Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Velkommen til Kiplings sommerbestigning af ikoniske Mount Fuji.
Dette program er sommerudgaven af Kiplings Aktive Japan, hvor vandring og aktiviteter i Kawaguchiko er udskiftet med bestigningen af Mount Fuji.
Først venter hovedstaden Tokyo med neonlys og blinkende LED-skærme, manga- og popkultur, streetfood og gamle templer.
Fra storbyen går det til Kawaguchiko ved foden af Mount Fuji, hvor det er tid til at prøve kræfter med Japans højeste bjerg - rejsens absolutte højdepunkt er toppen af Japan på en to dages bestigning til 3.776 meter.
I Hakone venter vandring på pilgrimsstien Old Tokaido Road, bjerge og vulkanske dale.
Tag med Kipling på toppen af Japan - kun muligt primo juli til primo september.
"Fantastisk oplevelse på alle måder. Vi er klar til en ny rejse, hvor vi udfordres og ikke bare bevæger os i kendte og forudsigelige rammer. Pas godt på chaufføren. Han er et rart menneske, der fortjener gode vilkår. "
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Fra Danmark går det mod Japans hovedstad Tokyo. Et Eventyr begynder.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 2
2. dag: Ankomst til Tokyo
Ankomst til Tokyo
Japans neonlysende hovedstad
Evt. besøg på TeamLabs Planet
I lander I Japans hovedstad, millionbyen Tokyo, der indtil slutningen af 2025 var verdens største storby med sine 38 millioner indbyggere (nu overgået af Jakarta i Indonesien). I tager selv fra lufthavnen til hotellet og tjekker ind, inden oplevelserne begynder. Det er muligt at tilkøbe en velkomstpakke med lufthavnstransport, hvis man vil have det ordnet på forhånd.
Tokyo må siges at være et frontalangreb på alle sanser. En ultramoderne, futuristisk storby, hvor pletter af en ældgammelhistorie dukker op hist og her, på gadehjørner, i byparker og i byens templer. Byens har det højeste antal salgsautomater i verden, og i enkelte bydele findes der næsten lige så mange LED-skærme, som mennesker.
Men der findes også steder, hvor roen og stilheden hersker. De over 8.000 grønne områder i byen, herunder 159 parker og naturattraktioner giver rig mulighed for at søge væk fra den rivende udvikling, der ellers karakteriserer Tokyo.
Hvis I lyster kan man besøge det populære TeamLabs Planets, museet hvor den teknologiske udvikling lader sig inspirere af naturen. Her kan I interagere med kunsten, der ændrer sig efter de besøgende, og lade jer indhyllet i opsætningerne på bedste, farverige vis.
Overnatning i Tokyo.
Dag 3
3. dag: Tokyo byrundtur
Byrundtur i Tokyo
Templer og historie i Asakusa
Det moderne Tokyo i Shibuya og Harajuku
Det er tid til at dykke dybere ned i Tokyo. sammen med en lokal guide udforsker I nogle af de mange bydele, der alle har deres særlige kendetegn.
I begynder med det historiske Tokyo, bydelen Asakusa, hvorfra resten af byen voksede frem over århundrederne. Engang var Tokyo en navnløs fiskerlandsby ved flodbredden, og det var her, man anlagde det store røde tempel Senso-ji under Edo-tiden. Omkring templet voksede byen frem, og i 1868 blev Edo til Tokyo.
Senso-ji templet står her endnu, og det er den vigtigste attraktion i Asakusa, som ser hele 30 millioner besøgende årligt. Mange er lokale japanere, der besøger templet for at ære deres traditioner og tro. Mange turister kommer her også for at genopleve Japan under Edo-tiden.
Fra Asakusa fortsætter I til Harakuju, der er centrum for Japans ungdomskultur, kaldet Kawaii. Den vigtigste gade er Takeshita-Dori, som kendes let på den dekorative indgangsbue. Gaden er bilfri og ofte tæt pakket. Her findes billige restauranter og små butikker, hvor alskens sjove og skøre modeartikler kan købes for en billig penge.
I Ginza kan I opleve det eksklusive Japan. Det er her, de dyre modebutikker findes og kuntrasten til Harajukus spøjse gader og butikker får byen til at føles levende og giver sjæl. I besøger også Tsujiki markedet, hvor Japansk streetfood er på menuen.
Overnatning i Tokyo
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Til Kawaguchiko og Mount Fuji
Til Kawaguchiko
Indgangen til Mount Fuji
Fuji Ropeway og Oishi Park
I forlader nu storbyen for at møde et helt andet Japan. Med tog går det til Kawaguchiko, der er indgangen til Japans nok største ikon, vulkanen Mount Fuji, som I snart kan glæde jer til at vandre op ad - og forhåbentligt stå på toppen af. Lake Kawaguchiko er et af de bedste steder i Japan af se Mount fuji, som i klart vejr spejler sig i Lake Kawaguchiko. Denne dag er det muligt at tilkøbe en cykeltur rundt om søen.
I kan tage en tur i kabelbanen Mount Fuji Ropeway. Fra toppen af Mount Tenjo har I en flot udsigt til Fuji. I kan også besøge Oishi Park på Lake Kawaguchikos nordbred. Foruden udsigt til Fuji kan I her opleve et væld af blomster, der skifter med årstiderne.
Kawaguchiko er udgangspunktet for masser af aktiviteter på og omkring Mount Fuji. Der bor kun omkring 26.000 mennesker i byen, så kontrasterne til det travle Tokyo kunne næsten ikke blive større. Årstiden bestemmer, hvilke aktiviteter, der er mulige. På denne sommertur er det toppen af Japans højeste bjerg, der er på programmet.
Overnatning i Kawaguchiko.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 5
5. dag: Mount Fuji bestigning
Vandring på Mount Fuji
Fra 5th Station til bjerghytten
Vulkanske stier
Uden tvivl er det turens højdepunkt, der venter jer i dag. Tidlig morgen, mødes I med jeres guide og kører ud af Kawaguchiko til bjergets fod. Fra 5th Station i 2.300 meters højde, hvor vej bliver til vandresti, påbegynder I bestigningen. Stierne på Mount Fuji er afmærket med reb, hvor det er nødvendigt, så det er let at finde vej. Sørg for at have lidt kontanter med, så I kan købe snacks m.m. i hytten og benytte toiletter undervejs.
Omkring 6 timers vandring ad vulkanske stier tager jer op til den lille bjerghytte. Faciliteterne er simple, men velfungerende. Her tilbringer I natten, så I er klar til at gå det sidste stykke mod toppen i ly af mørket for at opleve solopgangen fra toppen af Japan.
Overnatning i bjerghytte på Mount Fuji.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Dag 6
6. dag: Topforsøg på Mount Fuji
Alpin start
Toppen af Fuji 3.776 meter
Retur til Kawaguchiko
Et par timer før solen står op, er I klar. I varmt tøj går I de sidste par timer mod toppen af Japan i pandelampernes skær. Det er koldt i disse højder, før solen står op, og vinden kan være stærk. Temperaturen kan let falde til fra -5 til - 8 grader. Denne sidste sektion af vandrestien er stejl og zigzagger over sorte vulkanske sten. Modsat de lavere sektioner, kan stien være både ujævn og stenene ustabile her, så det anbefales at gå forsigtigt.
Solopgangen fra Mount Fujis kraterkant kaldes Goraiko og vil uden tvivl være det smukkeste syn, der møder jer på denne rejse. Her, i 3.776 meters højde, ligger hele Japan under jer. Dagens første sollys kravler over horisonten og maler himmel og skydække med guld. Tag jer tid til at nyde det, udsynet og jeres præstation.
Fra toppen går I retur til hytten, hvor I spiser morgenmad og pakker, inden turen går ned ad bjerget og tilbage til Kawaguchiko.
Overnatning i Kawaguchiko.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 7
7. dag: Til Hakone og den vulkanske dal Owakudani
Til Hakone og Lake Ashi
Traditionel japansk middag
Cruise på Lake Ashi
Fra Mount Fuji og Kawaguchiko går rejsen nu til Hakone med privat chauffør. Når vejret tillader det, er der flotte udsigter til Mount Fuji at få ved søbredden af Lake Ashi her. Jeres chauffør vil undervejs gøre stop ved de forskellige seværdigheder.
Hakone Ropeway er den bedste måde at opleve den store natur i Hakone. Kabelbanen går gennem den vulkanske dal Owakudani. Landskabet her er over 3.000 år gammelt og skabt af den omfattende vulkanske aktivitet. De vulkanske gasser stiger op fra undergrunden og lægger et dampende røgslør over bjergsiderne og indhyllet dem i evig mystik.
Hakone Open Air Museum er Japans første friluftsmuseum, der åbnede i 1969. Der findes over 1000 stykker kunst i parken, inklusiv omkring 120 skulpturer med værker af Picasso, Okamoto, Mizui, Sato og mange andre, spredt på en åben græsplæne med udsigt til bjergene.
Endelig kan I nyde en sejltur på søen og forhåbentlig, hvis vejret er klart, få nogle af de bedste billeder af Mount Fuji i kassen. Fremme ved jeres ryokan, er der inkluderet en traditionel japansk middag.
Overnatning i Hakone.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Hakone på egen hånd
Traditionelle japanske onsen
Hakone på egen hånd
Evt. Vandring på Old Tokaido Road
Dagen er på egen hånd og I kan frit tage de lokale busser rundt i Hakone. Har mest brug for at slappe af ovenpå bestigningen af Mount Fuji, kan I nyde dagen i en af de tradiionelle japanske onsen-badehuse.
Ellers kan dagen bruges på at vandre på Old Tokaido Road, vandrestien der engang forbandt Kyoto med Edo (Tokyo) under Eddo-tiden. Hakone-sektionen er særlig naturskøn, med stenbelagte stier, der fører jer gennem skoven og gør stop ved stemningsfyldte templer. I besøger det vigtigste, helligdommen i Hakone, der med sin røde tori er essensen af Japan. Torien står i vandet ved bredden af Lake Ashi og er nok en af de bedste fotospots på ruten.
Under Edo-tiden var Tokaido Road en af de vigtigste pilgrimsstier i landet. Både pilgrimme, militærfolk, handelsfolk og almindelige mennesker benyttede stien. Hakone-sektionen er også blandt de mere anstrengende dele af stien, med stigninger og bakker, der kan mærkes i lægmusklerne. Hakone Sekisho er et rekonstrueret historisk checkpoint, der før i tiden blev brugt til at holde kontrol med trafikken på stien.
Overnatning i Hakone.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Til Tokyo og hjemrejse
Retur til Tokyo
Farvel til Japan
Hjemrejsen begynder
Det går nu retur til summende Tokyo og den travle station, Shinjuku. Herfra tager I toget til lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder. Har I tilkøbt velkomstpakken, vil der være transfer til lufthavnen inkluderet.
Farvel til Japan, og kurs mod Danmark.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Hjemkomst til Danmark
Ankomst til Danmark
Eventyret slutter
Velkommen hjem!
I lander I Danmark efter en forrygende og naturskøn rejse i Japan.
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Afrejse med fly fra f.eks Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte og personlige udgifter
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.