Ørken og ger i Djengis Khans gamle rige

Mongoliet kultur og natureventyr med dansk rejseleder


Afrejse fra København mod Centralasiens stepper.

Mad på flyet er inkluderet.

Rejse til Mongoliet

Vi ankommer til Ulan Bator, Mongoliets store hovedstad, der huser næsten halvdelen af befolkningen.

Vi kører dog direkte ud af byen og knap to timer mod nordøst og ud i de smukkeste landskaber og er Ulan Bator indbyggernes primære weekend udflugtsmål.

Der er masser af aktiviteter i den smukke nationalpark, en af Mongoliets flotte oplevelser er rideture. Ridning er den mongolske nationalsport, og alle steder uden for Ulan bators centrum finder man både heste og ryttere. Flere steder undervejs, er det muligt at komme på ridetur. Både som nybegynder eller som erfaren rytter. Der er rideguide med undervejs og så skridtes der ellers udover dale eller stepperne - og det er bestemt en af de store oplevelser på en hvilken som helst Mongoliet rejse.

Vi har første nat i en Ger lejr. En af de store oplevelser i Mongoliet, er uden tvivl et ophold i en af de klassiske Ger (Yurter). Lejrene er oftest med 10-20 Ger-telte, der hver er en slags simple dobbeltværelser. Inden for er der senge og sengetøj, lys og nogle gange bord og stole. Der er spise-Ger (restaurant), hvor man også kan få te og kaffe i dagens løb. Desuden er der fælles, men helt gode toilet og badefaciliteter.

Man kan ingenlunde kalde det for bare den mindste luksus, kun oplevelsesmæssig luksus, for det er omgivelserne, der er oplevelsen - og den er så ganske unik.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 2

Vi har hele dagen i Tereljs smukke landskaber. For dem som har lyst vandres direkte ud af lejren og mod nord omtrent 20 minutter til et lille, lavt pas beliggende mellem lærketræer og de store smukke klipper. Herfra går vi ned i selve Tereljdalen til Melkhi Khad, Skildpaddeklippen, hvorefter dalbunden følges yderligere en lille time til Ayurveda templet.

Templet er et mongolsk-buddhistisk Lama-tempel fra 2008. Der er fine thankaer og buddhastatuer og det fremstår som dalens fineste buddhistiske tempel.

Man kan også for ganske få penge komme ud og ride – eller blot nyde de fantastiske landskaber i området omkring lejren.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 3

Vi skal ud mod Mongoliets store steppeland og kører syd, sydvest mod Mellemgobi og Tsagaan Suvarga. Det er en lang, men flot køredag, hvor Mongoliets utrolige vidder åbner sig for første gang. Vi kører mod Baga Gazariin Chuluu (Den hvide stupa) og bjergområdet med fine kalkstensformationer. Her ligger en ruin af et tidligere tempel. Længere ude i området, ligger en af nøglerne til Mongoliets tro på fremtiden via Tsagaan Suvarga minen, der indeholder utrolige kobberreserver.

6-8 timers kørsel.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 4

Vi kører mod Gurvan Saikhan betyder "De tre skønheder", og er en af hovedattraktionerne i den sydlige del af Gobi ørkenen. Fra Ger-lejren kører vi sydover og man kan undervejs være heldig at se rovfugle og den sjældne vildhest. I nogle perioder er det muligt at køre gennem Dugany Am slugten, der sine steder ikke er bredere, end en jeep. Det er en vild køretur, men kun passabel i perioder, og indtil ultimo juni stort set altid tiliset.

Vi kører gennem den fine Yolin Am slugt (Gribbens mund). Gurvan Saikhan bjergene blev oprindelig beskyttet grundet de sjældne fuglearter, der lever i den klippefyldte canyon. Selve vandreturen ned gennem slugten er ca. to km hver vej, og bestemt ikke svær eller hård. Undervejs kan man se utallige Pika' den lille fine gnaver, rovfugle og med lidt held, Ibex, de meget store bjerggeder med lange horn. Om vinteren er isen op mod 10 meter høj, og den er nærmest forsvundet medio juli, hvor der kan være mindre stykker i bunden af slugten.

5-7 timers kørsel.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Vi skal mod en af Gobi ørkenens største attraktioner, The Khongor, eller Khongoryn Els. Khorongin må med sine 100 km længde, 12 km bredde og op til 300 meters højde, kandidere til at være Asiens største sandklit.

Fra Gerlejren køres det sidste stykke vej mod en af kamelhyrdernes lejre ved foden af sandmilen. Nogle gange får vi mulighed for at smage gæret hoppemælk, Mongoliets nationaldrik, der næppe falder i voldsom god smag.

Herpå stiger vi op på kamelerne og får en introduktion til de utrolige bæster. I Mongoliet lever den baktriske kamel, det vi kender som den topuklede kamel, modsat dromedaren som man måske kender fra Indien og den Arabiske verden, der kun har en pukkel.

Vi rider en times tid til foden af de 2-300 meter høje sandklitter. Det er mildt sagt et imponerende skue. Med sandørken så langt øjet rækker til den ene side og den stenede hårde overflade, steppeørken til den anden side. For de mere udholdende, er der mulighed for at "bestige" toppen af klitterne på 30-60 minutter, hvilket dog er en strid omgang med to skridt og et tilbage. Fra toppen er udsigten ganske utrolig.

Vores chauffør venter, hvor vi stod af kamelerne og vi kan returnere efter ønske.

3 timers kørsel.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 6

På den anden side, bliver ørkensteppelandskabet utroligt nok, næsten endnu viddere. Hid og did kan ses en jordmus, ørkenhare, murmeldyr og enkelte ørkenfugle - der er faktisk over 200 fuglearter i Gurvan Saikhan National Park. Lidt afhængig af rutevalget, kommer vi gennem den lille landsby Bulgan (Bodrum Tsom) der mildt sagt er lidt halvkondimeret og forblæst. 

Bayanzag betyder "rig på Haloxylon træet" på mongolsk (saxaul busktræet er i slægt med salturtog en del af amarantfamilien), men er af de fleste bedre kendt som de "Flammende klipper", som de blev døbt af palæontologen Roy Chapman Andrews i 1922. Det var præcis her, at hans hold som de første i verden fandt et dinosaur æg, samt i hundredevis af op til 80 mio. pr gamle dinosaurskeletter mv. Det fine røde sand har næsten karakter af konglomorat og danner fine rødlige sandklipper midt i den gigantiske ørken.

3 timers kørsel.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 7

Fra Bayanzag køres nu mod nord og langsomt op mod Karakorum. Undervejs kan ses den sjældne sorthovedet trane, som man også kan være heldig at se i Kirgisistan og Phobjikha-dalen i Bhutan om vinteren.

Vi stopper ved Ongi klosteret, Ongyn Khiid som i sin storhedstid havde op mod 1.000 munke og det største klostersamfund i det sydlige Gobi. Det blev ødelagt under Khorloogiin Choibalsans brutale styre, som i 1930’erne trofast fulgte Stalins fodspor.

3-5 timers kørsel.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 8

Vi kører over stepperne og græslandet mod Karakorum. Undervejs kan vi være heldige at besøge en nomadefamilie og smage den klassiske mongolske nationaldrik, airgag – gæret hoppemælk (som for øvrigt smager helt ufattelig dårligt). Vi fortsætter til Karakorum der var hovedstaden i det store og gigantiske mongolske imperium i det 13. århundrede.

Mongoliets store hersker og hærfører, Djengis Khan (Chinggis Khaan) er uden tvivl på mange måder Mongoliets landsfader. Han rejste aldrig en statue eller efterlod sig ej heller en grav eller anden fysisk historisk efterskrift – men stadig er han uden sammenligning personificeringen og stoltheden i den mongolske historie.

4-5 timers kørsel.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 9

Erdene Zuu var formodentlig Mongoliets største kloster opført i 1586. Vi skal se klosteret og museet og selvfølgelig se fine eksempler på den fine mongolske kloster-ikonografi. Titlen Dalai Lama, der betyder Visdommens Ocean, er for øvrigt en mongolsk titel og kunne stamme fra Karakorum.

Fra Karakorum kører vi 3-4 timer mod Tsenkher Hot Springs beliggende i Khangai-bjergene. Her er varme kilder, som vi kan bade i om eftermiddagen – eller sen aften under stjernehimlen.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 10

Formiddagen er fri på egen hånd, inden vi kører mod de smukke klippeformationer, småsøer, græsland og mindre sandklitter ved Elsen Tasarkhai.

Overnatning i Ger-lejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Dag 11

Fra de store sletter og vidstrakte landskaber, kører vi 2-3 timer tilbage til Ulan Bator og skal nå at se Bogh Khans vinterpalads, det kinesiske tempel og Gandan. Gandan er det store, smukke tibetansk-buddhistiske kloster, hvorfra der historisk har været en meget stor indflydelse på den tibetanske buddhisme. 

Eftermiddagen fri på egen hånd

Overnatning på hotel

Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 12

Ulan Bator hedder blot UB i folkemunde - og før den kommunistiske revolution, hed byen Urga. Man kan kun hade og elske UB på en og samme tid - grim, støvet og trafikkaos iblandet små fine momenter med skønne spisemuligheder og gode seværdigheder.

Modsat de mere kendte hovedstæder som ex. Lhasa, Beijing og Kathmandu er Ulan Bator ualmindelig grim. Men den er også sjov og en meget anderledes hovedstad. Det postsovjetiske islæt fornægtes bestemt ikke, og det er tydeligt at de nærmest er skudt direkte op af steppernes fattige græsland. 

Peace Avenue og Chhingis Pladsen er byens centrum, med masser af forretninger, fine cafeer og spisemuligheder.

Overnatning på hotel i midten af byen.

Frokost og aftensmad er inkluderet

Dag 13

Vi kører til lufthavnen og returnerer til Danmark.

Morgenmad på hotellet og mad på flyet er inkluderet

Velkommen hjem

Dag 14
Afrejse
Pris
 

INKLUDERET

  • Dansk rejseleder
  • Flyrejse København-Ulan Bator retur med Turkish Airlines på økonomiklasse 
  • CO2-kompensation på flyrejser - læs mere her.
  • Bagage på flyrejsen – 1 stk. håndbagage og 1 stk. bagage til check-in
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Dansk rejseleder
  • Overnatninger på hotel i Ulan Bator
  • Overnatning i simple Ger lejre med fælles, dog rene og pæne toilet og badefaciliteter
  • Morgenmad, frokost og aftensmad i Ger-lejrene
  • Morgenmad samt frokost eller aftensmad andre dage (se dagprogram)
  • 3 flasker vand (0,5 ltr) pr deltager, pr dag
  • Kamel ridetur på ca 1½ time ved Khongor sandklitter
  • Alle udflugter og rundture
  • Entreer ved seværdigheder
  • Vore dygtige lokalguider som støtte til rejselederen
  • Al transport i 4WD minivans (bus i Ulanbataar)
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

 

IKKE INKLUDERET

 

  • Tilkøb af enkeltværelse 3.198,- pr. person
Praktisk information

Type: Kultur- og naturrejse med dansk rejseleder

Vejret: Ulanbataar

 

 

Yderligere informationer om Mongoliet rejser

 

Mongoliet -  visum og indrejse
Mongoliet har visumpligt, men det er let at få visum til Mongoliet

 

Penge:
Mongoliets valuta hedder Tugrik og 1.000 er i skrivende stund omtrent 3,5 kr.
Der er ATM i UB, men stort set ikke uden for. Det er dog relativt få kontanter der skal bruges undervejs, mest til lidt drikkevarer og evt souvenirs.
USD er mest gangbar, EUR alternativt. Husk små sedler.

 

Elektricitet:
200 volt med europæiske stik, hvorfor en adapter ikke er nødvendig. I nogle Ger-lejre kan man kun lade op i spiseteltet.

 

Mad:
Man skal ikke tage til Mongoliet for at opsøge gourmetmad, men den er gedigen og ganske god. Traditionelt spiser mongolerne utrolige mængder kød, men som rejsende for vi dog serveret salat og grøntsager.
et mongolske køkken er ganske let krydret, men så helt udmærket i sin enkelhed.
Der er ikke se store problemer med hygiejne eller maveproblemer, men som altid bør man bruge spritgel og kun drikke vand fra flaske.

 

Rejsesæson Mongoliet:
Vejret i Mongoliet er potentielt altid barskt, hvorfor der altid bør medbringes tøj til en dansk efterårsferie, også selvom sommeren kan være endda meget varm.

Maj-juni og ultimo august til september, mellemsæson:
Vejret er omskifteligt og køligt morgen og aften. Der er meget få rejsende og giver fantastiske muligheder, men man skal være klædt på omskifteligt og til tiderkoldt vejr.

Juli og august, højsæson (samt Naadam-tid) Vejret er stabilt og varmt med op til 25-27 grader om dagen og svale nætter. Meget behageligt, men som altid i Mongoliet bær man have vindtæt tøj med - og godt med solcreme.
Nadaam festivalen i juli, gør at man skal bestille meget tidligt for at få plads - gerne 7-8 måneder før.

 Oktober til primo maj, lavsæson:
Mongoliet har nogle af de hårdeste vintre på kloden. Ikke anbefalelsesværdigt.

 

Sprog:

Generelt taler Mongolerne ganske dårligt eller slet intet engelsk, hvorfor en dygtig engelsktalende guide endda giver enormt god mening.
Desuden en god og sikker chauffør, som selvfølgelig også altid er med på Kiplings Mongoliet rejser.
Russisk er meget udbredt i hele Mongoliet og i de vestligste egne, Kazakh. 

 

Overnatninger og Mongoliets Ger lejre

I byerne bor vi på klassiske turistklassehoteller med normale, gode faciliteter. Men en af Mongoliets klassiske og store oplevelser, er uden tvivl et ophold i Ger telte (jurter).
Lejrene er oftest en samling med 10-20 Ger-telte, der hver er en slags simple dobbeltværelser. Inden for er der senge og sengetøj, lys og nogle gange bord og stole.
Der er fælles, men helt gode og rene toilet og badefaciliteter som træk og slip samt gode badeforhold.
Der er spise-Ger, restaurant, hvor man også kan få te og kaffe i dagens løb. Man kan ingenlunde kalde det for bare den mindste luksus, kun oplevelsesmæssig luksus, for det er naturen, der er oplevelsen - og den er så ganske unik.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik