Vejr og klima i Tanzania

Bjergtagende Tanzania har sin beliggenhed lige midt i det tropiske klimabælte. Til trods for det, kan du opleve store klimatiske variationer i landet. Her er forholdsvist varmt året rundt, men grundet højdeforskelle kan du på din rejse til Tanzania også opleve alpint og tempereret klima. Tanzania kan derfor inddeles i tre zoner; langs kysten, højsletten og i bjergene.

Tanzania har to regntider om året. Den korte ligger i oktober og november, men den lange regntid strækker sig over april, maj og juni. Ligeledes har landet to højsæsoner, hvor naturen er frodigst og temperaturen er højest. Ønsker du størst mulighed for at se de vilde afrikanske dyr, så er det i disse tider, du skal besøge smukke Tanzania.

Generelt om klimaet og vejret i Tanzania

Tanzanias kystlinje ligger i et tropisk klima

Ved kysten

De varmeste himmelstrøg på din rejse til Tanzania, finder du i byerne langs kysten eller på fantastiske Zanzibar. Det tropiske klimabælte sætter kulør på din hud med en gennemsnitlig temperatur på 27-28° C.

Ved den afrikanske kystlinje falder der dog en mere regn end i de resterende dele af landet. Særligt under Tanzanias to regnperioder, vil dette kunne mærkes. Regnen påvirker naturligvis klimaet således, at her er mere fugtigt og varmt end i andre egne af Tanzania.

Ved højsletterne i Tanzania er klimaet tropisk

Ved højsletterne

I den centrale del af Tanzania hvor højsletter og savanner strækker sig bredt, er klimaet ligeledes tropisk. Det vil dog føles mere tempereret og mindre fugtigt, da klimaet ikke påvirkes af vandet, som det gør ved kysten.

Rejser du til Tanzania inkluderer gerne safari på Serengeti Sletten. Her er det oplagt at rejse i december-marts, hvor sletten er frodig og dyrelivet viser sig fra sin bedste side. Ønsker du at opleve den store gnuvandring, skal du dog vente med at rejse til april.

På toppen af Kilimanjaro finder du et alpint klima

I bjergene

Overalt i Tanzania skyder enorme bjerge og uddøde vulkaner til vejrs. Særligt Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro er en favorit mellem turisterne. På toppen af det 5.995 meters høje bjerg, vil du noget overraskende opleve et alpint klima, til trods for, at du til lands befinder dig i et tropisk klima.

Til tops på Kilimanjaro vil der i perioder være minusgrader, og i få områder vil der også ligge sne. Tager du den hårde tur op ad et af de tanzanianske bjerge, vil du blive taget på en rejse gennem flere klimatyper undervejs.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik