Costa Rica – natur og vulkaner

Mellemamerikas mest naturskønne land


Afrejse fra Danmark og ankomst til Costa Ricas hovedstad, San José. Afhentning og kørsel til hotellet. Med omtrent 350.000 indbyggere er hovedstaden San Jose Costa Ricas største by. Byen er ikke voldsomt charmerende ved første øjekast, men giv den en chance, for der er mange spændende ting at opleve. Med en beliggenhed 1170 meter over havet har den desuden et behageligt klima året rundt. San José er et skud eksotisk storbyliv, inden rejsen går videre til tropiske regnskove og smukke sandstrande. Mange besøgende ser kun byens lufthavn, og det er en skam, for hovedstaden er bestemt et besøg værd.

Overnatning i San José

Mad på flyrejsen er inkluderet.

I dag er der udflugt til en af San Josés vulkaner, Irazu 3.450 meter. Skråningerne på vulkanen er utroligt frodige grundet askeskyerne fra de store udbrud gennem tiderne. Området blev naturbeskyttet område helt tilbage i 1955, og tågeskovene i området er ret fantastiske.

Vandringen går kort op til kraterkanten, og herfra belønnes man med en fuld panoramaudsigt over vulkankrateret. Fra toppen er der over 300 meter ned til bunden af krateret og den smukke smaragdgrønne sø. I klart vejr er der mulighed for at se både til den Caribiske kyst og til Stillehavet på den anden side.

Efter en fantastisk udflugt, returneres der til San José, hvor den sidste del af eftermiddagen er afsat til egne oplevelser. Vi kan anbefale en gåtur gennem det historiske boheme-kvarter, Barrio Amón, bydelen Barrio Escalante, det livlige marked, Mercado Central, Plaza de la Democracia og evt. det lille guldmuseum, Museo del Oro Precolombino, som er et besøg værd. 

Overnatning i San Jose.

Morgenmad er inkluderet.

Nationalparken Tortuguero ligger på den caribiske kyst i det nordøstlige hjørne af Costa Rica. Med en gennemsnitlig årlig nedbør på omkring seks meter er Tortuguero et af de vådeste steder i Costa Rica og også et af de frodigste. Landskabet inde bag kysten er dækket af tæt vegetation og et labyrintisk netværk af kanaler og laguner, der går hele vejen ud til kysten og løber sammen med havet.

Tortuguero er særlig kendt for sine skildpadder – ’Tortuga’ betyder skildpadde. Mellem juli og oktober kan man opleve de grønne havskildpadder, suppeskildpadderne, komme op fra havet for at lægge deres æg i det varme sand. Hele 20.000 skildpadder kommer årligt til strandene ved Tortuguero for at lægge æg, hvilket gør det til verdens største koloni af havskildpadder.

Transporten til overnatningsstedet sker i båd via floden.

Overnatning i Tortuguero.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Tortuguero opleves allerbedst fra floden. En bådtur gennem parkens kanalsystem, der snor sig gennem frodig jungle og sumpskov, er en fantastisk måde at komme helt tæt på parkens helt usædvanligt rige plante- og dyreliv. Papegøjer og regnbuenæbbede tukaner er blandt de over 300 fuglearter, der holder til i nationalparken. Der er også gode muligheder for at opleve fiskeflagermus, aber og krokodiller og den vestindiske søko.

Morgensejlads i junglen og ved kysten på det udstrakte net af kanaler i parken. Scenerierne er fantastiske og meget varierende fra kysten med sine smukke laguner til vulkantoppe mod vest. På faunasiden finder vi 309 fuglearter, der spænder fra en del nordamerikanske trækfugle til den grønne Macaw papegøje. Der er ”White faced” og brøleaber, 3 tået dovendyr, 7 forskellige slags ferskvandskildpadder, aligatorer.

På kystsiden har vi havskildpadder, der lægger deres æg på stranden, manatees og masser af fiskearter (deriblandt tyrehajer). Om eftermiddagen vil der være mulighed for færdes på egen hånd i skoven og langs kanalen på afmærkede stier i området omkring lodgen.

Overnatning i Tortuguero

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

Efter morgenmaden sejles igen på kanalsystem til mødestedet, hvor bussen holder. Vi holder frokostpause i Guapiles, inden der fortsættes mod regnskovscenteret La Timberina, der holder styr på 346 ha skov. Ved forskningscenteret krydser vi Costa Ricas længste hængebro, hvorfra der er rigtig gode muligheder for at nærstudere meget af områdets unikke fugleliv, der består af 420 arter (deriblandt papegøjer, hejrer og tukaner).

Fra Guapiles køres til Tirimbina Naturreservat – Nattevandring i regnskoven. Naturreservatet Tirimbina består af 345 hektar regnskov og ligger i den frugtbare Sarapiqui-region midt i landet. Reservatet har en helt enorm biodiversitet, og hvert år kommer forskere og studerende fra universiteter i både Costa Rica og resten af verden til Tirimbina for at studere regnskovens flora og fauna. En helt særlig oplevelse er en gåtur om natten over en af Tirimbinas spektakulære hængebroer. Mange af regnskovens dyr er først aktive efter mørkes frembrud, og på en nattevandring kan man være heldig at se dyr som hulepindsvin, dovendyr og den lille snohalebjørn boltre sig i skoven. Hængebroerne, der er bygget inde i regnskoven, er et formidabelt sted at udforske livet i regnskoven på nært hold. Den længste af Tirimbinas hængebroer er hele 262 meter lang og 22 meter på det højeste sted.

Der vil være mulighed for at besøge centerets imponerende flagermusprogram (ikke inkluderet), der bl.a. på pædagogisk vis afliver en del myter omkring dette dyr, der rent faktisk, med sine 110 arter, udgør halvdelen af Costa Ricas pattedyrsarter. Under kyndig vejledning af centerets forskere får vi mulighed for at røre, fodre og sætte flagermus fri, der er blevet hjulpet i centeret.

Overnatning ved Sarapiqie.

Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dagen til at udforske området. Naturparadiset Sarapiquí ligger inde i landet kun to timers kørsel fra La Fortuna. Sarapiquí er en af de mest frugtbare områder i Costa Rica, og regionen er centrum for landets bananproduktion. Her dyrkes desuden kaffe og kakao, ligesom kardemomme, majs, ananas og lang række andre eksotiske frugter stortrives i det milde klima og den næringsrige jord. Sarapiquí rummer flere spektakulære nationalparker og naturreservater og er et populært turistområde. Her er gudesmuk natur og masser aktiviteter. Sarapiquí er bare et sandt eldorado for natur- og adventureelskere!

I området kan man blandt andet rafte på Sarapiquí-floden eller udforske det eksotiske dyreliv langs floden på en stille og rolig bådtur: Krokodiller, der ligger på lur i vandoverfladen, kæmpevaraner, der fredsommeligt vandrer på den mudrede flodbred og aber og papegøjer højt oppe i regnskovens trækroner. Det er ikke kun turister, som er fascineret af Sarapiquí. Områdets enorme biodiversitet tiltrækker hvert år mange forskere og studerende fra hele verden, der kommer hertil for at undersøge alt fra frøer, fugle og slanger til træer og orkideer.

Overnatning ved Sarapique.

Morgenmad er inkluderet.

Efter morgenmaden køres mod La Fortuna. Frokoststop undervejs betales lokalt. Vi checker ind ved ankomst på vores Lodge, og har resten af dagen på egen hånd.

Overnatning ved La Fortuna.

Morgenmad er inkluderet.

Vi står tidligt op og går på en herlig vandretur til Arenal nationalparken. Arenals top ligner billedet af den perfekte koniske top, og er en af Costa Ricas mest spetakulære seværdigheder. Arenal blev regnet for en af klodens mest aktive vulkaner,  men har ikke været i udbrud siden 2010. Sidste store udbrud var i 1968.

Der returneres ved frokosttid og eftermiddagen er til fri disposition og kan evt bruges på en tur til Arenals imponerende hængebrosystem, hvorfra vi kan beundre udsigten over junglen langt over jorden.

Overnatning ved La Fortuna

Morgenmad er inkluderet.

Monteverde er et helt specielt sted! Det er en tågeregnskov, som grundet de varme, fugtige vinde fra Caribien, som her bliver løftet op ad bjergkammen, danner denne kølige tåge, og giver dermed Monteverde en enorm biodiversitet. Monteverde lever derfor fuldt ud op til sit navn – de grønne bjerge. Mange planter (epifytter) lever her på træerne, og får deres næringsstoffer netop fra denne tåge – bla. alle de smukke orkidéer. Her findes faktisk ekstremt mange arter orkidéer. Monteverde er i det hele taget enorm næringsrig, og dette tiltrækker fuglene, og dérfor er Monteverde et sandt paradis for fugleelskere.

Op til 400 forskellige fuglearter findes her. Bl.a. den sjældne og gudesmukke Quetzal. Herudover findes der brøleaber, capuchiner-aber, dovendyr og et overflødighedshorn af andre dyr. Nationalparken er forsynet med hængebroer mellem trækronerne, som gør det forholdsvist let at se alle de mange smukke fugle i øjenhøjde. Man kan sågar opleve parken fra hesteryg.

Overnatning ved Monteverde

Morgenmad er inkluderet.

Monteverde lever fuldt ud op til sit navn – de grønne bjerge. Mange planter (epifytter) lever her på træerne, og får deres næringsstoffer netop fra denne tåge – bla. alle de smukke orkidéer.

Vi har en halvdags vandretur i naturreservatet, der har en af verdens største koncentrationer af orkideer og er hjem for hele 2500 forskellige planter. Med over 400 fuglearter, er Monde Verde et eldorado for fugleelskere. Her er summende kolibrier og farverige tukaner, og der er også gode chancer for at spotte den smukke quetzal med den prægtige røde og smaragdgrønne fjerdragt.

En fantastisk måde at opleve Tågeskoven på er ved at krydse nationalparkens spektakulære hængebroer, der er spændt op højt over junglen. Er du til fart over feltet, kan du kaste dig ud i en zipline-tur (også kaldet canopy), hvor du suser hen over trækronerne fastspændt til en sele på en stålwire.

Overnatning ved Monteverde

Morgenmad er inkluderet.

Fra tågeskov fortsætter vi mod de skønne strande ved Playa Samara. Her har vi de næste 3 dage til at fordøje de mange indtryk og ren afslapning ved Stillehavet.

Vi nyder de fine, gyldne sandstrande og de klare, azurblå bølger. Langs strandene svejer kokuspalmerne i vinden og danner det perfekte billede af et caribisk tropeparadis.

Overnatning ved Playa Samara.

Morgenmad er inkluderet.

Samara stranden Costa Rica

Strandferien fortsætter og modsat dagene rundt i landet, drejer tiden ved Playa Samara sig alene om at geare ned og nyde omgivelserne uden at have et program, der skal følges.

Der er mulighed for at bade dagen lang og nyde kølige drinks om aftenen, mens solen sænker sig og dækker havet i et gyldent skær. 

Overnatning ved Playa Samara.

Morgenmad er inkluderet.

Det er sidste hele dag ved stranden, inden turen går mod San Jose og hjemad. 

Afslapning i tropeparadiset i palmernes skygge og en dukkert i de varme, blå bølger efterfølges af en rolig aften, hvor Costa Ricas rige køkken nydes i fulde drag. Nord for Playa Samara ligger en lille strand, hvor man kan være heldig at se skildpadder. Den er bestemt et besøg værd, inden rejsen igen går mod Danmark.

Overnatning ved Playa Samara.

Morgenmad er inkluderet.

Efter nogle skønne dage ved strandene er det blevet tid til at vende næsen mod Danmark. Vi kører fra Playa Samara til lufthavnen, hvor der er check in og hjemrejsen begynder

Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.

Velkommen hjem. Vi håber at se jer igen.

Hvor mange skal i rejse
Periode
Pris
 
1. sep. - 10. dec. 2019
20.498,-

11. dec. 2019 - 9. jan. 2020
Kontakt os

10. jan. - 31. mar. 2020
21.998,-

1. apr. - 19. jun. 2020
21.498,-

20. jun. - 16. aug. 2020
25.998,-

17. aug. - 31. okt. 2020
21.998,-


INKLUDERET

  • Flyrejse København-San Jose retur på økonomiklasse
  • CO2-kompensation på flyrejser - læs mere her.
  • Lufthavnsskatter og afgifter 
  • Privat transfer fra San Juan International lufthavn til hotel
  • Transfers og transporter i mindre international gruppe jf. program
  • Overnatning i delt dobbeltværelse med morgenmad
  • 2 nætter på Presidente Hotel i San Jose
  • 2 nætter på Aninga Lodge i Tortuguero
  • 2 nætter på La Tirimbina i Sarapiqui
  • 2 nætter på Lomas del Volcan i La Fortuna
  • 2 nætter på Cloud Forest Lodge i Monte Verde
  • 3 nætter på Giada Hotel ved Playa Samara
  • Måltider som beskrevet i programmet
  • Nævnte udflugter og sightseeing i internationale grupper
  • 10-20% rabat på rejseudstyr i udvalgte udstyrsbutikker
  • 10% rabat på vaccinationer hos Rejseklinikken
  • 24 timers bemandet nødtelefon under hele rejsen
  • Gebyr til Rejsegarantifonden
  • Produktansvarsforsikring
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden

OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris

IKKE INKLUDERET

Foredrag
Periode
Costa Rica
Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
4. feb. 2020 kl. 17:30
Vil du høre mere om rejsen?

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål. Se vores Privatslivspolitik