Antarktis - ekspeditionskrydstogter og rejser
Rejser til Antarktis - oplev det frosne kontinents fantastiske natur og dyreliv
Det siger vores kunder om os
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Rejser til Antarktis
Det siger vores kunder om os
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Brug for ekspert-rådgivning?
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.
På en tur til Antarktis, vil du opleve et imponerende 14.000.000 km2 frossent rige. Til trods for at Antarktis udgør verdens 5. største kontinent, så er det evige vinterland ubeboet. Dog er der bygget intet mindre end 80 forskningsstationer rundt omkring på Antarktis. Disse er ejet og styret af 30 forskellige lande.
Der er nu absolut intet at sige til den store interesse for rejser til Antarktis. Både klima og landskab er i en klasse helt for sig og du finder med garanti ingen steder på jorden, som minder om dette isede paradis. Tag med os på et uforglemmeligt eventyr i et næsten uberørt vilde. Vi besøger pingvinernes hjemlige habitat og opdager naturfænomener, som du ikke vidste fandte. En rejse til Antarktis er helt og aldeles fænomenal.
Spring direkte til:
Spørgsmål fra de rejsende
Teknisk set er Antarktis et kontinent, som ikke indeholder lande. Flere stater har forsøgt at gøre krav på dele af kontinentet gennem tiden. Siden 1959 har Antarktistraktaten dog suspenderet alle territorialkrav og kontinentet er defineret som et videnskabeligt reservat, hvor militære aktiviteter ikke er tilladt.
Størrelsen på Antarktis er 14,2 millioner kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmark blot ca. 43.000 kvadratkilometer, hvilket gør Antarktis omkring 330 gange større.
Nej, ikke som vi kender det i resten af verden. Antarktis er det eneste kontinent, hvor der ikke lever mennesker året rundt. Der er dog en del forskningsstationer, hvor forskerne bor dele af året (på skift).
Nej, Antarktis betegnes normalt ikke som en ø, da det er et kontinent. På samme måde som man heller ikke mener, at Australien er en ø. Det er dog ikke atypisk at høre Antarktis omtalt som en ø, da Antarktis minder meget om Grønland, som geografisk er en ø.
Kigger man på en globus (som vi kender den i Europa), er Antarktis placeret i bunden af globussen. Dermed placeret syd for Afrika, lidt øst ud for Sydamerikas sydligste spids (hvor Argentina og Chile går ned) og vest for Australien.
Klima og rejsevejr på Antarktis
Antarktis er frysende koldt på alle tider af året. Nogle områder er endda så kolde, at mennesket slet ikke ville kunne begå sig her. Den absolut koldeste temperatur blev målt til at være -94,7 grader under kontinentets vinter i august 2010.
Når du rejser til Antarktis med Kipling Travel, tager vi dig med til den antarktiske halvø syd for Argentina. Her er klimaet noget mere medgørlig. Desuden rejser vi kun i sommer-perioden fra november til marts. På de fleste ture vil vi have mellem 0-5 plusgrader.
Selvom Antarktis er isende og en rejse hertil kræver termotøj og varme støvler, så finder du nogle meget særegnede naturfænomener her. Blandt andet har Antarktis verdens eneste lavasø med flydende magma. Det er også på Antarktis at du finder jordens tørreste område.
Det skal du opleve på din rejse til Antarktis
Goudier Island og Port Lockroy Station A
I bugten Port Lockroy ligger den historiske vigtige ø, Goudier Island. Øen har været brugt som tilholdssted under adskillige ekspeditioner. Under anden verdenskrig blev der på Goudier Island etableret en britisk forskningsstation. Port Lockroy Station A, som stationen blev kaldt, var i brug helt frem til den 16. januar 1962.
Selvom forskningsstationen fortsat er bevaret, så er brugen af denne en helt anden. I 1996 blev Station A lavet om til et museum. Derfor er Gourdier Island også et af de helt store trækplastre for turister der rejser til Antarktis. Øen har nok kontinentets eneste souvenirbutik og det er desuden også muligt at sende et postkort hjem via øens postkontor.
Petermann Island
Petermann Island er en lille, lav og næsten helt rund ø, som alle der rejser til Antarktis bør opleve. Blot 1,8 km udgør øens længde, som ligeledes blot er 1,2 km bred. Under en tysk ekspedition i 1873-1874 blev Petermann Island opkaldt efter geografen August Petermann.
Der er ikke mange levn tilbage fra dengang øen blev brugt til forskning og som opholdssted under ekspeditioner. Tilbage er blot en varde og en lille tilflugts-hytte, som beretter om længerevarende ophold førhen. Til gengæld vrimler her med både adeliepingviner, gentoo-pingviner og æselpingviner.
Skibsvraget Guvernøren
I 1915 gik der brand i hvalfangerskibet “Guvernøren”. For at mandskabet kunne undslippe flammerne, var man tvunget til at ligge til midt i Wilhelmina Bay. På din rejse til Antarktis kan vi, hvis vejrforholdene tillader det, tage en Zodicbåd til skibsvraget, som i dag er delvist sunket.
De rustne skibsdele står i stærk kontrast til de isende omgivelser, og sejlturen til guvernøren er derfor temmelig unik. Vandet omkring Wilhelmina Bay bugner med lyskrebs, som tilfældigvis er favoritføde for pukkelhvaler. Er vi heldige kan vi spotte det enorme dyr i jagten på mad.
Kajaksejlads gennem islandskabet
Nogle af de oplevelser som vi tilbyder på din rejse til Antarktis, kan kun lade sig gør hvis vejrforholdene ellers tilladet det. Til gengæld er disse oplevelser helt unikke og sjældent en mulighed for mange. Dette er en af disse slags oplevelser.
Hvis temperaturen ikke er alt for hård ved os og vinden holder nogenlunde stille, så ligger vi kajakkerne til ved Neumayer Channel. Herfra driver vi stille gennem det isende vand, mens vi betager det frosne landskab. Omgivelserne er sammenlignelige med noget andet sted i hele verden.
Pingvinarter på Antarktis og de Subantarktiske øer
Der findes sytten forskellige pingvinarter på hele kloden, men de otte mest ikoniske findes på Antarktis, de omkringliggende øer og de subantarktiske øgrupper South Georgia og Falklandsøerne.
Ud af disse otte arter lever to udelukkende på det kontinentale Antarktis (kejserpingviner og adeliepingviner), tre findes på både det nordlige Antarktis og de subantarktiske øer (rem-, guldlokket- og æselpingviner), og tre lever kun på subantarktiske øer (spring-, magellan-, og kongepingviner).
Et krydstogt til Antarktis giver dig mulighed for at opleve pingvinerne, som vi beskriver i fascinerende detaljer.
Kejserpingvin
Kun Antarktis
Af alle klodens pingvinarter er kejserpingvinen den mest emblematiske. Det hjælper også, at arten er den største. Kejser pingviner kan blive op til 122 cm. i højden og vejer mellem 22 og 45 kg. De lever af krebsdyr, blæksprutter og fisk og kan oftest findes omkring Rosshavet og Weddellregionerne, specielt på Snow Hill Island. Kejser pingvinerne begiver sig meget sjældent nordpå mod subantarktiske vande og bliver i stedet på havisen, hvor de former store kolonier.
Kejserpingvinerne er den eneste pingvinart (og fugleart) på Antarktis, der formerer sig om vinteren. Ungerne bliver født ultimo juli til medio august, men de kan først udforske vandene på egen hånd omkring januar.
Temperaturerne kan styrtdykke ned til -50 grader og vindene nå op på 200 km. i timen i yngletiden. Hunnerne lægger kun ét æg, som straks gives videre til hannen. Han ruger på ægget, mens hunnen går i vandet for at jage.
Over de næste ni uger faster hannen, mens han holder ægget varmt. I denne periode kan han miste op mod 45 procent af sin kropsvægt. Når hunnen vender tilbage til august, er det hannens tur til at hoppe i vandet og jage. Ofte må han vandre op til hundrede kilometer over isen for at finde føde. Når han har spist sig mæt, vender han tilbage til kolonien for at hjælpe hunnen med at tage vare på ungen.
Når havisen begynder at bryde op til januar, tager hele familien til havs. Forskere mener, at forældrene tager ungerne til havs på dette tidspunkt, fordi mængden af føde er stor, så ungerne kan lære at jage selvstændigt.
Kejserpingvinerne dykker både dybere og længere end nogen anden fugl. De kan nå op imod 200 meter ned og blive under vandet i hele 18 minutter. Selvom kejserpingvinerne har en høj overlevelsesrate, er de også den sjældneste af alle pingvinarter: kun omkring 220.000 ynglende par lever i dag.
Adeliepingvin
Kun Antarktis
Som klodens mest talrige pingvinart findes adeliepingvinerne på den nordlige del af havisen om vinteren, og om sommeren vender de tilbage til kontinentets kyst og de antarktiske øer.
Det estimerede antal af adeliepingviner på Antarktis er 2,5 millioner ynglende par. Pingvinerne vejer mellem 3,6 og 6 kilo og bliver mellem 46 og 71 cm. i højden. Deres foretrukne diæt er fisk og lyskrebs. Selvom adeliepingviner kan dykke ned til 175 meter, fanger de oftest deres mad nær overfladen.
Adeliepingvinerne lever i tusindtal i meget tætte kolonier og føder unger i den sydlige halvkugles sommer, oftest i december. Deres ynglesæson er blandt de korteste af alle pingvinarter, og når de gør kur, går det ligeledes hurtigt og involverer en del råb, hyl og basken med vingerne.
Hunnerne lægger to æg i midten af november, og begge forældre passer på æggene, før de klækker. To til tre uger efter udklækningen kommer ungerne i en slags adeliebørnehave, før de tager til havs første gang i februar.
I børnehavestadiet er adelieungerne meget sårbare, og kun to ud af tre unger overlever. Når de er draget til havs, er de unge adeliepingviner dog relativt sikre og lever typisk mellem 11 og 20 år.
Æselpingviner
Antarktis og Subantarktis
Det estimeres, at der findes omkring 300.000 ynglende par af æselpingviner på Antarktis, og derved er arten den næst sjældneste efter kejserpingvinerne.
Som fuldvoksne er æselpingvinerne fysisk set den tredje største pingvinart efterkejser- og kongepingviner. De bliver 50 – 90 cm. i højden og vejer 4,5 – 8,5 kilo på en diæt af fisk, blæksprutte og krebsdyr.
Æselpingviner bor i store, selskabelige ynglekolonier langs den nordantarktiske kyst, på de sydlige Sandwich- og Shetlandsøer, Orkneys samt på South Georgia og Falklandsøerne. De bygger reder på stranden og i græstuer og kan blive ret aggressive, nær reden skal forsvares.
Æselpingvinerne bruger sten til at bygge rederne – en praksis der har resulteret i, at hannerne ofte giver hunnerne sten som en del af kurmageriet. Hannerne tiltrækker hunnerne ved at vende næbbet i vejet og trutte som i en trompet. Når en hun har valgt en mage, vender begge køn næbbet mod den rede, hunnen har bygget, for at proklamere, at de er et par.
Æglægningen kan ske allerede i juni, men i de koldere regioner sker den ofte først omkring december. Æselpingviner er monogame og har op til tre ynglesæsoner. Derefter vil de oftest finde nye partnere. Hunnerne lægger to æg, og herefter skiftes hannen og hunnen dagligt til at ruge på ægget. Efter ca. 35 dage klækkes ægget, men det tager endnu en måned, før ungerne får fjer. Når det sker, er ungerne klar til at tage til havs. I modsætning til andre pingvinarter, får æselpingvinungerne fjer, før de kan klare sig selv.
Æselpingviner bliver ca. 15-20 år, og de er de hurtigst svømmende fugle med en hastighed, der kan nå helt op på 36 km. i timen.
Rempingvin
Antarktis og Subantarktis
Med omkring syv millioner par af rempingviner i verden er det ingen overraskelse, når et eksemplar eller to bliver spottet fra ekspeditionsskibet.
Voksne rempingviner er blandt de hyppigst forekomne pingviner i verden. De lever på en diæt af fisk og lyskrebs, bliver mellem 68 og 76 cm. i højden og vejer mellem 3,2 og 5,3 kg.
Rempingvinerne får typisk to unger pr. ynglesæson, som fødes mellem ultimo februar og primo marts. Pingvinerne jager omkring kysten og kan ofte ses mellem isflagerne. De dykker sjældent mere end et minut ad gangen og gerne mellem 45 og 60 meter.
Til vands kan en rempingvin opnå en hastighed på 30 km. i timen, mens de på land ofte glider rundt på maven og bruger vinger og fødder som propeller.
Levetiden for en rempingvin er ca. 20 år. De yngler i store kolonier, nogle gange på isflager, der flyder rundt i havet. Blandt pingvinarter er de også ret aggressive og kommer ofte op at slås med andre pingviner.
Guldlokket pingvin
Antarktis og Subantarktis
Der findes omkring 12 millioner par af disse øboere. Voksne guldlokker og rempingviner er næsten identiske i henhold til højde og vægt, med guldlokkernes ca. 70 centimeter i højden og 5,5 kilo på vægten.
Guldlokkerne lever tæt på den antarktiske polære front og yngler på Falklandsøerne, South Georgia, South Sandwich og South Orkney. De former enorme kolonier med hundrede tusindvis af pingviner på klippesider og i bakkelandskaber.
På South Georgia ankommer guldlokkerne i slutningen af oktober for at yngle, og to uger senere lægger de deres æg. Hunnerne lægger to æg, hvoraf det første er meget mindre end det andet og kun sjældent udklækkes.
Begge forældre deles om rugepligten, men det koster store kræfter. Guldlokkerne mister op mod halvdelen af deres kropsvægt i processen. Ungerne får fjer to måneder efter, de er udklækket, og kun en forælder bliver og passer på dem. Dette fokus på kun at opfostre én unge gør, at guldlokkerne ikke oplever det boom i antal, som visse andre pingvinarter er kendt for.
I løbet af ti uger vokser ungerne nok til, at de kan forlade deres forældre og blive integreret i den voksne koloni. I naturen lever de omkring 15 år.
Springpingvin
Antarktis og Subantarktis
Fordi der er uenighed om, hvad der karakteriserer springpingvinen, er arten blev et inddelt i tre underarter efter yngleadfærd og -område; nordlige, østlige og sydlige springpingvin.
Vi finder oftest springpingvinerne på Falklandsøerne, og den er blandt de mindste pingvinarter med en gennemsnitlig højde på 50 cm. og en vægt på 2,5 kilo. De bliver som regel på lavt vand, men kan dog dykke op til 100 meter i jagten på bytte, som mest består af fisk, lyskrebs og andre små krebsdyr.
Springpingvinernes foretrukne habitat er vindblæste klippekyster på de nordantarktiske øer. Under den årlige ynglesæson samles springpingvinerne i snaksalige kolonier, der kan nå helt op på hundrede tusindvis af eksemplarer. De graver fordybninger i græstuer nær kysten og vender hvert år tilbage til det samme ynglested, samme rede og nogle gange samme mage.
Tab af habitat, menneskelig indblanding og sult som et resultat af overfiskeri har ledt til en nedgang i antallet af springpingviner på næsten 30 procent over de sidste 30 år. Det er senest estimeret, at der er 1,5 millioner ynglende par af springpingviner. I naturen bliver de omkring 10 år gamle.
Magellanpingvin
Subantarktis
Disse pingviner er opkaldt efter den berømte opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan, og de er desuden tæt relateret til Galapagospingviner, Humboldt- og Afrikanske pingviner.
Magellanpingviner bliver mellem 60 og 75 cm. i højden og vejer mellem 2,5 og 6,5 kilo. Som art er de ret sky overfor mennesker og har det med at søge ly i deres reder, hvis vi nærmer os. Bliver det for varmt, smider de nogle af fjerene, strækker halsen og åbner vingerne for at slippe af med varmen.
Magellanpingviner findes primært på Falklandsøerne og i Sydamerika, hvor der er mange af dem, men mindre kolonier er registreret på både South Georgia og South Shetland. Kolonien på Falklandsøerne har over 100.000 ynglende par, men denne koloni er alligevel lille sammenlignet med kolonierne i Sydamerika. I Argentina findes omkring 900.000 ynglende par og 800.000 i Chile.
Magellanpingviner foretrækker øer med tæt vegetation og dybe jordlag, så de kan grave fordybninger til deres reder, som ofte beskytter dem fra rovdyr fra oven. Pingvinerne selv lever af fisk, blæksprutte og krebsdyr. De dykker typisk mindre end 50 meter, når de jager, men kan i nogle tilfælde dykke helt op til 100 meter.
Sammenlignet med andre pingvinarter lever megallanpingvinerne længe, omkring 25 år i naturen.
Kongepingvin
Subantarktis
Kongepingvinen er den næststørste pingvinart efter kejserpingvinen. Når de er fuldvoksne vejer de omkring 16 kilo og måler 94 cm. i højden.
Bestanden af kongepingviner estimeres til ca. 2,2 millioner ynglende par, som lever langs kysten på de subantarktiske øer. Som den mest marine pingvinart – og fugleart i det hele taget - tilbringer de mest tid til havs, hvor de jager fisk og blæksprutter. De kan dykke op til 300 meter i jagten på bytte og blive under vandet i op til ni minutter.
Kongepingvinerne er sociale dyr som samles i enorme kolonier for at yngle, som den ved St. Andrews Bay, der har over 150.000 eksemplarer. Deres ynglecyklus er også usædvanlig, da det tager hele 14 måneder fra kurmageriet begynder, til ungen udklækkes af ægget.
Kongepingvinerne er ikke naturlige redebyggere. I stedet lægger hunnen et enkelt hvidgrønligt æg, som hun udruger på sine fødder under tunge hudfolder.
Forskere har slået fast, at kongepingvinerne, som har det med at tage en god eftermiddagslur, sover dybere efter frokost end om morgenen. I naturen lever de op til 25 år.