Sikkerhedssituationen har ændret sig i store dele af Mellemøsten efter Israelske og amerikanske angreb i Iran. En af mange konsekvenser er, at luftrummet i dele af regionen pt. er helt eller delvist lukket, og mange flyvninger er aflyst. Det gælder bl.a. de store knudepunkter i Dubai, Doha og Abu Dhabi.
Vi følger naturligvis Udenrigsministeriets rejsevejledninger og prioriterer på det selvfølgeligste sikkerhed og tryghed.
Er du på rejse med os eller skal snart afsted?
Vi holder tæt øje med udviklingen og er i løbende dialog med vores samarbejdspartnere og luftfartsselskaber.
Vi kontakter alle vores rejsende/kunder/gæster, der er berørte af ændringer i flytrafikken, og vi prioriterer dem, som allerede er på rejse, allerhøjst.
Så har du en rejse om 14 dage eller længere fremme, behøver du ikke at kontakte os.
Vi kontakter alle, der skal rejse, og vi prioriterer naturligvis kronologisk, dvs. førstkommende afrejser. Dette gælder kun, hvis du flyver via Mellemøsten, som pt. er eneste ramte område.
Rejser via Istanbul, Delhi, Addis Ababa eller andre steder, er ikke berørt af situationen. Flytrafikken, inklusiv mellemlandinger, fungerer her fortsat normalt.
Opdateret 05/03/26
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Forlæng turen med 3 dage/2 nætters ophold i Tabin Wildlife Reserve på Tabin Wildlife Lodge.
Tabin Wildlife Reserve er det største af sin art på malaysisk Borneo, og i reservatet lever både pygmæelefanter, næsehorn, flere forskellige abearter og mange andre beskyttede dyrearter. Reservatet er samtidig et fantastisk sted for fugleelskere, da de 300.000 hektarer er hjem for mere end 300 arter. Vi bor på Tabin Wildlife Resort, hyggelige hytter bygget i en lille dal og tager på ture derfra.
1. dag: Fra Lahad Datu til Tabin
En lille times kørsel bringer os til Malaysias største reservat på godt 1.200 km². Tabin Wildlife Reserve er ganske overset og ikke særlig besøgt – og hvilken skam – for dyrelivet er unikt. Teknisk set er Tabin sekundær regnskov efter grum skovfældning i 1960'erne og årene frem og i dag nabo til nogle af Borneos store palmeolie plantager, men størrelsen og afsondretheden gør, at dyrene samles og lever i bedste velgående. Således er det formodentlig det eneste sted i Malaysia, hvor der er næsehorn tilbage (regn ikke med at se dem). Af dyreliv kan blandt andet nævnes orangutang, gibbon, langur og to slags maqaque-aber, næsehornsfugle, ugler, odder, vildsvin, hjorte, flyveegern, den ellers uddøde vildbøffel, malaybjørn, den lille vævre leopardkat, junglekat og selvfølgelig Tabins store attraktion, Borneos pygmæelefant.
2. dag: Tabin
Vi tager på ture til eksempelvis Lipad muddervulkanen, hvor dyrene kommer og slikker det mineralholdige mudder, og vi tager på køreture i junglen og gåture til eksempelvis det lille fine vandfald og badesø ved Lipad River. Alt i alt er det tre dage og to nætter i junglen, hvor Borneos unikke dyreliv er i højsædet. Som alle steder i Asien, er junglerejser ikke som en safari i Afrika – man skal arbejde for at se dyrelivet, da de ikke kommer i store flokke på savannen, men i højere grad er dybt inde i skoven. Men oplevelsen er ganske fantastisk, og Tabin er efter vores erfaring det sted, hvor man ser flest dyr på Borneo.
3. dag: Tabin til Lahad Datu
Efter en lille morgentur i reservatet, køres til lufthavnen for flyet tilbage til Kota Kinabalu
Inkluderer transfer fra Sukau Rainforest til lodgen og retur fra lodgen til lufthavnen i Lahad Datu.