Før afrejse til Antarktis

En rejse til Antarktis er noget helt specielt ─ og dette baseres ikke kun på kontinentets spektakulære naturfænomener. Et kontinent så koldt som Antarktis egner sig ikke til permanent bosættelse. Der er i hvert tilfælde ingen, som endnu har gjort det. De mennesker som opholder sig på Antarktis i længere tid, er ofte udstationeret i forbindelse med forskning af det uendelige snelandskab.

Flere lande har gennem årene forsøgt at gøre krav på dele af Antarktis. Det har ført til indbyrdes aftaler mellem de lande, som forsker på Antarktis, men der er ingen formel inddeling af kontinentet. Derfor kan det være super svært at gennemskue, hvilke pas og visum-regler der gælder for Antarktis, hvilken valuta du skal medbringe og hvilke vaccinationer, du skal modtage inden afrejse. Læs med herunder og bliv klogere.

Pas & Visum

Der er mange små isbjerge omkring vandet ved Antarktis

Når du rejser til Antarktis med Kipling Travel, flyver vi først til Ushuaia i Argentina. Herfra stiger vi ombord på det smukke krydstogtskib og sætter kursen mod naturens fineste snelandskab. Derfor er det Argentinas regler for pas og visum, som er gældende for dig på din Argentina rejse.

Det er visumfrit at rejse til Argentina i 90 dage. Derfor er visum ikke noget, du skal tænke over, når du tilmelder dig en af vores Antarktis rejser. Vi anbefaler dog altid alle vores rejsende at tjekke op på visumregler for destinationslandet, inden rejsen bestilles. Det kan blandt andet gøres hos um.dk. Dit pas skal desuden være gyldigt under hele opholdet.

Disse vaccinationer skal du have ved rejse til Antarktis

Vaccination ved rejse til Antarktis

Afhængigt af hvilke lande du skal mellemlande i, på din rejse til Antarktis, vil det variere, hvilke vaccinationer du anbefales at få inden afrejse. På din Kipling rejse til Antarktis flyver i til Argentina, hvorfra vi fortsætter med skib mod Antarktis.

Derfor er det de vaccinationskrav som gør sig gældende for Argentina, at du bør læne dog op ad. Du kan læse meget mere her.

Man bruger britiske pund på Antarktis

Valuta i Antarktis

Rejser du med Kipling Travel til Antarktis, vil du komme med på en rejse til den antarktiske halvø. Denne del af Antarktis hører under Britisk Antarktis (BAT).

De få steder på Antarktis, hvor du kan risikere at skulle have pungen op ad lommen, kan du derfor benytte britiske pund (GBP). Bemærk dog at både Argentina og Chile rent faktisk gør krav på selv samme område af Antarktis. Dog er der et fåtal af lande som anerkender dette.

Der snakkes mange forskellige sprog på Antarktis, men primært bruger man engelsk

Sprog i Antarktis

Der er 30 forskellige lande repræsenteret på Antarktis. I alt er der bygget 80 forskellige forskningsstationer rundt omkring på kontinentet.

I sommermånederne bor der omkring 4.000 mennesker på Antarktis, hvor der i kontinentets vinterhalvår kun bor omkring 1.000 mennesker. Der tales derfor mange forskellige sprog på Antarktis. Primært kommunikeres der dog på engelsk.

Der bruges mange forskellige tidszoner i Antarktis

Tidsforskel mellem Antarktis og Danmark

Antarktis har ingen officiel tidszone. Forskningsstationer benytter i stedet de tidszoner, som de finder mest praktiske. Eksempelvis benytter Amundsen-Scott-stationen Newzealandsk standard tid, fordi der flyves forsyninger ind fra New Zealand. Andre forskningsstationer benytter sit hjemlands tidszone. I officielle dokumenter eller når der skal kommunikeres mellem forskningsstationerne, benyttes der altid Greenwich-tid.