Mallorca

Overvejer du en ferie med mulighed for at se kulturelle seværdigheder, tage på vandreture med fantastiske naturoplevelser og med plads til afslapning ved turkisblå strande? Så kan vi uden tøven anbefale en rejse til middelhavsøen, Mallorca.

Med Kipling Travel kan du komme på en pakkerejse rundt på Mallorca. Her kommer du til at se nogle af de vigtigste og smukkeste steder, som øen har at tilbyde. Vi sørger for oplevelser, som de færreste turister finder frem til. Planlægning skal du ikke tænke på. I Stedet har du god tid til at suge alle indtryk ind uden forstyrrelser.


Det skal du opleve på din rejse til Mallorca

En rejse til Mallorca kan give dig meget mere end blot en afslappende ferie ved stranden. Denne kulturelle perle midt i Middelhavet, er spækket med spænding i form af enestående natur med bjerge, frodige dale og vilde kyststrækninger. Men også fantastisk arkitektur og kultur, der nogle steder fører dig tilbage til før middelalderen.


Afslappet storbystemning i Palma

Turen til Mallorca vil oftest starte i øens hovedstad, Palma de Mallorca. Der er kun én international lufthavn på Mallorca — Palma de Mallorca Airport. Til gengæld er der direkte fly til og fra Danmark, også er det den tredje største lufthavn i Spanien med gode spisesteder og shoppemuligheder. Turen fra lufthavnen til Palma er en kort tur på omkring 8 km.

Palma er en storby, hvor bylivet forenes med strandpromenaden. Byen emmer af kultur og historie, og den gamle del af byen er et uundgåeligt besøg. Nogle af de mest betydningsfulde seværdigheder er den storslåede La Seu’ katedral, Det Kongelige Palads i Almudaina og ES Baluard Museum for moderne kunst. Ligeledes rummer de gamle gader på historisk arkitektur, forenet med spændende og hyggelige pladser, butikker og spisesteder.

Byen giver rig mulighed for at ose i flere anerkendte mærke-butikker, som særligt er at finde på gaderne Passeig del Born og Avenida de Jaime III. Er der brug for en dukkert, byder Palma på en beundringsværdig strandpromenade. Her er der indbydende hvide sandstrande og turkisblåt hav.

Tramuntana-bjergene og levn fra middelalderen

Rejsen mellem Mallorcas forskellige kyster er helt unik, særligt når den går gennem Tramuntana bjergene, som er på UNESCOS liste over verdens naturarv. Turen tager én gennem flere middelalderlevn, med Sierra de Tramuntanas bjergtoppe i landskabets baggrund.

Den nordlige vej gennem bjergene tager dig til middelalderbyen Pollenca, kendt for tempelriddernes kirke, Mare de Deu dels Angels Parish, fra 1300-tallet. For dig med stærke ben er en tur fra byens torv, Plaça Major, op af den historiske 365 trins stentrappe, en oplagt mulighed for at få den bedste udsigt over byen.

Forrygende kyst- og landsbyer

Puerto de Sóller forener byliv og stranden

Mallorca har flere hyggelige kystbyer, men én af de mest charmerende må være Puerto de Sóller på vestkysten. En gåtur langs byens promenade, med udsigt til den indbydende strand og lokkende cafeer, er i sig selv ren afslapning.

Fra kystbyen kører den historiske sporvogn, som tager dig fra strandpromenaden ind til selve Sóller by. Her finder du frodige landskaber, i form af grønne dale og plantager med alt godt som middelhavsområdet har at byde på. Særligt er oliven-, appelsin- og mandeltræerne en ren fornøjelse at se på.

Middelalderbyen Alcúdia

På Mallorcas nordkyst er der foruden betagende turkise sandstrande, også den smukke middelalderby Alcúdia. Denne historiske by vidner om tider, med romersk besættelse og senere som kongedømme i middelalderen. Fra den gamle bymur, opført i 1362, er der en fantastisk udsigt til den gamle bydel. Selve bymuren er imponerende med tårne og byportene, Porta de Mallorca og Porta del Moll. Hvad der gør Alcúdia særlig charmerende er de smalle stræder og gader med åbne torve omringet af hyggelige og gode spisesteder.

Vandreture ved Fornalutx og Deia

Er du til vandreture, er dette en oplagt mulighed på din rejse i Mallorca. Klimaet på denne skønne middelhavsø er mildt året rundt, og øen byder på idylliske klippestier langs kysten. En vandretur kan starte med et besøg i den lille bjerglandsby, Fornalutx, der med sine små krogede gader og gule stenhuse er betagende i sig selv. Ikke så langt derfra er den charmerende landsby, Deia, der foruden vidunderlige strande har fantastiske vandrestier langs bugten. Så glem ikke at pakke et par gode vandresko til din ferie på Mallorca.

Mallorcas historie

Mallorca, et historisk ferieparadis

Mallorca har altid været en attraktiv feriedestination, men det var ikke før efter 2. verdenskrig, at masseturismen startede. Før var øen forbeholdt velhavende spaniere og udlændinge, der rejste til Mallorca for et stilfærdigt afbræk omgivet af roen fra den enestående natur og de lange kyster.

Flere kender til de berømte charterferier til Mallorcas hvide strande og øens store gæstfrihed. De senere år er denne turisme dog kommet mere under kontrol, for at beskytte øens natur. Vil man undgå for mange turister, bør man søge væk fra øens sydøstlige kyst. En ferie på Mallorca byder på mange spændende natur- og kulturoplevelser, der ikke er ligetil at finde andre steder.

Historiske fortidsminder

Mallorca har været en vigtig ø, gennem flere historiske perioder, grundet øens placering og mange tilgængelige kyster til sø-handel. Derfor er der også i dag flere historiske levn, som peger tilbage på denne storhedstid.

Nogle af de ældste bygninger er helt tilbage fra slutningen af bronzealderen og jernalderen. Disse bygninger findes rundt om på øen og hedder talayots, de er en type stenbygninger, hvor der i nogle tilfælde også er tårne på. I Pollentia er der spor fra romertiden, hvor der kan ses ruiner fra blandt andet en bro og et teater. Ferie på Mallorca er især spændende for middelalder interesserede. Øen har flere middelalderlandsbyer, hvor Alcúdia er en af de vigtigste.

At kristendommen er udbredt i middelhavsområdet, ses også på Mallorca, hvor der er flere ældre og nyere katolske kirker og katedraler. Alene i Alcúdia er der tre vigtige kirker, fra hver deres periode; Den gotiske Oratorio de Santa Anna-kirke, fra 1200-tallet, renæssancekapellet Sant Cristis og den blot 150-årige Sant Jaume kirke.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.