Brug for ekspert-rådgivning?
Kipling Travel er langt fra et internetbureau. Vi har højt kvalificerede rejseeksperter siddende, hvis eneste formål er at hjælpe vores kunder med at vælge (og skabe) den ferie, der skaber de stærkeste minder!
Vores dybe (nærmest nørdede) viden om destinationerne bruger vi til at oplyse om - og inspirerer til - områder, som langt de fleste rejsebureauer slet ikke ved eksisterer. Hvis du har behov for inspiration til hvilken rejse - eller destination - så ring til os.

Hos Kipling Travel planlægger vi rejser til Japan, der tager dig med ind bag kulisserne af Solens Rige. Det er let at blive betaget af Tokyo, Kyoto og Mount Fuji – og det er med god grund. Men Japan gemmer på så meget mere, end turistguiderne når at nævne. Historiske bjerglandsbyer som Takayama og Shirakawa-go, De Japanske Alper i Chubu Sangaku og tefarmene i Kyotos udkanter venter på dem, der vil lidt dybere ind i landet og kulturen.
Japan er et overraskende lettilgængeligt rejsemål. Landet er sikkert, infrastrukturen er i verdensklasse med det ikoniske Shinkansen-tog, og japanerne er verdenskendte for deres høflighed og gæstfrihed. Hvad enten du drømmer om storbyer og templer, vandring ved Mount Fuji eller det feudale Japans levende arv, så skræddersyr vi rejsen til dig.
Japan er et fantastisk rejsemål hele året. De to mest populære perioder er foråret og efteråret, hvor naturen viser sig fra sin absolut bedste side. Om foråret, typisk fra slutningen af marts til begyndelsen af april, blomstrer kirsebærtræerne – den berømte sakura – og farver hele landet lyserødt og hvidt.
Om efteråret, fra oktober til november, skifter skovene farve i den spektakulære koyo, hvor ahornstræerne stråler i gult, orange og rødt. Fordelen ved at rejse til Japan om sommeren eller vinteren er, at stemningen er mere lokal og seværdighederne er mindre turistede.
Japan er et af verdens sikreste rejsemål. Kriminalitet rettet mod turister er meget sjælden, og japanerne er kendt for deres ærlighed og hjælpsomhed.
Det japanske køkken er i sig selv værd at rejse til Japan for. Sushi, ramen, tempura, yakitori og det berømte Kobe-kød er blot toppen af isbjerget.
Osaka er særligt kendt som Japans madhovedstad – eller Japans Mave som byen kaldes – og her er streetfood på Dotonbori et must. Vi anbefaler varmt at "spise sig gennem Japan" som en fast del af rejsen.
Det japanske togsystem er enestående. Det ikoniske Shinkansen-højhastighedstog forbinder de store byer hurtigt og præcist. I byerne er metro og lokaltog effektive og nemme at bruge med et Suica-kort, der kan købes på alle stationer.
Lejer man bil, åbner der sig muligheder for at udforske landets mere afsides egne – som på vores Kiplings Japan rejse, hvor lejebilen tager jer til Nikko, De Japanske Alper og Takayama.
Ja, Japan er en glimrende destination for familier med børn. Landet er sikkert, nemt at komme rundt i og byder på oplevelser, der appellerer til både store og små – fra togrejser med Shinkansen til hjortene i Nara, der bukker for dig, hvis du bukker for dem.
Danskere skal ikke have visum til Japan ved turistbesøg på op til 90 dage. Du skal blot have et gyldigt pas.
Japan har et ufortjent rygte som et dyrt rejsemål. Landet er dyrere end mange andre asiatiske destinationer, men sammenlignet med Skandinavien er prisniveauet overraskende overkommeligt – særligt på mad. En skål ramen eller en portion sushi fra en lokal restaurant koster ofte under 100 kroner, og streetfood er både billigt og fremragende.
Overnatning og transport er de største udgiftsposter, men Japan tilbyder muligheder i alle prisklasser. Den japanske yens svaghed over for kronen de seneste år har desuden gjort Japan mere prismæssigt attraktivt end tidligere.
Mount Fuji er teknisk set ikke en bjergbestigning, men en krævende vandring. De fleste raske voksne uden erfaring med bjergbestigning kan klare turen, hvis man er i rimelig form og forbereder sig ordentligt.
Ruten fra 5th Station til toppen på 3.776 meter er afmærket og velbetrådt, men den sidste del er stejl med ustabile vulkanske sten, og kulden og vinden kan overraske.
Det er kun muligt at bestige Mount Fuji i sommermånederne – typisk primo juli til primo september – hvor stierne er åbne og bjerghytterne bemandede.
Kirsebærblomstringen – sakura – er et af de mest magiske syn, Japan har at byde på. Hvert år rejser tusindvis af danskere til Japan for netop at opleve Japan i lyserødt flor.
Blomstringen begynder typisk i slutningen af marts i det sydlige Japan og bevæger sig gradvist nordpå gennem april. I Tokyo og Kyoto er blomstringen som regel på sit smukkeste i den første uge af april, men det varierer fra år til år afhængigt af vejret.
Vil du være sikker på at opleve sakura, anbefaler vi at planlægge rejsen til Japan i perioden fra slutningen af marts til midten af april.
Japan er kontraster i verdensklasse. Tusind år gammel tempelkultur lever side om side med neonlysende storbyer, og storslået natur gemmer sig kun en togtime fra millionbyerne. Her er en række oplevelser, du ikke må gå glip af på din rejse til Japan.
Vores rejser til Japan er nøje sammensat af folk, der kender landet indgående – men Japan er stort, og drømmene er forskellige. Måske vil du kombinere Tokyos puls med ro i De Japanske Alper. Måske skal kirsebærblomstringen i Kyoto rammes præcist. Måske er det Mount Fujis kraterkant i solopgangens lys, der kalder.
Uanset hvad du drømmer om, sammensætter vi rejsen til Japan, der passer præcis til dig. Ring til os, og lad os finde Kiplings udgave af dit Japan.