Granada
Flere spanske byer vidner om en tid i Spaniens historie med betydelig indflydelse fra arabiske lande. Granada er ingen undtagelse. Her skabte maurernes herredømme et kulturcenter i Europa, og senere dannede byen rammerne for afslutningen på maurernes storhedstid.
Maurernes indflydelse på området er stadigvæk tydelig, og derfor gør det Granada til et spændende feriemål. Rejs med os til Granada, og oplev byens fortælling gennem besøg på historiske steder, kulinariske smagsoplevelser og hæsblæsende møder med den spansk-arabiske kultur.
Det skal du opleve på din rejse til Granada
Granada er en pulserende by, som omringer dig med atmosfære af indgribende historie og liv fra de mange studerende. Granada er lig med en spændende rejse, hvor fortidens arabiske indflydelse stadig er tydelig. Det ses særligt i den gamle bydel, hvor der er idylliske arabiske te-barer og fabelagtige tyrkiske badeanstalter. Seværdighederne i Granada er enestående og findes ikke lignende andre steder.
Albayzin, den gamle bydel
Et af de vigtigste steder i Granada er den arabiske bydel, Albayzin (Albaicin). Navnet kommer fra tiden, hvor området var under maurernes herredømme. I denne bydel forenes byens historie i arkitekturen, hvor der ses spor fra ibererne og den romerske bosættelse, samt det mauriske kongedømme. Charmen findes i de smalle og stejle gader, hvor der er flere fremragende tapasbarer. Derudover er der fra denne del af byen, en betagende udsigt til Alhambra-paladset.
Verdens-attraktionen Alhambra
Det er svært at beskrive, hvor fortryllende Alhambra-paladset er før man selv har set det. Allerede ved første syn udefra fornemmer man, hvordan historien stadig er i live på Det Røde Slot. Dette forstærkes yderligere, når man kommer ind bag slottets store porte. Netop derfor tiltrækkes flere mennesker også årligt for at opleve paladset, som er på UNESCOs verdensarvsliste.
Alhambra blev bygget mellem 1248 og 1354, under al-Ahmar og hans efterfølgende styre. Det er et af de mest velbevarede bygninger fra maurerne. Arkitekturen har tydelige referencer til de arabisktalende lande.
Flamenco i det gamle sigøjner-kvarter
I bjergene over Granada finder du den lille by, Sacromonte. Byen er også kendt som det gamle sigøjner-kvarter, da de tidligere boede i huler bygget ind i bjergsiden. Disse huse bliver i dag bevaret af Sacromonte Caves Museum. Derudover er denne by særligt kendt for flamenco shows om aftenen. Mens det stadig er lyst, bør du tage en tur på stien, Vereda de Enmedio. Der findes næppe en prægtigere udsigt over Alhambra og Albayzin, som er omsluttet af Granadas bymur fra 1400-tallet.
Granadas historie
Det mauriske herredømme
Der er ikke meget tilgængelig information om Granadas oprindelse. Flere levn vidner dog om, at byen har været blandt en af de vigtigste i Andalusien — også før perioden med maurerne. Der er både ruiner og bygninger, der fortæller historier om, at de oprindelige iberere og romerne har holdt til i byen.
Maurernes herredømme startede fra begyndelsen af 700-tallet. Granada var den folkerigeste by i Europa mellem 1300-tallet og 1400-tallet, og et kulturcentrum til den arabiske verdens videnskab og kunst. Maurernes sidste bastioner var Granada og Alhambra, som fik lov at stå intakte og sidenhen har inspireret flere store kunstnere. Da disse levn fra historien stadig står intakte, rejser flere forsat til Granada for selv at opleve historiens inspirerende påvirkning.
Granadas universitet er ligeledes fra maurernes tid. Universitetet kan dateres tilbage til 1349, og blev grundlagt af Sultan Yusuf. I sin oprindelse havde universitetet et vigtigt bibliotek fyldt med uvurderlige arabiske tekster. Disse gik desværre tabt da katolikkerne overtog magten i Granada, og grundlagde et nyt universitet i 1526. Maurernes fald skete ved den kristne generobring af Granada i 1492.