Kandy - Elephant Stables Kandy
Elephant Stables i Kandy er boutique-hotellet for dem, der søger komfort og luksus i Sri Lankas højland. Hotellet ligger højt på en bakke med udsigt over Kandy og de tågedækkede Knuckles Mountains, kun omkring 10–15 minutters kørsel fra centrum.
Den gamle kolonivilla tilhørte engang en lokal adelig familie og hedder Elephant Stables, fordi der tidligere blev holdt elefanter i de omkringliggende haver. Huset er restaureret med respekt for historien, og der er bevaret elementer som højt til loftet, brede verandaer og store vinduespartier, der lukker lyset ind. Der er kun syv værelser og suiter, nogle er familievenlige, andre kun til to, og der er altid udsigter til haven, bjergene eller poolområdet. Der er også fællesrum som læserum, opholdsstue og bibliotek.
Hvis du er til luksushoteller med ro, en intim atmosfære og masser af historie, er det Elephant Stables, du skal bo på.