Chiclayo

Området hvor byen Chiclayo ligger, har været bosat af en del forskellige folkefærd, som kan spores helt tilbage til 1400-tallet. Det var dog først den 15. april 1835, at Chiclayo blev erklæret som by af præsident Felipe Santiago Salaverry.

Salaverry kaldte Chiclayo for “Heroic City” som en anerkendelse til sine borgere i kampen om uafhængighed. Siden hen har byen også vundet navne til sig som “The Capital of Friendship” og “Pearl of North”. Minsandten om Chiclayo ikke er en vaskeægte perle.

I dag har over 600.000 peruvianere hjem i smukke Chiclayo.


Chiclayos placering

Chiclayo er en by beliggende i det nordvestlige Peru. Her fungerer byen som hovedstad i regionen Lambayeque. Byen ligger kun 13 kilometer fra Stillehavskysten. Indbyggernes relation til det smukke hav, ses ofte gennem kunstværker rundt om i byen.


Oplevelser i Chiclayo

Sipángravene

Oprindeligt var dette område et kæmpe rige med adskillige tronende templer. I dag står kun tre pyramider tilbage, men de skatte og historie som her gemmes på, er absolut et besøg værd.

Siden år 1987 har arkæologer gjort store fund i området. Man har blandt andet fundet hele tolv kongegrave. Den største af alle betragtes som Sipánfyrstens grav. Her fandt man ualmindelige mange offergaver i form af sølv, guld, dyrt tekstil, keramik og en turkis smykkesten.

Det største og mest forbløffende fund, som man gjorde sig i Sipánfyrstens grav, var ofrede menneskeliv, som var lagt i graven for at ledsage Sipánfyrsten på hans rejse til en anden verden. Genstandene som du kan se i Sipángravene, er alle kopier. Originalerne er udstillet på “Museet over Sipánfyrsten”, som er placeret andetsteds.

Ved Sipángravene findes der dog et fornemt museum - “Museo de Sitio Huaca Rajada”. Her er den helt store turistmagnet udstillingen af grav nr. 14 kaldet “Sacerdote-Guerrero”. Denne grav tilhørte efter sigende krigs-præsten.

Museet over Sipánfyrsten

Af ukendte årsager ligger museet over Sipánfyrsten ikke i samme område, som der hvor sipánfyrstens grav holder til. “Museo Tumbas Reales del Señor de Sipán”, som museets spanske betegnelse lyder, er formet som en enorm pyramide med adskillige etager.

Pyramideformen er ikke uden omtanke, men derimod en reference til Moche-kulturen, hvor mange enorme templer lignende dette blev hejst. I Museet figurerer flere etager, alle udstillet med keramisk kunst, artefakter og ædelmetaller.

Et godt tip er, at starte din rejse gennem museet på øverste etage, og dernæst arbejde dig nedad. Etage for etage vil du nemlig blive taget med gennem moche-kulturens forskellige etaper i kronologisk rækkefølge.

Nær museet ligger en mindre fotoudstilling kaldet “Museo Nacional Brüning”. Hans Heinrich Brüning var en tysk maskiningeniør, der ankom til Chiclayo i år 1875. Han blev noget så betaget af Lambayeque-kulturen, som herskede på dette tidspunkt, og besluttede sig derfor for, at blive i byen. Her dokumenterede og reddede han forhistoriske fund i den smukke by.

Túcumepyramiderne

Túcumepyramiderne er et af de områder i Chiclayo, som er et absolut must at opleve. her troner hele 26 enorme adobe-pyramider, som alle har del i den fantastiske historie om Moche- og Mochica-kulturen.

Pyramiderne står stadig smukt på trods af at opførelsen af disse, kan spores helt tilbage til perioden år 200 f.kr. - 750 e.kr.. Túcume-området har været udsat for tre voldsomme invasioner gennem tiden.

I år 1350 forsøgte Chimu-folket at frarøve indbyggerne i Chiclayo området. Dernæst gik inkaerne til angreb i år 1470 og senest i år 1534 overtog spanierne området under koloniseringen af Peru.

I perioden mellem år 1988-1994 ledte den norske etnolog Thor Heyerdal en række udgravninger i Túcume. Her gjorde man fund af krukker, knogler, kunst, barnegrave sølv, mumier og tempel-strukturer.

Paseo Yortoque

At træde ind i den åbne park Paseo Yortoque, er lidt som at træde ind i et peruviansk eventyr. Her er hver en krog fyldt ud med betagende og ikke mindst enorme stenskulpturer. Hver en skulptur afspejler en art af forhistorisk kultur. Særligt er inka- og moche-kulturen bredt præsenteret her.

Særligt for børn er parken en helt unik oplevelse. Det visuelle i de mange smukke stenskulpturer, formår at oplyse og gengive historier for den peruvianske kulturhistorie i børnehøjde. Husk dog solbeskyttelse og vand. Her er ikke meget skygge at finde i parken.


Chilayos historie

Vi skal langt tilbage i tiden for fortællingen om Chiclayos oprindelse. Endda kan ingen sige sig sikre for, at historien går endnu længere tilbage, men af hvad der hidtil er fundet af spor, så har Chiclayo sin spæde start mellem det 1. og 7. århundrede e.kr..

Mochica og Lambayeque

Dengang var det Mochica-slægten som holdt til her. Dette folkefærd er særligt kendt for deres enorme talent indenfor keramiske artefakter. De keramikfund som man gennem tiden har gjort sig, har været udsmykket med religiøse temaer, mennesker, dyr, scener af ceremonier samt myter, som alle afspejler den daværende befolknings opfattelse af verden.

Omkring år 700 e.kr. kom Lambayeque-slægten til. Disse er i nogle omkredse også kendt som sican-slægten. Folkefærdets historie er opdelt i tre faser: Det tidlige stadie (år 700-900 e.kr.), mellemtrinnet (år 900-1100 e.kr.) og det sene stadie (år 1100-1350 e.kr.). Lambayeque-slægten baserede deres kultur på viden samt kulturelle traditioner.

Kolonitiden og kampen for uafhængighed

Under kolonitiden, hvor spanierne erobrede Peru, var byen beboet af hele to folkefærd: Cinto og Collique. Begge grupper donerede en del af deres jord til et franciskanerkloster, som fortsat står og troner i byen. Lidt atypisk ved Chiclayo, så boede der i denne tid flere indfødte i byen, end der boede kolonister.

Under Perus uafhængighedskrig støttede Chiclayo General José de San Martins befrielseshær med soldater, våben, heste og andre nødvendigheder. Derfor havde Chiclayo stor indflydelse på Perus afhængighed. I dag er Chiclayo en af Perus vigtigste storbyer.