Betalingsbetingelser og information

Bestilling af rejsen

Ved bestilling via vores hjemmeside skal du være opmærksom på, at bestillingen først gælder, når du har modtaget en bekræftelse fra os, ligesom handlen først er bindende for begge parter, når du som køber har læst og accepteret bestemmelserne, og det fulde fakturabeløb er betalt. 

Når du bestiller en rejse, er det vigtigt, at du oplyser dit og de andre rejsedeltageres fulde navn. Navneoplysningerne skal stemme overens med de oplysninger, der står i den enkeltes pas. Det er den rejsendes ansvar, at oplysningerne er korrekte. Du kan blive nægtet boarding, hvis navnet på billetten ikke stemmer overens med navnet i passet. 

Betaling af rejsen

Dankort/VISA Dankort

Når du betaler online, sker det via en sikker linje (128 bit SSL krypteret), der overholder alle gældende regler for online-betaling og er certificeret af DIBS (Dansk Internet Betalings System) og NETS. Du er altid sikret mod misbrug, når du betaler med betalingskort, for du har mulighed for at afvise en betaling, når du benytter din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internetbutik, der benytter SSL-kryptering i sit betalingssystem, og dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 kr., hvis dit dankort bliver misbrugt ved brug af pinkoden. Data, du sender i forbindelse med køb betalt med kreditkort, er krypterede (SSL), og det er derfor kun NETS, der kan læse dem. Beløbet for ordren bliver trukket umiddelbart efter, at betalingen er gennemført. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet. 

Betalingsfrist

Betalingsfristen er overholdt, når Kipling Travel har modtaget restbeløbet på forfaldsdagen kl. 15. Hvis beløbet ikke er modtaget inden det tidspunkt, forbeholder Kipling Travel sig ret til at annullere rejsen. Du har som rejsende i sådan et tilfælde ikke krav på kompensation. 

Bankoplysninger

Du kan betale ved at overføre penge til vores konto i Danske Bank. Det er dit ansvar, at vi har restbeløbet på forfaldsdagen.

  • Registreringsnummer 4319
  • Kontonummer 0011713483

Forsikring

Hvis du ønsker at tegne en afbestillingsforsikring, SKAL du gøre det, når du bestiller selve rejsen, for at forsikringen gælder. Når du tegner en afbestillingsforsikring, er den bindende, og du kan ikke ændre den.

Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring og deres Årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring, som dækker alle typer rejser. Er du forsikret via dit eget forsikringsselskab, kreditkort eller andet, er det vigtigt at du tjekker om rejseforsikringen dækker land og område og ikke mindst aktivitet samt eventuel højde.