På safari i Tanzania er du helt tæt på naturen - også om natten. Vågn op med udsigt til Kilimanjaro og nyd en kop kaffe på verandaen midt på savannen. Oplevelserne og minderne skabes ikke kun under selve safarien, men også dér, hvor du bor.
Disse hoteller er så langt fra din varme seng i Danmark, men du vil drømme dig tilbage igen og igen. Se bare her.
På din rejse til Tanzania med Kipling Travel tilbyder vi hoteller i tre komfortklasser - Kipling Classic, Kipling Plus og Kipling Premium. Uanset klassificeringen af dine valgte hoteller har du en fantastisk rejse i vente.
Alle vores overnatningssteder er nøje udvalgte, så de lever op til Kiplings kvalitetskrav. En opgradering af komfort, stil og omgivelser kan være dét, der skal til for at skabe netop din drømmerejse, så derfor er det en mulighed, når du rejser med os.
Læs mere om vores komfortklasser og se nærmere på hotellerne herunder.
Hotel klassificeringer
Kipling Classic:
Vores Kipling Classic hoteller er vores gode og gennemprøvede turisthoteller. Når vi udvælger vores hoteller, lægger vi vægt på gode senge, autentiske omgivelser og de fornødne faciliteter som ordentlige badeforhold. Kipling Classic hotellerne bidrager uden tvivl til en skøn rejse, men ønsker du lidt ekstra komfort og forkælelse, kan du overveje at opgradere til Premium eller Plus.
Kipling Plus:
Kipling Plus hotellerne er en opgradering af Classic hotellerne. Typisk er der tale om 4-stjernede hoteller, hvor komforten har fået et nøk op. Til dit værelse følger gerne en lille veranda eller balkon, lidt skabsplads, mulighed for dobbeltseng såsom enkeltsenge og pæne badeværelser. Der er klart skruet op for charmen på Kipling Plus hotellerne.
Kipling Premium:
Kiplings Premium hoteller er absolut topklasse indenfor luksuriøse hoteller i fænomenale omgivelser. Her finder du (efter vores mening) det bedste landet har at byde på indenfor 5-stjernede hoteller og resorts. Kipling Premium er for jer, hvor selve opholdet udgør en enorm del af den samlede oplevelse.