Sikkerhedssituationen har ændret sig i store dele af Mellemøsten efter Israelske og amerikanske angreb i Iran. En af mange konsekvenser er, at luftrummet i dele af regionen pt. er helt eller delvist lukket, og mange flyvninger er aflyst. Det gælder bl.a. de store knudepunkter i Dubai, Doha og Abu Dhabi.
Vi følger naturligvis Udenrigsministeriets rejsevejledninger og prioriterer på det selvfølgeligste sikkerhed og tryghed.
Er du på rejse med os eller skal snart afsted?
Vi holder tæt øje med udviklingen og er i løbende dialog med vores samarbejdspartnere og luftfartsselskaber.
Vi kontakter alle vores rejsende/kunder/gæster, der er berørte af ændringer i flytrafikken, og vi prioriterer dem, som allerede er på rejse, allerhøjst.
Så har du en rejse om 14 dage eller længere fremme, behøver du ikke at kontakte os.
Vi kontakter alle, der skal rejse, og vi prioriterer naturligvis kronologisk, dvs. førstkommende afrejser. Dette gælder kun, hvis du flyver via Mellemøsten, som pt. er eneste ramte område.
Rejser via Istanbul, Delhi, Addis Ababa eller andre steder, er ikke berørt af situationen. Flytrafikken, inklusiv mellemlandinger, fungerer her fortsat normalt.
Opdateret 05/03/26
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Forlæng ferien med 4 dages badeferie på Hotel Isla Del Encanto, Isla Baru i Caribien
Prisen for dette tilkøb: Fra 7.798,-
Har man lyst til en stærk, lille opgradering med masser mulighed for dejlig afslapning, kan rejsen forlænges med 4 dage/3 nætter badeferie på Hotel Isla Del Encanto på Isla Baru i Caribien.
Isla Baru ligger ud for Cartagenas sydlige del. Øen var oprindeligt kun en halvø, men blev afskåret fra fastlandet, og i dag er øen forbundet med fastlandet via en bro. Barus nordlige del er en del af Corales del Rosario Nationalpark, der er fyldt med mangroveskove, klippekyster og sandstrande.
Hotel Isla Del Encanto er et af Isla Barus bedste turistklassehoteller, og særligt deres træbungalows som vi baserer opholdet på gør en forskel. Del Elcanto har bar og restaurantområder, masser luft og udendørsfaciliteter og swimmingpools. Hotellet ligger direkte ud til havet og har en fin strand med direkte adgang fra haven såvel som restaurant og bar. Kort og godt et rigtig dejligt sted!
Prisen inkluderer 3 nætter i Junior suite med helpension og transport (sejlads) Cartagena-Isla Baru tur/retur.