Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Dette er Costa Rica eventyret for de selvkørende. I egen lejebil nyder I friheden, mens I kører rundt i Mellemamerikas grønne hjerte til både populære og mindre besøgte steder.
Start i hovedstaden San Jose, og fortsæt til Monteverdens forunderlige tågeskov og den svimlende koniske vulkan, Arenal. Herefter tager I til en egn af landet, kun de færreste besøger. Ved Boca Tapada nær grænsen til Nicaragua bor I som Tarzan og Jane i trætoppene, og i det centrale Orosi oplever I kaffelandet og Costa Ricas historie.
Fortsæt til Syd, hvor Drake Bay og Corcovado nationalpark giver nogle af Costa Ricas største naturoplevelser. De tætte mangroveskove og snørklede flodsystemer udgør et af verdens mest biodiverse områder – det er eventyr i ren Robinson Crusoe-stil.
Glæd jer til eventyr i Latinamerikas vildeste, grønneste land.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Spændingen summer i maven, når I går ombord på flyet til Costa Rica. Et helt særligt eventyr venter jer.
Turen over Atlanterhavet er lang, men bare rolig, den er det hele værd. Endelig ankommer I til San José, Costa Ricas sprudlende hovedstad. Her er en behagelig temperatur året rundt, hvilket skyldes, at byen ligger i næsten 1.200 meters højde. Højden er dog ikke noget, I bemærker, og umiddelbart ligner San José de fleste andre storbyer.
Det er her, de store uddannelsesinstitutioner, forretningsdistrikterne og de store hotelkæder ligger. Lufthavnen ligger ca. 30 minutter udenfor byen med privat transfer.
Overnatning i San José.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 2
2. dag: San Jose til Monteverde
Fra San José til Mondeverde
Den eventyrlige tågeskov
Hotel i tågeskoven
Inden I forlader San José, får I udleveret lejebilen, så I kan være selvkørende på rejsen. Det er så skønt at kunne sætte sit eget tempo.
San José er en ganske middelmådig storby uden de store attraktioner. Derfor er det ikke her, I bruger tiden, for det er langt sjovere at gå på opdagelse i det, landet er allermest kendt for: den frodige grønne jungle.
I løbet af formiddagen kører I fra San José til den bedste af slagsen, nemlig Monteverde. Man kan jo lige så godt starte stærkt ud.
Monteverde – "Grønne verden" – er Costa Ricas nok mest berømte tågeskov. Turen dertil er ikke lang, og I vil være omgivet af skov det meste af vejen.
Overnatning ved Monteverde.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 3
3. dag: Halvdags vandretur i Monteverde
Vandretur i Monteverde
Nationalparkens hængebroer
Tågeskovens flora og fauna
Frem med kikkerten – det er fugletid!
Mange, der lægger turen forbi Monteverde, håber på at få et glimt af den lille quetzal. Den yndige fugl havde en særlig betydning for de gamle mayaer, der bl.a. brugte hannens lange, farvestrålende halefjer som penge. Men bliv endelig ikke skuffet, hvis det ikke lykkes at se den. Quetzalen er ingen kæmpe, og man ser den nemmest i redesæsonen, som ligger mellem februar og maj.
Sammen med en lokal specialist skal I nok få masser ud af Monteverdes mange vandrestier. Quetzalen er så langt fra ”Den Grønne Verdens” eneste attraktion.
Dovendyret, løvfrøen, kolibrien, tukanen, diverse abearter og mange andre dyr lever her sammen med over 3000 plantearter og næsten 500 orkidearter. Er I mere til frøer end til planter, kan I passende gå på udkig efter de 120 forskellige arter, der har gjort Monteverde til deres hjem.
Overnatning ved Monteverde.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Monteverde til La Fortuna, Arenal
Mod Arenal-vulkanen
Byen La Fortuna nær vulkanen
Termiske bade og vandreruter
Costa Rica kun en smule større end Danmark, og vejene er blandt de bedste i Latinamerika. Derfor kan I også forvente ca. samme køretider, som hvis I var på udflugt rundt i Danmark. Men størrelsen er nok også noget nær det eneste, de to lande har til fælles. Her venter jer tårnende høje vulkaner og tætte regnskove på vejen til Arenal Volcano National Park.
Forvent nogle timers kørsel til byen La Fortuna ved indgangen til nationalparken.
Overnatning i La Fortuna.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 5
5. dag: Arenal rundtur
Udflugt til Arenal
Parque Nacional Volcán Arenal
Fantastisk flora og fauna
Hvordan ville en vulkan se ud, hvis man bad et barn om at tegne den ud fra fri fantasi? Svaret er nok som Arenal. Man skulle næsten tro, vulkanen var blevet formet efter linealmål, men sådan kan naturen nogle gange være mere ærlig end selv et barns fantasi.
Alle, der lægger turen forbi La Fortuna, har samme mål i øje: at komme så tæt på Arenal-vulkanen, som muligt. Til toppen af krateret kommer I ikke, det kan vi lige så godt sige med det samme. At bestige Arenal er nemlig strengt forbudt, da vulkanen var blandt de mest aktive i Costa Rica indtil omkring 2010. Hvornår den går i udbrud igen ved ingen, men det er stadig muligt at vandre helt til udsigtspunktet ved kæmpens fod. Det gør I selvfølgelig i dag.
Stien, der fører jer gennem nationalparken, er ikke lang og kun moderat anstrengende. Men skoven skaber stemning. Stien kaldes jo ikke El Silencio for ingenting. Her er en ro, der gør, at I kan høre kvistene knække under jeres støvler og vinden risle i bladene. I al fald ind til den lokale guide begynder at fortælle historier. Favoritten er historien om Arenals store udbrud i 1968, der bedst kan beskrives som et seriøst raserianfald. Efter hele 400 års inaktivitet gik vulkanen nemlig i pludseligt udbrud og tog flere landsbyer og over 100 menneskeliv med sig.
Overnatning i La Fortuna.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 6
6. dag: Arenal og La Fortuna
Dagen fri i Arenal
Masser af udflugtsmuligheder
Rafting, kano, varme kilder etc.
I har givet den enorme vulkan al jeres opmærksomhed, så nu er det tid til at mæske sig i de mange andre aktiviteter, der også er på menuen i La Fortuna.
Måske vil I gerne se nationalparken fra et helt nyt perspektiv? Så kan vi anbefale de berømte hængebroer, der strækker sig over store dele af parken. Er I til de vildere aktiviteter er der også mulighed for river rafting eller rideture på hesteryg.
Vil I hellere have lidt ro på, kan I jo også bare dase dagen væk i nogle af områdets mange varme kilder – en fornøjelig bivirkning af at befinde sig på vulkansk jord. Et godt tip er at søge nogle af de kilder, der også har åbnet langt ud på aftentimerne. Der er næppe noget så saligt som at side i det varme vand og kigge op på stjernerne.
Overnatning i La Fortuna.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 7
7. dag: Arenal til Boca Tapada og Marquenque Eco Lodge
Ud i junglen
Eftermiddagen fri i trætoppene
Nattevandring med lokal specialist
Næsten alle, der tager til Costa Rica for første gang, besøger Monteverde og Arenal. Men kunne det ikke også være sjovt at tage derhen, hvor de fleste ikke kommer?
Blot nogle timers kørsel fra La Fortuna ligger Boca Tapada som et yndigt helle langt fra alfarvej – eller i hvert fald så langt fra alfarvej, som man kan komme i et land, der som nævnt kun er lidt større end vores eget. Ved ankomsten sættes bagagen af nede ved floden. Her hænger en telefon, som I benytter til at kontakte receptionen på den anden side af floden, der sender en båd over til jer. Så er man kommet langt væk!
Glæd jer til en fascinerende nattevandring med en lokal specialist. I ly af mørket dukker kaimaner, slanger og edderkop op, og specialisten ved lige, hvor man skal finde dem.
Overnatning på Marquenque Eco Lodge.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Bådtur på Rio San Carlos og grænsen til Nicaragua
Bådtur på Rio San Carlos
Lokal landsby
Grænsen til Nicaragua
Lyt til junglens lyde. Hør godt efter. Det rusker let i bladene, pludselig tager det fart, og så er det væk igen. En abe sprang forbi hytten i trætoppen. I et kort sekund holdt fuglene op med at kvidre, men nu høres de igen. Et stykke derfra ligger floden. Præcis så langt væk, at vandets susen kun er en svag lyd allerbagerst i tankerne.
Hvis I nogensinde har drømt at bo i trætoppene som Tarzan og Jane, er I kommet til det rigtige sted. Her har man taget konceptet Tree Top House helt bogstaveligt, og resultatet er intet mindre end charmerende.
Selvom ikke mange turister kommer her forbi, er det alligevel nok til, at det kan løbe rundt. Det betyder, er der også er sørget for vilde aktiviteter til de eventyrlystne. Sejlture på Rio San Carlos-floden er populært, for fra vandsiden oplever man bedst kaimanerne, der lever talrigt her, og floden giver samtidig et åbent udsyn til trætoppene. En af de bedste syn, man kan være heldig at få her, er den udrydningstruede grønne arapapegøje. I sejler hele vejen op nær grænsen til Nicaragua i et hjørne af Costa Rica, der ikke så ofte får besøg. Det gør de dog i dag, hvor landsbyen Boca San Carlos kan se frem til jeres besøg.
Husk endelig, at I befinder jer midt ude i junglen. Lad derfor aldrig lommelygten blive i hytten, hvis I skal hjem efter mørkets frembrud, for her er altså ikke meget gadelys.
Overnatning på Marquenque Eco Lodge.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Fra Boca Tapada til kaffelandet og Orosi-dalen
Til Orosi
En af de ældste byer
Eftermiddagen i Orosi
Fra Boca Tapada nær grænsen til Nicaragua kører I en halv dag ind i landet, indtil I befinder jer midt i det grønne, bankende hjerte, nemlig Cartago-regionen. Her er hovedstaden San José blot 40 minutter væk. Cartago er en af landets mindste regioner, men ikke desto mindre var den engang landets hovedstad, og det var også her, Costa Ricas uafhængighedserklæring blev underskrevet i 1821.
I dag er det her, mange af landets kaffeplantager ligger, og derfor må I selvfølgelig ikke snyde jer selv for en smagsprøve, når I lægger vejen her forbi. Foruden det perfekte klima er der faktisk en anden god grund til, at kaffen fra Costa Rica er verdensberømt. Det blev nemlig bestemt ved lov i 1989, at man ikke måtte dyrke kaffebønner af dårlig kvalitet, hvorfor der kun kommer en type bønne ud af platagerne: rene Arabica, som er den højeste kvalitet af kaffebønder.
Overnatning i Orosi.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Dagen fri i Orosi
Costa Ricas ældste kirke
Dagen fri i Orosi
Varme kilder
”Der var bare så rart at være!”
Sådan sagde en kollega for nyligt efter at have besøgt Orosi-dalen i Cartago. Dalen er et saligt sted, som emmer af historie. To a regionens berømte vulkaner, Irazu og Turrialba, ligger ikke langt herfra, men det er selve den lille by Orosi, de fleste forelsker sig i.
Byen ligger omgivet at grønne marker og høje bjerge. Noget mere idyllisk sted finder man næppe i hele Costa Rica. Der er varme kilder i området, som man passende kan tage en soppetur i. En af hovedattraktionerne finder man i byens centrum, nemlig den charmerende hvidmalede kirke fra den spanske kolonitid. Da den er fra 1767, er kirken både fredet og en af landets ældste bygningsværker, og den er faktisk stadig i brug i dag. I haven, der omgiver kirken, blomstrer smukke hortensiaer.
Overnatning i Orosi.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Orosi til Dominical
Den lille by Dominical
Gennem grønne Costa Rica
Ud til kysten
Grundet landets beskedne størrelse er de fleste køredage relativt korte. Men selv på Costa Ricas blændende gode veje er der et stykke mellem de nordligste og sydligste egne. Derfor bruger I nu en lille halv dag på at køre til surferbyen Dominical på vestkysten. Byen ligger mellem den populære strandestination Manuel Antonio og Corcovado National Park. Alligevel ser den ikke mange turister.
Dominical er det perfekte sted at nyde nogle rolige timer ved stranden langt fra masseturismen. Vi anbefaler at tage tidligt afsted fra Orosi for at få mest ud af dagen ved Dominical.
Overnatning ved Dominical.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 12
12. dag: Sierpe og båd til Drake Bay
Mod byen Sierpe
Sejltur langs Sierpe-floden
Gennem mangroveskove til Drake Bay
Fra Dominical kører I et par timer sydpå til kystbyen Sierpe, der er porten til det mest biodiverse område i Costa Rica – og faktisk på hele kloden.
I Sierpe afleverer I bilen. Den kan ikke følge med over vandet, og fra nu af går det med båd gennem Drake Bay til et sted, National Geographic har kaldt jordens mest biodiverse. Det er noget af en titel, som helt sikkert vil få det til at summe i maven af spænding.
Overnatning ved Drake Bay.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Corcovado National Park med guide
Lavlands regnskov, højlands tågeskov
Palmeskov og magroveskov
Mellemamerikas mest varierede dyreliv
Corcovado National Park er stedet, hvor jeres indre opdagelsesrejsende kommer ud. Når I sejler blandt mangroveskovene ledes tankerne hen på historien om Robinson Crusoe, og I får den fornemmelse, at der næppe findes noget vildere sted på kloden. Det er heller ikke helt forkert. Hele 50% af landets biodiversitet findes i Corcovado.
Området tæller hele 13 forskellige økosystemer lige fra lavlands regnskov, højlands tågeskov, palmeskov, magroveskov samt kyst- og strandstrækninger. Det er disse mange økosystemer, der gør parken til et helt unikt habitat for så mange dyrearter. Over 400 fuglearter synger fra træernes toppe, mens over 100 forskellige sommerfugle arter flyver forsigtigt mellem blade og buske. 40 frøarter kvækker fra buskas og vandhuller, og 28 arter af øgler og firben gemmer sig under blade og kviste.
Nationalparken er fyldt med både korte og lange vandrestier i flere niveauer, der fører jer dybt ind i den tætbevoksede jungle. Dette er ikke som Monteverde eller Arenal. Stierne er tætte, nogle er ujævne, mens andre kun kan findes af den erfarne guide, der leder jer. Her er færre turister, men forvent endelig ikke en helt øde jungle. Dertil er Corcovados biodiversitet simpelthen for stort et trækplaster.
Overnatning ved Drake Bay.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Drake Bay og udflugt til Caño Island
Den skovdækkede Caño Island
Fem forskellige koralrev
Fantastisk undervandsliv
Glæd jer til fantastiske oplevelser under vandet på Osa-halvøen.
Corcovado National Park ligger på Osa-halvøen, omgivet af sundt og livrigt koralrev. 40 minutter fra kysten ligger Caño Island. Selve øen er dækket af skov, og de høje evergreen træer strækker sig hele 50 meter over jordoverfladen. Alligevel er det ikke det, der er det store trækplaster her. Det er derimod alt det, der foregår under overfladen, for Caño Island er en af Costa Ricas allerbedste snorkel- og dykkerdestinationer.
Den gennemsnitlige sigtbarhed i vandet er omkring 15 meter, hvilket er ret godt og giver et utroligt smukt udsyn, når dykkerbrillerne kommer på. Biodiversiteten under overfladen er betagende, så selvfølgelig er snorkling på programmet i dag, hvor I besøger øen. Hele fem forskellige rev med 15 forskellige koraller omkranser det lille marine-mekka. Sig hej til skildpadder, delfiner, revhajer og farverige fisk, når I udforsker en helt ny verden.
Overnatning ved Drake Bay.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 15
15. dag: Båd til Drake Bay, fly til San Jose og hjemrejse
Sidste dag i Costa Rica
Hjemrejsen begynder
Kurs mod Danmark
Alting har sin ende, også gode ting.
I giver den som Robinson Crusoe en sidste gang, når I sejler tilbage til Drake Bay. Herfra tager et indenrigsfly jer tilbage til San José, hvor hjemrejsen begynder.
Morgenmad og mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 16
16. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark
Eventyret slutter
Velkommen hjem!
Når I sætter fødderne på dansk jord, er hovedet fyldt godt op med minder. En eventyrlig rejse gennem økoturismens hjemland blandt verdens største biodiversitet.
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Drikkepenge
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Tilkøb
Herunder kan du se de udvidelsesmuligheder, vi kan tilbyde på denne rejse. Det er ganske uforpligtende at tilvælge udvidelser, som du ønsker at høre mere om, når du bliver kontaktet af en af vores eksperter. Efter du har valgt de ønskede tilkøb, skal du scrolle lidt op til priser (eller klikke her) og fortsætte bestillingen af et uforpligtende tilbud.
Dette er en individuelt, skræddersyet rejse med daglig afrejse. I Kipling Travel arbejder vi med personlig rådgivning og service ud fra vores ønske om at skabe så komplette og gode rejser, som overhovedet muligt. Det handler om forventningsafstemning og tryghed på rejsen.