Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Velkommen til det vilde, nordlige Argentina. Drømmer I om at opleve både storby, rå natur og vinlandet på jeres rejse? Så er Nordlige Argentina lige noget for jer.
I starter i hovedstaden Buenos Aires, der er en smeltedigel af en millionby med charmerende barrios - nabolag. Her vil I opleve smuk koloniarkitektur, tango-opvisninger i gaderne, farverig gadekunst og et lækkert køkken. En lokal guide tager jer med rundt, og dagen efter har I tid til at udforske på egen hånd.
Efter Buenos Aires flyver I til Salta i Argentinas nordligste hjørne. Her venter den vilde natur på jer i Purmamarca og vinlandet i Cafayate, som I udforsker i egen lejebil. I skal bl.a. ud og køre i "Toget over skyerne", der tager jer op i de øverste luftlag, hvor udsigterne er fantastiske. Det vilde nord er kendt for sine røde bjerge. Når I står her, tænker I måske, om I måske i virkeligheden er landet på planeten Mars. Det er virkelig noget andet end Buenos Aires.
Rejsen slutter ved et af Argentinas største naturattraktioner, Iguazu vandfaldene, som I besøger fra både den argentinske og brasilianske side.
Glæd jer til en eventyrlig kombination af kultur, historie og natur med Kipling Travel.
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Endelig skal I ud på et storslået eventyr til det nordlige Argentina. Afrejse mod Argentinas hovedstad Buenos Aires.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 2
2. dag: Ankomst Buenos Aires
Ankomst til Argentina
Millionbyen Buenos Aires
Bydelen Palermo Viejo
I lander i Argentinas hovedstad, Buenos Aires. I lufthavnen bliver I modtaget af vores lokale agent. I kører til hotellet, som ligger i Palermo Viejo, der er blandt hovedstadnes ældste og mest charmerende. Her finder I caféer, restauranter og masser af specialbutikker gemt inde bag kolonitidens gamle husfacader. Palermo er indbegræbet af den smeltedigelm der udgør Buenos Aires. Byen har gennem tiden trukket mange immigranter til, og nu findes her en blanding af argentinere med bl.a. polsk, armensk, spansk, italiensk baggrund. Det har selvfølgelig sat et helt unik præg på byen, som I vil opleve på nært hold over de næste par dage.
Overnatning i Buenos Aires.
Dag 3
3. dag: Buenos Aires - byrundtur
Byrundtur
De gamle og farverige distrikter
Eftermiddagen fri
Glæd jer til en spændende rundtur i Argentinas farverige hovedstad. På en halv dag tager en lokal guide jer med rundt til byens distrikter. Om eftermiddagen er der tid til fri leg i byen.
I starter med det gamle kvarter, San Telmo. Kvarteret karakteriseres af små torve, hyggelige cafeer, der sælger fantastisk kaffe, masser af små genbrugsbutikker og loppemarkeder. Fra Telmo fortsætter I til nogle af byens andre attraktion, som Plaza de Mayo og præsidentpaladset Casa Rosa, katedralen og rådhuset Cabildo. Turen tager gennem til tider snævre gader, hvor I vil se masser af gadekunst malet på husmurene. I kommer også et smut forbi Colon Teateret, der lægger scene til nogle af verdens dygtigste artister.
Et af de nok mest ikoniske stop på turen er det farverige La Boca distrikt, der er kendt for sine malede huse. det er også her, tangoen har sin oprindelse. Forbered jer på, at området er ret turistet, da farveladehusene unægteligt udgør et meget fotogent motiv. Særligt gaden Caminito er fotograferet et utal af gange.
Sidst på turen kommer I til Recoleta disktriktet, hvor det er muligt at tilkøbe et besøg på Church of Our Lady of the Pilar og dens berømte kirkegård.
Overnatning i Buenos Aires.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Fri i Buenos Aires
Dagen på egen hånd
Evt. dagstur ud på pampassen
Bydelen Palermo's hyggelige caféer
Efter gårsdagens rundtur har i nu en hel dag til at udforske Buenos Aires på egen hånd. Med forstæder har byen lidt over 17 millioner indbyggere, så der er nok at tage af.
Overvej en dagstur ud på pampassen, hvor de sydamerikanske cowboys, gauchoerne, serverer røde bøffer og god rødvin.
Overnatning i Buenos Aires.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 5
5. dag: Fly til Salta, Argentinas nordligste hjørne
Fly til Salta
Argentinas nordligste hjørne
Storby og vilde landskaber
Turen går nu videre til Argentinas nordligste hjørne og byen Salta. Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt i lufthavnen, hvorfra I flyver til Salta. Ved ankomsten til Salta bliver I kørt til jeres hotel og resten af dagen er til egne oplevelser.
Overnatning i Salta.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 6
6. dag: Dagen fri i Salta
Oplev historiske Salta
Kirker, katedraler og museer
Cerro San Bernardo og marked
I har hele dagen fri i Salta. Efter morgenmaden kan I tage ud og udforske byens vigtigste seværdigheder. Salta er en yderst charmerende by, der ligesom Buenos Aires kan bryste sig af masser af flot, historisk koloniarkitektur. Besøg f.eks. Basilica katedralen fra 1855, der både udenfra og i særdeleshed indefra er et imponerende syn. Katedralen er også stedet, hvor Saltas store helt, den militære leder General Güemes ligger begravet. Han er kendt og elsket i hele Salta for at have forsvaret argentinerne mod den spanske hær under den argentinske uafhængighedskrig fra 1810-118. Der er også et monument til Güemes ære i byen, Monumento Güemes, som I selvfølgelig også bør se.
Turen gennem det kulturelle og historiske centrum er dagen højdepunkt. Læg vejen forbi Museo Histórico Del Norte, der huser store samlinger af religiøs kunst og har hele rum dedikeret til gamle, betydningesfulde familier fra Salta. Besøg de flotte kirker, Basilica Menor de San Francisco og Convento San Bernardo, inden I vandrer den korte tur op til toppen af Cerro San Bernardo, der tilbyder en helt fantastisk udsigt over byen.
Har I mere tid, kan I besøge sommerlandsbyen San Lorenzo i udkanten af byen. Landsbyen har et rart klima samt et marked, hvor kunsthåndværk både kan beundres og købes.
Overnatning i Salta.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 7
7. dag: "Train in the Clouds" og kørsel til Purmamarca
Afhent lejebilen
Togrejse i 4.220 meters højde
Byen Antonio de los Cobres
I dag henter I jeres lejebil og kører til byen Antonio de los Cobres, hvor I parkerer bilen og stiger om bord på et helt specielt tog. Togrejsen med "Tren a las Nubes" - Toget over skyerne - tager jer bogstavelig talt op i skyerne til en højde på 4.220 meter over havet. Her omgiver skydækket jer, hvis der vel og mærke er skyer på det tidspunkt. Det er selvfølgelig både en sikker og komfortabel oplevelse, men specielt er det dog at køre over skyerne på den måde.
Man kan ikke andet end at beundre det sidste århundredes ingeniørarbejde, når man kører på denne unikke jernbane. Blandt de lokale på egnen går der rygter om, at jernbanen forbinder jorden under jer med drømmenes land. I hvert fald forbinder den Salta regionen med himlen.
Efter togrejsen kører I videre til Purmamarca.
Overnatning i Purmamarca.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Dagen fri i Purmamarca
Dagen fri i Purmamarca
Klippen med de syv farver
Mulige dagsudflugter
Purmamarca er en lille, søvnig ørkenby midt i Argentinas vilde nord. Når man går rundt her, føler man sig let hensat til gamle western film, og når byen bliver oplyst efter mørkets frembrud, ser det næsten ud som om, der er brand i bygningerne.
Den centrale plads er der, hvor ting sker i byen. Her er mest liv, og I vil bl.a. finde markedsbutikker og restauranter. Der er mange dagsudflugter, man kan tage fra Purmamarca, og med egen lejebil er der let adgang til det hele. Den vigtigste er turen til Salinas Grandes og Humahuaca, som I selvfølgelig besøger den følgende dag.
Fra Purmamarca kan I også se et af områdets største attraktioner, "Klippen med de syv farver", der er fotograferet et utal af gange.
Overnatning i Purmamarca.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Udflugt til Salinas Grandes og Humahuaca
Bjergdalen Humahuaca
Rødstribede klipper og slugter
Saltørkenen Salinas Grandes
Det er tid til at udforske Argentinas vilde nord. På en heldagsudflugt i mindre international gruppe med lokal, engelsktalende guide skal I opleve den UNESCO-beskyttede, rødstribede bjergdal Humahuaca og saltsletterne Salinas. Dalen tager navn efter byen Humahuaca, der ligger i dalbunden. Omkring 11.000 mennesker bor her. Mod vest og nord afgrænses dalen af Altiplanoet i Peru, og mod øst sætter Andesbjergene grænsen. Dalen er et af Argentinas store naturvidundere. Landskaberne er brændende røde og virker golde, men faktisk har området været beboet i mere end 10.000 år, helt tilbage fra de første jægere og samlere. Under Inkariget i det 15. århundrede, brugte inkanerne dalen som handelsvej. Derudover blev dele af den argentinske uafhængighedskamp udkæmpet her.
I starter med at køre til byen Tastil og senere San Antonio de los Cobres. Her er der frokost, og bagefter fortsætter I til Salinas Grandes, saltørkenen der strækker sig så langt, øjet rækker - eller 212 kvm. Ørkenen er stedet, hvor man tager mange billeder, da landskabet her er helt unikt i Argnetina.
Endelig kører I til Cuesta de Lipán, hvor man ofte ser kondorerne flyve.
Overnatning i Purmamarca.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Til Salta og Finca Valentina
Purmamarca til Salta
Finca Valentina i udkanten af Salta
Ro og smukke omgivelser
Efter en rolig morgen begynder turen tilbage til Salta. Denne gang kører I lidt udenfor byen til det charmerende ranch-style hotel Finca Valentina. Her kan I komme helt ned i gear, nyde de smukke og rolige omgivelser og tage en afkølet svømmetur i hotellets pool.
Overnatning på Finca Valentina.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Finca Valentina til Cafayate
Fra Salta til Cafayate
Lerma-dalens røde klipper
Formationer og stribede bjerge
Fra Finca Valentina kører I til Cafayate og vinlandet. Vejen til Cafayate er det vildeste nord, fyldt med dramatiske røde bjerge og klippedale. I skal gennem Lerma-dalen i Quebrada de las Conchas, hvis klippeformationer får jer til at føle jer hensat til den røde planet, Mars. Nogle steder ser det næsten ud som om, man har malet striber på bjergene med en enorm pensel. Andre gange synes man næsten, at klipperne må være hugget ud med håndkraft, så specielt har naturens kræfter formet dem over tusindvis af år.
I ankommer til den smukt beliggende vingård, hvor I nu har de næste par dage afslapning og ikke mindst til at nyde smagen af den argentinske drue.
Overnatning i Cafayate.
Morgenmad inkluderet.
Dag 12
12. dag: Cafayate's vinmarker
Cayafate på egen hånd
Evt. vinsmagning
Rolige gader og koloniarkitektur
I har hele dagen til at udforske Cafayate på egen hånd. Byen er ikke særlig stor, men her er alligevel ting at se, da I befinder jer i et af Argentinas bedste vinområder. På markerne omkring Cafayate dyrkes de velsmagende druer, og en sikker anbefaling kunne være at køre en tur rundt til vinmarkerne og besøge de lokale vingårde.
Cafayates gader er rolige, og man kan let slentre rundt, hvis man ikke har lyst til den store køretur. Arkitekturen er klassisk kolonistil, og særligt katedralen Rosary er et besøg værd.
Overnatning i Cafayate.
Morgenmad inkluderet.
Dag 13
13. dag: Til Salta
Fra Cafayate til Salta
Eftermiddagen fri
Salta by
Fra vinlandet i Cafayate kører I retur gennem det smukke landskab til Salta, hvor bilen afleveres og I har resten af dagen på egen hånd.
Overnatning i Salta.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Fly til de utrolige vandfald ved Iguazu
Fra Salta til Iguazu
Argentinas berømte vandfald
Aftenen fri
I nyder en dejlig morgenmad på hotellet og checker ud. I bliver kørt til lufthavnen, hvor I flyver til Puerto Iguazu og de berømte vandfald. Ved ankomsten bliver I hentet og kørt til jeres hotel.
Overnatning i Iguazu.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 15
15. dag: Iguazu fra den argentiske side
Argentinas Iguazu vandfald
Djævelens Svælg
Hele dagen ved vandfaldene
I har to dage til at besøge Iguazu vandfaldene, for det er så enormt og varieret, at man skal se det fra begge siden. I starter med at indtage vandfaldene fra den argentinske side, på ”Den Øvre Rute”, der går knap 1 km. ad gangbroer, så I kan opleve vandfaldene i fugleperspektiv. De enorme vandfald ligger midt i et tropisk jungleområde, som kun gør hele stedet endnu mere fantastisk.
Efter hvert ”hårnålesving” er udsigten mere enestående end ved det foregående stop. Turen på ”Den Øvre Rute” tager ca. 1 time. Herefter kan I vandre ad den ”Nedre Rute” meget tættere på de brusende vandmasser.
Dagens store klimaks er ”Djævlens Svælg”. Først kører I med det lille tog fra Cataratas Station i ca. 20 minutter til Garganta Station. Herefter vandrer I gennem en hel fantastisk kulisse for at nå til ”Djævlens Svælg”, hvor man tæt på de brølende vandmasser ser Parana flodens vand forsvinde ned i dybet.
Besøget til den argentinske del varer det meste af dagen.
Overnatning i Iguazu.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 16
16. dag: Iguazu fra den brasilianske side
Brasiliens Iguazu
Helt tæt på Djævlens Svælg
Retur til Argentina
Igen går dagen ved Iguazu, denne gang på den brasilianske side af grænsen.
I krydser grænsen til Brasilien og fortsætter ind i nationalparken, som omgiver vandfaldene på Brasilien siden. Her hedder de i øvrigt Iguacu. Her er også bygget gangbroer, hvor der er en helt fantastisk udsigt til de mange flotte vandfald ovre på den argentinske side. Der er også en gangbro, hvor man kommer ud midt i faldene med udsigt lige ned i ”Djævelens Svælg”, hvilket kan være en våd fornøjelse på grund at den heftige forstøvning af vand. Men rigtig sjovt hvis man har regnslag med.
I området kan man støde på små næsebjørne, masser af sommerfugle, og I passerer vi også det ikoniske hotel ”Das Cataratas”, hvor det er muligt at få en forfriskning.
Overnatning i Iguazu.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 17
17. dag: Hjemrejsen begynder
Til Iguazu lufthavn
Hjemrejsen begynder
Farvel til Argentina
Efter morgenmaden kører I til lufthavnen og påbegynder hjemrejsen.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Farvel til Argentina.
Dag 18
18. dag: Ankomst til Danmark
Hjemkomst
Eventyret slutter
Velkommen hjem!
Ankomst til Danmark efter et fantastisk eventyr i det vilde, nordlige Argentina.
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte
Personlige udgifter
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Type: Individuel kulturrejse med udflugter i alle byer med engelsktalende guide og entreer ved seværdigheder
Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske (eksempelvis forlængelse til Brasilien's Rio de Janeiro)