Afrejse fra København mod Nepal
Læs mere
Ankomst Kathmandu - til vores faste base i midtbyen
Læs mere
Med bjergfly til Lukla, vandring til Monjo 2.815 meter
Læs mere
Mod Sherpahovedstaden Namche Bazar 3.400 meter
Læs mere
Klosterlandsbyen Thame 3.800 meter
Læs mere
Via Hillary hospitalet i Kunde til Kumjung 3.791 meter
Læs mere
Via Mong La til Phortse 3.800 meter
Læs mere
Pangboche 4.000 meter
Læs mere
Pheriche 4.243 meter
Læs mere
Tshola Tso og Thugla 4.660 meter
Læs mere
Lobuche 4.950 meter
Læs mere
Everest base camp - Lobuche
Læs mere
Nonneklosteret Devoche og Tengpoche 3.867 meter
Læs mere
Namche Bazar 3.400 meter
Læs mere
Lukla 2.835 meter
Læs mere
Fly Ramechhap, bil til Kathmandu
Læs mere
Kathmandu
Læs mere
Kathmandu hjemrejse samt ankomst til København
Læs mere
Inkluderet
Fly og transport
Overnatninger
Mad
Oplevelser
Praktisk
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Kontakt os vedrørende jule- og nytårspriser.
Tilkøb
Bedste rejsetid: Oktober-december og marts-maj. Mulig hele året
Sværhedsgrad: D
Højde: 2.835 - 5.635 meter
Type: Individuel trekkingtur med privat sherpaguide og bærere
Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske
Pakkeliste: Everest Base Camp
Info om årstider: Læs mere om årstiderne i Nepal her
Overnatning: Tehus (lodges)
Overnatning: Hoteller
Ved tilmelding til en rejse fremsender vi et omfattende informationsmateriale om Nepal med gode råd og vejledning, udstyrsråd og pakkelister med videre. Men her mange af de primære spørgsmål om Nepal:
Visum til Nepal
Alle skal have visum til Nepal. Det kan fås på ambassaden i København, hvilket tager 15 minutter ved personlig henvendelsen på hverdage mellem 10 og 12.
Eller man kan få det ved ankomst til Nepal og Kathmandu lufthavn. Man skal huske et pasfoto.
Prisen for Nepal visa er:
15 dage – 150 kr.
30 dage – 240 kr.
90 dage – 600 kr.
Overnatninger i Nepal
Kathmandu
I Kathmandu overnatter vi på vore faste hoteller som ex. Hotel Marshyangdi i Kathmandu – en god gammel partner helt tilbage fra de åbnede hotellet i 1991.
Vi har et fantastisk netværk arbejder med en stribe hoteller i Kathmandu (og andre byer i Nepal) – og du kan selvfølgelig vælge at bo bedre, dvs. opgradere til ex. Dwarikas Hotel, Hyatt, Shankar, Summit eller andre stemningsfulde luksushoteller.
Tehuse på trekkingturene
På trekkingturene over vi i Nepals tehuse (lodge-bjerghytter) - en slags simple bjerghoteller. Man bor i enkle værelser og spiser sammen med andre trekkere og møder andre mennesker under hyggelige former. I Kipling Travel benytter vi udelukkende de bedre tehuse for derigennem at kunne opgradere hygiejne og service.
Tehuse er i princippet små bjerghoteller. Deres standard svinger stadig meget, men generelt kan man altid finde et fornuftigt og rent sted i hver af de byer, vi kommer til at bo i. På tehusene findes der både fælles soverum og enkelt, dobbeltværelser. I tehusene findes der også en restaurant, som man ”binder” sig lidt til at spise på, når man bor der. Maden er god og sund, menukortet er overdådigt, og maven bliver fuld for 30 kr. Frokosten spises også på tehus, mens man er undervejs på dagens etape. Kipling Travel betaler for dit værelse, mens du selv står for betalingen af din mad (beregn 100-200 kr. pr. dag afhængig af, hvad du spiser).
Det betyder også lokalbesøg og en ekstra kolorit til en i forvejen fantastisk rejse.
Din Sherpaguide og bærer
Du skal ikke bære din egen bagage, og der er en kompetent trekking guide med på turen.
Før du ankommer til Nepal, har vores faste team i Kathmandu haft travlt med at gøre alt klar din ankomst, så du kan koncentrere dig 100% om oplevelsen og det at være på rejse – det giver den bedste og sikreste helhedsoplevelse.
På et tehustrek vil der typisk være en stedkendt sherpaguide, altså guiden der kan fortælle om området, bjergene og kulturen mm. Vi kender vores sherpaguider og de går fast med vore deltagere i Nepals bjergområder. Men en sherpaguide er ikke en guide i traditionel forstand og hans engelsk kan til tider virke rigtig dårligt! Men tag det med et smil, og spørg igen, hvad ”Paif Estar is Avalabel” egentlig betyder. (”Five Star is available” - Five Star er en nepalesisk chokoladebar).
Derud over vil der være bærere til al bagage, dvs. du ikke selv skal bære din bagage. Oftest en bærer til to personers oppakning. Dette kan umiddelbart lyde som meget vægt, men nepalesere er vant til at færdes i bjergene, og højderne og 20-30 kg oppakning betyder ingenting (specielt ikke set i lyset af de ofte bærer op til 70 kg for den lokale købmand). En bærer tjener ligeså meget på en trekkingtur (på fjorten dage) som en landsbylærer gør på 1-2 måneder, hvilket fortæller lidt om, hvorfor det er så attraktivt. Guiden og bærerne har stor indsigt i det lokale område og kender ruterne, hvilket giver dig stor sikkerhed i bjergene. De kender også mange lokale i området, og du kan ofte komme på besøg i private hjem, hvilket ellers aldrig vil være muligt.
En typisk vandredag i Nepal
Sikkerhed og hvad hvis jeg bliver syg
Sikkerheden i Nepal er utrolig god, således er det meget sjældent vi har hørt om tyverier osv. Hvis en af jer bliver dårlig eller syg på trekkingturen, vil vores folk som ex. Sherpagudein gør alt for at afhjælpe situationen og ændre rute eller søge mod nærmeste læge. Skulle det være mere alvorligt, jamen så er der også hjælp at hente for vores faste partner gennem alle årene, Suman Pandey, er også partner i et af Nepals allerbedste helikopterselskaber, hvilek gør at vi kan garantere en helikopter uden bureaukratiske forviklinger eller forsinkelser. Det skal understreges, at det er ultra sjældent at der er behov for det, men det skal til gengæld virke med det samme, hvis uheldet skulle være ude. Og her har vi igen en afgørende faktor.
Trekking- og vandreturene i Nepal er helt vidunderlige og en stor og fantastisk oplevelse, men de kan også være anstrengende, afhængig af ruten. Var det ikke for de dygtige sherpa-guider og bærerne samt på teltturene også køkkenholdet, ville det være nær umuligt at gennemføre for de fleste af os. Derfor er det vigtigt at skabe gode og rimelige rammer for bl.a. bærernes forhold. Bærervelfærd er vigtigt for os, da vi gennem mere end 30 år i bjergene har set adskillige eksempler på for dårlige kår for bærere/portere rundt om i verdens bjergegne.
Der findes gudskelov efterhånden en håndfuld organisationer, der sikrer bedre forhold for højde-arbejderne rundt om i verden. Det gælder bl.a. ”International Porter Protection Group” (IPPG), som vi har støttet i Kipling Travel, og KEEP der bl.a. har arbejdet for bærernes vilkår i Nepal.
Hverken arbejdsforhold eller løn i Nepal er eller bliver (i alle fald ikke foreløbigt) som her i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi skal stoppe med at presse på for at sikre de bedst mulige forhold og hele tiden være med til at rykke grænserne en smule samt udfordre vores samarbejdspartnere rundt om på kloden. Det gør vi gennem vores CSR-arbejde og omfattende Code of Conduct, som skal underskrives af alle, som vi arbejder med.
Nogle af indsatserne i Nepal er:
Du kan læse mere om Kipling Travels tanker om bæredygtighed her
Der er formodentlig ingen tvivl om, at vi har den største kompetence og viden om Nepal. Gennem knap 30 år, har vi været meget aktive på mange fronter i Nepal, ikke kun de rejsemæssige.
Erfaring
Vores erfaring gør, at vi kender faldgruberne i Nepal og vi sørger selvfølgelig for jer, hvis et fly er forsinket eller en rute skal laves om. Vi arbejder med e bedste folk og ikke mindst, så indregner og påtænker vi altid den bedst mulige akklimatisering, da denne er en meget stor faktor ved en rejse i Nepal. Kort sagt bruger vi vores egne erfaringer.
Omtanke
Gennem små 30 år på stierne i Nepal, er vi blevet en del klogere -og har set meget. Det gør, at vi har en ret fast politik i forhold til vore trekkinghold (guider, bærere osv.) som selvfølgelig er ordentrligt lønnet og forsikret.
Vi var med til opstarten af Danmarks Rejsebureau Forenings store CSR projekt for rejsebranchen og vi følger det store EU CSR projekt, Travellifes anbefalinger. Desuden er vi aktive med en fast Code of Conduct og vi har gennem mange år blandt andet støttet følgende projekter:
Dansk Nepalesisk Selskab
Er en upolitisk og ikke-kommerciel kulturel forening, hvis formål er at fremme kulturelle og turistmæssige forbindelser mellem Danmark og Nepal. Der er en række møder med gode foredrag i København og Århus. Desuden udgives medlemsbladet Nepal Vision to gange årligt med en stribe interessante artikler.
Lars Gundersen fra Kipling Travel er formand for Dansk-Nepalesisk Selskab.
Medlemskab koster 170 kr. årligt. Se www.nepal.dk
Nepal Tourist Board
Lars Gundersen fra Kipling Travel er Nepals turistambassadør i Danmark. Med mere end 45 rejser siden 1987 i stort set hele Nepal, har vi opbygget et fantastisk netværk og en unik viden om det lille land. Lars har desuden arbejdet på Nepals konsulat 1993-96 og siddet i bestyrelsen for Dansk-Nepalesisk Selskab.
KEEP (Kathmandu Environmental Education Project)
KEEP er en af de mest succesrige miljøorganisationer i Nepal, når det drejer sig om resultater inden for minimering af den negative indvirkning og maksimering af positive og udviklende aspekter ved turismen i Nepal. Turismen er, som de fleste ved, yderst vigtig for Nepals økonomi. KEEP er støttet af WWF - Verdensnaturfonden, BBC, National Geographic TV, Lonely Planet og diverse nepalesiske organisationer.
IPPG (International Porter Protection Group)
Kipling Travel er medlem af IPPG, som sørger for at bærernes forhold forbedres og sørger for at beskytte dem mod de mest uprofessionelle trekking agenter. Ligeledes foregår der et stort oplysningsarbejde med at udbrede viden om bærernes forhold og få dem til at blive en mere integreret del af trekkinggrupperne. Kipling Travel forsikrer alle bærere på lige fod med resten af vores lokale mandskab.
CARE
CAREs projekter nedbryder den fattigdom, som præger hverdagen for millioner af mennesker i den tredje verden. Her bor langt de fleste mennesker på landet, og fattigdommen tvinger dem ofte til at overdyrke den jord, som de er så afhængige af. Resultatet er en udpint, gold jord og yderligere fattigdom.
PA Nepal
PA Nepal, Prisoners Assistance Nepal, et projekt der hjælper børn af fængslede forældre, med at få tag over hovedet, skolegang og uddannelse osv.
Alle nepalesiske luftfartsselskaber er netop kommet på Europa-Kommissionens liste af flyselskaber, der for tiden ikke må flyve til/fra EU. På rejser med indenrigsfly i Nepal, kan det derfor ikke undgås, at der er flyvninger på selskaber, som for indeværende ikke må flyve til Europa.
Vi har gratis vand til dig på trekkingturen. Du skal medbringe en drikkedunk/feltflaske, da vi har vandfilter med på tehus trekkingturene. Det gør at vi kan rense al vand med vores Katadyn Pocket Filter, Rolls Royce modellen inden for vandrensningsfiltre.
Du behøver altså ikke umiddelbart at købe vand undervejs (med mindre, du drikker ekstra meget og så selvfølgelig te, kaffe, sodavand eller andet i supplement). Vi sørger for ca. 5 liter pr person pr dag, da væskeindtagelsen er meget vigtig i akklimatiseringsprocessen. Desuden undgår vi det primære problem med plasticflasker undervejs på trekkingturen.