Opgradering af alle nætter på rejsen

Prisen for dette tilkøb: Fra 5.498,-

Opgradering af alle nætter på rejsen - bedre hoteller eller værelse, mere komfort.

• Goldi Sands i Deluxe værelse i Negombo
• Radisson Hotel Kandy i deluxe værelse med balkon i Kandy
• Amaya Lake hotel i Superior værelse ved Dambulla
• Royal Island i Beach Pool Villa, Maldiverne

TilvælgTilbage til rejsen

Priser


1. november - 10. december 2026
5.998,-

11. januar - 30. april 2027
5.698,-

1. maj - 19. juni 2027
5.498,-

20. juni - 31. juli 2027
6.298,-

1. august - 31. august 2027
6.498,-

1. september - 31. oktober 2027
5.598,-




Negombo - Goldi Sands

Billedgalleri

Goldi Sands er ikke et luksushotel, men et sted, hvor man mærker nærheden til havet og det srilankanske hverdagsliv lige uden for hotelporten.

Hotellet ligger i udkanten af Negombo, direkte ved det Indiske Oceans kystlinje. Hotellet har åbne gårdrum, skyggedækkede verandaer og traditionelle teglstensfliser. Værelserne er enkle og pæne, og de fleste har balkon og udsigt mod havet eller den stille have. Hotellets lille spa tilbyder ayurvediske behandlinger, og restauranten serverer friskfanget fisk og lokale retter.

Kandy - Radisson Hotel

Billedgalleri

Radisson Hotel Kandy ligger på en lille højde i hjertet af Kandy og fog er en skarp moderne kontrast til byens historiske og tempelprægede arkitektur – et nyere højhusbyggeri med rene linjer, glaspartier og beton. Værelserne er kompakte men velindrettede. Balkoner, gode senge, lydisolering og air‑conditioning er standard.

Bedst er tagterrassen, hvor der er en lille pool og lounge med udsigt ud over Kandy by samt de omkringliggende bjerge og søen. 

Dambulla - Amaya Lake Hotel

Billedgalleri

Det, der gør Amaya Lake særligt, er balancen: ikke overdådig luksus, men et hotel hvor omgivelserne – søen, skoven, dyrelivet – indgår som en del af oplevelsen. Hotellet ligger, som er det vokset fremaf naturen, ved bredden af Kandalama-søen midt i Sri Lankas kulturelle trekant.

Hotellet er bygget i traditionel sinhalesisk stil med chalet-lignende huse spredt ud over 40 hektar skov og åbne arealer. De enkelte værelser og suiter har private terrasser med udsigt til søen eller de omkringliggende trætoppe. Tænk jordfarver og håndværk – lokale træskulpturer, vægmalerier og materialer, så man ikke kan være i tvivl om, at Amaya Lake passer godt ind i sine omgivelser.

Store verandaer og høje trælofter i fællesområder såsom restauranter og barer gør overgangen mellem ude og inde flydende. Når man  går rundt på hotellets område, kan man mærke vinden fra søen og se lyset skifte over trætoppene. Det er også Spa-faciliteter, som nogle nok vil sætte pris på efter udflugter til steder som Sigiriya og Dambulla.