Kultur i Myanmar (også kendt som Burma)
Kulturen i Myanmar er noget helt for sig selv. Med en rejse til Myanmar med Kipling Travel får man rig mulighed for at udforske de kulturelle forskelle, men inden man tager afsted, kan det være rart at vide lidt om det på forhånd. På denne side kan man læse om og få et indblik i Myanmars kultur herunder religion, folkeslag, takt og tone, påklædning, mad og specialiteter samt højtider.
Folkeslag i Myanmar
I Myanmar bor ca. 52 millioner mennesker. Heraf er ca. 33 millioner af befolkningen burmanere, mens den resterende del tilhører shan, karen, chin og andre små minoritetsgrupper.
Shan-folket er en thai-etnisk gruppe, og man vil typisk møde dem i Shan, som ligger i den østlige del af Myanmar. Den største del af shan-folket er buddhister ligesom burmanere, men shan-folket har deres helt eget sprog - shan.
En rejse til Myanmar vil medføre mange kulturelle sammenstød af den positive kaliber. De mange folkeslag gemmer på hver sin historie, men fælles for dem er venlighed.
Takt og tone i Myanmar
Grundet landets fortid som engelsk koloni er landet ikke vant til turister i samme grad som andre asiatiske lande. Dog bliver du altid mødt med venlighed i Myanmar.
Religion fylder meget hos befolkningen, og det er vigtigt at du respekterer denne. Husk derfor at tage skoene af og at tildække dig, når du eksempelvis færdes i templer. Du bør desuden ikke tage billeder af buddha-statuer uden tilladelse.
Drikkepenge er altid frivilligt, men i Myanmar er det normalt at give drikkepenge for god service - det gælder både chauffører, tjenere, guides mv.
Påklædning i Myanmar
Når du indtræder et tempel i Myanmar, forventes det, at skuldre og knæ er tildækket. I gadebilledet er tøjstilen mere afslappet. Vær dog opmærksom på, at du kun støde de religiøse burmesere, som er iført religiøse klædedragter.
Munke bærer klædedragter som et udtryk for ydmyghed. Det er vigtigt, at farven på disse ikke er upassende. I buddhistisk forstand betyder det for eksempel blå eller sort.
Myanmars nationaldragt kaldes for longyi. Dette er et stykke stof, der bindes om livet i en knude foran og som både bæres af kvinder og mænd. Men I Burma vil man opleve, at folks påklædning kan variere meget.
Mad og specialiteter i Myanmar
På en rejse til Myanmar er det svært at komme uden om al den lækre mad. Myanmars specialiteter vil give dig en helt ny forståelse af det asiatiske køkken. Det der beskriver landets kulinariske specialiteter bedst, er Indien, Thailand og Kina i én gryde. Derfor kan du godt glæde sig til at smage en bid af Myanmar - også hvis du er vegetar!
I Myanmar finder man nemlig alt fra egg curry og sprøde samosaer til spicy biryani og nudelsuppe. Alt hvad man kunne drømme om af lækker mad fra det asiatiske køkken, finder man lige netop i Myanmar.
Til den enormt smagfulde mad, kan det været rart med noget at drikke, når det brænder lidt på tungen. Du kan for eksempel prøve en frisk frugt-lassie, som er en blend lavet på frugt og is. Det kan også være, at du er mere til en af Burmas adskillige te, og ellers kan du stoppe ved en beer station og smage en ægte burmesisk øl. Mulighederne er uendelige.
Højtider i Myanmar
I Myanmar fejrer man, ligesom mange andre steder i verden, forskellige højtider - og en stor del af disse har fokus på Buddha. Blandt andet finder vandfestivalen Thingyan sted i april. Denne højtid går ud på at fejre det nye år i den burmesiske kalender ved at vaske billeder af Buddha og give ofringer.
I november måned vil man støde på den meget anderledes ballon-festival Pyin Oo Lwin. Til denne festival er der adkillige ballon-udfordringer, og der vil være en væld af balloner i alle farver og former. Det er bestemt en oplevelse værd.
Dette er blot toppen af isbjerget. I Myanmar fejrer de både forskellige begivenheder, der har med Buddha at gøre, forskellige tider på året samt ganske særlige dage. Uanset hvornår man tager til Myanmar, er der en god chance for at støde ind i en eller anden form for fejring.