Hvalsafari ved Mirissa på Sri Lanka

Prisen for dette tilkøb: Fra 698,-

I kystområdet omkring Mirissa på Sri Lankas sydkyst er der utallige udbydere af hvalsafari af mere eller mindre dubiøse karakter, men som værre ikke nødvendigvis er i respekt for havets kæmper. Hvalerne bliver jagtet, og der sejles nådesløst tæt på dyrene. Derfor arbejder vi selvølgelig kun med de allerdygtigste udbydere, som dels har marinebiologisk baggrund og samtidig også har hele fire "spottere" ombord.

Der holdes behørig afstand til dyrene og hele arrangementet er bestemt bæredygtigt - men derved også en lidt højere pris på arrangementet end budgetbådene.

Bådene er relativt nye og kan tage 50-70 personer. Mandskabet har en seriøs holdning til miljø samt at regelsættet omkring ikke at komme alt for tæt på de store dyr overholdes.

Om morgenen bliver man budt kaffe/te og småkage ved ombordstigning og der vil undervejs blive serveret forfriskninger.

Bådene sejler ud fra Mirissa havnen – og ikke Unawatuna. Selve Mirissa havnen med alle de farvestrålende både er et besøg værd – ganske pittoresk.

Det helt store hit er selvfølgelig verdens største dyr, Blåhvalen - men der er også delfiner, havskildpadder og andre hvaler i mærkystområdet. Det er en fantastisk formiddag og kan på det varmeste anbefales.

TilvælgTilbage til rejsen

Priser


10. januar - 30. april 2024
698,-