Antal dage: 14
Priser fra: 26.998,-
Rejseform: Individuel rejse

Se priser & book

Inkariget og Rio de Janiero

Kulturrejse gennem inkaernes gamle rige og Rio de Janiero


Vi tager af sted på vores rejse til Peru og ankommer til Lima lufthavn først på aftenen. 

Vi overnatter på Hotel i Lima.

Mad på flyrejsen er inkluderet.

Dag 1

Et udpluk af dagens oplevelser:

  • Byrundtur i historiske Lima
  • Fri leg i Lima

På den første hele dag i Peru står den på byrundtur i den historiske del af Lima. Rundturen tager ca. en halv dag og starter på pladsen foran Limas Regeringspalads. Turen går også til Katedralen, hvor den spanske conquistador og grundlægger af Lima, Francisco Pizarro ligger begravet, og der er plads til et besøg ved det religiøse museum. 

Herfra fortsættes til San Francisco-Kirken og klosteret, som er udsmykket med de originale fliser fra 1620'ernes Seville. Hele komplekset er bygget ovenpå underliggende katakomber, som blev brugt til begravelser under kolonitiden. 

Aftenen er fri, men der er en transfer til rådighed, hvis man ønsker at besøge en af de lokale restuaranter i Lima, selve middagen er ikke inkluderet.

Overnatning i Lima.

Morgenmad er inkluderet.

Lima, Peru

Et udpluk af dagens oplevelser:

  • Den Hellige Dal – Inkaernes Spejlbillede af Mælkevejen
  • Tidsrejse gennem 5000 år og Pisac-Ruinerne
  • Ollantaytambo

Fly til Cusco, inkaernes gamle hovedstad. Vi bliver budt velkommen i lufthavnen og starter vores eventyr med at tage til Den Hellige Dal. Det er en fordel i forhold til akklimatisering, da Den Hellige Dal er lavere beliggende end Cusco, der ligger i 3.300 meters højde. 

De næste par dage viser Kipling jer det ypperste og og mest imponerende fra én af verdens mest sofistikerede civilisationer: Inkaerne, som om nogen har haft indflydelse på, hvordan man lever i Andesbjergene i dag. Inkaernes Hellige Dal byder på inka-ruiner, farvestrålende markeder, sneklædte bjergtinder og smukt anlagte terrassemarker, der kryber op ad bjergsiderne.

Vores første rigtige møde med inkaerne venter os ved Inca Pisac (Pisac-ruinerne). I inka-tiden ét af de vigtigste knudepunkter, der forbandt hovedstaden Cusco med junglen. Men Pisac har højst sandsynligt været mere end bare et knudepunkt, og teorierne er mange: En kontrolpost, et militært fort, et månetempel, et kongeligt palads. Kom eventuelt selv med et bud! Kort efter Inca Pisac finder man det berømte Pisac-marked, hvor lokale bjergfolk i traditionelt tøj mødes til en god handel.

Vi skal opleve et helt specielt inka-tempel i Urco, der primært er dedikeret til Moder Jord. Her får vi overraskende ny viden om én af verdenshistoriens mest sofistikerede civilisationer.

Efterfølgende besøger vi Inkariy-museet, der ligger tæt på Urco-templet. Her kommer vi på en fascinerende tidsrejse og bliver tilskuere til regionens fester, ceremonier, begravelser og hverdagsbegivenheder gennem 5000 år. Vi oplever Perus historie fra civilisationens vugge og frem til inkaernes storhedstid i 1400-tallet. Det ene øjeblik er vi til begravelse hos Paracas-kulturen og det næste til kroning af en høvding hos Moche-kulturen. Det lille og meget livagtige museum giver os de bedste forudsætninger for nu at indtage resten af inka-riget.

Efter "festlighederne" kører vi i stille tempo til den Ollantaytambo.

Overnatning i Ollantaytambo.

Morgenmad og aftensmad er inkluderet.

Et udpluk af dagens oplevelser:

  • På rundtur i Ollantaytambo
  • Ollantaytambo-ruinerne
  • Tog til Aguas Calientes

Vi udforsker Ollantaytambo til fods. Turen går til Olantaytambo-ruinerne, som er navngivet efter Ollanta, en kriger, som forelskede sig i en Inka-princesse uden at kunne gifte sig med hende. Under Inka Imperiet var Ollantaytambo base for Kejser Pachacuti og under den Spanske Invasion, var Ollantaytambo en højborg for lederen af Inka-forsvaret.

Fra ruinerne går turen til togstationen, hvorfra toget går mod Aguas Calientes. 

Overnatning i Aguas Calientes.

Morgenmad og frokost er inkluderet.

Aguas Calientes Peru

Dagens store oplevelser:

  • Machu Picchu – Inkaernes glemte by, en oplevelse i verdensklasse
  • Måske en tur på sukkertoppen, Huaynayna Picchu (skal bestilles hjemmefra)

Selvom både byen Cusco og det omkringliggende område har utrolig meget at byde på, så er det helt store trækplaster uden tvivl Machu Picchu. Inkaernes glemte by har opnået ikonisk status, og det er måske her, hvor inka-mystikken fornemmes allerstærkest. Tidlig formiddag eller eftermiddag tager vi sammen med vores egen private guide med den offentlige bus ad den snoede vej til det sagnomspundne sted.

Machu Picchu var naturligvis kendt af de lokale indbyggere, men blev officielt først 'opdaget' af amerikaneren Hiram Bingham i 1911. Heldigvis fandt den spanske kolonimagt tilsyneladende aldrig frem til Machu Picchu, og det var formentlig kun heldigt med tanke på koloniherrernes hang til at destruere inkaernes helligdomme.

Fra Solporten får vi det kendte vue af Machu Picchu omkranset af skovklædte grønne bjergtoppe, der rejser sig fra Urubamba-dalen, snedækkede tinder længere ude og ”sukkertoppen” Huayna Picchu lige bag ruinerne. Udsigten heroppefra er nærmest uden for kategori, og det er ikke uden grund, at Machu Picchu blev kåret som et af verdens syv nye vidundere. Funktionen af stedet er ikke fastlagt, og placeringen i sig selv er naturlig for såvel fæstningsværk som ceremoniel plads. Vores guide fortæller om de mange forskellige teorier, der hersker om dette unikke sted i såvel sagkundskaben og blandt menigmand.

Huayna Picchu eller Wayna Picchu er det lille bjerg, som ligger ved selve Machu Picchu. Det er en anelse strabadserende at begive sig op til toppen af bjerget, og højdeskræk må man ikke lide af, men belønningen venter i form af en fænomenal udsigt ud over Machu Picchu. Fra et arkæologisk synspunkt kan man ikke andet end lade sig imponere af inkaernes evner. Det må siges at være noget af en bedrift at bygge terrasser på et så stejlt bjerg uden den viden og de redskaber og remedier, som europæerne på det tidspunkt havde tilegnet sig, ikke mindst hjulet. Turen til toppen, som er 360 m højere end Machu Picchu, går af stejle stier og tager cirka 1½-2 timer op og 1 time ned. Der er et begrænset antal billetter per dag til Huayna Picchu (sukkertoppen af Peru), og entreen skal bestilles inden afrejse. Sidst på dagen tager vi tilbage til Aguas Calientes og derefter med toget tilbage til Ollantaytambo. Herfra bliver vi kørt til vores centralt beliggende hotel i Cusco kun få gader fra den meget smukke Plaza de Armas.

Overnatning i Cusco. 

Morgenmad er inkluderet.

Machu Picchu

Gode forslag til seværdigheder:

  • Plaza de Armas og Cuscos katedral
  • Cusco Gastro Tour (se nederst)
  • Vandretur ved ruinerne Inquiltambo ”The Inca Jail” og Machuchoqequirao

Cusco er Sydamerikas arkæologiske hovedstad og kontinentets ældste kontinuerligt beboede by. Den stemningsfulde, brostensbelagte koloniby er en af Sydamerikas mest interessante byer. Cusco bærer præg af at have været inkaernes hovedstad, men spaniernes invasion i 1533 har sat endnu større aftryk på byen, da inkaernes templer og paladser blev ødelagt og erstattet af kolonimagtens arkitektur. Spaniernes katolske arv findes eksempelvis i byens mange smukke kirker, som er overdådigt udsmykkede og bestemt et besøg værd.

Dagen er til egne oplevelser – og vi kan varmt anbefale en slentretur til den centrale plads Plaza de Armas. Her finder man den UNESCO-fredede, smukt oplyste katedral, som gemmer på en stor koncentration af kunstskatte fra kolonitiden. Der er et væld af små butikker og hyggelige restauranter i de stejle, snævre sidegader i kunstnerkvarteret San Blas tæt på pladsen. Husk på, at vi i Cusco befinder os i 3.326 meters højde. En sådan højde kræver lidt tilvænning, så tag det roligt i starten og hold et adstadigt tempo. 

Overnatning i Cusco. 

Morgenmad er inkluderet.

Et udpluk af dagens oplevelser:

  • Sacsaywaman – Inkarigets Hjerne
  • Quenko – Offerplads
  • Koricancha – Soltemplets Hemmelighed

Formiddagen er afsat til en rundtur i området med guide og egen chauffør. Lidt uden for Cusco besøger vi et af de arkæologiske centre, den gamle inkafæstning Sacsayhuaman. Fæstningen er et glimrende eksempel på inkaernes unikke evne til at tilhugge enorme stenblokke, nogle helt op til 300 tons, så de med milimeter-præcision passer ind i hinanden.

I dag er der ikke meget tilbage af de originale mure, måske blot 20%, da spanierne også her var hårde ved inkaernes arv. Enkelte mure står heldigvis tilbage som et stærkt vidnesbyrd om inkaernes uovertruftne håndværksmæssige og arkitektoniske evner. Området er stort og har med sikkerhed haft mere end bare militær betydning i inkariget. Her finder man f.eks. inkaens trone, som vidner om, at stedet var vigtigt – og måske der, hvor store beslutninger blev truffet. Man mener, at Cusco blev grundlagt med form som en puma, og Sacsaywaman ligger nøjagtig ved pumaens hjerne.

Vi tager fra Pumaens Hjerne til Pumaens Hjerte, nemlig selveste Soltemplet (Koricancha), der betegnes som inkaernes allerhelligste. På vejen stopper vi ved Quenko, der betyder zigzag, måske p.g.a de snørklede gange og indgangspartier. Stedet har både et amfiteater og underjordiske kamre. Der er næppe tvivl om, at Quenko har været anvendt som offerplads, hvor dyr og muligvis også mennesker har måtte lade livet. Teorierne om dette sted er mange, og her emmer af mystik og myter.

I Soltemplets kamre kan man inspicere inkaernes imponerende stenarbejder, der danner fundament for mange af de spanske kolonibygninger. De spanske erobrere rev det meste af det guldbeklædte Koricancha, ”den gyldne gård”, ned og ødelagde dermed Inkarigets mest overdådige tempel. Spanske øjenvidneberetninger fortæller, at forbløffelsen stod malet i spaniernes ansigter, da de brød ind i soltemplet en forårsdag i 1534 og opdagede, hvad der gemte sig derinde: kopier af Inkarigets dyr og planter skabt i det pureste guld. De gamle mure brugte spanierne til at opføre Santo Domingo-kirken direkte oven på det gamle Koricancha-tempelkompleks.

Eftermiddagen er til fri disposition, fx kan vejen lægges forbi ”Admiralens Palads”, som huser et lille kulturhistorisk museum. Et besøg på Inka-museet kan også varmt anbefales. Den lokale guide vil informere om, hvilke steder i Cusco man ikke bør gå glip af.

Overnatning i Cusco. 

Morgenmad er inkluderet.

Cusco Peru

Et par af dagens oplevelser:

  • Farvel til Cusco og Inkariget
  • Rio de Janiero

I dag siger vi farvel til Cuco og Inkaernes rige. Turen går mod lufthavnen, hvorfra vi flyver til Rio de Janiero i Brasilien. Ved ankomsten til Rio mødes vi af vores repræsentant og kører til hotellet. 

Rio de Janiero er først og fremmest kendt for samba, strande som Copacabana og Ipanima, samt den livsglæde, som brasilianerne udstråler. Byen, der er skabt omkring en naturhavn med smukke bjerglandskaber i baglandet, er trods en rivende udvikling stadig en af verdens mest dragende byer.

Overnatning i Rio de Janiero.

Morgenmad er inkluderet.

Rio de Janiero, Brasilien

Nogle forslag til dagens oplevelser:

  • Corcovado-bjerget
  • "Christ the Redeemer"-statuen
  • Rios strande

Der er mange muligheder i Rio. Nyd livet på stranden blandt lokale, som dyrker kropskultur, spille beachvolley eller fodbold. Hvis man har mod på det, kan man tage omkring med byens nye metro system, som blev bygget i forbindelse med de olympiske lege i Rio, hvor hele byen fik en tiltrængt udbygning af infrastrukturen.

På denne første hele dag i Rio har vi inkluderet en udflugt til en af Rios andre underværker, nemlig Corcovado-bjerget, hvor Jesus-statuen troner over hele byen. Statuen er ikke bare Rios, men hele Brasilien vartegn. Heroppe i lidt over 700 meters højde er der udsigt ud over Rios mange bydele og Sukkertoppen ned mod Atlanterhavet.

Overnatning i Rio de Janeiro.

Morgenmad inkluderet.

 

Rio de Janiero udsigt

Nogle forslag til dagens oplevelser:

  • Med kabelbanen til Sukkertoppen
  • afslapning strandene Ipanema og Copacabana

Dagene i Rio de Janiero giver mulighed for ren afslapning på nogle af byens fantastiske verdensberømte strande, som Ipanema og Copacabana. 

Dagen kan f.eks. starte med en tur til en af byens gammelkendte men rigtig gode seværdigheder, en tur med kabelbanen til Sukkertoppen. Den store granitklippe var i mange år byens vartegn, og ligger som indgangen til Rio når man kom fra Atlanterhavet. Herfra kan man nyde udsigten ned over de kendte strande, op mod den store Jesus-statue på bjerget i baggrund og over Rio de Janeiro skyline og favelaer.

Overnatning i Rio de Janiero.

Morgenmad er inkluderet

Ride de Janiero

Nogle forslag til dagens oplevelser:

  • Afslapning på strandene ved Rio de Janiero
  • Dagen fri på egen hånd

Rios strande byder, foruden dejlig afslapning, på flere muligheder for vandsport. Kite surfing, scuba dykning, surfing samt sport på stranden er alle muligheder, son de lokale nyder i fulde drag, og som mange besøgende I Rio vælger at deltage i.

Overnatning i Rio de Janiero.

Morgenmad inkluderet.

Strand i Rio de Janiero

Nogle forslag til dagens oplevelser:

  • Dagen fri på egen hånd
  • Rios farverige favelaer
  • Lapa-trapperne

Mellem afslapning på strandene bør man selvfølgelig inkludere noget tid til at udforske Rios gader. De farverige favelaer er stedet at mærke byens kultur og lokalliv, og de udforskes bedst med en lokal guide.

Lapa-trapperne er en anden populær og faverig attraktion i Rio, der forbinder områderne Lapa og Santa Teresa. Trapperne er designet af den chilenske kunstner Escadaria Selaron og belagt med mere end 2000 farverige fliser fra hele verden. Et imponerende kunstnerisk projekt, der startede med Selarons egne trapper foran hans hjem.

Morgenmad er inkluderet.

Overnatning i Rio de Janiero.

Nogle forslag til dagens oplevelser:

  • Afslapning på strandene ved Rio de Janiero
  • Dagen fri på egen hånd 

Vi nyder den sidste dag på Rio de Janieros dejlige strande, inden vi om eftermiddagen tager mod lufthavnen. En lang begivenhedsrig rejse tager sin ende og hjemrejsen begynder.

Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet

Rio de Janiero

Velkommen hjem.

Hvor mange skal i rejse
Periode
Pris
 
22. aug. - 10. dec. 2019
29.798,-

11. dec. 2019 - 9. jan. 2020
Kontakt os

10. jan. - 30. apr. 2020
30.498,-

1. maj. - 19. jun. 2020
29.498,-

20. jun. - 16. aug. 2020
31.998,-

17. aug. - 10. dec. 2020
29.498,-


INKLUDERET

  • Flyrejse København-Lima retur på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og afgifter på den internationale flystrækning
  • Flyrejse Lima-Arequipa / Arequipa-Cuzco / Cuzco-Talara / Talara-Lima med LAN (flyskatter betales lokalt)
  • CO2-kompensation på flyrejser - læs mere her.
  • Private transfers og transporter med privat bil og chauffør
  • Togrejse Ollantaytambo-Aguas Calientes tur/retur på 2. klasse
  • Overnatninger i delt dobbeltværelse inkluderet morgenmad
  •   2 nætter på Hotel Britania i Lima
  •   1 nat på Tunupa Lodge i Ollantaytambo
  •   1 nat på El Presidente i Aguas Calientes
  •   3 nætter på Ninos Hotel i Cuszo     
  •   5 nætter på Copa Sul i Rio de Jainero
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • Nævnte rundture, udflugter og sightseeing med privat lokal engelsktalende guide
  • Entre til Machu Picchu med guide
  • Entreer ved nævnte seværdigheder
  • Halvdagsudflugt til Cocorvado bjerget i international gruppe
  • 10-20% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken
  • 24 timer bemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

IKKE INKLUDERET

  • Indenrigslufthavnsskatter
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales). Obs. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække trekkingrejser i alle højder. Gouda rejseforsikring dækker trekking i alle højder
  • Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Entre til Huayna Picchu hvis ønsket USD 15,- (skal bookes hjemmefra og er baseret på tilgængelighed)
  • Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
  • Alt ikke beskrevet under "Inkluderet" 
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Amazonas forlængelse
Amazonas forlængelse 4 dage/3 nætter
Pris fra 5.298 kr./person
Moche forlængelse
Moche forlængelse 5 dage/4 nætter
Pris fra 7.398 kr./person
Manu forlængelse
Manu forlængelse 8 dage/7 nætter
Pris fra 7.998 kr./person
Mancora Arennas opgradering
Opgradering på badeferien i Garden View værelse
Pris fra 270 kr./person
Mancora Arennas opgradering
Opgradering på badeferien i Ocean View værelse
Pris fra 798 kr./person
Foredrag
Periode
Peru og Inkariget
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
4. feb. 2020 kl. 19:30
Vil du høre mere om rejsen?

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik