Kirgisistan - jurter og bjerge

Rundt om Issyk Kul søen - rundrejse i Centralasiens smukkeste land


Afrejse
Pris
 

Inkluderet

  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København-Bishkek retur på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Al indenrigstransport til alle strækninger i privatchartret bus
  • 7 nætter på hotel/guest-house i delt dobbeltværelse på turistklasse
  • 1 nat i home-stay i delt dobbeltværelse og fælles bad/toilet
  • 3 nætter i jurter med 4 personer i hver og fælles bad/toilet
  • Rundture og sightseeing med engelsktalende lokalguide
  • Entreer ved seværdigheder
  • Morgenmad, frokost og aftensmad som beskrevet i programmet
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Visum (fås ved ankomst; pt gratis)
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

 

Ikke inkluderet


Inkluderet

Ikke inkluderet

TILKØB

  • Tillæg enkeltværelse (ikke muligt i jurterne og home-stay): 1.698,-
Praktisk information

Gruppestørrelse: 10-18 deltagere - altid små grupper

Type: Kultur- og naturrejse med dansk rejseleder

Vejret: Bisjkek

Vigtige noter om Kirgisistan
Kirgisistan er et fantastisk rejseland, men endnu ikke fuldt udviklet som turistland. Derfor har vi følgende kommentarer til rejseprogrammet.

 

Rejsen byder på fire forskellige typer af indkvartering: hotel, guest-house, home-stay og jurter. 

  • Hoteller af international standard findes kun i hovedstaden Bishkek - en blød start og en komfortabel afslutning på vores rejse. 
  • Med guest-house skal forstås små, hyggelige og ofte familiedrevne steder - kan være en stor villa eller lignende, hvor man (oftest) har eget bad og toilet. Der kan være stor forskel på værelserne. 
  • Home-stays er et niveau mere primitivt. Her åbner lokale familier deres hjem og byder os velkomne. Hverken enkelt- eller dobbeltværelser kan garanteres, og vi deles om bad og toilet. Afhængig af gruppens størrelse fordeles vi i flere home-stays, som ligger i nærheden af hinanden. Disse steder benytter vi, når der ikke er andre muligheder, dvs. i landsbyerne. Det plejer at være en god og sjov oplevelse, hvor vi kommer til at mærke den kirgisiske gæstfrihed. 
  • Jurter er en enestående oplevelse og den bedst tænkelige måde at komme tæt på nomadernes daglige liv. Vi bor 4 personer i hver jurt og sover i senge. Det er ganske hyggeligt. Visse jurter kan opvarmes af en ovn, og man får udleveret varme tæpper til natten, som kan være kold selv om sommeren. En lagenpose er en god ide. I jurtlejren findes toilet, men bad er sjældent mere end en spand koldt vand. Det anbefales derfor at bade før og efter ophold i jurterne. Der kan være en generator, som kører et par timer om aftenen, men ellers er der ingen elektricitet. Medbring derfor lommelygte og ekstra batterier til kamera mv.

Det meste af vores rute følger en ganske glimrende asfalteret landevej rundt om den store sø, Issyk Kul. Den sidste del af rejsen derimod foregår på i bedste fald dårlig landevej og til tider grusvej, og der er mange hårnålesving, når vi skal over bjergpassene. Men udsigterne er betagende, og vi stopper mange steder for at nyde den fuldt ud.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi kører meget på denne rejse og du skal være indstillet på lange, smukke oplevelsesrige dage.

Der er ingen grund til at bekymre sig om højdesyge på vores rejse til Kirgisistan. Det meste af turen foregår i 1600 meters højde (Issyk Kul) eller lavere (Bishkek). Vi kører gennem bjergpas i over 3000 meters højde, men vi er hurtigt nede igen. Når vi kommer til Son Kul i cirka 3000 meters højde er vi så godt akklimatiserede, at højden næppe vil blive et problem for nogen.

En rejse i Kirtisistan er altid en pionérrejse - dvs. vi kan ikke fortælle om alle specifikke detaljer før vi er på stedet. Men vi har meget god erfaring med rejser i Centralasien, og det gør en forskel. Det skrevne skal ikke ses som afskrækkende, vi vil blot gerne informere om de reelle forhold ved at rejse i Kirgisistan. Tværtimod er det en fantastisk chance for at opleve et hjørne af verden, som stadig er meget lidt berørt af turismen.

Velkommen til Kirgisistan!

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.