Sikkerhedssituationen har ændret sig i store dele af Mellemøsten efter Israelske og amerikanske angreb i Iran. En af mange konsekvenser er, at luftrummet i dele af regionen pt. er helt eller delvist lukket, og mange flyvninger er aflyst. Det gælder bl.a. de store knudepunkter i Dubai, Doha og Abu Dhabi.
Vi følger naturligvis Udenrigsministeriets rejsevejledninger og prioriterer på det selvfølgeligste sikkerhed og tryghed.
Er du på rejse med os eller skal snart afsted?
Vi holder tæt øje med udviklingen og er i løbende dialog med vores samarbejdspartnere og luftfartsselskaber.
Vi kontakter alle vores rejsende/kunder/gæster, der er berørte af ændringer i flytrafikken, og vi prioriterer dem, som allerede er på rejse, allerhøjst.
Så har du en rejse om 14 dage eller længere fremme, behøver du ikke at kontakte os.
Vi kontakter alle, der skal rejse, og vi prioriterer naturligvis kronologisk, dvs. førstkommende afrejser. Dette gælder kun, hvis du flyver via Mellemøsten, som pt. er eneste ramte område.
Rejser via Istanbul, Delhi, Addis Ababa eller andre steder, er ikke berørt af situationen. Flytrafikken, inklusiv mellemlandinger, fungerer her fortsat normalt.
Opdateret 05/03/26
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
Thaproban Pavilion Resort & Spa
Bo i Ocean Pavilion på Thaproban Pavilion Resort & Spa, der er et af de mest charmerende boutique hoteller, som Unawatuna kan byde på. Ocean pavilions er store og luftige, med højt til loftet på hele 46 kvm. De har udsigt til enten hav eller pool, trægulv og aircondition.
Hotellet ligger hævet over stranden og har en stor pool, der er centrum for det hele. Fra poolens ene ende kan man se ned til havet. Der er spa på hotellet og restaurant med havudsigt. Det hele er bygget op omkring afslapning, naturen, som også fremgår i valget af materialer og farver, samt selvfølgelig havet.