Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Drømmer du om en rejse, med spændende kultur og smuk natur? Rejsen til Borneo byder på oplevelser i verdensklasse. Du vil møde de gamle hovedjægere og komme helt tæt på regnskovens fantastiske dyr.
Vi besøger Bako Nationalpark, hvor vi vandrer gennem regnskoven og oplever næseaberne. Vi møder de gamle hovedjægere og Iban-folket, der lever langt inde i regnskoven. I Sabah venter uforglemmelige oplevelser.
Her oplever vi de karakteristiske næseaber, orangutanger og eksotiske fuglearter.
Vi, hos Kipling Travel, har en stor passion for Borneo. Vi har besøgt landet og dets regnskove utallige gange. Derfor kalder vi os Borneo-eksperter. På vores rejser har du mulighed for at skræddersy din rejse, så du oplever præcis det du drømmer om. Tag med til Borneo, og få en oplevelse for livet.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Fuldstændig fantastisk hele vejen rundt ...
Mette M.
Virkelig god og vidende chauffør/guide ...
Villy S.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Ved ankomsten til Kuching bliver vi mødt af den lokale repræsentant, der står klar med et Kipling Travel skilt i lufthavnen og kører os til vores hotel. Kuching er hovedstad i Sarawak og uden tvivl en af de mest behagelige og interessante byer på Borneo. Der er mulighed for på egen hånd at besøge basaren i Kuching's ældste bydel, der byder på et skønt udvalg af antikviteter og kunsthåndværk eller kig forbi et af de gamle kinesiske templer.
Overnatning i Kuching.
Dag 3
3. dag: Bako Nationalpark
Næseaber i Bako Nationalpark
Sarawaks mest mangfoldige naturpark
Masser af vandrestier gennem junglen
Efter morgenmaden kører vi til den lille landsby Bako Village og sejler derfra til Bako Nationalpark, der er Sarawaks mest mangfoldige naturpark. Vi vandrer gennem regnskov og mangroven, med mulighed for at se de langhalede makak- og næseaber, der kæmper om pladsen langs vandet. Skovbunden myldrer af liv, og mellem træerne kan de heldige få et glimt af varaner og vildsvin, der suser gennem regnskoven, mens fuglene kvidrer i trætoppen. Om aftenen tager vi ud at se på dyrelivet "after dark".
Overnatning i en af parkens små hytter.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Bako Nationalpark – Kuching
Vandretur i Baku nationalpark
Eftermiddagen fri i Kuching
Gåtur gennem den gamle bydel
Vi benytter den tidlige morgenstund til en let vandretur i søgen efter flere næseaber, der kun findes på Borneo. Efter en velfortjent frokost tager vi tilbage mod Kuching, hvor aftenen er til egne eventyr. I kan vælge at gå en tur gennem den gamle bydel, der er kendetegnet ved små hyggelige gader fra kolonitiden eller en gåtur langs den smukke flod-promenade, der løber gennem byen.
Overnatning i Kuching.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 5
5. dag: Kuching – Iban-folket i Nanga Sumpa
Kulturelt møde med Iban-folket
De gamle hovedjægere
Landsbyer og langhuse
Vi er nu nået til et af turens absolutte højdepunkter – vi er på vej til mødet med Iban-folket i Nanga Sumpa. På den cirka 4 timers lange køretur mod Lemanak-floden, har vi rig mulighed for at opleve det landlige Sarawak. Vi stopper undervejs og besøger farvestrålende markeder med de lokale afgrøder, frugter og vilde orkidéer. Vi stiger om bord i Iban-folkets langbåde, der efter en times sejlads gennem det smukke landskab, bringer os frem til de tidligere hovedjægeres landsby. Iban-folket bor i det traditionelle 120 meter lange hus, der er bygget på pæle, men for ikke at forstyrre privatlivets fred, bor vi selv i en tilstødende lodge. I løbet af eftermiddagen har vi mulighed for at stifte bekendtskab med langhusets gæstfrie beboere eller tage en dukkert i floden sammen med landsbyens nysgerrige børn.
Efter aftensmaden, der indtages i lodgen, tilbringer vi aftenen på langhusets brede veranda. Der er mulighed for at høre om Iban-folkets farverige kultur og spændende liv i regnskoven, alt imens der bydes på et glas af den hjemmebryggede risvin.
Overnatning i Nanga Sumpa.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 6
6. dag: Iban-folket i Nanga Sumpa
Programmet åbent i Nanga Sumpa
Mulighed for en tur op ad floden
Jungletur til Iban-stammens marker
Programmet er ikke fastsat i detaljer, da alt afhænger af vind, vejr, og hvilke aktiviteter Iban-folkene kan finde på. Der vil altid være mulighed for en tur længere op ad floden, besøg hos et nabolanghus eller en jungletur til en af Iban-stammens marker. Iban-folket lever i dag i fredelig sameksistens med omgivelserne, og hovedjagten hører fortiden til. Måske får vi i løbet af aftenen mulighed for at høre flere spændende fortællinger fra høvdingen eller andre langhus-beboere.
Overnatning i Nanga Sumpa.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 7
7. dag: Iban-folket i Nanga Sumpa – Kuching
Morgenen i Nanga Sumpa
Ned ad floden med langbåd
Retur til Kuching
Vi har morgenen i Nanga Sumpa til en svømmetur og få de sidste billeder i hus, inden vi efter frokost får sagt farvel og lader turen gå ned ad floden med langbåd. Fremme i Kuching køres vi til hotellet.
Overnatning i Kuching.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Kuching – Sepilok
Fra Sarawak til Sabah
Via Kota Kinabalu til Sandakan
Regnskoven ved Sepilok
Efter morgenmaden køres I til lufthavnen og flyver via Kota Kinabalu til Sandakan. Fra Sandakan kører vi til vores resort hotel, der ligger i regnskoven ved Sepilok. Her har vi det sidste af eftermiddagen til afslapning, en svømmetur eller et besøg til det nærliggende Rainforest Discovery Centre, hvor der er mulighed for en vandretur gennem trætoppene på stedets canopy walk, hvor vi nyder udsigten fra højderne (entre til stedet er for egen regning)
Overnatning ved Sepilok.
Morgenmad og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Sepilok - Labuk Bay Rainforest Discovery Centre
Borneos endemiske næseaber
Rainforest Discovery Centre
250 fuglearter og gigantiske flyveegern
Formiddagen er til afslapning.
Efter frokost er der afhentning på hotellet og kørsel til Labuk Bay næseabe rehabiliteringscenter. Området er tidligere palmeolieplantage, som nu fungerer som reservat for de truede næseaber. Borneo og Sabah er nok mest kendt for sine orangutanger, men det mest specielle dyr er den endemiske næseabe (probiscus monkey) som er ganske truet med under 10.000 individer i naturen. Forhåbentlig ses de i de vilde ved Kinabatangan, men ved Labuk Bay reservatet lever de frit og samtidig er der et alvsprojekt.
Efterfølgende går det til Rainforest Discovery Centre, der er en del af Kabili Sepilok Forest Reserve. Her lever over 250 fuglearter, det gigantiske flyveegern og andre af junglens sjove dyr. Der er mulighed for en vandretur gennem trætoppene på stedets canopy walk, hvor vi nyder udsigten fra højderne. En flot dag, hvor man får en fornemmelse for Borneos storhed. Ved solnedgang returneres til hotellet.
Overnatning ved Sepilok.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Orangutanger i Sepilok – ad floden til Sukau Rainforest
Mød Borneos orangutanger
Sepilok Rehabilitation Centre
Til Sukaus jungle
Efter morgenmaden er det blevet tid til at besøge det verdensberømte Sepilok Rehabilitation Centre. Sepilok åbnede i 1964 og er et rehabiliteringsprojekt for orangutanger, der er forældreløse, eller der har været holdt i fangenskab. Det er et storslået møde med de 60-80 orangutanger, der lever frit i naturen, men får serveret mad på fastsatte tider. Vi mødes med et par rangers ved et lille foderplateau, hvor de i løbet af få minutter pusler i træerne omkring os. De unge aber, der endnu ikke har lært at klare sig selv, kommer to gange om dagen og får et kosttilskud i form af bananer og mælk. Efterfølgende vises en film om rangernes arbejde med de skønne dyr, hvor vi ser, hvordan aberne lærer at klare sig selv, inden de sættes tilbage til naturen.
Sen formiddagen forlader vi Sepilok området og kører til junglen - Sukau-regnskoven og Kinabatangan der er Sabahs længste flod. I løbet af eftermiddagen er vi fremme ved lodgen, som ligger direkte ud til floden. Vi nyder aftenen på verandaen og falder i søvn til cikadernes sang.
Overnatning i Sukau Rainforest.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Sukau Rainforest - Kinabatangan
Sejltur på Oxbow-søen
Junglens vilde dyreliv
Mulig tur til Gomantong-grotterne
Tidlig morgen sejler vi op ad floden, hvor junglens dyr er ved at vågne. Det er tidspunktet, hvor der er mest aktivitet blandt dyrene. Er vi heldige, vil vi højt oppe i trækronerne se orangutangerne. Ved flodbredden er der måske mulighed for at se en lille flok vilde elefanter, et par langarmede gibboner eller den karakteristiske næseabe. Vi forlader båden for en stund og tager på junglevandring. Mætte af indtryk sejler vi tilbage til lodgen, hvor vi nyder morgenmaden. Om eftermiddagen er det muligt at tilkøbe en tur til Gomantong-grotterne, der er Sabahs største grottesystem og huser flere millioner flagermus. Alternativt kan vi blive på lodgen og nyde eftermiddagen ved flodbredden og tage på nattesafari.
Overnatning i Sukau Rainforest.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 12
12. dag: Sukau – Sandakan – Kota Kinabalu
Retur til Sandakan og kort byrundtur
Sabahs hovedstad Kota Kinabalu
Aftenen fri i Kota Kinabalu
Vi forlader dette skønne naturparadis og returnerer til Sandakan ca 2½ times kørsel fra junglen. Hvis tiden tillader det, tager vi på en kort byrundtur, inden vi kører til lufthavnen og flyver til Kota Kinabalu. Kota Kinabalu er hovedstad i Sabah-provinsen og beliggende på nordvestkysten af Borneo. Byen er opkaldt efter Mount Kinabalu, Sydøstasiens højeste bjerg på over 4.000 meter højde. Vi kører til vores hotel.
Overnatning i Kota Kinabalu.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Kota Kinabalu til Mount Kinabalu
Varme svovlkilder i Poring
Kipungit-vandfaldet
Videre til Mount Kinabalu
Efter morgenmaden køres gennem det frodige landskab til Poring. Her er mulighed for en helt fantastisk naturoplevelse for de modige, nemlig en lille trætopsvandring. Vi oplever den tropiske regnskov set i fugleperspektiv fra hængebroer, der er udspændt 50 meter oppe i regnskovens trækroner. Poring er kendt for dets varme svovlkilder (Hot Springs) – et ideelt sted at få løsnet de stive muskler op. Stedet har indtil flere pools, med det naturlige opvarmede vand, omgivet af hibiscus og blomster duftende træer. I løbet af eftermiddagen køres til Mount Kinabalu.
Overnatning ved Mount Kinabalu.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Kinabalu-parken, til Karambunai
Let vandring i Kinabalu-parken
Flora, fauna og fugleliv i Kinabalu
Karambunai stranden
Efter morgenmad begiver vi os ud på en "guided walk" en let vandretur i området omkring parkens hovedkvarter. Undervejs oplever vi et særligt varieret og rigt fugleliv. Vi går stille og roligt med vores kyndige botaniker, der introducerer os til parken. Kinabalu-parken (også kaldet Taman Negara Kinabalu på Malay) er et stort område på 750 km², der byder på en enestående flora og fauna. Parken er Malaysias første område på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv. Her er planter fra alle verdens egne og et utal af orkidéer og rododendronarter, der har gode vilkår i tågeskovene.
Sidst på dagen tager vi tilbage til Kota Kinabalu og videre nordpå til Karambunai stranden, hvor vi har de næste dage ud til Det Sydkinesiske Hav.
Overnatning ved Karambunai stranden.
Morgenmad og frokost er inkluderet.
Dag 15
15. dag: Karabunai, badeferie
Afslapning på stranden
Palmer og azurblå bølger
Nyd livet under solen
Vi nyder de næste par dage på stranden ved Karambunai eller swimmingpoolen på vores hotel.
Overnatning ved Karambunai.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 16
16. dag: Karambunai, badeferie
Badeferie ved Karambunai
Afslapning ved stranden og poolen
Mulig bytur til Kota Kinabalu
Endnu en dag til afslapning ved stranden eller poolen. Der er også mulighed for selv at arrangere en bytur til Kota Kinabalu.
Overnatning ved Karambunai.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 17
17. dag: Karambunai – Kota Kinabalu samt hjemrejse
Farvel til stranden
Mod Kota Kinabalu
Hjemrejsen begynder
Efter en skøn og oplevelsesrig rundrejse på Borneo køres mod lufthavnen for hjemrejse.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 18
18. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark
Eventyret slutter
Velkommen hjem!
Vi ankommer i løbet af dagen til Danmark.
Dag 1
Afrejse mod Borneo
Afrejse mod Borneo
Afrejse fra Danmark
Eventyret begynder
Kurs mod Malaysia og Borneo
Læs mere
Dag 2
Ankomst til Kuching
Ankomst til Borneo
Kuching, hovedstaden i Sarawak
Læs mere
Dag 3
Bako Nationalpark
Næseaber i Bako Nationalpark
Sarawaks mest mangfoldige naturpark
Masser af vandrestier gennem junglen
Læs mere
Dag 4
Bako Nationalpark – Kuching
Bako Nationalpark – Kuching
Vandretur i Baku nationalpark
Eftermiddagen fri i Kuching
Gåtur gennem den gamle bydel
Læs mere
Dag 5
Kuching – Iban-folket i Nanga Sumpa
Kulturelt møde med Iban-folket
De gamle hovedjægere
Landsbyer og langhuse
Læs mere
Dag 6
Iban-folket i Nanga Sumpa
Programmet åbent i Nanga Sumpa
Mulighed for en tur op ad floden
Jungletur til Iban-stammens marker
Læs mere
Dag 7
Iban-folket i Nanga Sumpa – Kuching
Morgenen i Nanga Sumpa
Ned ad floden med langbåd
Retur til Kuching
Læs mere
Dag 8
Kuching – Sepilok
Fra Sarawak til Sabah
Via Kota Kinabalu til Sandakan
Regnskoven ved Sepilok
Læs mere
Dag 9
Sepilok - Labuk Bay Rainforest Discovery Centre
Borneos endemiske næseaber
Rainforest Discovery Centre
250 fuglearter og gigantiske flyveegern
Læs mere
Dag 10
Orangutanger i Sepilok – ad floden til Sukau Rainforest
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Turistskat indført 1. september 2017 MYR 10,- pr. værelse pr. nat - betales lokalt
Afrejse med fly fra f.eks Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkevarer
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Børn
Børnerabat for 1 barn med 2 voksne (2-11 år): 7.500,-
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Ønsker du lidt luksus de sidste dage, kan vi anbefale Shangri-La's Rasa Ria Resort beliggende en halv times kørsel nord for Kota Kinabalu. Shangri-La's Rasa Ria er måske kystens bedste hotel, servicen er fantastisk og de fem restauranter alle i den øverste ende. Kort sagt er det nogle dage i dejlig luksus med store swimmingpools, ypperlig service og masser af strandaktiviteter udover hotellets private Orangutang Sanctuary, der fungerer i samarbejde med Sepilok.
Vi kan varmt anbefale, at du tilføjer et ophold på Tabin Wildlife Resort på denne tur. Fra Lahad Datu kører vi en lille time til Malaysias største reservat på godt 1.200 km². Tabin Wildlife Reserve er ganske overset og ikke særlig besøgt – og hvilken skam – for dyrelivet er unikt. Teknisk set er Tabin sekundær regnskov efter grum skovfældning i 1960'erne og årene frem og i dag nabo til nogle af Borneos store palmeolie plantager, men størrelsen og afsondretheden gør, at dyrene samles og lever i bedste velgående. Således er det formodentlig det eneste sted i Malaysia, hvor der er næsehorn tilbage (regn ikke med at se dem). Af dyreliv kan blandt andet nævnes orangutang, gibbon, langur og to slags maqaque-aber, næsehornsfugle, ugler, odder, vildsvin, hjorte, flyveegern, den ellers uddøde vildbøffel, malaybjørn, den lille vævre leopardkat, junglekat og selvfølgelig Tabins store attraktion, Borneos pygmæelefant.
Vi tager på ture til eksempelvis Lipad muddervulkanen, hvor dyrene kommer og slikker det mineralholdige mudder, og vi tager på køreture i junglen og gåture til eksempelvis det lille fine vandfald og badesø ved Lipad River. Alt i alt er det tre dage og to nætter i junglen, hvor Borneos unikke dyreliv er i højsædet. Som alle steder i Asien, er junglerejser ikke som en safari i Afrika – man skal arbejde for at se dyrelivet, da de ikke kommer i store flokke på savannen, men i højere grad er dybt inde i skoven. Men oplevelsen er ganske fantastisk, og Tabin er efter vores erfaring det sted, hvor man ser flest dyr på Borneo. Vi bor på Tabin Wildlife Resort, hyggelige hytter bygget i en lille dal og tager på ture derfra.
Tillæg for 3 dage/2 nætters ophold på Tabin Wildlife Resort, transfer fra Sakau Rainforest til lodgen og retur fra lodgen til lufthavnen i Lahad Datu, fra 5.480,- per person.
Det er meget enkelt: Book tidligt – book billigt
Prisen på vores rejser er forudsat af, at der er plads på laveste flybookingklasse. Det vil kort og godt sige, at du kan risikere stigende priser, hvis du kommer for sent (fx kan det godt svare sig at bestille sin efterårsrejse til i det allertidligste forår).
Stiger priserne grundet sen bestilling eller sen forespørgsel, så bestræber vi os altid på at finde det billigst mulige alternativ. Men husk – det er stort set altid bestillingstidspunktet, der afgør, om du opnår den billigste rejsemulighed.