Oplev Ladakhs højeste
Trekking Peak
i Himalaya

Stok Kangri 6.153 meter, Ladakh

Trekking i Lille Tibet til Ladakhs højeste Trekking Peak, Stok Kangri

 

Sommerekspedition til Stok Kangri beliggende i Ladakh, landet bag bjergene – også kaldet ”Lille Tibet”. Vi skal vandre i de tibetanske egne i sælsomme og mildt sagt imponerende landskaber – over bjergpas og gennem landsbyer til Stok Kangri base camp.

Den indiske del af Himalaya byder på eventyrlige klostre, flotte dale og storartet dyreliv. For mange er det en overraskelse at en Himalaya bestigning kan foregå om sommeren. Men Ladakhs eminente bjerge og landsbyer ligger nord for monsunområdet i Himalaya - fjernt fra alfarvej, vogtet af høje pas og dybe kløfter, bygget op ad dramatiske forrevne klippetoppe.

 

 

Fra base camp starter vores Stok Kangri bestigning. Selve bestigningen er ikke teknisk, men dog en lang topdag som på Kilimanjaro og Mera Peak. Gennem de seneste utal af sæsoner har Stok Kangri været en fast ingrediens hos os - med topsucces alle årene. Bestig Ladakhs højeste trekking peak på 6.153 m sammen med Kipling, og få dit livs oplevelse.

13 sæsoner med stor topsucces på Stok Kangri. Senest i juli 2015 og hele holdet på toppen af Stok Kangri i juli 2016 med Tejs Møller. 


1.

Afrejse mod Delhi og Indien

Dag 1

Afrejse fra København

Fra København flyves mod hovedstaden Delhi i Indien.

Mad inkluderet på flyrejsen.

2.

Ankomst Delhi, forberedelse til Stok Kangri

Ankomst Delhi, forberedelse til Stok Kangri

Ankomst Delhi

Vi ankommer tidlig morgen i Delhi, hvor vi bliver mødt af vores lokale samarbejdspartner og kørt til vores hotel. Vi har en bytur i Delhi og resten dagen på egen hånd til hvile, afslapning og forberedelse til trekket.

Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med omkring 18 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie, blandt de mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.

Vi regner med at møde folkene fra vores kontor i Delhi, Kipling India Travels i løbet af dagen og få lidt af vide om de næste dage.

Morgenmad er inkluderet.

3.

Fly over Himalaya til Leh i Ladakh

Ladakhs-smukke-landskaber-mod-lejr

Over Himalay til Leh i Ladakh

Vi skal tidligt op for at køre til indenrigslufthavnen. Flyet går over slettelandet og de sydlige bjerge med Spiti til højre og Himachal Pradeshs hovedland til venstre. Undervejs kan vi se Tso Morari-søen og de 7.000 meter høje tvillingebjerge Nun og Kun. Flyveturen tager ca. en time, indtil vi dykker ned i Indus-dalen for at lande i Leh i 3.500 meter.

Vi mærker Ladakhs specielle bjergklima med det samme, luften er krystalklar og frisk - og højden kan drille de første par dage.
En kort køretur bringer os til det centrale Leh og vores lille hyggelige hotel.
Resten af dagen bruger vi på at akklimatisere og vænne os til højden. Vi går en stille tur, drikker ufattelige mængder te, kaffe, vand eller sodavand og hviler i hotellets hyggelige gårdhave.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

4.

Leh og Indus-dalen i Lille Tibet

landsby-i-Ladakh

Leh, Ladakhs hovedstad beliggende i Indus-dalen

Ret beset ligger Leh i Centralasien, da Indus-floden udgør skellet mellem Sydasien og Centralasien. Leh var da også en kendt karavaneby langs silkevejen, mellem Kina og Indien. Ladakh var et selvstændigt kongerige i knap 1.000 år. Omkring år 900 løsrev en adelsslægt sig fra Tibet og etablerede et nyt rige i den øvre Indus-dal, hvor Leh ligger. Den tibetanske buddhisme fik en storhed og ny opblomstring og der blev opført utallige klostre. Hovedstaden Leh virker som en blanding af en rendyrket tibetansk by og en indisk basar, der hviler en herlig stemning i byen og der kan bruges mange timer på at gå i gaderne, på markeder og i gyderne.

Vi skal akklimatisere til den store højde og samtidig se nogle af de største seværdigheder i dalen som Shey, Tikse og Hemis klostrene.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

5.

Mountain Bike ned fra Khardung La 5.600 meter

Khardungla, Khardung-La

Mountainbike fra Khardung La

Vi skal på en flot tur ind mod den sagnomspundne Nubra-dal. Vi kører gennem den spektakulære bjergørken i jeeps til Khardung La, højdepunktet på den gamle handelskaravanevej til Tibet.

Men vi skal ikke "bare" ned igen - så efter den flotte køretur til verdens højeste landevej, kommer lastbilen med vores Mountain bikes. Her stiger vi på cyklerne og kører stille tilbage ned mod Leh. Husk nu at køre stille og roligt nedad, en tur i gruset er aldrig sjovt! Er du ikke frisk på MTB nedkørslen, kan du køre tilbage med jeepen.

Vi ankommer tilbage til om eftermiddagen, godt trætte efter en helt forrygende dag på Mountain Bike i Indisk Himalaya. Eftermiddagen fri i Leh.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

6.

Mod bjergene - Zinchen 3.200 meter

Zinchen Ladakh

Zinchen, i 3.200 meters højde

Nu går det mod bjergene. Fra Leh køres sydvestover til Spituk, hvor et af Ladakhs første Gelugpa-klostre ligger. Her mødes vi med hestemænd og hjælpere og skal have gang i pakkeri af al udstyr, hvorpå vandreturen starter. Ved at følge Indus nås Zinchen Gorge. Efter 4-5 timer nås første lejr i Zinchen, som ligger i 3.200 meters højde. Første dag er relativ kort og let - vi skal i gang på den gode måde i bjergene.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

7.

Rumbak 3.750 meter

bjergpas-Rumbak

Rumbak og Hemis Nationalpark

Efter morgenmaden går vi dybere ind i bjergene og når ind i Hemis National Parken. De næste dage er det slet ikke umuligt at se bharal – blåfår – der er sneleopardens foretrukne byttedyr. I det hele taget er Rumbak et af Ladakhs bedste steder for at se sneleoparder. Således så vi faktisk det ekstremt sky og sjældne dyr i 2012 på en af vores grupper -sneleoparden er bare usædvanligt smuk.

Vi går videre ud af slugten og mod større bjerge. Med ét dukker de første bedeflag op – og den lille landsby Rumbak, som ligger smukt i dalen i ca. 3.750 meters højde. Her kan vi være en anelse mærket af højden. Der er afslapning i de storslåede omgivelser efter en halv dags vandring.

Nogle gange har vi taget på eftermiddags trek mod Yurutse for at få flotte udsigter til Stok Kangris nordside. 

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

8.

Akklimatisering og dagture

Rumbak-Snowleopard

Rumbak-området

Vi bliver en ekstra dag i Rumbak-området for at opnå så god akklimatisering som muligt. Rumbak er for øvrigt et af Himalayas bedste steder for at se sneleoparder. Vi går en god lang dagtur op mod 4.800 meter om muligt, og returnerer til campen henover eftermiddagen, godt rustet til de næste dages gang mod Stok Kangri. Der er flere muligheder for nogle forrygende dagture, blandt andet Husing La passet og Ganga La passet. 

Tilbage i bygden RUmbak for overnatning.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

9.

Over Stok La til Mankarmo 4.380 meter

snefelter

Mankarmo 4.380 meter

Fra Rumbak går vi mod de store højder og stiger langsomt op mod Stok La i 4.900 meters højde. Opstigningen er ikke specielt hård, men højden påvirker os, og det vil virke strabadserende. I pashøjden bliver vi belønnet med view til Stok Kangri og til dels en del af ruten op på bjerget.

Vi stiger ned gennem dalsystemet til Stok Chu floden og bygden Mankarmo 4.380 meter.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

10.

Stok Kangri base camp 4.900 meter

over-ABC

Stok Kangri base camp

Vi begynder at få gang i pulsen, bjerget nærmer sig og ”alvoren” starter. Dalen åbner sig og langsomt kommer Stok til syne. Det er en relativt kort og let dag. Vi opretter en god lejr og går langsomt i gang med forberedelserne til topforsøget.

Om eftermiddagen har vi nogle år gået længere op i dalen, ind mod Stok Glacier og Advance base camp.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

11.

Akklimatisering, dagtur mod Advance base camp 5.300 meter

Stok-Kangri-base-camp

Stok Kangri - den gamle Advance base camp 5.300 meter

Vi har en hel dag til hvile og øge højdetilvænningen og vores generelle akklimatisering. Vi går op mod den gamle Advance base camp eller hviler og nyder de mere end fabelagtige udsigter. Desuden klargør vi os til selve bestigningen. Er vi godt akklimatiseret går vi op mod morænen og med Stok Glacier.

Herfra går det måske videre med crampons, men det er de aktuelle forhold, som afgør dette. Formodentlig er det en gang sjap og grus, men under alle omstændigheder er det en overvældende natur. Vi stopper i max. 5.300 meters højde, inden vi returnerer mod campen.

Vi er i Kipling-land, højderne er vores speciale og derfor har vi denne ekstra dag som helt sikkert giver os større topchancer og der er absolut Himalayastemning inden topforsøget.
Vi overnatter i base camp, hvorfra vi starter vores topforsøg tidlig næste morgen.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

12.

Bestigning af Stok Kangri 6.153 meter

Bestigning af Stok Kangri 6.153 meter

Topforsøg på Stok Kangri 6.153 meter

Den store topdag begynder. Vi vækkes meget tidligt og begynder forberedelserne til bestigningen af Stok Kangri.
Fra basecamp går stien over en lille kam og følger morænen og gletcheren bag. Siden kommer et stykke med avanceret vandring op til sydgraten, der er flot og som til tider føles eksponeret. Men det bliver aldrig alvorlig stejlt eller svært, selvom lidt scrambling kan være nødvendigt i år uden sne. Som oftest foregår de sidste omtrentlige 200 meter af Stok Kangri bestigningen i sne, hvorfor vi har al bjergudstyr på.

Selve toppen af Stok Kangri er lille og fin og udsigten er i verdensklasse. Leh ses som lidt hvidt fnidder langt nede og i horisonten ses Zanskars vilde bjerge, bjergene ind mod Nubra og Saser, og på en rigtig god dag, Karakorums kæmper i området med Gasherbrum Broad Peak og K2 som toppen.

Nedstigningen går ned samme vej som op og relativt hurtigt til morænen. Vandringen fortsætter imidlertid ned til basislejren og alle er godt trætte efter en forhåbentlig succesfuld bestigning af Stok Kangri på 6.153 meter. Efter en lang dag ankommer vi tilbage i base camp og kan fejre en flot Himalayadag.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

13.

Ekstra dag til bestigning af Stok Kangri

Stokkangri-bestigning

Ekstra dag til bestigning af Stok Kangri

For at sikre de bedste betingelser på Stok Kangri, har vi en bufferdag til bestigningen i tilfælde af dårligt vejr. Enten bruger vi dagen på bjerget, alternativt går vi nedad mod Stok og tilrettelægger dagen efter vind og vejr.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

14.

Stok landsby tilbage til Leh

glad-topdag

Turen går til Leh

Vi går ud til den gamle kongeby Stok, hvorfra der køres videre til Leh. Eftermiddagen tilbringes på egen hånd i Leh – et skønt gensyn efter de mange dage i højbjergene. Dagen her kan i nødstilfælde bruges som bufferdag til bestigningen i tilfælde af dårligt vejr. I så fald er der tale om en rigtig lang og anstrengende dag.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

15.

Fly fra Leh til Delhi

Dag 15

Fra Leh til Delhi

Der er tidlig afgang til lufthavnen for at flyve tilbage til Delhi, hvor vi har resten af dagen fri.

Se endelig det flotte, dog lidt forfaldne Connaught Place, Rajiv Chowk, med handel og vandel og en del fine butikker. Connaught Place kunne trænge til en kærlig hånd – men det er sandelig bevaringsværdigt og stort. Her er tre primære ringe og otte radialveje, der fører i stort set alle retninger i Delhi. I midten ligger Connaught Place og mod syd den store Palilka-basar. Connaught Place er et godt udgangspunkt for næsten hvilken som helst tur i Delhi.

Vi kan også varmt anbefale en lidt anderledes tur til det moderne og rige Syd-Delhi og det herlige marked i Greater Kailash. Her er et helt tredje Delhi med folkelivet for den rige del af befolkningen. Jo Delhi byder skam på det hele.

Morgenmad er inkluderet.

16.

Hjemrejse

Afrejse til København

Meget tidlig morgen er der transfer til lufthavnen, hvor vi flyver mod København og ankommer i løbet af dagen. Velkommen hjem. 

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
Pris per person KUN 2 PLADSER LEDIG
15. juli 2017
Garanteret
21.998,-


INKLUDERET

  • Dansk ekspeditionsleder
  • Flyrejse København-Delhi retur på økonomiklasse
  • Flyrejse Delhi-Leh retur på økonomiklasse
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Mountain Bike tur fra Khardung La
  • Inner Line Permit til Khardung La passet
  • Transfers i bil med chauffør, jeep i Ladakh
  • Hotel-/Guest House overnatning i dobbeltværelse
  • Morgenmad, frost og aftensmad i Leh
  • Rundture og sightseeing i byerne med engelsktalende lokalguide
  • Trekkingtur med bærere eller lastdyr til bagage, kok, guider, telte og fælles udstyr (ikke personligt)
  • Overnatning i telt på trekkingturen
  • Morgenmad, frokost og aftensmad tilberedt af vores køkkenhold på trekket
  • Peak Fee til Stok Kangri
  • Klatreguider på Stok Kangri: nomering 1- klatreguide pr 4 deltagere plus den danske ekspeditionsleder
  • Indisk turistskat
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

 

IKKE INKLUDERET

  • Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
    Obs. Vær opmærksom på, at forsikringen skal dække højdeturer og bjergbestigning. Gouda rejseforsikring dækker bjergbestigning og trekking i alle højder
  • Visum til Indien (eVisa kan søges online på rejser til Indien)
  • Afrejse med fly fra f.eks Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Forplejning udover den nævnte og personlige udgifter
  • Personligt klatreudstyr
  • Drikkepenge (beregn ca. 80 USD)
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Praktisk information

Bjerg gradering: 2C

Højde: 3.660 - 6.153 meter

Ekspeditioner: 12-12 med succes, senest juli hele holdet i 2016 samt 2015 og juli 2014

Gruppestørrelse: 10-18 deltagere

Type: Trekking og bjergbestigning med dansk rejseleder

Mountains.dk: Stok Kangri

Pakkeliste: Bjergbestigning

 

Bestigningen af Stok Kangri

Stok Kangri graduering

Set fra Ladakhs hovedstad Leh er Stok Kangri det smukke bjerg, der himmelstræbende knejser i horisonten mod syd. Ekspeditionen til Stok Kangri er noget nær den perfekte introduktion til klatring og bjergbestigning i Himalaya - dvs. en ikke-teknisk bestigning. 
Vil du kombinere sommer trekking og Himalaya-klatring er Stok Kangri en ekspedition for dig. Den er yderst varieret, startende med en trekkingtur i Ladakhs sælsomme og store tibetanske landskaber.

Selve bestigningen er fysisk krævende, til tider eksponeret - men ikke teknisk svær og hældningen kommer ikke over 35 grader.
Stok Kangri fordrer ikke stor eller tidligere bjergerfaring, men er dog alligevel et seriøst mål, som alle bjerge. Du skal altså være forberedt på en strabadserende og spændende tur med Himalayatrekking og lettere bjergbestigning af en af Himalayas smukkeste 6.000’ere. Fra toppen er der udsigt til Nun og Kun mod syd, Zanskars forrevne bjerge, mod nord Nubra og på en god dag sågar Karakorum-bjergene.

Temperaturer

Ladakh er ikke kold, som f.eks. Nepal er. Dvs soveposen til Stok Kangri ikke behøver at gå længere ned end minus 5-10 grader. Som oftest vil der blive lidt under nulpunktet.

Gruppestørrelse - kommer rejsen af sted

Vi opererer med små grupper, og de er alle garanteret ved kun 9 personer uden nogen former for tillæg. Generelt skal du regne med 9-16 personer i grupperne. På grund af det lave minimumantal kan vi med stor sikkerhed få alle rejser af sted. Derfor tilrådes tidlig tilmelding.

Forbehold og ændringer

Denne rejse er en adventure-rejse, hvorfor vi tager forbehold for ændringer undervejs. Kipling Travel og vore samarbejdspartnerne tilstræber selvfølgelig altid at afvikle rejserne i henhold til programmet. Men vi er selvfølgelig underlagt lokale forhold herunder force majeure-situationer som politiske problemer og ikke mindst naturkræfter og vejrforhold, der kan hindre vores program. Desuden kan deltagernes fysiske formåen og forsinkede fly- og transportafgange medføre ændringer i rejsen og programpunkter kan derfor risikere at udgå.

Alle vore rejser revideres løbende af os selv, vore rejseledere og samarbejdspartnere samt ikke mindst af vore medlevende deltagere, der alle kommer med gode tilbagemeldinger. Disse revideringer kan medføre småændringer fra rejsen er købt til den finder sted – men du vil altid modtage et endeligt program sammen med afrejsepapirerne. 

Foredrag

Ekspeditioner og Bjergbestigning

3. oktober 2017 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Ekspeditioner og Bjergbestigning

22. november 2017 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Ekspeditioner og Bjergbestigning

24. januar 2018 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Ekspeditioner og Bjergbestigning

18. april 2018 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Ekspeditioner og Bjergbestigning

30. maj 2018 · Klokken 19:30 - 21:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K