og toppe
Bærerne er forsikret på en bulk- dvs. fællesforsikring. Vi dækker også deres læge- og transportudgifter etc., hvis de får en skade eller bliver syge undervejs
Vi har et lille førstehjælpssæt med til staff
Nødvendige briefinger samt kurser om hygiejne og bæredygtighed. Typisk en gang årligt
Vi forsøger at lade dem arbejde sig op til at blive assisterende guider og ultimativt sherpa-guider, såfremt de har evne og lyst. Her sponsorerer vi alle nødvendige kurser (samt evt. briller), inklusive guide-licensen.
Der er formodentlig ingen tvivl om, at vi har den største kompetence og viden om Nepal og vi arbejder altid med gedigen akklimatisering - og i mere end 30 år, har vi været meget aktive på mange fronter i Nepal, ikke kun de rejsemæssige.
Erfaring
Vores erfaring gør, at vi kender faldgruberne i Nepal og vi sørger selvfølgelig for jer, hvis et fly er forsinket eller en rute skal laves om. Vi arbejder med e bedste folk og ikke mindst, så indregner og påtænker vi altid den bedst mulige akklimatisering, da denne er en meget stor faktor ved en rejse i Nepal. Kort sagt bruger vi vores egne erfaringer.
Omtanke
Gennem små 30 år på stierne i Nepal, er vi blevet en del klogere -og har set meget. Det gør, at vi har en ret fast politik i forhold til vore trekkinghold (guider, bærere osv.) som selvfølgelig er ordentrligt lønnet og forsikret. Vi var med til opstarten af Danmarks Rejsebureau Forenings store CSR projekt for rejsebranchen og vi følger det store EU CSR projekt, Travellifes anbefalinger. Desuden er vi aktive med en fast Code of Conduct og vi har gennem mange år blandt andet støttet følgende projekter:
Dansk Nepalesisk Selskab
Er en upolitisk og ikke-kommerciel kulturel forening, hvis formål er at fremme kulturelle og turistmæssige forbindelser mellem Danmark og Nepal. Der er en række møder med gode foredrag i København og Århus. Desuden udgives medlemsbladet Nepal Vision to gange årligt med en stribe interessante artikler. Lars Gundersen fra Kipling Travel er formand for Dansk-Nepalesisk Selskab. Medlemskab koster 170 kr. årligt. Se www.nepal.dk
Nepal Tourist Board
Lars Gundersen fra Kipling Travel var Nepals turistambassadør i Danmark 2009-2016. Med mere end 50 rejser siden 1987 i stort set hele Nepal, har vi opbygget et fantastisk netværk og en unik viden om det lille land. Lars har desuden arbejdet på Nepals konsulat 1993-96 og siddet i bestyrelsen for Dansk-Nepalesisk Selskab.
KEEP (Kathmandu Environmental Education Project)
KEEP er en af de mest succesrige miljøorganisationer i Nepal, når det drejer sig om resultater inden for minimering af den negative indvirkning og maksimering af positive og udviklende aspekter ved turismen i Nepal. Turismen er, som de fleste ved, yderst vigtig for Nepals økonomi. KEEP er støttet af WWF - Verdensnaturfonden, BBC, National Geographic TV, Lonely Planet og diverse nepalesiske organisationer.
IPPG (International Porter Protection Group)
Kipling Travel er medlem af IPPG, som sørger for at bærernes forhold forbedres og sørger for at beskytte dem mod de mest uprofessionelle trekking agenter. Ligeledes foregår der et stort oplysningsarbejde med at udbrede viden om bærernes forhold og få dem til at blive en mere integreret del af trekkinggrupperne. Kipling Travel forsikrer alle bærere på lige fod med resten af vores lokale mandskab.
CARE
CAREs projekter nedbryder den fattigdom, som præger hverdagen for millioner af mennesker i den tredje verden. Her bor langt de fleste mennesker på landet, og fattigdommen tvinger dem ofte til at overdyrke den jord, som de er så afhængige af. Resultatet er en udpint, gold jord og yderligere fattigdom.
PA Nepal
PA Nepal, Prisoners Assistance Nepal, et projekt der hjælper børn af fængslede forældre, med at få tag over hovedet, skolegang og uddannelse osv.
Nepals indenrigsflyvninger
Alle nepalesiske luftfartsselskaber er netop kommet på Europa-Kommissionens liste af flyselskaber, der for tiden ikke må flyve til/fra EU. På rejser med indenrigsfly i Nepal, kan det derfor ikke undgås, at der er flyvninger på selskaber, som for indeværende ikke må flyve til Europa.
Drikkevand - vi har filtreret drikkevand på trekkingturen
Vi har gratis vand til dig på trekkingturen. Du skal medbringe en drikkedunk/feltflaske, da vi har vandfilter med på tehus trekkingturene. Det gør at vi kan rense al vand med vores Katadyn Pocket Filter, Rolls Royce modellen inden for vandrensningsfiltre.
Du behøver altså ikke umiddelbart at købe vand undervejs (med mindre, du drikker ekstra meget og så selvfølgelig te, kaffe, sodavand eller andet i supplement). Vi sørger for ca. 5 liter pr person pr dag, da væskeindtagelsen er meget vigtig i akklimatiseringsprocessen. Desuden undgår vi det primære problem med plasticflasker undervejs på trekkingturen.
Lidt om helikoptere og forsikring
Forsikring og Nepal
Hvis du bliver alvorligt syg eller kommer til skade, kan man blive evakueret af en helikopter med forsikringens og lægelig godkendelse.
Men ved helt almindelig og lettere udmattelse, lettere højdeproblemer, kulde, træthed osv., er man ikke syg. Og så skal du selfølgelig endelig få resten af oplevelserne med, nemlig ved at ved at gå ned med fuld hjælp fra os. Med andre ord er helikoptere er kun til absolut nød og efter lægelig godkendelse.
Og så en lille bøn og ord til overvejelse
Det er desværre blevet halvnormalt at hyre en helikopter ned til Lukla igen. Enten fordi det er koldt, man er småtræt eller tror trekkingturen er “færdig”, blot fordi grænsen er nået. Men for det første mister lokale arbejde, miljøet presses til det yderste og for det andet, er trekket slet ikke overstået. Hele vejen ned ad den anden rute, hvor det bliver varmere fra dag til dag, er både spændende og enormt smuk,og hører helt klart med til Everest base camp oplevelsen.
Der skal siges at der kun er meget få Kipling deltagere, der flyver ned - men desværre er det samlet set blevet en relativ ny-normal - og det skal ændres.
Hvis du deltager på Everest base camp og vælger at forlade trekkingturen før tid, er overnatninger, transport og forplejning naturligt for egen regning. Og husk at vejen er målet - nogle glemmer det undervejs og det er synd, for selve everestbasecamp er blot en minimal del af en meget stor trekkingtur og rejse.