Rejser til Mongoliet


Rejser til Mongoliet

Sorter efter:
Vælg sortering

Brug for ekspert-rådgivning?

Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!

Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.

Kipling Travel
Praktisk information

Mongoliet:

Et gigantisk og vidtstrakt land beliggende mellem Russisk Sibirien i nord og Kinas Indre Mongoliet og Xinjiang i syd.

I de store tals verden er Mongoliet opdelt med en tredjedel steppe, mod syd Gobi ørkenen og mod nord er se store skovområder, tajgaen. Desuden bjerglandskaberne med Altai bjergene i det vestligste Mongoliet.

Der bor næsten blot tre mio. mennesker i Mongoliet, der med sine 1,566 mio. km2 er verdens19. tørste land, hvilket giver en befolkningstæthed på blot 2 pr km2, en af verdens laveste. Og man er aldrig i tvivl om den lille befolkningstæthed eller landets utrolige vidder (ca. 3 gange større end Frankrig), når man ser ud over Mongoliets gigantiske, barske og sælsomme steppeland.

Halvdelen af befolkningen lever uden for UB (kælenavnet for Ulan Bator) og en stor del, har en Ger og derved lever delvist nomadisk eller som minimum med Geren i baghaven.

Siden den reelle uafhængighed fra Sovjet i 1991, er der sket meget. Først skulle de som store dele af østblokken, gennem en hård tid med fattigdom og voldsomme problemer. Men siden ca. 2010, er det fået stærkt med vækstrater mellem 6 og 12%, blandt andet grundet mineralforekomster i mildt sagt verdensklasse, blandt en kobbermine med et potentiale på op med 30% af verdens forbrug. Desuden guld, olie og store forekomster af gas.

Der er et fornuftigt uddannelses- og sundhedssystem og på mange måder virker det i skrivende stund, til at demokratiet, har godt tag i landet.

 

Bogd Khan reservatet (Bogdkhan Uul Strictly Protected Area):

Bogd Khan er et af verdens ældste naturbeskyttede områder, oprettet så tidligt som i 1778, og beskyttet af Lamaer fra Ulaanbaatar.

Det er et forrygende bart bjerg- og steppelandskab i godt 2.000 meters højde, hvor rovfugle som rød glente og vandrefalk er på udsigt efter jordegern, gnavere og mus.

Her er gode muligheder for vandreture til den højeste top, Tsetseengun Uul er 2.256 meter, men ikke mindst også til rideture fra en af de mange Ger-lejre med heste.

Man skal altid være klædt godt på med et lille varmende lag og ikke mindst et vind- og vandtæt lag til en Bogd Khan tur, da det som oftest blæser kraftigt hvorfor man nemt bliver underafkølet på selv den dejligste sommerdag.

 

Rideture

Ridning er den mongolske nationalsport, og alle steder uden for Ulaanbaatars centrum finder man både heste og ryttere. Flere steder undervejs, er det muligt at komme på ridetur. Både som nybegynder eller som erfaren rytter. Der er rideguide med undervejs og så skridtes der ellers udover dale eller stepperne - og det er bestemt en af de store oplevelser på en hvilken som helst Mongoliet rejse.

 

Ger lejre:

En af de store oplevelser i Mongoliet, er uden tvivl et ophold i en af de klassiske Ger (Jurter). Lejrene er oftest med 10-20 Ger-telte, der hver er en slags simple dobbeltværelser. Inden for er der senge og sengetøj, lys og nogle gange bord og stole. Der er spise-Ger (restaurant), hvor man også kan få te og kaffe i dagens løb. Desuden er der fælles, men helt gode toilet og badefaciliteter.

Man kan ingenlunde kalde det for bare den mindste luksus, kun oplevelsesmæssig luksus, for det er omgivelserne, der er oplevelsen - og den er så ganske unik.

Man kan tilkøbe opgraderet Ger-lejre med lidt mere luksuriøse faciliteter. De koster dog væsentligt mere, end de klassiske Ger-camps.

 

Spørgsmål fra de rejsende

Der knytter sig en fascinerende historie til Mongoliet, som med sine udstrakte golde græsstepper dækker over et massivt areal. Det store areal byder på alt fra ørken til enorme skove, hvor stammer af nomader viser stor respekt for deres lands naturrigdom.

Landet er fyldt med kontraster, hvilket særligt ses i den moderne hovedstad, Ulan Bator. En rejse til Mongoliet er mere end blot en turistrejse. Her kommer du helt tæt på naturen og gamle traditioner.

Mongoliet har et tørt kontinentalt klima, hvor temperaturforskellene er store og nedbørsmængden lav. På varme sommerdage kommer temperaturen op på 30 grader, mens vinterens kulde bider sig fast og runder ned til 30 minusgrader.

Du får det mest eventyrlige rejse i sommermånederne fra slutningen af juni til september. Vær klar på store omskift i vejret, hvor du både oplever behagelige temperaturer om dagen og meget kolde nætter.

Det officielle sprog i Mongoliet er khalkha. Landets størrelse har ført til, at der er flere dialekter. I den vestlige del af Mongoliet er det tyrkiske sprog, kasakhisk, udbredt. Grundet landets historie med Sovjetunionen taler store dele af befolkningen også russisk. Som rejsende i landet kommunikerer du let med det venlige og smilende mongolske folk på engelsk.

Der er ikke direkte fly mellem Danmark og Mongoliet. Rejser du med os, er du garanteret en nem booking process, hvor vi sørger for at du får bestilt den helt rigtige rejse. Har du spørgsmål hertil, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Mongoliet har indført visumfritagelse fra 1 april 2023 til og med december 2025 for alle danske statsborgere, ved besøg op til 30 dage. Skal du på en længere rejse end de 30 dage, kan du ansøge om visa til Mongoliet her.

Når du rejser til Mongoliet, skal dit pas være gyldigt i mindst 6 måneder efter datoen for indrejse. Det er muligt at rejse på EU-nødpas og forlænget pas, når du er dansk statsborger.

Sørg altid for at holde dig opdateret på de gældende love for indrejse i et andet land. Du finder flere oplysninger herom hos Udenrigsministeriet.

Som rejsende er det altid en god ide at holde dig opdateret på, hvilke vacciner der anbefales dine rejsedestinationer. Vi henviser til Danske Lægers Vaccinations Service, hvor du finder information om vacciner og danske vaccinationsklinikker.

Vær opmærksom på at nogle vacciner skal gives god tid før afrejse. Vent derfor ikke med at undersøge dette, indtil kort tid før du skal afsted.

Den mongolske valuta kaldes Mongolske Tugrik (MNT). Er du interesseret i dagskursen, kan du holde øje med den online. Vil du bruge betalingskort på din rejse, bør du kontakte din bank forinden afrejse. De kan vejlede dig om eventuelle gebyrer, samt om dine kort er brugbare i landet.