ITC Grand i Goa - Kipling Travel

Beliggende i fredfyldte sydlige Goa, med en frodig og imponerende have på hele 45 hektar, svajende kokospalmer og små laguner ligger ITC Grand Resort & Spa. Med direkte adgang til den uberørte Arossim-strand, får du her alle ingredienserne til en afslappet ferie i lækre omgivelser.

Hotellets arkitektur er inspireret af indo-portugisisk vintage stil og blander klassisk elegance med et lokalt islæt hvor tradition og moderne komfort mødes i allerfineste kombination, det værende sig både i service, atmosfære og ikke mindst de kulinariske oplevelser der venter i hotellets hele 6 restauranter.

De velindrettede værelser og suiter vender ud mod enten de frodige tropiske haver, de fredelige laguner, den indbydende swimmingpool og naturligvis er værelser med havudsigt også en mulighed. Alle værelser og suiter har eget uderum i form af balkon eller gårdhave.

Hotellets spa er et kapitel for sig og her findes alle muligheder for den ultimatgive forkælelse.

Det ultramoderne fitnesscenter er åbent 24 timer, og er tilpasset alle ønsker til til en sund og aktiv livsstil.

Swimmingpoolen er en dejlig overraskelse og et kapitel helt for sig selv. Med et spændende design der er anlagt over flere niveauer, og med en betagende udsigt over Det Arabiske Hav.

Den sydlige del af Goa er væsentlig mere stille end det mere livlige Nordlige Goa.
Der er længere afstande mellem de små byer, og udvalget af restauranter og butikker ligger ikke lige udenfor døren. På den anden side….. med et hotel som ITC Grand Goa har du sikkert slet ikke lyst til at forlade hotellet.