Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Så er vi klar med et helt nyt eventyr og ny ekspedition - denne gang til trilogien Mismi 5.640 meter, Simbral 5.293 meter og Chachani 6.075 meter
Drømmer du om at kommer over de magiske 6.000 meter? Så er vores Perus vulkaner noget for dig. På denne grupperejse tager vi på ekspedition til hele tre vulkaner - to gange skal vi på vulkaner over 5.000 meter, inden ekspeditionen kulminerer med bestigningen af Chachani, 6.075 meter, der teknisk set nok er blandt verdens letteste 6.000'ere.
Inden vulkanerne tager vi på trekking blandt dramatiske landskaber i Colca Canyon, og vi besøger Arequipa, en af Perus smukke kolonibyer. Det hele er en del af vores stærke akklimatiseringsprogram, der sikrer, at du er godt højdetilvænnet, når du skal på toppen.
Selve bestigningerne er kun lidt tekniske, og der kræves derfor ikke forudgående erfaring for at komme med på Perus vulkaner. I disse højder er der dog tale om en krævende tur, og vi anbefaler derfor, at du sørger for at være i rimelig god fysisk form inden afrejse.
Foruden det store trækplaster - hele tre vulkantoppe - foregår rejsen i en egn af Peru, som kun de færreste turister besøger. Så snart vi er udenfor Arequipa og Colca Canyon, kan vi nok forvente at have bjergene næsten for os selv.
Glæd dig til et brag af en pionér-ekspedition til tre vulkaner i Peru - og kom over 6.000 meter på Chachani.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Fuldstændig fantastisk hele vejen rundt ...
Mette M.
Virkelig god og vidende chauffør/guide ...
Villy S.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Afgang fra Danmark og vi sætter kurs mod Lima Perus hovedstad.
Mad er inkluderet på flyrejsen.
Dag 2
2. dag: Ankomst Lima og fly til Arequipa og halvsdags byrundtur
Fly til Arequipa
Byrundtur og koloniarkitektur
Inkamumien Juanita
Ankomst tidlig morgen til Lima lufthavn, hvorfra I flyver videre til Arequipa. Her er der indtjekning på hotel, efterfulgt af en byrundtur.
Arequipa er en af de vigtigste byer i Peru og huser bl.a. nogle af landets bedste universiteter. Byen kaldes også Den Hvide By pga. koloniarkitekturen, der har en lys facade af vulkansk sten, udvundet fra El Sillar stenbruddet.
Vores rundtur går gennem den gamle bydel, der i blandt den centrale Plaza de Armas, katedralen og Compañia de Jesus-kirken. Vi aflægger besøg på Mudeo de Santuarios Andinos, hvor vi bl.a. kan se Juanita, den velbevarede mumie af en Inkapige, der blev ofret til guderne og fundet nær toppen af vulkanen Amputo.
Overnatning i Arequipa.
Hotel
Dag 3
3. dag: Colca Canyon, 3.635 meter
Colca-kløften
Mirador de los Volcanes
Landsbyen Chivay
Om morgenen kører vi tre timer til Colca Canyon. Vi kører gennem højlandet, forbi vulkanen Chachani, som vi skal på toppen af senere på rejsen, og ind i naturreservaterne Aguada Blanca y Salanas National Reserve. Her kan vi bl.a. se lamaer og alpacaer, der græsser. Rejsen fortsætter op i højen til Mirador de los Volcanes, 4.866 meter, som er det højeste punkt på vores rute i dag. Vi kan se mange vulkaner over 5.000 og 6.000 meter herfra. En af den, Mismi med sine 5.825 meter, er en af de primære kilder til Amazonfloden.
Vi kører videre til Chivay, der er hovedby i Colca Canyon.
Overnatning i Chivay.
Morgenmad er inkluderet.
3.635 m.
Hotel
Dag 4
4. dag: Trekking i Colca Canyon, San Juan de Chuccho, 2.395 meter
Trekking gennem Colca-kløften
Kondorer i luften
Overnatning nær kløften
Vi kører tidligt fra vores hotel en kort tur langs Colca-floden. Vejen fører os til det beræmte Cruz del Condor udsigtspunkt. Under os bliver den brede dal til en smal, 1.000 meter dyb kløft, hvilket gør dette sted perfekt til at se kondorer, særligt i morgentimerne.
Herefter kører vi videre til Cabanaconde, 3.287 meter, hvor vores Colca-trek begynder. Vi vandrer fra pampa de San Miguel ad en tydeligt markeret sti, der fører os ned i Colca-kløften. Nedstigningen er ret lang og nogle steder stejl, og undervejs har vi flotte udsigter til kløften og de omkringliggende landsbyer. I løbet af tre-fire timer når vi den sydlige flodbred og stiger kortvarigt stejlt op til en hængebro. En halv time til fører os til San Juan de Chuccho, hvor vores lodge ligger.
Overnatning i lodge ved Colca-kløften.
Morgenmad, picnicfrokost og aftensmad er inkluderet.
4-5 timer
80 m.
972 m.
2.394 m.
Lodge
Dag 5
5. dag: Trekking i Colca Canyon, El Oasis, 2.285 meter
trekking gennem Colca-kløften
Cosnirhua og Malata
El Oasis
Vi har en rolig morgen, hvor vi nyder de flotte udsigter fra vores lodge, inden vi skal tilbage på stien. Vi fortsætter op mod Cosnirhua, hvor terrænet flader ud, og vi følger en jordsti indtil Malata, 2.686 meter, dagens højeste punkt. Herfra går det igen ned mod Colca-floden. Over en hængebro når vi Sangalle, bedre kendte som El Oasis. Her er en restaurent og en swimming pool.
Overnatning i lodge.
Morgenmad, picnicfrokost og aftensmad er inkluderet.
3-4 timer
291 m.
401 m.
2.686 m.
Hytte
Dag 6
6. dag: Trekking i Colca Canyon, Cabanaconde, 3.287 meter til Chivay, 3.635 meter
trekking gennem Colca-kløften
Cirklen afsluttes
Retur til Chivay
Vi starter tidligt i dag, for vi har en krævende dag foran os, og vi vil gerne undgå den høje sol, mens vi andrer. Efter at have vandrer meget nedad, går det nu hele vejen op til Cabanaconde, hvor vores trek begyndte. Derved fuldfører vi cirklen.
Den største del af sti ligger på Colca-kløftens sydside og går op over den ovre kløftkant, som er mindre stejl end stien, der førte os ned i kløften. Vi sætter et godt, behageligt tempo, der gør den store stigning overkommeligt.
Fra Cabanaconde kører vi tilbage til Chivay.
Overnatning i Chivay.
Morgenmad og picnicfrokost er inkluderet.
3-4 timer
1.002 m.
3.287 m.
Lodge
Dag 7
7. dag: Nevado Mismi, 5.605 meter
Nevado Misti, 5.605 meter
Amazonflodens udspring
Akklimatiseringsbestigning
Der er afgang fra Chivay tidlig morgen mod Nevado Mismi, 5.605 meter, vores første top i Peru. Dagens vandring vil styrke vores akklimatisering markant.
Nevado Misti ligger på nordsiden af Colca-kløften, over Chivay. Vi kører til pareringspladsen for Mismi, som ligger i 4.800 meters højde. Herfra går vi en kort tur op til Misti-kilden, der er et af Amazonflodens mange udspring - faktisk et af de primære udspring. Det er et skønt sted at holde picnic-frokost.
Efter frokost fortsætter vi til toppen af Nevado Mismi. Stigningen er ret ligetil og går ad en tydeligt markeret sti. Der er et par korte, men stejle sektioner undervejs. På vej mod toppen har vi udsigt til Perus store Altiplano og adskillige vulkantoppe.
Efter toppen går vi igen ned og kører tilbage til Chivay og videre til Arequipa.
Overnatning i Arequipa.
Morgenmad og picnicfrokost er inkluderet.
4 timer
635 m.
635 m.
5.605 m.
Hotel
Dag 8
8. dag: Arequipa og Santa Catalina de Siena
Klosteret Santa Catalina de Siena
Tidligere nonnekloster
Eftermiddagen til fri disposition
Efter gårsdagens strabadser har vi en lang og afslappende morgen, hvor vi samler nogle kræfter og forbereder os på det kommende trek op i højderne.
Vi bruger lidt tid på sightseeing i Den hvide By, Arequipa. Målet er et af byens mest berømte religiøse steder, nemlig klosteret Santa Catalina de Siena. Klosteret blev grundlagt i 1579 og betragtes som den vigtigste kolonistruktur i hele byen. Klosteret er stort og var i sin tid hjem for en større gruppe kvinder, der kom fra mange forskellige samfundslag for at dedikere sig til religionen - og aldrig forlade den igen.
I dag er klosteret omdannet til et museum. Indenfor kan vi besøge flere af de tidligere private værelser, hvor nonnerne boede. De rødmalede mure dannede rammen om hele deres hele liv.
Eftermiddagen er til fri disposition.
Overnatning i Arequipa.
Morgenmad er inkluderet.
Hotel
Dag 9
9. dag: Topdag på Simbral, 5.293 meter
Bestigning af Simbral, 5. 293 meter
Til toppen af Andesbjergene
Vulkaner og massiver
Vi kan glæde os til en endagsbestigning af Simbral, 5.293 meter. Turen kræver en tidlig fgang fra Arequipa, for der er to-tre timers kørsel gennem pittoreske Andeslandskaber og Aquada Blanca-dalen, før vi når stien. Her påbegynder vi vandringen mod toppen i godt 4.350 meters højde.
Vandringen er stejl og går gennem klippeterræn. Det er selvsagt et anstrengende foretagende, så vi tager det meget roligt, så vi kan tilvænne os højden. Vi mærker hurtigt den tynde luft, men den følges heldigvis af forrygende bjergudsigter. Efter et par timer når vi toppen af Simbral. Herfra kan vi se vulkanerne Misti og Chachani samt Picchi Picchu massivet.
Fra toppen stiger vi ned og ender igen ved stiens begyndelse. Sent på eftermiddagen kører vi retur til Arequipa efter en hård, men tilfredsstillende dag i Andesbjergene.
Overnatning i Arequipa.
Morgenmad og picnicfrokost er inkluderet.
6 timer
943 m.
943 m.
5.293 m.
Hotel
Dag 10
10. dag: Chachani base camp, 5.175 meter
Chachani base camp
Stien begynder i 5.060 meters højde
Højt oppe i Andesbjegene
Fra Arequipa kører vi ca. 30-40 km., to-tre timer i retning mod Chachani base camp. Vejen går gennem tørt vulkansk landskab i Reserva Nacional de Salinas y Aguada Blanca, hvor bl.a. vikunaen - en fætter til lamaen - lever. Efterhånden, som vi kører højere op, falder temperaturen, og landskabet bliver grovere.
Vores sti begynder i 5.060 meters højde. Vi skal bære egen rygsæk op til campen (kun til/fra Chachani base camp), men vandringen op til base camp er egentlig nem og tager kun to-tre timer, for i denne højde tager vi det roligt. Base camp ligger på bjergets nordside i 5.060 meters højde.
Vi har hele eftermiddagen til at hvile ud i base camp og forberede os på morgenens topforsøg.
Overnatning i base camp i telt.
Morgenmad, picnicfrokost og aftensmad er inkluderet.
2-3 timer
115 m.
5.175 m.
Telt
Dag 11
11. dag: Topforsøg på Chachani, 6.075 meter
Topforsøg på Chachani
Over 6.000 meter
Solopgang over Andesbjergene
Natten til denne dag bliver kort, for vi bliver vækket allerede omkring kl. 1, hvor vi står op og gør klar til en alpin start omkring kl. 2. Vi skal 907 meter op for at nå toppen af Chachani, og det lyder måske ikke af meget, men i denne højde kan det i den grad mærkes. Forvent 6-7 timer til toppen.
Starten er relativt blid. Vi bevæger os over et næsten fladt terræn ad en tydeligt markeret sti. Der går dog ikke længe, før vi stiger drastisk i højden. Sitgningerne kommer i bølger, afbrudt af korte sektioner med fladere terræn. Vi går i mørket, i ly af pandelampernes skær. Himlen begynder langsomt at blive gylden - solen er på vej op mod horisonten, bedst som vi når bjergkammen. Med lyset kommer udsigterne til de omkringliggende vulkaner Ampato, Coropuna, Urbina, Misti og Sabancaya.
Lige inden vi når toppen, kommer vi til en kranterkant. Landskabet her er månegoldt, og toppen er nu kun få meter over os. Solen er godt på vej op over horisonten, når vi endelig når toppen af Chachani og krydser de magiske 6.000 højdemeter. Fra toppen kan vi se alle områdets høje toppe og den dybe dal under os. Arequipa by kan ses og det ørkenlignende landskab bag byen. Sikket syn!
Den første del af nedstigningen fra toppen følger den sasmme sti, hvor vi kom op, men snart drejer vi af og følger en langt mere direkte vej ned til base camp. Turen ned tager omkring to timer. Vi holder en pause i base camp, mens lejren pakkes ned. Yderligere et par timers vandring tager os ned til bilen, der venter på at tage os de tre timer retur til Arequipa.
Overnatning i Arequipa.
Morgenmad og picnicfrokost inkluderet.
10-12 timer
900 m.
1.015 m.
6.075 m.
Hotel
Dag 12
12. dag: Til Lima og hjemrejse
Fra Arequipa til Lima
Hjemrejsen begynder
Kurs mod Danmark
Vi kører til lufthavnen i Arequipa og flyver til Lima, hvor hjemrejsen begynder.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Ankomst til Danmark
Eventyret slutter
Ankomst til Danmark
Velkommen hjem!
Efter et storslået eventyr i Andesbjergene ankommer vi til Danmark i løbet af dagen.
Velkommen hjem!
Dag 1
Afrejse fra Danmark mod Peru
Eventyret begynder
Afrejse fra Danmark
Mod Peru
Læs mere
Dag 2
Ankomst Lima og fly til Arequipa og halvsdags byrundtur
Fly til Arequipa
Byrundtur og koloniarkitektur
Inkamumien Juanita
Læs mere
Dag 3
Colca Canyon, 3.635 meter
Colca Canyon, 3.635 meter
Colca-kløften
Mirador de los Volcanes
Landsbyen Chivay
Læs mere
Dag 4
Trekking i Colca Canyon, San Juan de Chuccho, 2.395 meter
Trekking gennem Colca-kløften
Kondorer i luften
Overnatning nær kløften
Læs mere
Dag 5
Trekking i Colca Canyon, El Oasis, 2.285 meter
Trekking i Colca Canyon, El Oasis, 2.285 meter
trekking gennem Colca-kløften
Cosnirhua og Malata
El Oasis
Læs mere
Dag 6
Trekking i Colca Canyon, Cabanaconde, 3.287 meter til Chivay, 3.635 meter