Brug for ekspert-rådgivning?
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.
Hvis du nogensinde har kørt i bil ned gennem Tyskland, har du måske bemærket, at terrænet gradvist bliver mere bakket jo længere sydpå, du kommer. Faktisk er nabolandet en oplagt destination for den perfekte vandreferie.
Med Kipling Travel kan du opleve en del af Tyskland, som du måske ikke kendte i forvejen. Vi viser dig de smukkeste alpetoppe og tager dig med på besøg i hyggelige landsbyer. Du kommer med garanti til at opleve brusende floder, masser af historie og frodige, grønne landskaber.
I Sydtyskland begynder den 1.200 kilometer lange bjergkæde, der strækker sig gennem hele seks lande og er mere end 65 mio. år gammel.
Alpernes højeste og mest kendte bjerg er Mont Blanc på 4.810 meter, men Tyskland har sin helt egen kæmpe, Zugspitze på 2.962 meter, der på toppen udgør grænsen til Østrig.
Alperne er et af de steder med størst biodiversitet i Europa. Her findes mere end 13.000 slags planter og 30.000 dyrearter – alpestenbuk og alpemurmeldyr er nogle af de mest almindelige.
Hvornår er det bedst at rejse?
For de fleste af vores rejser til Tyskland er der afgang fra maj til oktober. For enkelte rejser kan det forholde sig anderledes.
Klimaet i Tyskland er behageligt fra maj til september med meget lidt nedbør. Dog kan du opleve temperaturforskelle på grund af landets størrelse, med kystklima i nord og lavere temperaturer i de sydlige Alpe-områder.
Som udgangspunkt kan I godt have jeres børn med, dog afhænger det af børnenes alder. Da I selv sørger for transport frem og tilbage, kan I tilrettelægge rejsen som det bedst passer jer – hvad enten I kører selv eller tager toget. Derudover er niveauet på de fleste af vores vandreture under middel, og stierne er gode.
Vores vandreture til Tyskland kræver ikke en lang liste kompliceret udstyr. Udover et par lette vandrestøvler og behageligt til tøj, der passer til vejret, anbefaler vi bl.a. en dagstursrygsæk, vandrestave, vandflaske og et lille rejseapotek med vabelplaster, solcreme, paracetamol m.v. Du kan se vores komplette guide til pakkelister på trekkingture her.
Ja, I skal selv sørge for turen derned, da vores vandreferier til Tyskland ikke inkluderer transport. Det giver en vis frihed, og I kan selv vælge, om I skal køre, flyve eller på en togtur ned gennem Tyskland – en smuk og ikke mindst komfortabel oplevelse.