Sinharaja - Rainforest Edge
Sinharaja - Rainforest Edge

Sinharaja - Rainforest Edge

Som hotel er Rainforest Edge i Sinharaja lidt anderledes end de fleste. Man kunne kalde det en øko-lodge, hvor fokus er på naturen og de frodige omgivelser. Hotellet ligger højt på en bjergside med udsigt over junglen. Grønne trætoppe indhyllet i tåge er derfor et hverdagssyn, når man bor her.

Hotellet har syv smukt designede, rustikke værelser, herunder et familie­værelse. Værelserne er komfortable, men simple, uden hverken tv eller telefoner, da det netop ikke er overflod, men det enkle liv i tæt kontakt med naturen, der er udgangspunktet.

Maden serveres i en åben restaurant med stråtag, og der er frugt og grønt, som er plantet og høstet fra hotellets egen økologiske have. 

Rainforest Edge, Sinharaja, Sri Lanka