Rajasthan, Taj Mahal og Kerala

Rajasthan, Taj Mahal og Kerala

Nordindien rundrejse og Sydindien rundrejse i en og samme rejse

 

Tag med til Indiens største højdepunkter i både Nordindien og i Sydindien, hvor vi starter ud i Indiens Gyldne Trekant med Delhi, Den lyserøde by Jaipur og i Agra med Indiens måske mest berømte seværdighed, Taj Mahal. 

Efter rundrejsen i nord, flyves der til Cochin i Indiens frodige og skønne delstat, Kerala. Her skal vi opleve Kerala på langs

 

 

med sejlads i husbåd på Keralas berømte Backwaters og afslapning på Kovalam stranden nær Indiens sydspids. 

Som altid rejse der med privatchauffør og selvfølgelig er alle udsflugter inkl entreer inkluderet i rejsens pris. 

Velkommen til en stor Nordindien og Sydindien kulturrundrejse.


  • Historiske perler som Amber Fort og den glemte kongeby Fatehpur Sikhri
  • Eventyragtige og fortryllende Taj Mahal
  • Til fods gennem Cochins hyggelige historiske gader
  • Backwaters sejlads i husbåd gennem skønne kanal-landsbyer
  • Afslapning på Kovalamstranden i det sydlige Kerala
  • Vi er eksperter på Indien og har eget kontor i Delhi
  • Rejs med privatchauffør, der er til rådighed fra kl. 8-21
  • Guider og alle entreer inkluderet - oplev optimal frihed på rejsen

1.

Fly København

Dag 1

Flyrejse fra København mod Indien.

Mad på flyrejsen er inkluderet.

2.

Ankomst til Delhi og rundtur i Old og New Delhi

Dag 2

Vi ankommer tidlig morgen i Delhi. Ved ankomsten til lufthavnen i New Delhi står vores mand klar med et Kipling Travel skilt, og kører jer til hotellet, hvor værelset selvfølgelig er klar fra ankomst, så man ikke, træt efter en lang rejse, skal vente til over middag med at checke ind.
Vi hviler og efter morgenmaden, tager vi på tur i Delhi.

Delhi er Indiens gigantiske hovedstad med omkring 16 millioner indbyggere. Ikke mindre end otte gange har Delhi været hovedstad i Indiens historie, blandt de mest kendte perioder er Delhi-sultanatet, stormogulerne med deres prægtige byggerier og selvfølgelig under briterne, der flyttede hovedstaden fra Calcutta til Delhi i 1911.

Vi har sammensat vores helt egen rundtur i Delhi for at give mulighed for at se og opleve den forskelligartede og hektiske millionby på bedste vis.

Vi starter ud med Old Delhi ved Indiens største moské Jama Masjid, der blev opført i 1658. Herfra kører vi med cykelrickshaw gennem de hektiske kvarterer, der er indbegrebet af Indien—de trange og menneskefyldte gader og stræder. Kører igennem hovedbasaren Chandni Chowk, hvor mylderet af mennesker, busser, rickshaws, butikker og lugte kan være noget af et kulturchok i denne tæt befolkede del af Indien. Videre går turen mod New Delhi, der rummer grønne områder, prægtige boulevarder, præsidentens residens, parlamentet, India Gate, templet Birla Mandir og de fine butikker ved det imponerende Connaught Place. Vi besøger Sikhernes hellige gyldne tempel, Gurudwara Bangla Sahib, der er New Delhis svar på Sikhernes gyldne tempel i Amritsar.

Vi kører mod Yamuna-floden og til Humayuns gravmausoleum. Den prægtige bygning er fra midten af 1500-tallet, opført af Humayuns hustru, og er et af de tidlige eksempler på stormogulernes storladne byggestil. Undervejs spiser vi frokost på en hyggelig restaurant, der er beliggende ved Lodhi Garden, der er en skøn og rolig oase midt i den hektiske storby. Sidst på dagen er vi tilbage på hotellet.

Overnatning i Delhi på Hotel Godwin Deluxe.

Morgenmad er inkluderet.

3.

Mod Rajasthan og Jaipur – Den Lyserøde By

Dag 3

Fra Delhi går turen vestover i bil mod de mere ørkenagtige områder i delstaten Rajasthan, Prinsernes Land, det virkelige 1001 Nats Eventyr. Efter en lang og smuk tur kommer vi til Rajasthans hovedstad, Jaipur. Byen kaldes også Den Lyserøde By, efter at hele byen blev malet rosa til ære for Prins Albert, der kom på officielt besøg i 1853. Vi ankommer til Jaipur hen på eftermiddagen, hvor resten af dagen er på egen hånd.

Overnatning i Jaipur på Mandawa Haveli.

Morgenmad er inkluderet.

4.

Jaipur og det eventyragtige Amber Fort

Jaipur

Om morgenen kører vi 11 kilometer ud til det imponerende, gigantiske og eventyragtige Amber Fort. Det er et gigantisk skydeskjul, der nærmest sejler på vandet som en enorm båd ved Moata-søen. Ved foden af fortet ligner paladset næsten et bjerg i sin fulde flor. Imponerende og smukt. VI skal på en større rundtur i Amber fort og ser blandt andet audienshallerne og Kali-templet i det labyrintiske fort.

Efter frokost tager vi på tur i den centrale del af Jaipur, der med sin enorme bymur tager sig imposant ud. Jaipur blev grundlagt i 1727 af Jai Singh 2., efter at han forlod det store fort Amber. På hovedgaden i den gamle bydel kan vi bl.a. se det arkitektoniske vidunder Hawa Mahal, også kaldet Vindenes Palads, som har været harems-udkigspost. Om aftenen går vi en tur i den gamle bydel gennem den farverige basar, hvor der er rig mulighed for at gøre nogle spændende indkøb, og vi tager turen tilbage til hotellet med tuk-tuk.

Overnatning i Jaipur på Mandawa Haveli.

Morgenmad er inkluderet.

5.

Jaipur via den glemte kongeby Fatehpur Sikri til Agra

Dag 5

Efter morgenmaden fortsætter turen ind i delstaten Uttar Pradesh til Agra. Her er Indiens nok største kulturelle attraktion, det mægtige gravmonument Taj Mahal. Det tager sig smukt ud i den rødlige morgendis, i middagssolens skarpe sollys og i de dybe varme farver om eftermiddagen – ja kort og godt altid! Men Agra kan byde på mere end Taj Mahal. Når vi ankommer, besøger vi Red Fort, et gigantisk fort, der ligger ud til Yamuna-floden med udsigt til Taj Mahal.

Gå en tur i Taj Ganj med alle de små backpackerhoteller eller endnu bedre, en tur i Sadar Bazar med indisk tingeltangel i alle afskygninger. Endelig er der den lille perle, I’timad-Ud-Daulah, af nogle kaldet for ”Little Taj”, der ligger i en herlig lund på den modsatte side af byen. Her kommer ganske få besøgende, og det er en herlig lise efter den hektiske by. Agra er en sjov by, og vi skal lige have øjnene op for andet end overvældende Taj Mahal.

Undervejs skal vi også se kongebyen Fatehpur Sikri. Den glemte kongeby ligger mellem Agra og Jaipur og er en speciel oplevelse. Byerne Fatehpur og Sikri blev samlet under den store kejser Akbars regering i 1570-86 og gjort til stormogulernes hovedstad. Kilderne i byen tørrede dog hurtigt ind og uden varsel blev byen forladt og står i dag som en fuldstændig velbevaret mogul-stad – en spøgelsesby. Det er en fantastisk oplevelse at vandre mellem de klassiske bygningsværker i smuk, rød sandsten og tænke på det gigantiske spild, som Fatehpur Sikri er.

Overnatning i Agra på Hotel Atulyaa Taj.

Morgenmad er inkluderet.

6.

Agra med Taj Mahal, bil til Delhi og fly til Cochin

Dag 6

Taj Mahal er gjort af en anden verden - berusende smukt og som et kulturelt Mount Everest, der – tør vi godt påstå – rører enhver. Der hersker en forunderlig ro i de store haver omkring Taj Mahal på trods af de utallige turister, hvoraf de fleste nok er indere. Taj Mahal er opført af kejser Shan Jahan i perioden 1632-1647 og er bygget primært i persisk stil. At kalde det verdens smukkeste og mest harmoniske bygningsværk er ikke helt ved siden af, bygget som det er i tindrende hvid marmor med mosaikker af indlagte halvædelstene og så bedårende i sin fuldkommenhed. Vi besøger monumentet tidligt om morgenen, tager tilbage til hotellet og spiser morgenmad og kører derefter videre mod Delhi for at flyve til Cochin.

Vi ankommer til Cochin, hvor vi bliver mødt at vores repræsentant og kørt til hotellet. Cochin (Kochi) er Keralas største by med knap 1½ million indbyggere. Det er en travl havneby med en af Sydindiens største havne, pittoresk anlagt på en samling af småøer og landtanger. Cochin har været koloni under flere europæiske lande og har store områder med portugisisk og hollandsk byggestil. Vasco Da Gama døde her i 1524 – men langt tidligere blev Cochin benyttet af arabiske og jødiske handelsrejsende, der især udskibede krydderier. Der findes en isoleret, jødisk enklave, der indvandrede for mere end 2000 år siden. Østasiens nærhed fornemmes i højere grad, ved synet af de udspændte kinesiske fiskenet med deres sindrige hejsesystemer, der lokalt dominerer udsynet omkring spidsen af Fort Cochin. Der skal fire mand til at betjene de allerstørste.

Overnatning i Cochin på Fort Heritage.

Morgenmad er inkluderet.

7.

Cochin, rundtur i historiske gader og paladser samt Kathakali dans

Dag 7

Efter morgenmaden skal vi på en formiddagstur rundt i Cochin. Fort Cochin huser Indiens ældste europæisk byggede kirke St. Francis-kirken fra 1503, herfra går vi videre gennem Fort Cochins hyggelige gader til de kinesiske fiskenet, der blev introduceret af de kinesiske handelsfolk, der kom dertil i 1400-tallet og lærte de lokale at bygge og bruge dem.

Mattancherry-paladset (også kendt som det hollandske palads) rummer imponerende vægmalerier, der viser scener fra Ramayana og Mahabrata parret med afbildninger af de store hinduistiske guder. Disse kunstværker er blandt Indiens gemte juveler.
På alle måder er Cochin en af Indiens herligste, mest interessante og samtidig hyggeligste byer. Der er travle Ernakulam med forretningskvarterer og Cochins primære ”Business Life” - Willingdon med flåden og den så absolut hyggeligste del, nemlig Fort Cochin med jødernes bydel, små basarer og selvfølgelig hele spidsen, der er et stort koloniområde. Her besøger vi en jødisk synagoge, inden vi vender tilbage til vores hotel i Fort Cochin området.

Om aftenen skal vi opleve Kathakali, der er et klassisk dansedrama med rødder i hindu mytologien og en unik kombination af litteratur, musik, kunst, skuespil og dans. Vi har aftalt med jeres guide, at I kommer før forestillingen og dermed får mulighed for at opleve danserne lægge den imponerende makeup.

Overnatning i Cochin på Fort Heritage.

Morgenmad er inkluderet.

8.

Cochin til Kerala Backwaters – overnatning på husbåd

Dag 8

Fra Cochin køres sydpå til Alleppey, som vi fristes til at kalde for kokos- og kanalhovedstaden i Kerala. Alleppey er en lille hyggelig markedsby, hvor vi stiger om bord på en Kettuvallam, en husbåd, for at starte på de berømte Backwaters, der byder på flodbådssejlads i Keralas virvar af kanaler ud til Malabarkysten.

Vi stiger om bord ved 12-tiden, og efter et par timers afslappende sejllads lægger vi til land ved rismarkerne, hvor vi nyder både udsigten og en sen frokost.

Undervejs passerer vi de herligste små landsbyer, hvoraf nogle af dem stort set kun har et par meter jord indlands. Nogle har kirker, templer eller moskeer. I andre byer er der ”udskibning” af kokos, cashewnødder eller kokosfibre. Fra dækket af vores husbåd kan vi følge med i landsbylivet, vi glider forbi og får en indsigt i, hvordan livet leves i landsbyerne langs kanalerne. Hverdagen udfolder sig med tøjvask, børn og voksne der bader, opvask af potter og pander, børn på vej hjem fra skole ad de smalle stier og fiskere der padler ud i små træ både.

Vi sejler indtil 17-18-tiden, hvor båden forankres for natten, og fiskerne dermed får mulighed for at sætte net op på tværs af kanalerne for aftenens fangst. Måske er der mulighed for at gå en tur gennem landsbyerne, inden middagen serveres, og mørket sænker sig.

Vi skal overnatte på husbåden, hvilket er en autentisk og meget anderledes oplevelse. På båden er der dobbeltværelse med eget bad/toilet samt et lille overdækket lounge område, hvor alle måltider bliver serveret, og der er plads til hygge og afslapning. Der bliver tændt for aircondition på værelset kl. 21.00 og slukkes igen kl 6.00 morgen (medbring evt. ørepropper til natten). Om bord har vi en kaptajn, en hjælper og en kok, der tilbereder dejlige måltider under enkle forhold. Forvent ikke luksus, men en vidunderlig oplevelse.

Overnatning på backwaters i husbåd.

Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet.

9.

Backwaters og Kovalam stranden

Dag 9

Vi vågner tidlig morgen og driver af sted i et harmonisk tempo, alt imens vi følger med i morgenens gøremål i de små landsbyer, vi passerer. Efter et par timers sejllands og servering af morgenmad stiger vi af husbåden i Alleppey og kører cirka 4 timer sydpå til Kovalam-stranden, der ligger 16 km syd for Trivandrum.

Overnatning i Kovalam på Travancore Heritage i beach grove værelse.

Morgenmad er inkluderet.

10.

Kovalam stranden. Badeferie og afslapning

Dag 10

Strandene ved Kovalam er blandt Indiens allerbedste badestrande med vajende kokospalmer og lækkert vand. Vi bor på Thapovan Herritage, der er et charmerende og dejligt hotel, beliggende med en fantastisk udsigt til havet i skønne omgivelser med svajende palmetræer. Hotellets to restauranter, der serverer både klassiske indiske og Kerala-retter, kan på det varmeste anbefales. Thapovan ligger i et stille og roligt område, ca. 15 minutters kørsel fra det mere hektiske Kovalam, hvor der findes et stort udbud af butikker med skøn indisk kunsthåndværk og souvenirs.

Her er gode mulighed for en skøn ayervedisk behandling eller massage med traditionelle urteolier. Ayerveda er et naturmedicinsk behandlingsprogram, der opstod i Indien for 4-5000 år siden. Grundtanken med ayerveda er en holistisk tilgang til, hvordan vi lever i balance med os selv og vores omgivelser (massage/behandlinger er ikke inkluderet i rejsens pris).

Brændingen på specielt de sydlige og nordlige strande i Kovalam kan være stærk og ligeledes kan der være en kraftig understrøm i havet omkring Kovalam, hvorfor man altid bør følge flagenes anvisninger om situationen. 

Overnatning i Kovalam på Travancore Heritage i beach grove værelse.

Morgenmad er inkluderet.

11.

Kovalam stranden. Badeferie og afslapning

Dag 11

Overnatning i Kovalam på Travancore Heritage i beach grove værelse.

Morgenmad er inkluderet.

12.

Kovalam stranden. Badeferie og afslapning

Dag 12

Overnatning i Kovalam på Travancore Heritage i beach grove værelse.

Morgenmad er inkluderet.

13.

Kovalam stranden. Badeferie og afslapning

Dag 13

Overnatning i Kovalam på Travancore Heritage i beach grove værelse.

Morgenmad er inkluderet.

14.

Fly Trivandrum til København

Meget tidlig morgen kører vi i lufthavnen og flyver mod København, hvor vi ankommer i løbet af dagen.

Mad på flyet er inkluderet

Priser
Sorter efter:
Vælg sortering
Pris per person ved 2 rejsende (kontakt os for priser over efterårsferien)
1. september - 10. december 2017
16.498,-

Pris per person ved 4 rejsende (kontakt os for priser over efterårsferien)
1. september - 10. december 2017
15.798,-

Kontakt os for julepriser
11. december 2017 - 9. januar 2018
Kontakt os

Pris per person ved 2 rejsende (kontakt os for priser over vinterferien/påsken)
10. januar - 30. april 2018
16.498,-

Pris per person ved 4 rejsende (kontakt os for priser over vinterferien/påsken)
10. januar - 30. april 2018
15.798,-


INKLUDERET

  • Flyrejse København-Delhi/Trivandrum-København
  • Lufthavnsskatter og afgifter
  • Flyrejse Delhi-Cochin på økonomiklasse
  • Al indenrigstransport i egen bil med aircondition og privatchauffør/-guide
  • Privatchauffør er til rådighed kl. 8-21, på dage hvor chauffør er inkluderet på rejsen
  • Overnatninger på følgende eller tilsvarende hoteller i delt dobbeltværelse med morgenmad:
  •     2 nætter på Hotel Godwin Deluxe i Delhi (inkl. tidlig check-in ved ankomsten, så I ikke skal vente med check-in til om eftermiddagen)
  •     2 nætter på Mandawa Haveli i Jaipur
  •     1 nat på Hotel Atulayaa Taj i Agra
  •     2 nætter på Fort Heritage i Cochin
  •     1 nat i husbåd på backwaters (inkl. morgenmad, frokost og aftensmad)
  •     5 nætter på Travancore Heritage i Beach Grove værelse i Kovalam
  • Rundture og sightseeing i byerne med engelsktalende lokalguide
  • Kathankali dans i Cochin
  • Flodbådssejllads på Kerala Backwaters
  • Entreer ved seværdigheder
  • Indisk turistskat
  • Forsikring af hele det indiske mandskab
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden
  • Det er en fuld pakke, dvs. rejsen er omfattet af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

IKKE INKLUDERET

  • Ekspeditionsgebyr (145,- pr. faktura)
  • Forsikringer (Gouda årsrejseforsikring inklusive afbestillingsforsikring anbefales)
  • Afrejse med fly fra f.eks Aalborg/Billund/Hamborg (kontakt os for evt. muligheder og priser)
  • Visum til Indien (eVisa kan søges online på rejser til Indien)
  • Forplejning udover den nævnte, personlige udgifter og drikkepenge
  • Alt ikke beskrevet under ”Inkluderet”

 

Kontakt os vedrørende jule- og nytårspriser. 


OPGRADERING

Praktisk information

Bedste rejsetid: Oktober til april

Type: Individuel kulturrejse og badeferie med privatchauffør samt rundture i alle byer med guide og entreer ved seværdigheder

Individuel tilpasning: Dette er en Kipling skræddersyet rejse med daglig afrejse. Den kan desuden forlænges eller forkortes, dvs. tilpasses efter ønske

Vejret: New Delhi

 

Foredrag

Indien

11. oktober 2017 · Klokken 17:30 - 19:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Indien

10. januar 2018 · Klokken 17:30 - 19:00

Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K

Vil du høre mere om rejsen?

Vælg