Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Laya trekket i Bhutan er måske Østhimalayas mest varierede trekkingtur med sæterlandskaber, skovområder, højbjergenes base camp ved Chomolhari, klosterborge og selvfølgelig klassiske Himalaya-landskaber.
Betegnelsen Shangri La for Bhutan er ikke helt gal, for det lille kongedømme er drømmen om Himalaya, når det er bedst – et lille smørhul af rang, som intet kommer i nærheden af. Formodentlig som Nepal så ud for 40 år siden, men med en høj grad af udvikling i sit eget tempo.
Vandringen er på linje med Manaslu og Everest i Nepal, dvs. den gode middelgradering med 5-8 timers vandring pr dag. Vi har lastdyr til bagagen og vandrer dermed med en lille dagrygsæk sammen med vore dygtige trekkingguider og køkenhold.
Undervejs sover vi i telte og spiser i messetelt, da der (endnu) ikke er turistfaciliteter i dette unikke hjørne af verden.
Laya-trekket er en perle og vi får de smukkeste udsigter i et unikt landskab - Bhutan ER bare verdensklasse.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Fuldstændig fantastisk hele vejen rundt ...
Mette M.
Virkelig god og vidende chauffør/guide ...
Villy S.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
I ankommer tidlig morgen i Delhi. Ved ankomsten er der afhentning og kørsel ind til det centralt beliggende hotel. Her er lidt hviletid, inden I skal ud på en velsmagende rundtur gennem nogle af Indiens snævreste gader.
En lokal guide tager jer med gennem Old Delhi til fods. Her er det dufte og farver, der dominerer indtrykket. Indien er verdenskendt for sit køkken og i særdeleshed sit gadekøkken, og på denne tur kommer smagsløgene først. I kommer mildest talt til at smage på lidt af hvert, både kendte og mindre kendte indiske retter. Guiden kender alle de gode steder og anviser præcis, hvad I bør smage på - og hvad I bør holde jer fra. Turen slutter med en frokost på en af Indiens gamle havelier.
Overnatning i Delhi.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 3
3. dag: Fly langs Himalaya til Bhutan. Paro 2.300 meter
Fly til Himalayas østligste land
Ankomst Paro
Velkommen til Bhutan
Fra Delhi flyver vi henover Bangladesh og Vestbengalen til Paro i det lille kongerige Bhutan, beliggende mellem Tibet, Assam og Sikkim. Vi er i Druk Yul – tordendragens land og eneste stat i verden, der har den tibetanske buddhisme som statsreligion. Bhutan er et dybt eksotisk og en kende eksoterisk rejsemål gemt langt bag alverdens turistmål. Der er et utal af muligheder for at tage på trekkingture i absolut særklasse, men i lige så høj grad kulturrejser til de utallige små skatkamre af buddhistiske juveler og flotte klostre og Bhutans særegne dzonger, forter.
Efter en flot flyvetur langs Himalaya dykker maskinen ned og lander i Paro i 2.300 meters højde. Der er afhentning i lufthavnen og kørsel ind til hotellet. Eftermiddagen er fri til at se det fine marked og Paros smukke omgivelser.
Overnatning i Paro.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Taktsang klosteret - Tigers Nest - og Paro
Paro og Parodalen
Klostre og kultur
Taktsang klosteret - Tigerhulen
Efter morgenmaden begynder vi vandreturen op til Bhutans mest ikoniske og allerhelligste monument; det imponerende Takstang Monastery, bedst kendt som Tiger's Nest.
Tiger's Nest ligger klemt på kanten af en klippe, der tårner 900 meter over den smaragdgrønne Paro-dal. Ifølge legenden fløj den 2. Buddha, Guru Rinpoche (Padmasambhava) i det 8. århundrede over Paro-dalen på ryggen af en flyvende tiger og landede på præcis dette sted i sin færd på at fordrive en demon. Det siges, at han mediterede i tre år, tre måneder, tre uger, tre dage og tre timer i hulen under klippen og påbegyndte dermed bhutanesernes konvertering til buddhismen. I 1692 blev der på det hellige sted bygget et af de vigtigste religiøse monumenter i hele Himalaya, der stadig bærer sit kælenavn efter fortællingen, der sanktificerede stedet.
Pga. af den afsides beliggenhed går den eneste vej til Tiger's Nest via små bjergstier, der snor sig op ad klippen. Selvom de små trappestier holdes i god stand, er de meget stejle, og turen må gå opad med langsomme skridt få at få den bedste akklimatisering ud af vandringen op i 3.120 meters højde. Lad dig ikke vildlede af, at du undervejs vil blive overhalet af bhutanesiske mødre med små babyer på ryggen, der virker til at glide nærmest ubevsæret op ad stierne - langsomt er nøgleordet!
Halvvejs oppe ad stien findes det superbe udsigtspunkt til Tiger's Nest, hvorfra tempelkomplekset kan ses i sin fulde pragt. Der er mulighed for et lille hvil og en kop varm te i tehuset ved udsigtspunktet, inden turen fortsætter ned mod et ikke mindre end 100 meter højt vandfald omgivet af tusinde farverige bedeflag. Herfra går stien igen op, hvor tempelkomplekset venter på os på klippekanten.
Vi efterlader vores tasker og kameraer udenfor porten, og vi tager selvfølgelig skoene af, inden vi går indenfor og udforsker tempelkompleksets mange kamre og alterrum, der giver guiden rig mulighed for at demonstrere sin viden om buddhistiske ritualer og ikonografi.
Vi vender tilbage til Paro-dalen samme eftermiddag.
Overnatning i Paro.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4-6 timer
790 m.
790 m.
8 km.
Hotel
Dag 5
5. dag: Laya trekket starter, Shana og Thongbu Samba 3.104 meter
Laya Trekket starter
Udsigt til Chomolhari
Shana camp 2.800 meter
Fra Paro kører vi mod vest til fæstningsruinen Drukgyel Dzongtil og videre til Shana, hvor trekket begynder i 2.860 meters højde.
I Shana venter heste og muldyr på vores bagage, og mens den pakkes, starter vi ud med at følge en sti langs floden. Vi passerer to broer, en gammel og en ny, og herefter snor stien sig opad gennem en tyk, frodig skov af rodondendron, egetræer, bambus og bregner. Træerne er hjem for mange fuglearter, og det er fristende at traske henover stierne med hovedet tiltet bagover og øjnene rettet mod trætoppene.
Vi vandrer i nogle timer og krydser små skovstrømme, inden vi når til et lille tehus, der blandt de mere eksotiske varer har hjemmebrygget øl på menuen. Kort herefter deler vejen sig, og vi følger stien til højre, i retning mod og op langs floden Soe. Stien rejser sig stejlt opad og ned igen, lige inden vi krydser over en stor bro til flodens østside. Få minutter senere ankommer vi til en lysning i skoven, Thongbu Samba, hvor vi slår lejr for natten i 3.104 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
2-4 timer
200 m.
375 m.
3.104 meter
5 km.
Telt
Dag 6
6. dag: Soi Thangthangkha 3.520 meter
Bygder og smukke landskaber
Mod de høje bjerge
Soi Thangthangkha 3.520 meter
Det går længere op i højden, når vi følger stierne mod nord, mens de bugter sig op og ned langs floden og gennem skoven. Efter nogle timer krydser vi en stor bro, og vi har nu nået en højde, hvor vi kan begynde at møde yakokser på stierne. Husk altid at give plads til, at yakokserne kan passere uhindret, og placer dig aldrig på ydersiden af stien: Yakokser er stærke, robuste dyr, og de er ikke blege for at skubbe dig ud over kanten af stien og ned i afgrunden, hvis du står i vejen!
Efter vi har krydset broen, stiger stien opad igen. Kort efter kommer en stor chörten til syne og et stykke bag den, endnu en bro. På vej mod chörtenen åbner en stor dal sig mod vest, hvorfra Chomolhari udfolder sig på flotteste vis, og flere snedækkede bjergtoppe titter frem.
Vi krydser ikke den anden bro, men fortsætter i stedet ca. 30 min. ad gode stier på flodens vestside, indtil vi ankommer til Thangthangkha, hvor vi slår lejr på den åbne eng.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
600 m.
100 m.
3.520 m.
9 km.
Telt
Dag 7
7. dag: Jangothang 4.040 meter
Yakokser og store bjerge
Jangothang
På kanten af Chomolhari
I dag fortsætter vi gennem det sidste skovstræk, inden vi når det alpine Bhutan. Vores sti følger igen floden, og i 3.700 meters højde passerer vi en millitærlejr, som benyttes af det bhutanesiske og indiske millitær. Ca. en time efter, vi har passeret lejren, drejer stien mod højre ved en væg af mani sten (sten indgraveret eller påbemalet med tibetanske bedemantra). Vi klatrer opad, og foran os åbner en eng sig med en stor chörten i midten.
Vi nærmer os efterhånden en række små landsbyer, hvor vi stopper og spiser frokost. Efter frokost fortsætter vi ad stien gennem landsbyerne og efter vi har krydset en bro, kommer det overvældende men imponerende 7.326 meter høje Chomolhari til syne.
Vi slår lejr i Chomolhari base camp i 4.100 meters højde, hvor bjergets østside dækket af sne og is rejser sig højt og stejlt over lejren mod himlen. Chomolhari base camp har paradoksalt nok aldrig været brugt som base camp for nogen ekspeditioner til toppen af bjerget, men har alligevel fået tildelt navnet pga. placeringen for foden af bjerget.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6-7 timer
450 m.
4.040 m.
17 km
Telt
Dag 8
8. dag: Hviledag ved Chomolhari Base Camp 4.040 meter
Akklimatiseringsdag
Chomolhari Base Camp 4.040 meter
Soi Jangothang
Vi har en ekstra dag til akklimatisering i Chomolhari base camp, og der er rige muligheder for korte dagsvandringer.
En mulighed er at vandre op i ca. 4.500 meters højde, hvor der er en fantastisk nærudsigt til Chomolhari. Alternativt kan en 2 timer lang vandretur til en sø over lejren tilbyde den bedste mulighed for at få fantastiske billeder af Jitchu Drake, der rejser sig næsten 6.700 meter mod himlen. Udsigten til Jitchu Drake kan vi også få tættere på lejren ved at følge floden ca. 20 minutter til et lille, enligt hus, hvorfra bjerget kan spottes i sin fulde udpakning.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Telt
Dag 9
9. dag: Via Nyele La 4.850 meter til Lingshi Dzong 4.100 meter
Over Nyele La passet 4.850 meter
Jichudrake og Chomolhari
Lingshi Dzong 4.100 meter
Over Nyele La bjergpasset til Lingshi 4.000 meter
Dagen startes med den smukke Jichu Drake som nærmeste nabo. Vi vandrer ud ad lejren mod nord, langs floden og i retning af Jangothang husene, og passerer en bjælkebro, indtil vi når det sidste af husene. Vi krydser over den anden bjælkebro ved det sidste hus, og herefter går stien stejlt opad. Turen op mod Nyele La passet er lang, omkring fire timer, og det er her, vi for alvor mærker frugten af, at vi er godt akklimatiseret.
Fra toppen af det smukke men vindblæste Nyele La kan vi mod øst se langt udover området, vi vil vandre i de næste mange dage, og mod nord domineres horisonten af det imponerende Tsheri Kang. Fra passet går det stejlt nedad, og vi fortsætter ind i en lille rodondendronlund. Med udsigt til Tseringkhang gletcheren vandrer vi til Lingshi, hvor vi slår lejr ved floden i godt 4.000 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
800 m.
900 m.
4.100 m.
18 km
Telt
Dag 10
10. dag: Chebisa, 3.990 meter
Sneleopardens land, blåfår
Jichudrake og Goyok landsbyen
Chebiesa, 3.990 meter
Vi forlader Lingshi landsby og bevæger os ud på den roligste og mest behagelige strækning på hele trekket, ad en bred sti beliggende højt over dalen. I horisonten mod syd har vi udsigt til Basingthang bjergene.
Efter noget tid dykker stien langsomt ned i en dal, hvor vi går ind i landsbyen Goyok (Gang Yul). Landsbyen har ca. 100-150 beboere, der er fordelt i omkring 25 huse. Husene er bygget i smuk bhutanesisk stil og giver en gylden mulighed for hive kameraet op ad tasken og forevige minderne.
Vi følger stien ud af landsbyen og går igen højt over dalen. Efter nogle timer når vi et lille bjergpas, hvorfra vi kan se Chebisa landsbyen og vores lejr for natten.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
260
260
3.990
16 km
Telt
Dag 11
11. dag: Gobu La, Shagay Pasa og Shomuthang 4.210 meter
Over Shomu La 4.360 meter
Småskov og store bjerge
Shomuthang 4.210 meter
Vi vandrer ud af Chebisa, og kort herefter rejser stien sig stejlt opad ca. 450 meter op mod Gobu La bjergpasset. På vejen kan vi møde flokke af Himalayablåfår og, hvis vi er heldige, lammegribben, der er en flittig ådselsæder bl.a. i forbindelse med de berømte himmelbegravelser.
Gobu La bjergpasset er markeret med farvefulde bedeflag, der danser i de stærke vinde, der blæser henover passet. Dhulung Gang-dalen åbner sig under os, dækket i rodondendronskov. Fra Gobu La stiger går det til en flodstrøm, som vi krydser, inden vi ankommer til Chumiten, hvor vi stopper og spiser frokost. Dalen ligger næsten øde, og vi kan forvente kun at få selskab af nogle yakhyrder, og videre til lejren i Shomuthang, 4.210 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
5-6 timer
450 m.
400 m.
4.050 meter
15 km
Telt
Dag 12
12. dag: Over Jari La til Robluthang, 4.150 meter
Jari La passet 4.600 meter
Elve og store bjerge
Robluthang, 4.200 meter
Vi starter dagen med at klatre 200 meter opad, inden stien flader lidt ud. Området, vi vandre gennem, er bebygget af små hytter, der bruges af yakhyrder. Efterhånden som hytterne ligger bag os, bevæger vi os ind i et område, hvor flokke af Himalayablåfår græsser. I dette område kan man være heldig at spotte sneleopardens fodaftryk.
En stejl sti fører os op til Jari La bjergpasset, der markerer grænsen mellem Lingshi og Laya området for yakhyrder, der lader deres yakokser græsse på engene. Fra passet kan den store, snedækkede Tiger Mountain ses mod nord, og kigger vi bagud, kan toppen af Jitchu Drake stadig spottes i det fjerne.
Fra Jari La går det gennem blandet skov indtil lejren i Robluthang, hvor vi slår lejr i 4.150 meters højde.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
7-8 timer
850 m.
750 m.
4.150 meter
16 km
Telt
Dag 13
13. dag: Sinche La passet 5.000 meter til Lemithang, 4.100 meter
Sinche La passet 5.000 meter
Ind i Laya-dalen
Lemithang, 4.100 meter
Vi forlader vores lejr i Robluthang og krydser nogle små strømme, inden stien zigzagger videre opad. Vi når en åben plateau, markeret af nogle bedeflag, og herfra ligger dalen åben under os, og vi kan se vejen til det høje Shiche La bjergpas.
Turen op til Shiche La er stejl og hård, men vi belønnes med skønne udsigter over bjergkæden, hvor Tiger mountain nu fylder godt ud på horisonten mod nordøst. Shiche La er dekoreret man mange faverige bedeflag og cairn, markerer grænsen til Laya disktriktet.
Fra passet går det stejlt nedad gennem stenfyldt terræn mod en stor åben moræne og gletcher sø, der hviler ved foden af det enorme Tiger Mountain. Stien går over en lille flod på en bjælkebro, gennem et lille hytteområde og ned gennem et stykke cederskov, inden vi ankommer til vores lejr i Limithang ved foden af Tiger Mountain, der nu tårner mod himlen.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
6-8 timer
800 m.
700 meter
4.050 meter
16 km
Telt
Dag 14
14. dag: Trekking til Laya 3.840 meter
Mosfyldt skov og sæterland
Bhutans berømte bjerglandsby
Laya 3.840 meter
Vi fortsætter turen ned gennem cederskoven, hvor vi kan møde yakhyrder fra Laya med flokke af yakokser, der er pakket med smuglervarer fra Tibet. Udbyttet kan rumme alt fra tæpper og dynejakker til kinesiske cigaretter, solpaner og elektronik. Selv tibetanske æsler, der er stærkere end deres bhutanesiske artsfæller og nemt kan indbringe den dobbelte pris i Bhutan, kan være blandt smuglervarerne.
Vi når ind i et område med tydeligt landskred, hvorfra vi fortsætter - forsigtigt - ned mod floden. Vi krydser en bro og fortsætter ind i den frodige Laya-dal. Ca. en halv time inden, vi når Laya, deler stien sig i to, og vi holder til venstre og følger den bugtede sti op mod indgangen til øvre Laya, der er markeret med en smuk chörten.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
4-6 timer
150 m.
400 m.
3.840 m.
11 km
Telt
Dag 15
15. dag: Laya, en landsby i Himalaya. Hviledag
Hviledag og kultur
Kloster og landsby
Hele dagen i Laya
Vi bliver en dag i Laya for at hvile ud og opleve en af Bhutans mest interessante kulturer. Laya er kendt for et meget rigt kulturliv, deres flotte omgivelser og stærke buddhistiske tro. Kvinderne går stadig med de spøjse Layahatte, der signalerer fertilitet og samtidig fortæller, at på Layaegnen er det kvinderne, der hyrder yakokserne.
Laya har gode kulturtilbud til besøgende, der bl.a. inkluderer muligheden for at ride på en yak og overvære rituelle danse, eller vi kan være heldige at se mændene udføre traditionel buesklydning.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Telt
Dag 16
16. dag: Mo Chu dalen og kørsel til Ghasa
Ned gennem Mo Chu-dalen
Rododendron og orkideer
Kørsel til Gasa
Vi går ned gennem Mo Chu-dalen, der er et eldorado for botanikere, da vi ser rododendron, orkideer og klassisk Himalaya-flora. Under monunen, fra juni til september, falder der en del regn i dette område, som bidrager til det frodige udtryk.
Vi følger Mo Chu-floden ned til Tongchu Drak, hvor vi skifter til fire hjul og kører resten af vejen til Ghasa. Her dominerer det store, berømte Gasa Dzong, som dukker op i en lysning i skoven. Gasa er et kendt udflugtsmål grundet sine varme kilder. De store bassiner med svovlholdigt varmt vand på 38 °C gør underværker efter en fantastisk trekkingtur.
Der er lejr nær kilderne.
Overnatning i telt.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Telt
Dag 17
17. dag: Fra Laya trekket til Punakha
Farvel til bjergene
Farvel til trekkingholdet
Fantastiske Punakha
Det går gennem det sidste land, hvorfra vi kører til den dejlige Punakha-dal. Vi besøger den gamle hovedstad og ikke mindst klosterborgen Punakha Dzong, der hører til Bhutans smukkeste. Den stolte dzong ligger, hvor Mo og Pho Chu (Fader- og Moderfloden) flyder sammen. Den spejler sig i floden og i det stillestående vand langs de vældige mure vokser lotusblomster. Punakha er Bhutans vinterhovedstad og var hovedstad indtil midten af 1960’erne.
Overnatning i Punakha.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 18
18. dag: Kørsel over Dochula til Timphu
Over Dochu La til Thimphu
Bhutans hovedstad
Forunderlige Thimphu
Vi kører ud af Punakha-dalen og kommer langsomt op i højlandet. Efter en smuk køretur nås i Dochula passet, 3.150 meter. Her er en stor stupa med fabelagtig udsigt til Bhutans høje bjerge mod nordøst. På østsiden af passet er skoven, om muligt, endnu flottere og rig på alt fra rododendron til magnolia, silkefyr og eg blandt mange arter. På den anden side af passet kommer vi gennem et smukt opdyrket land og stopper i den lille tibetanske by, Hongtso, i 2.850 meters højde.
Om foråret er området overstrøget af blomster, bl.a. smukke kugleprimula. Efter et par timers kørsel kommer vi ind i rododendronskov med masser af rødblomstrende rododendrontræer og hvide magnolia, der begge blomstrer i foråret. Vi fortsætter i Bhutans hovedstad, Timphu, hvor turen slutter.
Overnatning i Timphu.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 19
19. dag: Farvel til Bhutan, fly fra Thimphu til Delhi
Farvel til Bhutan
Afgang mod Indien
Delhi
Afsked med Bhutan, transfer til lufthavnen og fantastisk flytur på tværs af Himalaya til Delhi.
Overnatning i Delhi.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 20
20. dag: Hjemrejse
Afhentning. Til lufthavnen
Fly mod Danmark
Velkommen hjem
Vi bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen for check in og fly mod Danmark, hvor vi ankommer i løbet af dagen.
Velkommen hjem.
Mad inkluderet på flyrejsen.
Dag 1
Afrejse mod Bhutan og Laya trekket
Afrejse fra Danmark
Eventyret begynder
Himalayas mest ikoniske rejse
Læs mere
Dag 2
Ankomst Delhi og food walk
Ankomst Delhi, Indien
Til hotellet
Food walk i Old Delhi
Læs mere
Dag 3
Fly langs Himalaya til Bhutan. Paro 2.300 meter
Fly til Himalayas østligste land
Ankomst Paro
Velkommen til Bhutan
Læs mere
Dag 4
Taktsang klosteret - Tigers Nest - og Paro
Taktsang klosteret - Tigers Nest - og Paro
Paro og Parodalen
Klostre og kultur
Taktsang klosteret - Tigerhulen
Læs mere
Dag 5
Laya trekket starter, Shana og Thongbu Samba 3.104 meter
Laya Trekket starter
Udsigt til Chomolhari
Shana camp 2.800 meter
Læs mere
Dag 6
Soi Thangthangkha 3.520 meter
Bygder og smukke landskaber
Mod de høje bjerge
Soi Thangthangkha 3.520 meter
Læs mere
Dag 7
Jangothang 4.040 meter
Yakokser og store bjerge
Jangothang
På kanten af Chomolhari
Læs mere
Dag 8
Hviledag ved Chomolhari Base Camp 4.040 meter
Hviledag ved Chomolhari Base Camp 4.040 meter
Akklimatiseringsdag
Chomolhari Base Camp 4.040 meter
Soi Jangothang
Læs mere
Dag 9
Via Nyele La 4.850 meter til Lingshi Dzong 4.100 meter
Over Nyele La passet 4.850 meter
Jichudrake og Chomolhari
Lingshi Dzong 4.100 meter
Læs mere
Dag 10
Chebisa, 3.990 meter
Sneleopardens land, blåfår
Jichudrake og Goyok landsbyen
Chebiesa, 3.990 meter
Læs mere
Dag 11
Gobu La, Shagay Pasa og Shomuthang 4.210 meter
Over Shomu La 4.360 meter
Småskov og store bjerge
Shomuthang 4.210 meter
Læs mere
Dag 12
Over Jari La til Robluthang, 4.150 meter
Jari La passet 4.600 meter
Elve og store bjerge
Robluthang, 4.200 meter
Læs mere
Dag 13
Sinche La passet 5.000 meter til Lemithang, 4.100 meter