På Kipling safarierne får du en blanding af safarihotel ved Karatu nær Tarangire og Ngorongoro i skøn blanding med en af de største safarioplevelser i bedste ”Blixen-stil” i vores Wild Camps beliggende tre forskellige steder på Serengeti, ved Ikoma, Seronera og Turner Springs, som vi selvfølgelig skifter mellem i forhold til årstiderne. Se vores video af de fantastiske Tanzania safari Camps.
Hotel klassificeringer
Kipling Classic:
Vores Kipling Classic hoteller er vores gode og gennemprøvede turisthoteller. Når vi udvælger vores hoteller, lægger vi vægt på gode senge, autentiske omgivelser og de fornødne faciliteter som ordentlige badeforhold. Kipling Classic hotellerne bidrager uden tvivl til en skøn rejse, men ønsker du lidt ekstra komfort og forkælelse, kan du overveje at opgradere til Premium eller Plus.
Kipling Plus:
Kipling Plus hotellerne er en opgradering af Classic hotellerne. Typisk er der tale om 4-stjernede hoteller, hvor komforten har fået et nøk op. Til dit værelse følger gerne en lille veranda eller balkon, lidt skabsplads, mulighed for dobbeltseng såsom enkeltsenge og pæne badeværelser. Der er klart skruet op for charmen på Kipling Plus hotellerne.
Kipling Premium:
Kiplings Premium hoteller er absolut topklasse indenfor luksuriøse hoteller i fænomenale omgivelser. Her finder du (efter vores mening) det bedste landet har at byde på indenfor 5-stjernede hoteller og resorts. Kipling Premium er for jer, hvor selve opholdet udgør en enorm del af den samlede oplevelse.