Vil du opleve noget meget unikt, kan du eksklusivt med Kipling Travel opleve Nepal på landet uden andre turister. Det er i dejlige højder mellem 1.000 og 2.000 meters højde i et klima, der minder om Kathmandu.

I Nuwakot har vi et ganske simpelt homestay lodge med tre værelser, hvor der er bad og toilet i bedste trekkingstil i haven. Det er fint og meget enkelt. Huset stammer helt tilbage til Prithvi Narayan Shah, Nepals første konge. I Nuwakot kan man også vælge at bo i det gamle Farmhouse, som er et ganske unikt sted, vi kun kan anbefale.  

Alternative overnatningssteder

Tehuse i Nepal

Billedgalleri

Nepals Tea House Trek - Everest, Manaslu og Annapurna

Tehusene (trekking lodges) er Nepals klassiske overnatningssteder på trekkingture i bjergene. De er en slags simple bjerghoteller, hvis standard svinger - men generelt er det hyggelige former hos vores værtsfammilier i Nepals landsbyer. Og husk det nu – tehusene kan ikke sammenlignes med hoteller, tag dem for det de er – luksus bliver det aldrig.

I de allerøverste områder er de simplere, end i landsbyerne længene nede  men de er generelt pæne og enormt hyggelige. Fælles for dem er at det er den måde man bor og vandrer på i Nepal – og så er det en sjov og spændende lokaloplevelse.

Man bor i enkle dobbeltrum med to simple senge. På tehusene findes der både fælles soverum og enkelt, dobbelt og triple værelser. Vi benytter kun fælles soverum, i de ekstremt sjældne tilfælde hvor de separate værelser er umulige.

Tehusene har en restaurant, deres spiserum, hvor måltiderne serveres. Maden er enkel, god og sund. Man bestiller efter menukort og maven bliver fuld for meget få penge. Frokosten spises også på tehus, mens man er undervejs på dagens etape. Kipling Travel betaler for dit værelse, mens du selv står for betalingen af din mad (beregn 100-250 kr. pr. dag afhængigt af, hvad du spiser).
På nogle tehuse kan man købe sig til optænding for 2-300 rs. Desuden er det muligt at tilkøbe sig et (simpelt) bad  dog synes vi du skal spørge om vandet er opvarmet via solvarme, da vi som rejsende ikke skal være med til mere skovhugst, en allerhøjst nødvendigt. Nogle tehuse tager sig betalt for elopladning og wifi (hvor det er muligt).

Se alle vores rejser til Nepal her

Typiske tehus-faciliteter:

  • Man sover i små spartanske men fine dobbeltværelser. Sovepose er nødvendig
  • Der er elektricitet og lys
  • Opladning af telefon og kamera (nogle gange mod et lille beløb)
  • WIFI - langt det fleste tehuse har netadgang, som dog kan have begrænset kapacitet (adgang koster ofte et lille beløb)
  • Bad - der er badefaciliteter på stort set alle tehuse
  • Maden køber man via deres, ofte omfattende menukort
  • Tehusets hjerte er restauranten/spiserummet, hvor der ofte kan være lidt varme på. Mange tehuse har også hyggelige udendørs borde og stole

Alt i alt er det fantastisk hyggeligt at bo på Nepals herlige tehuse

Se alle vores rejser til Nepal her

 

En typisk dag på Tehus trek, Teahouse trek:

Som sagt er tehusene, Tea House, Lodge, Nepals klassiske overnatningssteder - det er en slags simple bjerghoteller. Man bor i enkle værelser og spiser sammen med andre trekkere og møder andre mennesker under hyggelige former. I Kipling Travel benytter vi udvalgte tehuse for derigennem at kunne opgradere hygiejne og service. De lodges, vi benytter, er hyggelige, og vi har arbejdet sammen med dem i årevis. Det betyder også lokalbesøg og en ekstra kolorit til en i forvejen fantastisk rejse. Vær opmærksom på at der kan være udsving i tider osv, men i grove træk er dette en typisk dag på tehus trek i Nepal:

07:00 – I bliver vækket på lodgen.
Herefter pakkes sammen og gørs klar. Paksækken du har fået udleveret i Kathmandu, gives til bærere og lastdyr.

08:00 – Morgenmad

08:30 – 08:45 – dagens vandring starter
Formiddagsvandringen byder på flere muligheder for stop i tehuse osv. Der vandres til frokosttid mellem 11:30 og 12:30.

11:30 og ca. 1½-2 timer frem: Frokost og hvil i landsbyen og på det lokale tehus

13:00-13:30: Eftermiddagsvandringen starter. Det går gennem de skønne landskaber og oftest med mulighed for flere stop i landsbyer, på tehuse osv. Man er typisk fremme mellem kl. 14:30 og kl. 16:00.

14:30-16:00: Ankomst til tehuset, hvor man får sit værelser. Lidt hygge med eftermiddagste eller lignende. Der er ofte tid i landsbyen eller til at nyde udsigterne.

18:00-19:00: Aftensmad og aftenhygge. Man bliver på lodgen og sætter sagens oplevelser i relief og får samtidig briefing om morgendagens udfoldelser.

 

Se alle vores rejser til Nepal her

Nepal Tea House trek

Billedgalleri

Tehuse i Nepal - Kanchenjunga og Makalu

Inden for de seneste år er der udviklet tehuse på ruterne til Kanchenjunga, Makalu og Nar&Phu, således at vi kan overnatte under ganske gode lokale forhold. Kipling Travel støtter selvfølgelig de lokale folk, der har åbnet deres "bhattis" - simple overnatningssteder. Tehusene i de nye områder bliver hutigt bedre og bedre, men kan slet ikke måle sig med Everest og Annapurna endnu. Man skal således ikke sammenligne tehusene i de "nye områder" med de området som har haft lodges gennem 30 år, hvor mange reelt set er små hoteller.
Men det er en god udvikling, som gør, at Kanchenjunga allerede nu er en nyklassiker blandt Nepals trekkingruter. Opstår der flaskehalse og sengemangel undervejs, har vi et par ekstra telte med, således at alle er sikret en ordentlig nat på trekkingturen. Men husk - de er meget simple!

Maden er simpel, men god og sund. Du skal beregne at det stort set alene er muligt at spise ex. dalbhat, nepals nationalret på tehusene. Det er nok den allerbedste mad at gå på, men nogle finder det lidt ensidigt og lige simpelt nok. Sådan er det, når man vil væk fra turistruterne. Frokosten spises også på tehus, mens man er undervejs på dagens etape. Kipling Travel betaler for dit værelse, mens du selv står for betalingen af din mad (beregn 100-200 kr. pr. dag afhængigt af, hvad du spiser).

Velkommen langt fra alfarvej - det kræver nogle ofre, men er ganske enkelt fantastisk.

Nepal komfort lodges

Billedgalleri

Comfort Trekking Lodges ved Everest og Annapurna

Everest og Annapurna områderne har to muligheder for komfort trekking. Ved Everest er det en kombination af Everest Summit Lodges, Mountain Lodges of Nepal og Yeti's Mountain Home.

Ved at benytte en kombination af lodge-kæderne, opnår vi det bedste af to verdener og har derved en bedre højdetilvænning, end ved alene at bruge Summit Lodges, hvor Namche ikke opleves eller ved Yeti Mountain Home, hvor andre bydger ikke opleves.

Ved Annapurna benytter vi Annapurna Comfort Lodges beliggende syd for de store bjerge i grønne og frodige landskaber med fantastiske udsigter til Annapurnabjergene. 

Fælles for de såkaldte luxury lodges, rettere komfort lodges, er at de er meget pæne og flotte med gode faciliteter undervejs og dermed en væsentlig opgradering fra normale tehuse.
Værelserne er reelle dobbeltværelser med privat bad og toilet og der er ikke brug for sovepose eller andet på trekkingturen.

Forholdene og kvaliteten er klart bedste, de er på alle måder en ny standard for bjergovernatningerpå nepals trekking- og vandreture.

Hoteller i Nepal

Henter hoteller …