Ischia - Napolibugten - Hotel Europa
Hotel Europa har en super beliggenhed ved den gamle bydel Ischia Ponte og den historiske fæstning Castello Aragonese, hvortil der er en vidunderlig udsigt fra hotellets tagterrasse. Havnen ligger kun små to kilometer fra hotellet og kan snildt nås til fods, ligesom den nærmeste sandstrand kun er 200 m. væk. Ischia er kendt for sine mange varme kilder, således har Hotel Europa også sin egen lille kilde i haven, der dagligt fylder den thermalske pool med 34˚ varmt vand.