Kiplings Begnas camp - "Glamping" i Nepal

Begnas Camp ligger på en lille højderyg med udsigt til Begnas søen, landsbyer, terrassemarker og Himalayabjergene.

Det er en meget anderledes og unik oplevelse – og langt fra Nepals tehuse. Og mest utroligt, er man langt fra alfarvej og normale turistområder og nær et lille lokalsamfund omkring campen.

Begnas har kun otte store og flotte telte på 34 m2. hver. Teltene er indrettet som "dobbeltværelser" med trægulv og senge, sofa og bord samt toilet badeværelse. Der er al sengelinned og håndklæder i teltet. Yderst er en lille balkon med to stole og udsigt mod de skovklædte bjerge.

På trods af sin charmerende enkelthed byder samtlige telte på god komfort uden at være luksus – og ikke mindst spektakulær udsigt over dalene.

Maden serveres i "canvas-restauranten". Al mad er inkluderet under opholdet, tilberedt af vores egen kok. Desuden er der en helt simpel bar med øl og vin og altid adgang til te og kaffe.

Der er bademulighed i søen fra det lille yogasted ca. 15 minutter fra campen, hvor aber og hjorte ofte ses.

Man skal ikke forvente klassisk luksus, men i høj grad oplevelsesmæssig luksus – og det er den eneste af sin art og kvalitet i Nepals bjerge – og et sted hvor man er langt fra normale turistruter på en fantantastisk og unik oplevelse

Kiplings vandreferie med dansk rejseleder              Annapurna komfort trek

Begnas Tal Nepal