Indiens seværdigheder

Indien er et kæmpe land, der med sit areal på 3.287.590 km2 er mere end 76 gange så stort som Danmark. Landet har i sin fortid haft mange forskellige kulturer og folkeslag, hvilket betyder, at Indien har meget forskelligt at byde på. I Indien kan man også opleve meget diversitet, afhængig af hvor man befinder sig i landet. Indien har med sin enorme størrelse mange forskellige kulturer, religioner, traditioner og ikke mindst et klima af en enhver art.

Indien er landet, der har alt, hvilket gør det til et spændende og interessant rejsemål. Landet byder på unikke landsbyer, jungle og regnskove med fantastisk flora og fauna, farverige templer og klostre, som er både buddhistiske og hinduistiske. Det er kort sagt et land, hvor du både kan opleve safari, særpræget kultur, lækre strande og trekking i Indiens flotte sneklædte bjerge.

Se alle rejserne til Indien her


Indiens største seværdigheder

Taj Mahal

Midt i Indiens hektiske og travle verden ligger den unikke perle, Taj Mahal. Taj Mahal blev bygget i starten 1600-tallet i byen Agra, og stod færdig i 1648 efter mere end 20 års byggeri. Byggeriet involverede omkring 20.000 arbejdere, og blev bygget på befaling af Shah Jahan. Shah Jahan opførte Taj Mahal til ære for sin kone, som er kendt som Mumtaz Mahal. Mumtaz Mahal døde desværre i starten af 1600-tallet efter at have født deres 14. barn, og forlangte på sit dødsleje, at Shah Jahan skulle bygge hende et gravsted, et gravsted verden ikke havde set mage.

Tre år efter konens død blev Shah Jahan udråbt som kejser, og havde herefter den magt, at kunne opføre dette kunstværk til hans afdøde kone. Taj Mahal er ikke andet end et kunstværk, som befinder sig 76 meter højt. Taj Mahal er bygget af hvid marmor og røde sandsten. Materialerne til bygningen blev samlet over hele Asien, såsom diamanter, topas, safirer, blodsten, jade, krystal og perler. Inde i selve bygningen kan graven af Mumtaz Mahal og Shah Jahans findes.

Se evt Kipling Travels populære rejse til Taj Mahal her


Ganges flod i Varanasi i Indien

Ganges flod er beliggende i det nordlige Indien, og er omkring 2.506 kilometer lang. Flodens udspring findes i 3140 meters højde i Himalayabjergene og udmunder i Det Bengalske Hav, hvor den i sin udmunding danner et floddelta. Man kan sejle på næsten hele flodens strækning, hvor floden kommer forbi nogle af de mest hellige byer i Indien. Floden bruges til mange ting, blandt andet til fiskeri, transport, drikkevand, vandring (ved Himalayabjergene) og helligdom.

Byen Varanasi ligger ved Ganges flod og betragtes som hinduernes helligste by. Byen har en befolkning på 1.5 millioner mennesker. I byen er der omkring 100 store badetrapper langs hele byens front mod Ganges flod. Hver af de enkelte badetrapper har en hel speciel betydning for hinduerne. Ganges floden betragtes som utrolig hellig for hinduerne, hvor man kan vaske sine synder væk, ved at bade i floden. De fleste hinduerne ser det som et must, og de tager derfor til Ganges floden i Varanasi én gang i deres liv, hvilket typisk sker, når hinduerne er ældre, og livet snart slutter.


Det Gyldne Tempel i Amritsar i Nordindien

Det Gyldne Tempel i Amritsar er beliggende i det nordlige Indien og betragtes som sikhernes største helligdom. Templet blev i 1604 opført af den fjerde af de 10 sikh-guruer, Gura Ram Das. Det Gyldne Tempel blev i 1803 ombygget af herskeren af sikhernes Maharadja Ranjit Singh, og han beklædte templet i guld og marmor. Der blev alene til kuplen brugt over 400 kilo bladguld. Omkringliggende Det Gyldne Tempel findes der en sø, der betragtes som hellig ligesom templet.

Sikhismen er en religion, der opstod i slutningen af det 15. århundrede,som i dag betragtes som en selvstændig religion. Sikhisme er en religion, som både består traditioner fra islam og hinduisme, og er dermed en religion der ejer det bedste fra hver af de to religioner. Templet er besøgt hver eneste dag, af sikher der valfarter til templet for at se religionens hellige bog, som er beliggende inde i den gyldne bygning.


Bandhavgarh Nationalpark

Bandhavgarh Nationalpark er beliggende midt i centrum af Indien. Bandhavgarh er et spændende og flot skovreservat, som har et areal på 1.162 km2 og indeholder floder, enge og sumpe. Kort sagt perfekt for dyreliv. Bandhavgarh Nationalpark er spækket med et spændende og varieret dyreliv og siges at have den tætteste bestand af tigere. Nationalparken er bestemt ikke kedelig at gå på opdagelse i, hvor befrugtningen af flora og fauna er på det højeste.

På opdagelse i Bandhavgarh Nationalpark kan du blandt andet opleve interessante dyr, som asiatiske elefanter, næsehorn, farverigt fugleliv, den indiske tiger samt asiatiske løver og leoparder. De er alle sammen dyr, man ikke kan finde mange andre steder i verden. Her er de alle samlet. Dyr som vildsvin, hjorte, rhesusaber, nilgai, sjakaler og den enestående junglekat kan også oplevelse i parken.


Kovalam strandparadis

Lige syd fra området Keralas hovedstad, Trivandrum ligger strandparadiset, Kovalam. Kært barn har mange navne, og dette er også gældende for stranden Kovalam, som hyppigt bliver kaldt navne som Hawah Beach, Samudra Beach eller Lighthouse Beach. Kovalam består af flere forskellige strande ved Keralas Malabarkyst, hvor alle strande ejer et utrolig flot krystalklart vand og dejlige høje bølger.

Ved strandene i Kovalam er du sikret behagelige temperaturer, mulighed for solbadning og forkælelse til dig selv. Du kan nemlig opleve selvforkælelse i form af lækker massage, spændende mad eller ren og skær afslapning. Hvis du godt kunne tænke dig at opleve mere på din rejse end blot nyde de lækre strande, er det også muligt. Fra strandene findes der flere udflugter til den nærliggende hovedstad Trivandrum, Indiens sydspids, tehøjlandet og den fantastiske omkringliggende natur.


Besøg Indiens serværdigheder med Kipling Travel

Kipling Travel har flere års erfaring i Asien, hvor vi har rejst og specialiseret os i landet. Vores største værdi hos Kipling Travel er kvalitet, og derfor tilbyder vi dig en oplevelse for livet. Vi er, specielt for Indien, fysisk tilstede i landet, hvis der skulle opstå vanskeligheder.

Vi sammensætter skræddersyede, spændende individuelle rejser samt grupperejser med vores rejseledere, der har speciale i Indien. Rejserne kan spænde lige fra klassiske oplevelsesture med kultur og natur over til spirituelle rejser. Desuden tilbydes aktive rejser med trekking i de Himalaysiskebjerge.