Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Velkommen til den måske flotteste af de mange "Inkastier" i Peru. Trekkingturen til Sydamerikas helt store klassikere i området ved Del Hellige Dal og ikke mindst, inkaernes højborg Machu Picchu byder på trekking i særklasse med smukke udsigter, sublime landskaber og masser af kultur.
Salkantay er mindre turistet og ukendt i forhold til den meget populære Inca Trail, og sikken skam - for den er vanvittig flot med forrygende bjergudsigter.
Inca Trail er sammen med Kilimanjaro og Everest Base Camp en trilogi af verdensberømte trekkingområder.
Kom med Kipling Travel, når vi vandrer op ad selvsamme stisystem, som de sydamerikanske Inkaer travede tyndt - og få en hel unik oplevelse. Endvidere går rejsen til det farverige Rainbow Mountain og inkaernes gamle hovedstad, Cusco.
Vi tør roligt kalde os for specialister for rejser til Peru. Med godt 25 års erfaring fra nord til syd, øst til vest, sammensætter vi ikke bare spændende men også gennemtænkte individuelle, skræddersyede rejser, hvor der er daglig afrejse. Velkommen til Peru med Kipling Travel.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
1. dag: Afrejse fra Danmark og ankomst til Lima, Peru
Eventyret begynder
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Lima, Peru
I sætter kurs mod Lima, Perus hovedstad. Ankomst først på aftenen til Lima lufthavn, hvorfra I tager hen til lufthavns-hotellet. Her kan I efter en lang flyrejse slappe lidt af og få en god nat søvn, inden det næste fly går mod Cusco dagen derpå.
Overnatning i Lima på lufthavnshotel.
Mad er inkluderet på flyrejsen.
Dag 2
2. dag: Lima og fly videre til Cusco 3.326 meter
Inkaernes gamle hovedstad, Cusco
Plaza de Armas
Smuk spansk koloniarkitektur
Efter morgenmaden tager I over til lufthavnen for at flyve den korte strækning til Cusco. I lander i Cusco i 3.326 meters højde og bliver transporteret fra lufthavnen til det centralt beliggende hotel.
Cusco er Sydamerikas arkæologiske hovedstad og kontinentets ældste kontinuerligt beboede by. Den brostensbelagte koloniby må siges at være en af de mest interessante byer i Sydamerika. Cusco bærer præg af at have været inkaernes hovedstad, men spaniernes invasion i 1533 har bestemt sat aftryk på byen, da inkaernes templer og paladser blev ødelagt og erstattet af kolonimagtens arkitektur. Spaniernes katolske arv ses i byens mange smukke kirker, som er pragtfuldt udsmykkede og bestemt et besøg værd.
Måske er der lyst til en slentretur til den centrale plads, Plaza de Armas, hvor vi bliver mødt af den smukt oplyste katedral, som gemmer på en stor mængde af kolonitidens kunstskatte. Der er et væld af små butikker og hyggelige restauranter i de stejle, snævre sidegader i kunstnerkvarteret San Blas, som ligger tæt på pladsen. Husk på, at i Cusco befinder I jer i tynd luft. En sådan højde kræver lidt tilvænning, så tag det roligt i starten, og hold et langsomt tempo.
Overnatning i Cusco.
Dag 3
3. dag: Cusco - akklimatisering og byrundtur
Koricancha og soltemplet
Inkafæstning Sacsayhuaman
Eftermiddagen på egen hånd
Formiddagen er sat af til en privat rundtur i området. Med jeres egen engelsktalende guide begynder I dagen med et besøg inden for Cuscos bygrænse ved krigerpladsen Huacaypata. Herfra går turen til Koricancha og soltemplet, hvor man i kamrene kan se nærmere på inkaernes imponerende stenarbejde, der danner fundament for mange af de spanske kolonibygninger. De spanske erobrere rev det meste af det guldbeklædte Koricancha ned og ødelagde dermed det mest overdådige tempel i inkariget. De gamle mure blev brugt til at opføre den nye kirke. Santo Domingo-kirken er altså opført oven på Koricancha-tempelkomplekset.
Herefter tager vi lige uden for Cusco for at besøge fire forskellige arkæologiske centre. Oven over byen ligger den gamle inkafæstning Sacsayhuaman, som er et glimrende eksempel på den unikke evne til at tilhugge enorme stenblokke, som vejer op til 300 tons, så de passer ind i hinanden på millimeter. I dag er der ikke meget tilbage af de originale mure, et bud ligger på blot 20%, idet spanierne også her var hårde ved inkaernes arv, men enkelte mure står som endegyldigt bevis på inkaernes håndværksmæssige og arkitektoniske kvaliteter. Undervejs besøges også områderne ved Qenko, Puca Pucara og Tambomachay. Tilbage i Cusco har vi eftermiddagen på egen hånd, f.eks. kan vejen lægges forbi ”Admiralens Palads”, som huser et lille kulturhistorisk museum. Den lokale guide vil informere om, hvilke steder i Cusco man ikke bør misse.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Cusco og mountainbike-tur til Moray og Maras 3.700 meter
På Mountain bike til Den Hellige Dal
Kolonibyen Maras
De åbne saltminer i Moray
Inden inkatrekket varmer I lidt op med en mountainbike-tur på en af de flotteste ruter i Peru, som går gennem Den Hellige Dal. I har en engelsktalende guide med, som henter jer på hotellet, men transporten til og fra udgangspunktet er i selskab med andre rejsende. I starter højt oppe, i 3.700 meters højde i Chinchero, der er en klassisk bjerglandsby omgivet at snedækkede bjergtoppe i Urubamba-bjergkæden. Herfra kører I over højplateauet og forbi Huaypo Sø, indtil I når Moray – et særpræget sted med cirkulære terrasser fra inka-tiden, der formentlig har været brugt til forsøg inden for landbrug. I kommer gennem kolonibyen Maras og besøger saltminerne, der har eksisteret og haft en saltproduktion siden inka-tiden. Punktum for turen bliver sat i landsbyen Pichingoto, og I har dermed bevæget jer knap en kilometer ned ad bakke.
Eventyret tager sin begyndelse i den meget tidlige morgenstund, hvor der er afgang med minibus til Mollepata. Her er der tid til lidt morgenmad og en kop kaffe på en lokal restaurant, og I får mere information om dagens trek fra guiden, inden der køres videre til Sayllapata i 3.200 meters højde. Det er startstedet for vandreturen og mødested med bærere og muldyr. Sidstnævnte tager sig af det tungeste udstyr, såsom messetelt og køkkenudstyr.
I påbegynder dagens distance, en gradvis stigning langs en restaureret inkakanal, med udsigter til Andesbjergenes store gletsjere. Undervejs kommer I igennem lokalsamfundene Cruzpata og Challacancha samt Humantay 4.220 meter. Ved frokosttid når I turens første lejr, Soraypampa 3.900 meter, hvor de berømte Sky Domes ligger. I får en velkomstdrink og en frisktilberedt frokost.
Efter frokost står den på et akklimatiseringstrek op til den tyrkise sø Humantay 4.200 meter. Guiden vil forklare lidt om søens betydning i Andesmytologien, inden I vandrer tilbage til lejren og spiser aftensmad. Lidt ekstra højde øger akklimatiseringen og sikrer en god nats søvn her på første trekkingdag. Nyd de sene timer i Sky Domes under Andeshimlen.
Overnatning i Sky Domes.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
560 meter op
4.200 m.
10 km.
Sky Dome
Dag 6
6. dag: Col du Salkantay 4.600 meter - Chaullay 2.950 meter
Udsigt til Salcantaybjerget
Kryds Salkantay passet
Vandring langs gamle inkastier
Solens stråler kravler ind gennem glaskuplens loft opg vækker os, mens Salkatay-bjerget 6.242 meter rejser sig i baggrunden i den klare morgenluft. I nyder en klassisk morgenmad og gør klar til dagens strabadser.
I dag når I trekkets højeste punkt, Salkantay-passet på 4.600 meter, hvorfra Salkantay-massivet synes megert nær. Bjerget er i følge Andesmytologien helligt. De lokale kalder det Apu, ordet for far i Quachua, og de udfører ofringsritualer til bjerget, bl.a. med cocablade. Nogle timer vandrer I ad "Trail of Seven Snakes", hvis syv forgreninger alle leder til toppen af bjerget. Undervejs har I udsigt til flere fabelagtige bjergtoppe, og små søer fører jer til lejren i Huayraqmachay i 3.800 meters højde, hvor vi spiser frokost.
I mærker højden denne dag, og det er meget vigtigt at tage det roligt. Fra Huayraqmachay går turen nedad nogle timer til vores overnatningssted beliggende i 2.750 meter over havet. Undervejs passerer I resterne af en gammel inkasti.
Overnatning i Sky Domes.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
8-10 timer
700 m.
1.650 m.
4.600 m.
22 km.
Sky Domes
Dag 7
7. dag: Chaullay – Lluscamayo – La Playa Loreta, 2.750 meter
Coca- og kaffeplantager
Varme kilder og store bjerge
Lucmabamba
En tidligt, om end en lidt lettere dag venter jer. I skal gennem dalen Santa Teresa, hvor der ligger coca- og kaffeplantager. Det går nedad, og der er mulighed for at bade i vandfald. Er vi heldige, får vi Perus nationalfugl, "Gallito de las Rocas" at se. I krydser floden Lluscamayo og ankommer til La Playa Loreta, 2.750 meter. Efter frokost går I til nogle af de omkringliggende farme, hvor I får lidt indsigt I, hvordan man lever i området, og hvordan jorden dyrkes. Det er også muligt at bruge tiden på afslapning de de varme kilder ved Ccocalmayo (afregnes lokalt).
Natten tilbringer I endnu engang med udsigt direkte til himlen i Sky Domes.
Overnatning i Sky Domes.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-6 timer
850 m.
2.750 m.
18 km.
Sky Domes
Dag 8
8. dag: Lucma Bamba - Llactapata 2.600 meter - Aguas Calientes 2.000 meter
Sidste vandredag blandt inkaruiner
Til Aguas Calientes
Eftermiddagen til fri disposition
I dag kan I se frem til at bevæge jer ind på en sektion af den klassiske inkasti og endda få det første, lille kig til Machu Picchu i det fjerne. Vandringen går op ad bjerget Llactapacta, hvor vi finder rester af inkaernes ruiner i 2.700 meters højde. Herfra kan vi se Machu Picchu, og guiden fortæller selvfølgelig om ruinerne.
Vi går ned ad bjerget igen, nu hele tiden med udsigt til Machu Picchu og ankommer til kraftstationen Hidroeléctrica, 1.800 meter. Her spiser vi frokost og tager derefter toget til Aguas Calientes, landsbyen neden for Machu Picchu.
Overnatning på simpelt hotel i Aguas Calientes.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
6 timer
800 m.
760 m.
2.040 m.
12 km.
Hotel
Dag 9
9. dag: Machu Picchu og tog til Ollantaytambo
Den glemte by Machu Picchu
Oplev ruinbyen i Andesbjergene
Tog til Ollantaytambo
Morgen eller tidlig eftermiddag kører I med lokal bus op til selve ruinkomplekset, hvor der venter jer en spændende rundvisning, inden horderne af turister dukker op længere op ad formiddagen. En engelsktalende guide fører jer gennem dette kolossale ruinområde og fortæller om de mange forskellige syn og teorier, der hersker blandt såvel sagkundskab samt menigmand om dette unikke sted.
Machu Picchu blev først opdaget af amerikaneren Hiram Bingham i 1911 og er for mange den allerstørste seværdighed på deres Sydamerika-rejse. Dette inka-citadel har en guddommelig placering omkranset af skovklædte grønne bjergtoppe, der rejser sig fra Urubamba-dalen, snedækkede tinder længere ude og sukkertoppen Huayna Picchu lige bag ruinerne - selv ikke den mest elendige fotograf kan tage et dårligt billede her.
Der er stor tvivl om Machu Picchus eksakte funktion, selv om placeringen i sig selv er naturlig for et fæstningsværk. Men arkæologer er enige om, at inkaernes hellige geografi og astronomi også har spillet en væsentlig rolle i placeringen.
Det er muligt at bestige Huayna Picchu mod tillæg (også kendt som Wayna Picchu) – det lille bjerg, som ligger ved selve Machu Picchu. Fra et arkæologisk synspunkt kan man ikke andet end lade sig imponere af inkaernes formåen. Det må siges at være noget af en bedrift at bygge terrasser på et så stejlt bjerg uden brug af den viden, som europæerne på det tidspunkt havde tilegnet sig, f.eks. brug af hjulet. Turen til toppen (360 meter højere end Machu Picchu) går ad stejle stier og tager cirka 1½-2 timer op og 1 time ned. Der er et begrænset antal billetter per dag til Huayna Picchu, så entreen skal bestilles inden afrejse.
Efter Huayna Picchu går det med tog tilbage til Ollantaytambo, hvor resten af dagen er til egne oplevelser.
Overnatning i Ollantaytambo.
Morgenmad er inkluderet.
2 timer
Dag 10
10. dag: Ollantaytambo - Cusco
Ruinerne i Ollantaytambo
Marked i Ollantaytambo
Den gamle hovedstad, Cusco
Ollantaytambo er det tætteste, man kommer en klassisk inka-landsby. Rent historisk er det også et vigtigt sted, for det var her, inkaerne vandt ét af de eneste slag over spanierne. Måske er det grunden til, at Machu Picchu aldrig blev opdaget – og derfor kaldes Den Glemte By. I besøger det store gigantiske inkafort, der tårner sig majestætisk over byen, og I skal bl.a. besøge "Prinsessens Badeværelse" og andre spektakulære og overraskende mesterværker fra inka-tiden, som nogle mener, overgår selveste Machu Picchu.
Fra Ollantaytambo går turen videre til Inkaernes gamle hovedstad, Cusco.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Rainbow Mountain
Vandring til Rainbow Mountain
Oplev Perus geologiske vidunder
Tilbage til Cusco
I dag går turen til en af Perus nyeste attraktioner, det farverige Rainbow Mountain. Rainbow Mountain blev opdaget så sent som i 2015, da gletcheren i området smeltede og afslørede de stribede klipper, hvis stærke farver er et resultat af vind, vejr og sedimentære aflejringer over millioner af år.
Et besøg på Rainbow Mountain betragtes i dag nærmest som et must på en rejse til Peru. Selvom I kan køre en stor del af vejen, kræver det stadig et par timers vandring at komme helt op til Rainbow Mountain. I starter tidlig morgen i Cusco og kører til trekkets udgangspunkt ca. 2-3 timer fra byen. Det meste af vandringen er ikke hård, men bjergets top ligger over 5.200 meter over havets overflade. I er dog rigtig godt akklimatiseret efter Salkantay-trekket, og også trekket til Rainbow mountain er alle anstrengelserne værd, når I belønnes med udsigten ud over de farverige bjergsider. Her vil være god tid til at tage masser af billeder.
Vandringen op til Rainbow Mountain tager omkring 2-3 timer, mens turen ned tager omkring 2 timer. Retur til Cusco.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad og frokost inkluderet.
Dag 12
12. dag: Cusco på egen hånd
Sidste dag i Cusco
Fridag i den gamle hovedstad
Gourmet, historie, afslapning
I har dage til fri leg og egen udforskning i Cusco, hvor de sidste indtryk fra inka-kulturen kan samles, eller de sidste indkøb kan foretages.
Overnatning i Cusco.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Cusco og Lima samt hjemrejse
Sidste dag i Peru
Fly til Lima
Hjemrejsen begynder
Fra hotellet i Cusco går det til lufthavnen, hvor I starter hjemrejsen via Lima mod Danmark.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Ankomst til Danmark
Eventyret slutter
Ankomst til Danmark
Velkommen hjem!
I ankommer i løbet af dagen til Danmark.
Velkommen hjem fra en stor trekkingtur til Machu Picchu.
Dag 1
Afrejse fra Danmark og ankomst til Lima, Peru
Eventyret begynder
Afrejse fra Danmark
Ankomst til Lima, Peru
Læs mere
Dag 2
Lima og fly videre til Cusco 3.326 meter
Inkaernes gamle hovedstad, Cusco
Plaza de Armas
Smuk spansk koloniarkitektur
Læs mere
Dag 3
Cusco - akklimatisering og byrundtur
Koricancha og soltemplet
Inkafæstning Sacsayhuaman
Eftermiddagen på egen hånd
Læs mere
Dag 4
Cusco og mountainbike-tur til Moray og Maras 3.700 meter
På Mountain bike til Den Hellige Dal
Kolonibyen Maras
De åbne saltminer i Moray
Læs mere
Dag 5
Salkantay trekket starter - Mollepata - Soraypampa 3.900 meter
Salcantay Inkasti trek begynder
Forrygende bjergudsigter
Overnatning i Soroypampa lejren
Læs mere
Dag 6
Col du Salkantay 4.600 meter - Chaullay 2.950 meter
Col du Salkantay 4.600 meter - Chaullay 2.950 meter
Udsigt til Salcantaybjerget
Kryds Salkantay passet
Vandring langs gamle inkastier
Læs mere
Dag 7
Chaullay – Lluscamayo – La Playa Loreta, 2.750 meter
Coca- og kaffeplantager
Varme kilder og store bjerge
Lucmabamba
Læs mere
Dag 8
Lucma Bamba - Llactapata 2.600 meter - Aguas Calientes 2.000 meter
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Indenrigslufthavnsskatter
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
TUUA - lufthavnsskat i Lima ca USD 10,- per person ved hvert transit i Lima
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
Alt ikke beskrevet under "Inkluderet"
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Salkantay trekket til Machu Picchu er en 74 kilometer lang rute, der typisk tager 5 dage. Det højeste punkt på 4.600 meter ligger på trekkets anden dag.