Togrejse i Karavanernes fodspor

Togrejse gennem Europa til Marrakech


Togrejsen tværs gennem Tyskland, Frankrig og Spanien begynder

Fra Hovedbanegården er der 10 timer med DSB og ICE – I rykker langt sydpå på førstedagen. Derfor er dette rejsens længste dag og den eneste med togskift undervejs.

Fra Hamburg går rejsen med ICE højhastighedstog med spisevogn til Mannheim, hvor der venter en privat transfer direkte til et hotel midt i Heidelbergs historiske centrum.

Overnatning i Heidelberg.

Togrejse til Marrakesh

Med højhastighedstog fra Heidelberg gennem Saarlandet til Frankrig og Paris 

Hele formiddagen til at udforske Tysklands måske smukkeste og mest velbevarede by. Byens historiske centrum er hjem for langt de fleste af byens attraktioner, og området er velegnet til sightseeing til fods. En af Heidelbergs mest kendte attraktioner er den gamle slotsruin, der ligger flot med grønne bjerge bag sig. 

Efter frokost bliver I kørt til banegården, hvorfra der blot er tre timers togrejse med ICE højhastighedstog med spisevogn direkte til Paris. Afhentning og kørsel til hotellet i Paris.

Overnatning i Paris.

Morgenmad er inkluderet

Tog billetter Hamborg og Paris

Hele dagen i Paris 

I Paris har I tre nætter og to hele dage til at udforske byernes by. De berømte attraktioner som Eiffeltårnet og Triumfbuen, er must-sees, og besøget ved Trumfbuen bør efterfølges af en tur ned ad Paris mest berømte gade, Champs Elysées. 

Byens kendte kunstnerkvarter, der bringer stemningen af det rigtige Paris som intet andet sted i byen, findes på Montmatre, i området omkring Sacré Coeur-kirken. Området er blevet portrætteret i flere film gennem tiden, der i blandt den gamle danske klassiker fra 1961, Peters Baby.

Vil man se, hvor nogle af de største mesterværker ender, slipper man ikke uden om Louvre-museet, hvor bl.a. Leonardo Davincis verdensberømte portært af den unge Mona Lisa trækker besøgende til fra hele verden.

Overnatning i Paris.

Morgenmad er inkluderet

Paris med tog

 Hele dagen i Frankrigs skønne hovedstad

Man bliver aldrig færdig med Paris, om det er vandring langs Seinen, Le Marais skønne butikker, cafeer og restauranter, Louvre, Eifeltårnet, Secre Cæur, Montmatre og Buttes-Chaumont, Butte aux Cailles og Butte Bergeyre eller andre af Paris utalige seværdigheder - hele dagen til at udforske den skønne stad

Overnatning i Paris.

Morgenmad er inkluderet

Paris

Fra Frankrig til Spanien, Paris-Barcelona med TGV-højhastighedstog

Vi siger farvel til Paris, og efter frokost bliver I kørt fra hotellet til stationen, hvor et lynhurtigt TGV tog sender jer tværs gennem Frankrig til Barcelona i Spanien med ankomst tids nok til et måltid tapas.

I alt tager turen 6 timer 30 min med direkte TGV. Afhentning og kørsel til hotellet.

Overnatning i Barcelona.

Morgenmad er inkluderet

Toget til Barcelona

Hele dagen i Barcelona

Barcelona bærer i den grad præg af at have været lærred for den catalanske arkitekt og kunstner Antoni Gaudi, der primært i slutningen af 1800-tallet berigede byen med adskillige arkitektoniske mesterværker i en helt speciel stil. Gauda står både bag kunstværkerne i den farverige Park Güell samt flere forunderlige, farvestrålende bygninger spredt i byens gader, men Kronen på værket er den specielt udseende kirke, Sagrada Familia, der i dag er byens vigtigste og mest ikoniske varetegn. Selvom Gaudi brugte hele 43 år af sit liv på kirken, blev den aldrig færdig og er den dag i dag stadig under konstruktion.

Barcelona kalder også på en tur gennem Det Gotiske Kvarter, hvor trendy cafeer, barer og restauranter pryder de smalle middelaldergader og skaber en helt speciel stemning. For dem, der søger stemning og Barcelonas bedste shoppingmuligheder, er Ramblaen, en lang, bred gågade i byens centrum, et must.

Overnatning i Barcelona.

Morgenmad er inkluderet

Barcelona togrejse

Gennem Spanien til Cordoba med AVE-højhastighedstog

Fra hotellet i Barcelona køres I til stationen, hvor turen fortsætter ca. 4 timer 30 minutter på en direkte forbindelse med AVE til Cordoba i Spanien. På stationen i Cordoba bliver I hentet og kørt til hotellet, hvorefter I kan nyde resten af dagen i den smukke by.

Overnatning i Cordoba.

Morgenmad er inkluderet

Tog Barcelona Cordoba

Cordoba - byvandring med privat guide - videre til Middelhavet og Tarifa

Cordoba er den historiske hovedstad i det mauriske Spanien og, i sin tid, Europas mest kulturelle by. I står reelt med det ene ben i den arabiske verden nu. Se blot katedralen, La Mezquita, der blev født som en moske, og som regnes for et af verdens smukkeste islamiske mesterværker. Om formiddagen vil en lokal insider tage jer med på en privat vandretur rundt i byen, hvor I hører om historien og besøger magiske hjørner af byen, som de færreste turister finder frem til.

Kørsel til stationen og fire timers smuk togrejse til Algeciras. Ved ankomsten er der afhentning og en halv times kørsel til hotellet i Tarifa, det europæiske kontinents sydligste punkt. 

Overnatning i Tarifa

Morgenmad er inkluderet.

Tarifa - Europas sydligste punkt

Hele dagen i Andalusiens sydligste by

Dagen er afsat til at udforske Tarifa på egen hånd. Tarifa ligger ned til Gibraltarstrædet og er en herlig blanding mellem af fantastiske spisesteder, blandt de smukke hvidkalkede gader og så er der gode strande, hvor der dog er vind, hvorfor Tarifa også er et et surfer-paradis. 

Overnatning i Tarifa

Morgenmad er inkluderet.

Tarifa Spanien

Fra Europa til Afrika

Lidt før frokost er I nu kommet til det punkt på rejsen, hvor det afrikanske kontinent afløser det europæiske. Silver Tray rejsen sørger for, at rejsen til det afrikanske kontinent bliver enkel og afslappet.

Fra hotellet er der privat transfer til havnen. Herfra går det med det samme videre med hurtigfærge til Tanger i Marokko. Sejlturen tager blot en time, og en privat transfer venter på jer ved havnen, hvorfra I køres til hotellet i Tanger. Velkommen til Marokko.

Overnatning i Tanger

Morgenmad er inkluderet.

Tanger

Tanger - Marokkos nordkyst

Utæmmet, farverig og autentisk. Tanger er en eksplosion af dufte og indtryk. De smalle gyder i Tangers kabash, og de hvidvaskede bygninger i medinaen, der smyger sig op ad bakken, er fantastiske steder at fare vild.

Her på andendagen med afrikansk jord under fødderne vil en lokal insider tage jer med på en lokal vandretur rundt i byens mest eksotiske og spændende kvarterer. I vil blive introduceret for de lokale skikke, mens I vises vej til de bedste cafeer, restauranter eller butikker.

Tanger har desuden en dejlig strandpromenade, hvor det fine, lyse sand kan nydes mellem tæerne, og lyden af havets brusende bølger skaber de perfekte rammer for nogle afslappende timer langs vandet. 

Overnatning i Tanger.

Morgenmad er inkluderet

Tanger

Langs Marokkos Atlanterhavskyst med TGV-højhastighedstog til Casablanca

Det meste af rejsen fra Danmark til Marrakesh foregår med verdenklasse tog, og det meste af tiden med adskillige hundreder af kilometer i timen. Således også i dag, hvor I rejser på 1. klasse om bord på Afrikas nyeste og hurtigste tog. Turen med TGV-tog til Casablanca tager blot to timer.

I har en enkelt nat i Casablanca, der er en af de mest moderne og rigeste byer i Marokko. Her er bl.a. en fascinerende medina og en af verdens største moskeer. En lokal insider vil tage jer på en privat vandretur og introducere jer til nogle af byens skjulte juveler. 

Overnatning i Casablanca.

Morgenmad er inkluderet

Togrejse til Casablanca Marokko

Gennem Marokkos barske natur til Marrakesh

Fra Casablanca går turen videre med Intercity til Marrakesh.

Intet er mere romantisk end at nærme sig en fjern destination efter en lang og begiven­hedsrig rejse. Så nyd disse sidste timer, mens jeres komfortable Intercitytog kører stik syd på mod Marrakesh.

Her bor I på et lækkert fire-stjernet hotel, hvorfra I har hele tre dage til at udforske byen. En af dagene får I fornøjelsen af en vandretur med en lokal insider, så I også her kommer helt tæt på de autentiske sider af byen.

Overnatning i Marrakech.

Morgenmad er inkluderet

Tag toget til Marrakech

Marrakech - tusinde og en nats eventyr

Marrakech er et sandt mekka af sanseindtryk. Når I går på opdagelse i soukens snoede gader, er I for alvor kommet ind i Aladdins hule; her er marokkansk kunsthåndværk, krydderier, klæder og nips i alle afskygninger og i alle regnbuens farver. Glimtende olielamper i hobetal fanger de varme stråler fra den afrikanske sol og forsikrer om, at I nu endeligt er ankommet til "Arabiens Land".

Overnatning i Marrakech.

Morgenmad er inkluderet

Marrakech

Tid til de mange oplevelser i Marrakesh

Marrakech er hjem for flere imponerende bygningsværker, og byens største moske, Koutoubia, er et mesterværk uden lige. Med en højde på hele 77 meter, kan den ses på lang afstand, og et besøg giver et dejligt pusterum fra byens gader og den hektiske souk. Området omkring moskeen er fri for andre bygninger, og i stedet svejer palmer i vinden midt i en dejlig have.

Det er også værd at besøge Kasbah-moskeen og Ben Yousef-moskeen, og sidstnævnte lægger endvidere op til at besøg på Museum of Marrakech, der ligger lige om hjørnet fra moskeen. 

Er der brug for en pause fra byens evigt summende gader, kan et besøg i den af Marrakechs dejlige haver anbefales. Her når byens larm dårligt indenfor murerne, og de grønne omgivelser kan således tilbyde en mærmest meditativ fred midt i det levende virvar. 

I afslapningens tegn må I næsten ikke snyde sig selv for en tur i et klassisk Hammam eller en af de mange muligheder for massagebehandling og selvforkælelse, Marrakech har at byde på.

Overnatning i Marrakech.

Morgenmad er inkluderet

Marrakech

Rejsen har nået sin ende, og det er nu tid at vende hjem til Danmark. I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra der er fly tilbage til Danmark.

Velkommen hjem.

Marrakech
Hvor mange skal i rejse
Periode
Pris
 
1. okt. - 10. dec. 2019
24.498,-

10. jan. - 10. dec. 2020
24.498,-


INKLUDERET

 

IKKE INKLUDERET

 

OBS!!! Ovenstående priser er gældende ved bestilling min. 70 dage før afrejse.

Praktisk information

Type: Togrejse i samarbejde med SilverTray gennem Europa til Marrakech i Marokko 

Tog: Alle strækninger efter Hamborg foregår med højhastighedstog på 2. klasse.

Hoteller: 3-stjernede i Europa, 4-stjernede i Marokko

Transfers: Private transfers mellem stationer og hoteller.

Måltider: Morgenmad

Oplevelser: Private vandreture/rundture med lokale insidere i Cordoba, Tanger, Casablanca og Marrakech

Forlængelse: Rejsen kan forlænges med flere dage i byerne undervejs

Vejret: Marrakech

 

Foredrag
Periode
Kilimanjaro, safari og Zanzibar
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
3. dec. 2019 kl. 19:30

Kilimanjaro, safari og Zanzibar
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
26. feb. 2020 kl. 17:30
Vil du høre mere om rejsen?

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik