Pakkeliste - Toubkal

Forslag til pakkelister på Toubkal

Nedenfor finder du vores egne erfaringer såvel som gode råd fra andre deltagere samt forslag til pakkeliste til trekkingturen til Mt. Toubkal. 

Bemærk, at nogle ting kan gælder for vinterbestigningen, hvilket er noteret i listen.

OBS! Hele dokumentet fremsendes på mail efter bestilling af rejsen.


Generelle overvejelser om udstyr og personlig beklædning

Benyt gerne pakkelisten og kryds af, efterhånden som du pakker. Ved første øjekast kan den måske se voldsom ud. Vi siger, at det normale er i omegnen af 15 kg bagage. Du skal ikke tage for meget med, men på den anden side skal du heller ikke have for lidt varmt tøj med. Listen skal betragtes som den optimale udstyrsliste, men mindre kan også gøre det.

Udstyr der bliver leveret på trekket

  • 2-personers ekspeditionstelte (på ruter med teltovernatning)
  • Alt køkkengrej, proviant til tre daglige måltider (der er rigeligt), som, når det er muligt, suppleres med friske indkøb undervejs.
  • Der medbringes også toiletpapir, men tag alligevel en ekstra rulle med hjemmefra. Toiletpapir findes ofte ikke i lufthavne og andre steder, hvor vi er vant til det i Vesten.
  • Du skal altså kun sørge for helt personlig bagage.

Tænk over følgende inden du pakker

  • Medbring kun lidt "bytøj". Påklædningen (selv på de gode hoteller) er ret afslappet. Du kan også sagtens rejse i den pænere del af trekkingtøjet.
  • Begræns dine udgifter ved at checke grundigt, hvad du allerede har.  
  • Tænk på, om du ikke kender nogen, der har udstyr, de måske er villige til at låne dig. 
  • Tøj til varmt vejr er ofte lige så vigtigt som det til koldt! 
  • Husk at 20 kg er maksimumvægt for din indvejede bagage. Hvad du siden overlader til muldyrene bør ikke veje over 15 kg.

Udstyrsliste

Hoved

  • Solhat (husk nakke, næse og ører)
  • Undel hue til kolde aftener og topdagen
  • Turtleneck (halsedisse, halstørklæde eller lignende)
  • Solbriller med højt UV-filter

Kroppen

  • Goretex jakke eller tilsvarende
  • Fleecetrøje
  • Svedtransporterende undertøj
  • Undertøj
  • T-shirts (gerne svedtransporterende)
  • Trekkingbukser
  • Trekkingtrøje/skjorte
  • Shorts (ikke på vinterbestigning)

Hænder og fødder

  • Vanter/handsker til let frost
  • Varme vanter (til vinterbestigning)
  • Vandrestøvler
  • Kraftige vandrestøvler eller bjergstøvler, som kan tage cramponer (til vinterbestigning). Se evt. vores støvleguide.
  • Snegamashe/gaiters (til vinterbestigning)
  • Evt. sko
  • Evt. sandaler
  • Indersokker 
  • Vandresokker

Sovegrej

  • Sovepose (dun er lettest, skal gå ned til -5° C)

Paksæk mm.

  • Rygsæk eller duffelbag (rejsesæk)
  • Evt. opbevaringssæk til tøj etc. i base camp 
  • Dagturs rygsæk til vandredagene

Generelt

  • Vandflaske, gerne 2 liter i alt
  • Vandrestave, teleskop
  • Solcreme med høj faktor og læbepomade med solbeskyttelse (også på vinterbestigning - solen kan være hård i bjergene)
  • Toiletsager inkl. neglesaks
  • Håndklæde
  • Lommekniv
  • Personlig førstehjælpsudstyr
  • Kamera og stort hukommelseskort
  • Pandelampe med ekstra batterier
  • Dagbog
  • Læsebog
  • Liste med kontaktadresser
  • Spritgel
  • Pas, penge, flybillet mm.

Specifikt til vinterbestigning

  • Isøkse (kan lejes)
  • Cramponer (kan lejes)

 

** Cramponer og isøkse kan lejes i Marokko - samlet lejepris i EUR 25,- (nov 19). Betales lokalt på stedet, bestilles hjemmefra senest 30 dage før.

 


Rabataftaler

Sidst men ikke mindst anbefaler vi, at du rådfører dig med specialbutikker inden for friluftsudstyr som for eksempel Friluftsland, Eventyrsport og Spejdersport. De har god erfaring inden for vandre- og bjergture og har det rette vandreudstyr til de fleste ture.

Som Kipling Travel gæst får du 10% rabat på dit udstyr i følgende butikker: 

  • Friluftsland giver 10 % rabat på rejseudstyr mod fremvisning af rejseplan og rabatkupon.
  • Bjergkæden giver Kiplingrejsende 10% rabat (gælder ikke elektronik, kajak, kajakudstyr og nedsatte produkter)
  • Eventyrsport giver også 10% på udstyr.

Rabatterne gælder ikke på i forvejen nedsatte varer og tilbudsvarer og kan ikke kombineres med evt. andre rabatordninger.