Før afrejse til Peru

Læs om pas, visum, vaccinationer og de praktiske forhold

I Kipling travel har vi rejst i Sydamerika siden 1991 og har derfor mange års erfaring med sammensætning af spændende individuelle, skræddersyede rejser og grupperejser med vores rejseledere. Programmerne spænder vidt fra klassiske kultur- og naturrejser over spirituelle rejser og til mere aktive rejser med trekking, klatring og rafting. I Peru benytter vi alt fra lokal offentlig transport i form af bus, tog, båd og kano til private biler og minibusser med aircondition.

Alle udflugter er med kompetente, lokale, engelsktalende rejseledere. Vær opmærksom på, at de indianske guider omkring Amazonas ikke altid er særlig engelskkyndige. Det er dog en del af oplevelsen. 90 % af vores udflugter foregår udelukkende på privat basis med egen transport og guide.

Pas & Visum til Peru

Lama i Peru

Danske statsborgere kan være visumfri i op til 90 dage. Rejser man længere tid end 90 dage, skal man til en større by og få visummet fornyet. Da reglerne hurtigt kan ændre sig, er det altid en god idé at holde sig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside. Visum skal altså ikke søges før afrejse til Peru.

For at rejse til Peru skal passet være gyldigt i mindst 6 måneder ved indrejse. Disse regler kan selvfølgelig også ændre sig fra den ene dag til den anden, og det er derfor ligesom med visummet en rigtig god idé at holde sig fuldstændig opdateret.

Det er vigtigt, at du har styr på dine vaccinationer, inden du rejser til Peru og Machu Picchu

Vaccinationer ved rejser til Peru

Peru er en central sydamerikansk og meget smuk perle. De spanske aner har sat sit præg i landet, hvorfor modersmålet er spansk. Biodiversiteten i landet er ekstrem. Ved den vestlige Stillehavsregion finder du større sletter, mens du i øst bliver mødt af det fugtige og frodige Amazonområde.

Der er mange gode grunde til at sætte kursen mod Peru, for her er alt hvad hjertet begærer. Inden du rejser, så husk blot at undersøge hvilke vaccinationer du bør modtage. Dette kan både klares gennem egen læge, eller på et af landets vaccinationsklinikker. Bemærk at der er forskel på, hvor i Peru du rejser hen.

Læs mere om, hvilke vaccinationer du skal have, når du rejser til:

Du skal bruge Nuevo Sol som valuta, når du rejser til Peru

Valuta i Peru

I Peru hedder valutaen Nuevo Sol og forkortes med PEN. Man kan medbringe pengene hjemmefra, men skal man have vekslet i Peru, er det også muligt. Dog er det lettest fra amerikanske dollars. Ellers er det muligt i de større byer at hæve penge.

10 Nuevo Sol svarer til cirka 20 danske kroner. Nuevo Sol fås i sedler i 10, 20, 50, 100 og 200, mens mønternes fås i 1, 5, 10, 20 og 50 centimos, hvor der går 100 centimos på 1 nuevo sol. Mønterne fås også i 1 sol, 2 sol og 5 sol.

Der tales mere end 50 forskellige sprog i Peru

Sprog i Peru

Der tales mere end 50 forskellige sprog i Peru. De to herskende er det indianske sprog quechua, som tales af omkring 20% af befolkningen, samt spansk, som tales af 75%. Spansk er verdens andet største sprog, kun slået af mandarin-kinesisk.

Perus næststørste sprog quechua, er Inkarigets sprog. Quecha tales også i Ecuador og Bolivia. Sproget blev officielt i Peru i 1975 som det første land. Det estimeres, at det tales af omkring 9 millioner mennesker på verdensplan.

Tidsforskel mellem Peru og Danmark

Tidsforskel mellem Peru og Danmark

Peru er et af de lande i verden, der ikke benytter sommertid, og tidsforskellen mellem Peru og Danmark, som bekendt benytter sommertid, er derfor variabel. Rejser du til Peru mens vi har vintertid i Danmark, vil tidsforskellen være seks timer. Rejser du under dansk sommertid, vil tidsforskellen være syv timer.

Med en tidsforskel på 6-7 timer, kan det godt betale sig at indstille din krop på tidsforskellen inden afrejsen. Da du rejser vestpå, skal du stille uret frem, hvilket betyder at dagen lige pludselig bliver op til seks timer længere. Derfor kan det være en god ide at tage en middagslur på afrejsedagen, hvis det er muligt.