Lushoto

I det nordlige Tanzania har byen Lushoto sin beliggenhed. Under det tyske kolonistyre tilbage i 1900 tallet, var Lushoto bedst kendt under det tyske kaldenavn Wilhelmsdal. Her har knap 500.000 indbyggere hjem.

Lushoto har ikke meget at byde på sammenlignet med Tanzanias andre byer. Skulle man dog alligevel bevæge sig på disse kanter af Tanzania, bør Lushoto ikke gå ens næse forbi. Om ikke andet er byen et fantastisk sted til et lille hold, hvis man er på vandretur i Usambara bjergkæden.


Lushotos placering

Byen Lushoto er ét ud af 8 distrikter i den tanzanianske region Tanga. Nord for byen ligger grænsen mellem Tanzania og Kenya. Begiver man sig nordvest for Lushoto finder man den velkendte Kilimanjaro region, hvor Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, har sin placering. Ydermere ligger byen placeret i den vestlige del af den smukke bjergkæde Usambara Mountains.


Oplevelser i Lushoto

Usambara Mountains

Du har ikke besøgt Lushoto, hvis ikke du har været på opdagelse i den fantastiske Usambara bjergkæde. Lushotos belliggenhed for fodenden af bjergkæden, giver dig da også de bedste betingelser for at udforske bjergenes frodige natur.

Denne bjergkæde er noget usædvanlig, da kæden faktisk består af en række fysisk adskilte bjerge. Ydermere består kæden af to dele, adskilt af en fire kilometer bred dal. Bjergkæden strækker sig fra den sydøstlige del af Kenya og ned gennem det østlige Tanzania.

Her er gode muligheder for smukke vandreture mellem bjergkædens små landsbyer. Her kan du møde den lokale befolkning som typisk hører til stammerne Sambaa, Kilindi, Zigua og Mbugu. Det bedste tidspunkt at besøge Usambara Mountains er i perioden fra november til juni, hvor nedbørsmængden er mindst og luften er klarest.

Soni Waterfall

Ikke langt fra Lushoto ligger vandfaldet Soni. I dette område af Usambara bjergkæden, udfolder naturen sig på smukkeste vis. Vandet er krystalklart, og temperaturen er en smule koldt. Er du en ægte vandhund, bør temperaturen dog ikke forhindre dog. Det kolde vand er både opkvikkende og skulle desuden have en positiv effekt på blodomløbet.


Lushotos historie

Byen Lushoto lå under tysk kolonistyre fra starten af 1890’erne til år 1918. Området var i den periode yderst populært blandt europæiske missionærer, som bosatte sig i området. I 1893 igangsatte man konstruering af den østafrikanske jernbane.

Ostafrikanische Elsenbahngesellschaft

Organisationen bag byggeriet af den nye jernbane, kaldte sig “Ostafrikanische Elsenbahngesellschaft”. Den egentlig grund til jernbanens opførsel skyldes konkurrence med de britiske kolonier, som på det tidspunkt befandt sig i Kenya. Jernbanen er forsat kørende den dag idag, hvor den bugter sig fra det nordlige Tanga og ned omkring den østlige havneby Dar es Salaam.