Husk at vi har en udvidet og stærk tryghedsgaranti. Du kan trygt bestille din rejse uden frygt for en ekstraregning - den pris, du har bestilt rejsen til, er den pris du rejser til. Aflyses din planlagte rejse med os, grundet Udenrigsministeriets rejsevejledninger, refunderer vi dine indbetalte penge hurtigt.
Du kan læse here vores tryghedsgaranti her
Vi er et ægte specialrejsebureau med personlig vejledning - ikke en chatbot eller dealsite. Sådan har det været siden vi startede i 2003.
På denne rejser tager vi dig med på den smukke rejse med himmeltoget. Turen går fra pulserende Beijing i Kina til smukke Lhasa i Tibet. Rejsen langs den transtibetanske jernbane er en længere tur, men aldrig er den kedelig.
Udsigten fra overland, hvor vi befinder os langs det meste af turen, er intet mindre end fantastisk! I Danmark var Kipling Travel de første til at åbne døre for trans-asiatiske rejser.
Efter at have udforsket Tibet fortsætter vi vores rejse videre til Himalaya hvor verdens højeste bjerg Mount Everest naturligvis skal beundres. Herefter går rejsen videre ind i Nepal og Kathmandu.
Et mindre kulturchok fra en anden verden vil formentlig ramme dig her. Den sydlige Himalayakultur er i den grad anderledes, spændende og klart beundringsværdig.
Vi har været yderst tilfredse med rejsen og gennemførelsen af det hele!
Martin H.
Kan man elske Indien, eller kan man lade være...
Susanne
Vi er vendt hjem fra den mest fantastiske rejse til Sri Lanka, hvor alting bare kørte efter planen. Vi fik alt, hvad vi havde drømt om - og mere til.
Heidi
Tak for en dejlig tur fra os alle 4. Vi har haft en rigtig dejlig oplevelse...
Jan, Boye, Karin og Anne
Det var igen en tur, hvor det hele klappede
Anne og Jannik
Min kone og jeg selv har lige været på fototur med Helle Olsen og Uri Golman
P. Bosholdt
Efter syv timers hård vandring nåede jeg toppen af Stok Kangri klokken ni om morgenen. Himlen var krystalblå og den 360 graders udsigt til alle de omkringliggende bjerge var sublim. Jeg følte mig på toppen af verden og var total overvældet af følelser over at være kommet op.
Marianne
Kære Kipling.
Vi er i lørdags vendt hjem fra en fantastisk rejse til Indien arrangeret af jer. 12 dage med store oplevelser , og ALT fungerede perfekt.
Åse og Michael S.
Rejen til Borneo - SABAH- er helt klart værd at anbefale til andre rejsende. Det er en " LIVSREJSE"!
F. Johansen
Helt igennem dejlig tur. Absolutte højde punkt var Ballon turen over Bagan!
Paul og Lone
TUSIND, TUSIND TAK FOR EN OPLEVELSE FOR LIVET! Gør det gerne om igen.
Lisbeth
En super god tur med en yderst kvalificeret guide Nui Nyi Kyuw, han gjorge livet meget let for mig, i det han på tog si alle tænkelige og utænkelige opgaver til alles tilfredshed.
Per S.
Fuldstændig fantastisk hele vejen rundt ...
Mette M.
Virkelig god og vidende chauffør/guide ...
Villy S.
Det har været den fedeste tur. Har følt mig tryg og kunne mærke at der var styr på det hele.
Henrik a.
Den ultimative rejse for alle ...
Carsten J
Kære Kipling
Lige en hilsen for at sige, at alting har gået rigtig godt. Alle guides og drivere har været på pletten ...
Kirsten
Blot en lille hilsen med 1000 tak ...
Jens og Vivi
Kære Mette,
Vi er nu så småt på vej hjemad. Jeg vil bare sige tak for en helt vidunderlig tur ...
Pia
Du har formået at gøre turen vellykket for os alle ...
Jeg vil gerne sige jer begge to 100.000 tak for en endnu en Kipling tur hvor ALT - simpelthen ALT bare spillede på min og min datters lidt ambitiøse tur på 4 uger til Nepal, Indien og Sri Lanka.
Søren RK
Kære Lars, vi har nu forladt Nepal efter en fantastisk dejlig tur.
Peter W.
Så er vi retur I det kølige danske forår efter en helt fantastisk tur.
Finn og Bente
Så er vi hjemme igen og alle indtrykkene er bundfældet efter en helt fantastisk tur på safari og Zanzibar...
Kiki
Hej Kipling,
jeg er lige kommet hjem fra Aconcagua...
Lotte
Det er vist 4 gang at jeg rejser igennem jer, og jeg må bare sige – at endnu engang så fungerede alt bare...
Jesper K.
Hej Lars,
vi er tilbage fra en super tur i Nepal. Tak for godt arrangement!
Thomas H.
Jordan rejsen Dana til Petra var en fantastisk tur. Turen startede med 5 dages trek, som foregik langs den Jordanske trail, med start i Dana og gik mod Petra.
Jesper SØ.
Vi har haft den mest fantastiske ekspedition til toppen på Afrika’s højeste bjerg.
Kasper
En kort, men meget kærlig hilsen fra Siracusa, hvor vi netop er ankommet.
Bodil
Har besteget kilimanjaro på grupperejse med kipling. Alt fungerede rigtig godt...
Helle J.
Helt fra planlægningens første dag tog Kipling Travel hånd om os...
Hans-Ole J.
Rejsebrev fra Serengeti, Ngorongoro og Zanzibar med nogle få ændringer til stor glæde for os alle 7.
Anne
Det har været en hel fantastisk ferie -
Jette Torp
Bjerge og dal.
Irene
Endnu en gang har familien rejst med Kipling travel til Sicilien, og endnu en gang har vi har haft en super dejlig tur.
Familien Christoffersen
Lige hjemkommet fra en fantastisk tur til Mera Peak.
Anni M.
Stor og hel unik oplevelse
Susanne Kofoed
Fantastisk tur, hvor alt klappede
Dorrit Hansen & Gert Davidsen
Nu er vi så kommet hjem fra vores fantastiske rejse i Sydafrika, og jeg synes lige, at jeg vil sende dig lidt feedback.
Først og fremmest – og måske vigtigst af alt – så har vi været meget tilfredst med servicen og kvaliteten hos Kipling Travel – vi vil klart anbefale jeg til andre, og også meget gerne bruge jer til en anden rejse.
Dorte N
Det var uendelig dejligt at gense / komme tilbage til både Francesco’s juniorsuite i Agriento, og til Giovanna v Antica Cascino.
Bibbi Søgaard
Vil bare sige at Tagliaborsa er SUPER.
Kirsten og Allan Carstensen
Jeg valgte Kipling Travel på grund af Andreas Muldgaards evne til at fange min idé. Andreas lavede et kreativt oplæg, og han gjorde noget, som ingen af de andre bureauer tænkte på. Han involverede sig i at hjælpe mig med vores faglige såvel som sociale program. Lige netop denne hjælp, fik jeg meget brug for.
Sisse Wellejus Hansen - Administrerende Direktør – Skandinavien Elysee Dental
En på alle måder fantastisk rejseoplevelse
Familien Nyrup
Denne rejse har været hele de 56.000 kr. værd
Monika
Vi er nu hjemme igen efter en fantastisk ferie i Peru/Bolivia
Lene B. L.
Nu er vi vel hjemme efter en dejlig uge !! TAK FOR DEN !!
Dorrit og Mads Tarstrup
Jeg havde i mange år haft et stort ønske om en safaritur i Afrika og efter en del research endte vi med at bestille turen hos Kipling med destination Tanzania som nok er et af de bedste steder for safari.
Bente Præstiin
En flot gennemført rejse.
M. Bergmann
Da vi besluttede, at vinterens rejse skulle gå til Australien overvejede vi i lighed med tidligere lange rejser mod øst at brække rejsen over og tage et par dages ophold i Bangkok eller Singapore. Vi besluttede imidlertid, at lade Kipling Rejser undersøge, hvad det ville koste at blive opgraderet hos Emirates til Business Class.
Inger Skov og Vagn Thomsen
Jeg vil lige give en kort tilbagemelding om vores Toubkal-trek i sidste uge.
Vi havde en helt fantastisk rejse – det var en kæmpe oplevelse på alle måder. Naturen, kulturen, bjergene, menneskene … alt er røget ind som stor formueværdi på oplevelseskontoen! :)
Frank og Heidi
Det var et rigtigt trek uden den store dramatik og højdeudfordringer, generelt havde vi i gruppen næsten ingen problemer med mave, højde eller bagagen undervejs. Det var en helt igennem fantastisk ferie, med en masse dejlige mennesker, bjerge og ikke mindst oplevelser.
Lars Olsen
Foerst og fremmest, TAK for en super planlaegning omkring vores Tibet rejse.
Jeg maa sige at alt simpelthen var arrangeret perfekt og vi havde en klar fornemmelse af at en hel del personer havde travlt i kulissen for at faa alt til at klappe omkring vores ferie - uden at vi var saerligt indvolveret.
Trine & Kirsti
Tak for en fantaktisk planlagt rejse , I har med jeres planlægning, jeres
guider i Nepal & Tibet givet os en rejse, oplevelse og indsigt i bl.a.
Tibet og deres vilkår, som vi aldrig vil glemme.
Anita & Peter
Tak for en helt igennem vellykket rejse til Uzbekistan
Velankommet tilbage til Danmark efter en utrolig velanlagt og oplevelsesrig safari tur, kan vi ikke
andet end at sige dig mange tak for en uforglemmelig oplevelse.
Anni og Steen Bager
Udtalelser er indsamlet blandt vores rejsende og delt med samtykke
Vi bliver modtaget af vores venlige lokalguide i Beijing Lufthavn, hvorefter vi køres til vores hotel nær Beijings centrum. Den enorme by Beijing er Kinas smukke hovedstad og har et overvældende indbyggertal på 15-18 millioner mennesker. Byen er en pulserende storby, hvor udviklingen aldrig står stille. Nye tårnhøje bygninger skyder næsten dagligt op i Beijing - og altid større og smukkere end de forrige konstrueringer.
Førhen led Beijing under kommunistisk propaganda ligesom det resterende Kina. I dag er dette skiftet ud med kæmpe billboards og moderne reklameskilte. Beijings evige ekspresfart er meget fascinerende og her er massere at opleve. Vores første kulturelle indskud indtager vi under aftenens middag, hvor vi smager på den berømte delikatesse “Peking Duck” - en ægte kinesisk tradition.
Overnatning i Beijing.
Aftensmdag er inkluderet.
Dag 3
3. dag: Besøg i Den Forbudte By og på Den Himmelske Fredsplads
Byrundtur i hovedstaden Beijing
Tiananmen, Den Himmelske Fredsplads
Den Forbudte By; en af Kinas største attraktioner
I dag har vi arrangeret en halvdagstur til Den Forbudte by og Den Himmelske Fredsplads.
Vi starter ved Tiananmen, Den Himmelske Fredsplads. Dette område er også kendt som hjertet af Beijing. Med de smukke omgivelser, samt detaljerne i arkitekturen her, forstår man godt kinesernes kærlighed til stedet. Pladsen er 40 hektar stor, og gør sig dermed til én af verdens største. Mange historiske og vidt forskellige begivenheder har udspiller sig her. I 1976 mødte en million indbyggere blandt andet op, for at hylde “Formand Mao” en sidste gang. På den smukke port, som også danner indgang til Den Forbudte By, pryder et enormt fotostat af netop Formand Mao. I 1989 var pladsen derimod omdannet til det rene blodbad, da studerende demonstrerede for folkelig medbestemmelse i Kina. Denne sørgelig begivenhed er i dag kendt som “Massakren på Den Himmelske Fredsplads”.
Når porten er passeret, venter en hel ny fantastisk verden for fødderne af dig. Den Forbudte By er et smukt paradis med overdådige paladser helt tilbage fra Kinas kejsertid. Både Ming og Qing havde hjem her i omkring 500 år. Den Forbudte By rummer over 9.000 sale, som alle tegner et billede af, hvilket luksuriøst liv kejserne her levede i isolation for omverdenen. I 1923 raserede en brand, hvor mange fine kunstskatte brændte ned. Der er dog stadig massere at beundre i Den Forbudte By. Ønsker du at køre med cable car, skal det betales på stedet.
Eftermiddagen er sat af til, at du på egen hånd kan udforske det eventyrlige område. Et godt forslag kunne være, at besøge Himlens Tempelpark - Tiantan. Du skal på en større jagt for at finde smukkere templer i Beijing, for denne er ovenud overdådig. Templet blev bygget samtidig med Den Forbudte By tilbage i 1400-tallet, og fremviser Ming-dynastiets arkitektur på allerbedste vis. Templet er bygget i træ og malet i de kejserlige farver rød og guld. Som symbol for himlen pryder et blåt tegltag bygningen.
Er du til fine klæder og farverigt tekstil, så kan en tur på det klassiske silkemarked også være en mulighed. Her er billigt og smukt silke at finde, men det kræver at du tør træde frem som hård forretningsmand og prutte om prisen. Ofte kan du komme ned på 1/10 af udgangspunktet.
Overnatning i Beijing.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 4
4. dag: Vandring på Den Kinesiske Mur og blandt gamle Hutonger
Den Kinesiske Mur
2.000 års kinesisk historie
Byvandring gennem gamle Hutonger
I dag rejser vi 80 km. nordpå, til ét af Kinas absolutte største kulturhistoriske bygningsværker. Den Kinesiske Mur blev opført for over 2.000 år siden, hvor den skulle beskytte Kina mod angreb fra mongolske nomader. Muren er 6.000 km. lang og bred nok til, at der før i tiden kunne køre hestevogne fra tårn til tårn på den. I dag tager mange turister en rask vandretur på muren og nyder den omkringliggende natur som udfolder sig her.
Tilbage i Beijing fortsætter vi ind gennem de gamle Hutonger. Førhen lå der langt flere Hutonger end det vi bliver præsenteret for, men mange har måtte lade sin plads til fordel for enorme højhuse og hoteller. Særligt op til OL 2008 i Beijing, rev man mange Hutonger ned og opsatte i stedet moderne højhushoteller.
Overnatning i Beijing.
Morgenmad er indkluderet.
Dag 5
5. dag: Sommerpaladset og Himmeltoget: Med verdens højeste jernbane i Tibet
Sommerpaladset og Kunming søen
Farvel til Beijing
På Himmeltoget mod Tibet
I dag bruger vi morgenen lidt udenfor byen. Her finder vi det pragtfulde Sommerpalads med tilhørende park, placeret ved den smukke Kunming-sø. I sommermånederne rejste den kinesiske hoffamilie ofte til det idylliske område, da luftfugtigheden i denne periode kan være ulidelig i Beijings tætbebyggede gader. Frem til det 18. århundrede var Sommerpaladset og dennes omgivelser kendt som en kejserlig have.
Under anden opiumskrig i 1856 mod de engelsk-franske tropper, led det smukke palads stor skade. Først i 1888 blev området renoveret på befaling af kejserinde Cixi. Pengene som blev brugt i denne forbindelse, skulle egentlig have været brugt på en moderne krigsflåde. Igen i 1900 måtte Sommerpaladset genopbygges. Denne gang skyldtes det Bokseropstanden, som var en national fremmedfjendtlig bevægelse, der hærgede Kina året før.
Over middag eller op ad aftenen kører vi til banegården, hvorfra vi rejser videre med tog - Det Transtibetanske Himmeltog med retning mod Lhasa.
Overnatning i toget.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 6
6. dag: Himmeltoget: Rejsen gennem skyerne til Tibet
Med tog gennem Kina
Over det Tibetanske plateau
Se landskabet forandre sig
Rejsen med det berømte Himmeltog lader os nyde det fantastiske landskab, som vi med fart over feltet passerer. Den transtibetanske jernbane fra Beijing til Lhasa har været et længe ønsket projekt hos kineserne, indtil den i 2006 blev gjort til virkelighed. Ifølge Kinas transportministerie står toget for 75% af al trafik nu, hvilket betyder at indførelsen af jernbanen, har været en miljørigtig beslutning. Hermed er der nemlig færre lastbiler på strækningen og dermed et lavere CO2-udslip. Den velkonstruerede jernbane har da også kostet omkring 30 milliarder kroner at opføre.
Vi triller gennem Heibei og Henan hvorefter vi når til bjergene i Shaanxi og Xian. Vi passerer vi den langstrakte kinesiske provins Gansu, hvor den berømte silkevejsby Lanzhou har hjemme. Kort før Lanshou vil vi begynde at spotte Huang He - Den gule Flod. Flodens noget anderledes farve gør synet af denne til en hel speciel oplevelse. Toget når til Xining i Qinghai - bedre kendt som det gamle Amdo i Tibet, hvorfra floder som Huang He, Yangtze og Mekong har sit udspring fra.
I Xining er der togskift, her vil en af vores lokale repræsentanter sørge for at møde jer og sikre at I kommer videre med toget til Lhasa.
Overnatning i toget.
Ingen måltider er ikke indkluderet.
Dag 7
7. dag: Fra Golmud over Tanggula til Lhasa
Med Himmeltoget til Tibet
Højsletten og Tanggula-passet
Ankomst til Lhasa
Vi har kørt en smule stejlt, før vi ankommer til Golmud i 2.802 meters højde. Snart når vi højsletten ved Golmud og de spirituelle Kunlun-bjerg. Kunlun spås at være bindeled mellem universets livgivende centrum i stjernernes Karlsvogn og dødsriget under bjergets fod. I daoismens mytologi er bjerget en slags “paradisets have”, som vi kender den fra Biblen. Myterne siger ligeledes, at Den Vestlige Dronningemoder Xi Wangmu holder til her, hvor hun er omgivet af fabeldyr og ferskner som ved en bid kan give udødelighed. Selvom vi oplever det fantastiske bjerg gennem togets rude, så er det stadig en oplevelse værd. Toget bevæger sig efterfølgende over det enorme højplateau hvor gennemsnitshøjden er målt til at være omkring 4.000 meter over landjorden.
Vi fortsætter rejsen gennem Kekexili naturreservat, hvor det tibetanske dyreliv udfolder sig. Asiatiske gazeller, vildgæs, rovfugle, yakokser og tibetanske vildheste har hjem her. Deres tilstedeværelse gør dette stykke af togturen til et af det smukkeste syn på jorden. Turens fysiske højdepunkt når vi også denne dag, hvor vi kører i Tanggula-passet 5.072 meter over landjorden. På den anden side venter byen Nakchu, som er den første by i selve Tibet. Her vil vi kunne spotte de første nomader, mens vi læner os tilbage og nyder de sidste timer af turen.
Efter ca. 43 timers togrejse ankommer vi ved aftenstid til Lhasa, hvor Dalai Lamas overdådige Potala-palads har sin plads. Glæd dig, for denne kreatur af en bygning tager pusten fra enhver, når det pludselig skyder frem i landskabet på sin klippetop. Vi er langt om længe fremme, og slår os ned på hotellet i den gamle bydel.
Overnatning i Lhasa.
Aftensmad er inkluderet.
Dag 8
8. dag: Lhasa, Tibets hovedstad
Hellige steder i Lhasa
Klostre og templer
Markeder og små gader
I dag skal Lhasa langt om længe udforskes. Vi starter dagen med en tur til Sera Klosteret. Sera var før i tiden et højtudviklet klostersamfund og universitet. Den fine religiøse bygning er placeret tre kilometer fra Lhasa ved foden af højderyggen Phurba Chok Ri, på Tatipu-bjergkæden. Klosteret blev opført tilbage i 1419 af Sakya Yeshe, som var en dicipel af Tsong Khapa.
Når vi er blevet fyldt godt op med indtryk ved Sera Klosteret, går turen videre til Norbulingkha - Dalai Lamas tidligere sommerbolig, som ligeledes er beliggende en smule udenfor Lhasa. Dagens sidste oplevelse, vil i den grad sætte fut i følelses-barometeret. Vi tager nemlig til Jokhang-templet - bedre kendt som Tibets religiøse centrum. Både templet indre og ydre er overvældende smukt. Udenfor mødes vi af hundredvis af pilgrimme og blomster i alle regnbuens farver pryder området. Inden for templets vægge er gangene lange og mørke. Her er utallige små bederum og haller.
Området har en spirituel stærk ånd over sig, som du umuligt kan undgå at bemærke. Uden for det overvældende Jokhang-tempel ligger em stor plads ved navn Bharkor, hvor masser af markeder skyder op. Du finder næppe et mere intenst område i Tibet end Bharkor-området. Hver dag mødes pilgrimsrejsende her for at meditere og bede. Gaderne strømmer med liv. Unge piger, ældre koner og traditionelt klædte khampaer bevæger sig alle på disse kanter. Det er som en kultur-eksplosion at færdes her, og du går bestemt ikke tomhændet derfra.
Overnatning i Lhasa.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 9
9. dag: Lhasa: Tibetansk kultur og Dalai Lamas vinterpalads
Dalai Lamas Potala palads
Besøg Dalai Lamas bolig
Verdens største klostersamfund
Vi er slet ikke færdige med, at udforske steder hvor Dalai Lama har sin færden. Efter vi har spist en god morgenmad på hotellet, skal vi nemlig besøge hans vinterbolig Potala paladset. Bebyggelsen af det enorme palæ blev påbegyndt tilbage i 1645 med den 5. Dalai Lama i spidsen. Senere havde han også sit hovedsæde her. Man startede med at bygge delen Potrang Karpo, kendt som det hvide palads. Efterfølgende byggede man Potrang Marpi, kendt som det røde palads, som stod færdigt i 1694.
Det overdådige smukke palads står plantet på bjerget Marpo Ri (Røde bjerg), som med en højde på 130 meter giver en fin udsigt ud over Lhasa. Potala paladset rummer i alt 1.000 værelser, her i blandt finder vi Dalai Lamas arbejdsværelser samt hans private bolig. Grundet det store antal af rum, kan paladset defineres som et af verdens største bygningsværker. Den dag i dag er Potala paladset et åbent museum for alle interesseret. I højsæsonerne er presset fra turisterne dog så stort, hvorfor man kun ligger et bestemt antal gæster ind af gangen.
Vi fortsætter med at udforske den tibetanske kultur og besøger Drepung-klostret lidt uden for Lhasa. Klostret Drepung blev grundlagt i 1416 af Jamyang Chöje, som var dicipel af Tsong Khapa. Førhen hørte 10.000 munke til her, hvorfor Drepung dengang var verdens største klostersamfund. Drepung klostret blev voldsomt beskadiget under kulturrevolutionen. Derfor foregår der fortsat en genopbygning af klostret, hvor også 500 munke har hjem nu.
Overnatning i Lhasa.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 10
10. dag: Udforsk Lhasa på egen hånd
Dagen fri i Lhasa
Masser af muligheder
Udflugter i og fra Lhasa
I dag har du dagen fri til at gøre lige præcis, hvad du har lyst til. Lhasa er fantastisk og fyldt med muligheder. Den tibetanske kultur ligger frit for at udforske, og du bliver næppe skuffet.
Du kan eksempelvis tage på en dagstur til Chimpu Caves (Qingpu Shandóng). Grotterne ligger halvanden times kørsel fra Den Gamle Bydel i Lhasa. Området er anset som et helligt sted og stammer helt tilbage fra det 9. århundrede. I forhold til hvad du ellers oplever ved seværdigheder i Lhasa, så er der ved Chimpu ikke mange turister. Derimod vrimler det med smilende nonner og praktiserende munke. Ved indgangen ligger en lille hyggelig restaurant, hvor der er rig mulighed for, at smage på de lokale og spændende delikatesser.
Har du derimod brug for en dag, hvor tempoet er skruet helt ned, så tag eventuelt hen til Tibets Stadion i Lhasa. Bygningen er enorm og fyldt med smukke detaljer. Omkring stadionet ligger en bedårende park, med masser af beundringsværdigt fauna. En gåtur i parken med udsyn til Tibets Stadion er en dejlig oplevelse.
Overnatning i Lhasa.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 11
11. dag: Fra Lhasa til det traditionelle Gyantse
Over Himalaya ad Friendship Highway
Khamba La og Yamdrok søen
Den tibetanske by Gyantse
Vi er nu godt akklimatiseret og har nydt dagene i Lhasa. Vi er klar til køreturen tværs over Himalaya på den berømte Friendship Highway. Vejen er stærkt forbedret siden år 2003 og står i dag som en flot hovedvej fra Lhasa til Nyalam. Periodisk kan der være vejarbejde og huller, men slet ikke som 1990'erne, hvor den mest af alt var lavet af huller. Turen går mod sydvest og krydser det 4.794 meter høje Khamba La, som er et endeligt farvel til Lhasa. Ved søen Yamdrok Tso er der den mest storslåede udsigt udover den turkise, skorpion-formede sø. Yamdrok Tso er traditionelt en af Tibets fire hellige søer (sammen med Nam Tso, Lhamo Lhatso og Manasarovar), som vi kører langs de næste timer.
Vi kan være heldige at se flokke af yakokser på vejen op til Karo La-passet 5.010 meter. Vi kommer tæt ind under de imponerende tinder Ralung, 6.236 meter, og Nozin Khangsa, 7.223 meter, det sidste efterhånden et populært bjerg for bjergbestigere. Derefter kører vi ned fra de høje bjerge og ankommer til Tibets fjerdestørste by Gyantse beliggende i 3.950 meters højde.
Gyantse har rundt regnet 10.000 indbyggere og er en herlig traditionel, tibetansk by nord for Nang Chu-floden. Her holdes i større grad på traditionerne end i Lhasa. Det er klart et af turens kulturelle højdepunkter. Vyen var i det 15. århundrede hovedstad i et semiselvstændigt kongerige. Den relativt tætte beliggenhed på Sikkim og Bhutan (via Chumbi-dalen) har gjort byen rig. I Gyantse er der bl.a. det flotte fort Gyantse Dzong, som blev skudt i sænk af briterne under ledelse af Francis Younghusbands ekspedition til Lhasa i 1904. En af de største arkitektoniske seværdigheder i Tibet er det underfulde og flotte Palkor Chöde-kloster samt den berømte Kumbum-stupa fra 1440.
Overnatning i Gyantse.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 12
12. dag: Oplevelser i smukke Shigatse
Shigatses store klosterkompleks Tashilünpo
Kelsang-templet og Maitreya-templet
Markeder ved fortet Shigatse Dzong
Køreturen fra Gyantse til Tibets næststørste by Shigatse er på bare et par timer. Shigatses store klosterkompleks Tashilünpo fra 1447 var hovedsæde for Tibets næsthøjeste inkarnation, Panchen Lama (Tashi Lama). Tashilünpo er i dag et af Tibets mest aktive klostre, og tilhører Gelugpa-grenen af den tibetanske buddhisme, som så mange andre klostre i det sydlige Tibet. Hovedtemplets gård er indrammet med gallerier i tre etager, og det var her den store svenske opdagelsesrejsende Sven Hedin lod sig underholde sammen med Panchen Lama i 1906. Tashilünpo havde op mod 4.000 munke og lamaer i sin storhedstid inden den kinesiske besættelse. Turen går bl.a. til Panchen Lamas palads, Kelsang-templet og Maitreya-templet (den fremtidige Buddha).
Rundt om klosteret går en fin pilgrimsrute, som er en udmærket lille aftentur med smuk udsigt til fortet Shigatse Dzong og byen. Fortsæt evt. til markedet ved foden af fortet, hvor der handles med turkiser og sølv, eller hvad med en gammel menneskelårknogle, sølvbeslået og brugt af en munk som blæseinstrument ved højtidelige lejligheder?
Overnatning i Shigatse.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 13
13. dag: Mod Himalaya og Shegar 4.050 meter
Videre ad Friendship Highway
Over Lhakpa La passet
klostre og nomadiske folk
Vi kører videre ad Friendship Highway. Her kommer vi nu ud på de rigtig store sletter, hvor begrebet "Verdens Tag" begynder at få mening. Køreturen går via Lhatse og over det 5.220 meter høje Lhakpa La (Gyatso La) pas.
Nede i Tsangpo/Bhramaputra-dalen køres forbi klostre og nomadiske folk, hvis yakflokke græsser i området. Derefter fortsætter vi mod de store bjerge og Shegar (New Tingri), hvor vi overnatter. Med lidt held kan der være mulighed for at besøge selve Shegar, der er en herlig lille landsby, men det kræver kinesiske tilladelser og kan desværre ikke garanteres.
Overnatning i Shegar.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 14
14. dag: Det fantastiske Mount Everest og overnatning i kloster
Mod øst, over Pang La passet
Fantastiske udsigter til Himalaya
Det fantastiske Rongbuk kloster
Efter at have passeret Shegar, er det på tide at dreje af Friendship Highway. I stedet kører vi nu mod syd og over passet Pang La i 5.150 meters højde. Du finder ikke en mere berigende udsigt hen over det centrale Himalaya, end den du vil opleve fra Pang La passet. Det afhænger selvfølgelig af, at vi denne dag har vejret med os. Både Makalu, Lhotse, Chomo Lonzo, Gyachung Kang og Cho Oyo kan spottes fra bilen. Som toppen på kransekagen troner verdens højeste bjerg også ude i horisonten - nemlig Mount Everest. Foruden de majestætiske bjerge har vi også udsyn til Gyelung Dezeng Chhöling. Her ligger nogle mindre klosterruiner, som førhen dannede rammer for meditation blandt de øverste lamaer i Rongbuk. Dette område var desværre også offer for den altødelæggende kulturrevolution i Kina.
Vi bevæger os langsomt mod Rongbuk-klosteret, mens vi fortsat har udsyn til det betagende Mount Everest. Klosteret har over 250 år på bagen og ligger placeret i 5.000 meters højde. Rongbuk spås derfor til, at være verdens højest beliggende kloster. Man kan dog aldrig vide sig sikker på, hvad vores fantastiske verden gemmer på af skatte. Selve klosterbygningen er “kun” 100 år gammel, og var i sin storhedstid hjem for 600 munke og lamaer. Rongbuk-klosteret har en massiv betydning for Tsang-provinsen, og har med tiden også udviklet sig til en stor turistattraktion. Formentlig af denne grund har man fortsat gang i en del genopbygning. Tilbage i området er nemlig kun omkring 20 beboende munke.
Vi overnatter i klostrets gæstehus, hvilket giver os mulighed for, at trække udenfor i de sene aftentimer. Her vil et næsten unaturligt syn møde os, når de sidste solstråler falder hen over verdens højeste bjerg. Billedet af Mount Everest bade i det smukkeste skær, vil med sikkerhed sætte sig på din nethinde lang tid frem.
Overnatning i Rongbuk.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 15
15. dag: Everest Base Camp og den gamle smuglerby Zhangmu
Mount Everest, verdens højeste bjerg
Bjergbestigningshistorie på klods hold
Over Lamna La til Tingri sletten
Rongbuk ligger for foden af verdens højeste bjerg, Mt. Everest. Det var fra Rongbuk at ekspeditionerne startede deres farefulde færd mod toppen af verdens højeste bjerg - altså det helt originale sted som base camp. Der er adskillige danskere, der har forsøgt sig denne vej startende med Klavs Becker-Larsen i 1951, som også havde sin basislejr her. I 1995 kom Michael Knakkergaard Jørgensen som første dansker på toppen af Everest. Siden har en del andre danskere formået at komme på toppen fra Tibet, deriblandt Kipling Travels guider Søren Gudman, Mogens Jensen, Søren Smidt og Asmus Nørreslet.
Et af de store navne, når man taler Everest, er George Mallory. Han er kendt for at udtale de berømte ord ”Because it is there”, da han blev spurgt, hvorfor han ville bestige Everest. Mallory var på tre Everest-ekspeditioner fra Tibet, den første i 1921, så i 1922 og igen i 1924. Mallory og hans makker Irvine blev sidst set omtrent i 8.600 meters højde om morgenen d. 8. juni 1924 “going strong for the top”, som det hed sig. Senere på dagen forsvandt de i en monsunsky. Deres skæbne er en af Himalaya-bjergbestigningens store mysterier.
Vi kommer ikke ind til området, hvor bjergbestigerne starter ud fra, men helt kort er base camp ikke en specifik seværdighed, man kan tage hen til, men blot et givent sted, hvor bjergbestigerne på et tidspunkt har valgt at opsætte sidste lejr inden fremrykningen mod selve bjerget. På nordsiden af Everest er der en gigantisk ødemark, hvor bjergbestigerne er i base camp i april og maj, mens den er tom resten af året. Dvs. vi ikke kommer ind til "en base camp" men har tid for foden af verdens højeste bjerg, som er et meget utroligt sted. Udsigten til Everests tinde står stik syd for os på flotteste vis fra Rongbuk-dalen.
Siden kører vi ud af dalen og igen over Pang La eller Lamna La, afhængig af forholdene. Begge byder på et sublimt landskab med fire af verdens seks højeste bjerge. Men det er et koldt og sejt liv heroppe over de 5.000 meter, så turen går ned i mildere lag. Vi kører over de store sletter ved den gamle handelsby Tingri i 4.390 meters højde, hvorfra der er flot udsigt til Cho Oyu, 8.201 meter, samt et kig til Everest.
I Tingri bor vi på den store tibetanske højslette og har eftermiddagen fri.
Overnatning i Tingri.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 16
16. dag: Det store Centraltibet, Kerung 2.790 meter
Pelku søens smukke vande
Shisha Pangma og fantastiske Himalaya-udsigter
Til græslandet i Kyirong-dalen
Den nye grænseovergang til Nepal åbnede for relativt få år siden. Vi fortsætter videre ad Friendship Highway og har en stor køredag foran os. Vi kommer nu ud på de rigtig store sletter. Efter Betse og Lama Rinpung kommer vi nærmere Pelku søens smukke vande. Undervejs er der åndeløs udsigt til de hvide tinder, som forekommer overraskende nær. Ikke mindst 8.000-meteren Shisha Pangma, som vi nu ser fra den modsatte side.
Shisha Pangma er tibetansk for “sæterens store top”. Bjerget ligger i det centrale Himalaya i den sydlige del af Tibet og er det højeste bjerg i Pelku Kangri bjergkæden. Shisha Pangma hedder Gosainthan på nepalesisk, hvilket betyder “gudernes bolig” og siges at være et af hinduguden Shivas tilholdssteder.
Vejen fortsætter til Dzongka, og herfra dykker den ned mod grænselandet i selve Kyirong-dalen, af tibetanerne kaldet ”Valley of Happiness”. Vi kører direkte sydover til Kyirong by (Kerung) og falder næsten 3.000 højdemeter til Nepals grænseland, hvor vi skal overnatte i den sidste grænseby. Det er første gang siden Beijing, at vi igen er i frodigere egne på en stor dag med store landskablige forandringer.
Dette er en køredag udove det sædvanlige med den smukke bjergsø, høje pas, store sletter og Tibet, når det er allerfinest.
Overnatning i Kerung.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet
Dag 17
17. dag: Over grænsen til Nepal og Battar, Trisuli
Over grænsen til Nepal
Kørsel til Trisuli
Grønne skovklædte bjerge i Nepal
Fra Kyirong krydser vi grænsen og kører de godt 60 km. til den sidste bid af ingenmandsland til Nepal. Det er bestemt en lang og lidt anstrengende dag fra Tibet til Kathmandu i Nepal, men en sand del af et stort eventyr.
På Nepalsiden ligger grænsekontrollen ved Ghatte Khola nær Timure. Her klares de sidste formaliteter, som kan tage lidt tid. Vi er dermed i Nepal med alt den hvirvar af kaotisk trafik, som landet også byder på. Det er en lang og nok rejsens "hårdeste" køredag, hvor vi kører hele dagen fra Tibets sydligste bjerge ad grusveje mod Syabrubensi, derfra videre ad elendige veje ud af Rasuwa-området og siden selve landevejen til hovedbyen Trisuli og den mindre Battar. Vi overnatter nær selve Trisulifloden.
Vi er nu nede i varmen og kan nyde udsigterne til områdets grønne, skovklædte bjerge. Velkommen til Nepal.
Overnatning i Battar.
Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.
Dag 18
18. dag: Fra Langtangs forbjerge til Kathmandu
Kørsel til Kathmandu
Nepals summende hovedstad
Basarer, klostre og templer
Vi kører 4-6 timer ad landevejen til Kathmandu. Efter en tur gennem Kathmandus gader når vi frem til vores centralt beliggende hotel.
Leder man efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en af de første pladser. Den er ganske simpelthen et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by. Og jo, der er forurenet, støvet og al for megen trafik. Men tager man baggader og gyder, får man øjnene op for en forunderlig by.
Efter ankomst til Kathmandu, er resten af dagen til fri disposition.
Overnatning i Kathmandu.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 19
19. dag: Byrundtur i Kathmandu
Byvandring i det gamle Kathmandu
Pashupatinath og Bhoudanath
Thamel og Durbar Square
Vi skal på Kiplings helt egen Kathmandu-rundtur med hinduernes Pashupatinath og buddhisternes Bhoudanath. Sidst på dagen står den på et par timers byvandring i det helt gamle Kathmandu.
Efter morgenmaden kører vi til Pashupatinath ved den lidt flade Bagmati-flods bred. I nepalesernes mytologi og religion er Pashupati (Shiva i form af beskytteren af kvæget) det vigtigste hindutempel, og vi vil opleve utallige templer med smukke gyldne tage og hellige tiggermunke, sadhuer. Er der et sted i Nepal, vi kan få kulturchok, er det her.
Vi fortsætter til det store buddhistiske område ved Bhoudanath, et af byens mest levende tibetanske områder - og endda uden trafik. Selve stupaen, der er Asiens største, stråler. Hele området ved Bhoudanath er den tibetansk-buddhistiske kulturs arnested med dusinvis af klostre, munke og kunsthåndværkere.
Fra Bhoudanath kører vi til den gamle del af Kathmandu og Basantapur, bedre kendt som Durbar Square, der fremstår som et som et af de primære området for den fantastiske Newar-arkitektur. Selv efter jordskælvet, hvor Kasthamandap og de tre solitære og prominente templer på selve pladsen genopbygges, er der meget smukke og fine bygninger tilbage. Blandt andet Durbar Squares største hindutempel, Taleju, samt ikke mindst Kumari, den levende gudindes hus. Vi kan måske være heldige at få et glimt af Kumarien inde fra gården i templet.
Vi skal på en vandretur på ca 1,5 km, som tager en times tid. Fra Durbar Square går vi ned mod hedengangne Kasthamandap og Maru Devi, derfra mod Tachachal ad Kathmandus fineste gader. Sådan så det meste af byen var for blot en 15-20 år siden. Efter få hundrede meter kommer Bhimsen-templet fra 1655 og vandkilderne, hvor vi dog fortsætter ad de hyggelige gader, der er mindre støvet, larmende og travle, end stort set resten af centralbyen. Vi går forbi et par gader, hvorpå vi drejer mod venstre og ankommer til Kwahiti, "Nedre vand Spout" som markederede den sydlige grænse for den indre by. Vi går til højre og kommer til den 600 år gamle Tukan Baha stupa, der ligner Swayambhunath i miniudgave. Vi fortsætter forbi Ramchanda og Narayantemplet og kommer til Teku, næsten neden ved floden. Senere returnerer vi samme vej et stykke nordpå, men går direkte mod Chikan-Mugal og Atko Narayan, et af Kathmandus primære Vishnu templer. Vi ender tilbage på Durbar Square efter en dejlig tur i tidsmaskinen og det helt klassiske Kantipur (Kathmandu).
Overnatning i Kathmandu.
Morgenmad er inkluderet
Dag 20
20. dag: Fridag i Kathmandu
Fridag i Kathmandu
Klostre, templer og basarer
Kathmandu-dalen
Leder man efter en by, hvor Østens mystik er hverdag, må Kathmandu komme ind på en klar førsteplads – byen er ganske simpelthen et herligt angreb på alle sanser. De snævre gader og gyder, basarerne, klostre og templer, gadehandlere og pilgrimme udgør tilsammen hele Asiens fascinerende verden i en og samme by. Vi kunne snildt sammensætte en rejse til Kathmandu-dalen alene, men har her sammensat en smuk buket af unikke seværdigheder, der gør Kathmandu til den specielle oplevelse, det vitterligt er. Af seværdigheder kan vi i flæng nævne Patan, Swayambhunath og Bhaktapur - eller alle handelsgaderne i selve Kathmandu.
Overnatning i Kathmandu.
Morgenmad er inkluderet.
Dag 21
21. dag: Hjemrejse og ankomst til Danmark
Hjemrejsen begynder
Ankomst til Danmark
Velkommen hjem!
Hjemrejsen begynder fra Kathmandu og i løbet af dagen er vi Vel hjemme i Danmark igen, efter 3 ugers rejse i Kina, Tibet og Nepal.
Mad på flyrejsen er inkluderet.
Dag 1
Afrejse fra Danmark
Afrejse fra Danmark
Eventyret begynder
Kurs mod Kina
Læs mere
Dag 2
Ankomst til Beijing og Peking And
Ankomst til Kina
Hovedstaden Beijing
Oplev det ultramoderne Kina
Læs mere
Dag 3
Besøg i Den Forbudte By og på Den Himmelske Fredsplads
Byrundtur i hovedstaden Beijing
Tiananmen, Den Himmelske Fredsplads
Den Forbudte By; en af Kinas største attraktioner
Læs mere
Dag 4
Vandring på Den Kinesiske Mur og blandt gamle Hutonger
Den Kinesiske Mur
2.000 års kinesisk historie
Byvandring gennem gamle Hutonger
Læs mere
Dag 5
Sommerpaladset og Himmeltoget: Med verdens højeste jernbane i Tibet
Sommerpaladset og Kunming søen
Farvel til Beijing
På Himmeltoget mod Tibet
Læs mere
Dag 6
Himmeltoget: Rejsen gennem skyerne til Tibet
Med tog gennem Kina
Over det Tibetanske plateau
Se landskabet forandre sig
Læs mere
Dag 7
Fra Golmud over Tanggula til Lhasa
Med Himmeltoget til Tibet
Højsletten og Tanggula-passet
Ankomst til Lhasa
Læs mere
Dag 8
Lhasa, Tibets hovedstad
Hellige steder i Lhasa
Klostre og templer
Markeder og små gader
Læs mere
Dag 9
Lhasa: Tibetansk kultur og Dalai Lamas vinterpalads
Dalai Lamas Potala palads
Besøg Dalai Lamas bolig
Verdens største klostersamfund
Læs mere
Dag 10
Udforsk Lhasa på egen hånd
Dagen fri i Lhasa
Masser af muligheder
Udflugter i og fra Lhasa
Læs mere
Dag 11
Fra Lhasa til det traditionelle Gyantse
Over Himalaya ad Friendship Highway
Khamba La og Yamdrok søen
Den tibetanske by Gyantse
Læs mere
Dag 12
Oplevelser i smukke Shigatse
Shigatses store klosterkompleks Tashilünpo
Kelsang-templet og Maitreya-templet
Markeder ved fortet Shigatse Dzong
Læs mere
Dag 13
Mod Himalaya og Shegar 4.050 meter
Videre ad Friendship Highway
Over Lhakpa La passet
klostre og nomadiske folk
Læs mere
Dag 14
Det fantastiske Mount Everest og overnatning i kloster
OBS: Ingen ekspeditionsgebyr: Kipling Travel lægger ikke faktureringsgebyr oveni rejsernes pris
Ikke inkluderet
Rejseforsikring
Sygeafbestillingsforsikring
Visum til Kina DKK 2.380,- per person (fuld visumhjælp) + evt. forsendelse af dit visum med kurér
Visum til Nepal (fås ved grænseovergangen) ca. USD 50,- per person
Afrejse med fly fra f.eks. Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
Forplejning udover den nævnte (bemærk at ingen mad er inkluderet på toget) samt drikkevarer
Drikkepenge, beregn ca. 80 USD til hele rejsen
Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”
Inkluderet
Ikke inkluderet
TILKØB
Tillæg for enkeltværelse: 4.198,-
Praktisk information
Bedste rejseperiode: April-maj og september-oktober
God rejseperiode: Marts, juni-juli-august
Højde: 2.300 - 5.150 meter
Type: Individuel kulturrejse med privatchauffør samt rundture i alle byer med guider og entreer ved seværdigheder
Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske